Holdet 2j ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Frederik Heiselberg, Frederikke Skov Henriksen, Johannes Normann Andersen
Hold 2024 ks/1j (1j ks, 2j ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarkshistoriens køns-og klassekamp
Titel 2 1. Kulturmøder
Titel 3 Velfærd i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarkshistoriens køns-og klassekamp

Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Kulturmøder

Samfundsfag:

I dette forløb har eleverne arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i egne erfaringer vil eleverne arbejde med socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner. Endvidere vil eleverne arbejde med forskellige former for identitet (personlig, kollektiv, jeg og social) samt forskellige sociale roller og rollekonflikter, herunder de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen. Efterfølgende vil eleverne i en powerpoint-præsentation blive præsenteret for det traditionelle og moderne samfund og gennem forskellige sociologer analysere det senmoderne samfund. Her vil eleverne anvende Giddens (øget individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet).

Ligeledes har vi set nærmere på kulturelle forskelle, som beskriver værdier og normer i forskellige grupperinger. Her har vi fokuseret på begreber som kultur, identitet (ren- bindestregs- og kreolsk identitet, integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation), subkultur, etnicitet/nationalitet.
Afslutningsvis vil undervisningen have fokus på årsager til at nogle etniske grupper vælger at indgå i radikaliserede miljøer - udøver modborgerskab. Som årsagsforklaring vil Honneths teori om anerkendelse (i privatssfæren, i den solidariske og retslige sfære)  blive anvendt.
Løbende i forløbet vil der blive relateret til politiske holdninger til kultur, indvandring og integration ved hjælp af begreber som værdipolitik og nationalisme samt viden om partiernes holdning til samme.


Historie: Familietyper fra det traditionelle til senmoderne
Indvandringens historie fra gæstearbejderne - over fremskridtspartiet, indvandring som politisk tema frem til i dag. herunder arbejdes med synet på Islam, integrationsdebatten over tid, og isbjergmodellen som redskab til at forstå kulturforskelle.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Materialet kan ses under 2j ks hi


Religion:
I religion har vi arbejdet med Islam. Vi har taget udgangspunkt i islams oprindelse på Muhammeds tid og baggrunden for Koranen. Vi har læst uddrag fra Koranen for at få indblik i de centrale trosforestillinger. Vi har set på den praktiske og rituelle side i form af de fem søjler. Vi har i forhold til det overordnede emne om kulturmøde haft særlig fokus på Sharia og tolkningen af denne ud fra de fire idealtyper sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme/islamisme. I forhold til integrationsteori har vi set på hvorledes modernisme i højere grad forsøger at tilpasse sig vestlige værdier i modsætning til islamistiske tolkninger. I den forbindelse har vi desuden set dokumentaren "Den kvindelige danske imam" om Sherin Khankan.  
Vi har derudover set på eksempler på konvertitter og Danmark som multikulturelt samfund – kan muslimer fx holde jul og spise vingummi? Og vi har undersøgt hjemmesiden "Islamsvar" med henblik på lignende spørgsmål.
Vi har set på hvorledes islam kan radikaliseres og i den forbindelse set dokumentaren "Victors hellige krig" og koblet til samfundsfaglige begreber som ontologisering og potensering samt senmodernitets begreber, konversion og Rambos model.

Baggrundstof:
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime; sider: 15, 92-103, 108-118, 253-256, 262-268
Side 120 om idealtyper fra Jens Formann ”Muslimernes religion” Systime 2006
"Radikalisering" + "Islams kilder (Koranen og Hadith)" fra Deniz Kitir ”Klassisk og moderne islam”, Systime 2020.
"Konversion" fra Begrebsnøglen, Systime
"De seks trosartikler: Hvad tror muslimer på?" fra Kristeligt dagblad
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-seks-trosartikler-hvad-tror-muslimer-paa
"Danske Victor sprængte sig selv i luften for Islamisk Stat" af Gotfredsen og Vesterlund, TV2 Nyheder.
https://nyheder.tv2.dk/2016-03-16-danske-victor-spraengte-sig-selv-i-luften-for-islamisk-stat

Grundtekster:
Koranen: Sura 1; Sura 16, 49; Sura 39, 75; Sura 16, 2, Sura 25, 21-26;
Sura 3, 1-8; Sura 10, 37-38, Sura 2, 23-24 + 105-106;  Sura 53, 1-23; Sura 56, 1-56; Sura 4, 79 + sura 3, 145 + 156; Sura 6, 17 (fokus på de 6 trosartikler).

Hjemmeside:
Islamsvar: http://islamsvar.dk/

Udsendelser:
Videoer om imamer fra Systime
Perkerdansk – religion fra DR2 (de første 30 minutter)
Den kvindelige danske imam fra DR2 2019
Victors hellige krig, TV2
Sine er hjernevasket, Tværs - P3 x DRTV: https://www.youtube.com/watch?v=oEd0adxTrW8
Hvad er Hajj? En intro til pilgrimsrejsen til Mekka - Muhammad's Nation: https://www.youtube.com/watch?v=nGtcbkWLR4M
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærd i Danmark

Dette flerfaglige forløb omhandler velfærdssamfundet i Danmark.

Samfundsfag:

I samfundsfag er der arbejdet kort med økonomi, men fokus i forløbet har været på velfærdssamfundet i Danmark. Forløbet har taget udgangspunkt i hvordan markedet, civilsamfundet og staten kan stå for behovsopfyldelse. Efterfølgende har forløbet omhandlet Velfærd og eleverne er blevet præsenteret for de tre velfærdsmodeller (den universelle, den residuale og den koorporative) og samt hvilken rolle stat/marked og civilsamfund spiller herfor. Eleverne har undersøgt velfærdsstatens udfordringer og konkurrencestatens fremkomst. Både de interne (demografiske og øgede forventninger) samt de eksterne (social dumping, immigration og globalisering og outsourcing) udfordringer er blevet behandlet. Afslutningsvis er der arbejdet med løsninger på udfordringerne ud fra de udvidelsesstartegien og nedskæringsstartegien (empowerment, brugerbetaling og udlicitering).

FAGLIGE MÅL
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

MATERIALE:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (blå) 4. udg. KS-FAG, Columbus; sider: 167-170, 172-175, 178-184, 196-209, 211-220

Historie har fokus på velfærdsstatens udvikling med særligt fokus på at belyse centrale aktører og diskussioner i velfærdsstatens udvikling fra 1890'erne til i dag.
Der er også fokus på brud og kontinuitet i løbet af velfærdssamfundets udvikling.


Forløbets overordnede spørgsmål:

1. Hvorfor opstod velfærdsstaten?
2. Hvad kendetegner den danske velfærdsstat?
3. Hvordan har velfærdsstaten udviklet sig og hvorfor?
4. Hvilke aktører har været vigtige for udviklingen af den danske velfærdsstat?
5. Har velfærdsstaten været en gevinst for Danmark?
6. Hvilke udfordringer presser velfærdsstaten i dag?

Religion:
I dette tværfaglige forløb har vi bygget videre på kristendommen med særligt fokus på kristen etik og forholdet mellem kirke og stat i Danmark.
Vi har fokuseret på protestantismen og dens betydning for velfærdsstaten.
Vi har arbejdet med den kristne etik ifølge Jesus i form af Bjergprædikenen og Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner og sammenholdt det med kristen etik i nyere tid med særligt fokus på næstekærlighed som individuel pligt vs social pligt.
Herefter har vi haft fokus på diakoni, dvs. kirkens sociale arbejde, og i den forbindelse på forskellige hjælpeorganisationer. Vi har endvidere fokuseret på den danske folkekirke som institution i velfærdssamfundet ved sociologiske undersøgelser i form af diverse hjemmesider samt et besøg i Sct Peders Kirke i byen.  
Vi afsluttede forløbet med at sammenligne religionens betydning i Danmark med USA.

Baggrundsstof:
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, Systime; sider: 63-64, 74-79
"Diakonien i Danmark efter reformationen i 1536" fra Danmarkshistorien.lex
"På gaden" om korshærspræster på Folkekirken.dk
"Min næste er kun den, der krydser min vej” af Marie Krarup, Politiken
“Kristendom og velfærdsstaten - de tre påstande” fra Kampen om det gode samfund

Grundtekster
Lukasevangeliet kap. 10, v. 25-37: "Lignelsen om den barmhjertige samaritaner"
Matthæusevangeliet kap. 5, v. 1-48: "Bjergprædikenen"
2. Mosebog, kap. 20,1-21: "De ti bud"

Hjemmesider:
Diverse hjælpeorganisationer, fx Blå Kors, Røde Kors, Kirkens Korshær, mv. (individuelt for eleverne)
Diverse danske Folkekirker, fx Roskilde Domkirke, Sankt Mortens, mv. (individuelt for eleverne)

Udsendelser
"Hvad er næstekærlighed?" fra Natholdet: https://www.youtube.com/watch?v=CoSjGAP9ZFw
"5 skarpe om kristendommens historie i Danmark": https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen
"Under Præstekjolen" (DR udsendelse)
Foredrag med Phil Zuckerman om forskelle på DK og USA: https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer