Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Kent Bo Pedersen
|
|
Hold
|
2024 ks/1p ks hi (1p ks hi, 2p ks hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Styreformer gennem tiden
Formålet med forløbet og undervisningen er, at eleverne får en forståelse af hvilket fag historie er. Endvidere er formålet at eleverne opnår viden og får en forståelse af hvordan styreformerne har udviklet sig gennem historien - fra antikken og frem til i dag. Dette gøres gennem relevante nedslag i historien, hvorigennem elevernes historiske forståelse og begrebsapparat gerne skal udvikles. Evnen til at se forandringer over tid udvikles også.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Historieopgaven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Slaveri gennem tiden
Forløbet strækker sig over 10 moduler, hvor eleverne skal beskæftige sig med slaveriets historie - herunder definitionen af slaveri, brugen af slaveri, synet på slaveri, afvikling af slaveri, og endelig om vi i Danmark bør sige undskyld for slaveriet. Dette gøres ved at dykke ned i perioder hhv: romerriget, trekantshandel, dansk slaveri og afvikling af slaveri. Igennem forløbet skal eleverne arbejde med forskelligt kilder, ligesom de også skal beskæftige sig med filmen 'Viften', og hvordan dette bruges i historiefaget.
Centrale læringsmål:
Hvad er slaveri?
Hvilken rolle havde slaverne i Romerriget?
Hvordan var synet på slaver i Romerriget?
Forklar opdagelsen af 'den nye verden' og dets konsekvenser for de indfødte.
Redegør og trekantshandel og slaveri i Dansk Vestindien.
Redegøre for slavehandlens og slaveriet ophævelse og årsagerne til dette.
Forklare nutidigt perspektiv på slaveri i Dansk Vestindien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Kulturmøder
I dette forløb arbejdes med kulturmøder med særligt fokus på indvandringen fra muslimske lande til Danmark fra slutningen af 1960'erne til i dag.
Undervisningen vil have et problemorienteret fokus, hvor de tre fag vil arbejde med de samme problemstillinger og derigennem undersøge og vurdere, hvor KS-fagene supplerer og adskiller sig fra hinanden.
HISTORIE:
Fokus i historie er tredelt. Først vil fokus være på det første møde mellem kristne og muslimer i middelalderen med fokus på korstogene.
Andet fokuspunkt vil være på de danske immigranter i USA i 1800-tallet og deres udfordringer og tanker om kultur og identitet + perspektivering til i dag: i hvilken grad er dansk kultur bevaret i de områder, hvor de danske migranter slog sig ned?
Tredje fokuspunkt er indvandringens til Danmark fra 1960'erne og frem, samt udviklingen i push/pull-faktorer samt i typen af indvandrere. Derudover arbejdes der med, hvordan holdningerne til indvandring har udviklet sig.
Derudover er Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød blevet præsenteret, samt Muhammedkrisen.
RELIGION:
I religion har vi arbejdet med Islam. Vi har taget udgangspunkt i islams oprindelse på Muhammeds tid og baggrunden for Koranen. Vi har læst uddrag fra Koranen for at få indblik i de centrale trosforestillinger. Vi har set på den praktiske og rituelle side i from af de fem søjler. Vi har i forhold til det overordnede emne om kulturmøde også kigget på Sharia og tørklæder og tolkningen af dette ud fra modernisme vs. fundamentalisme. Vi har set på hvorledes islam kan radikaliseres og i den forbindelse set dokumentaren "Victors hellige krig" . I forhold til integrationsteori har vi set på hvorledes euroislam i højere grad forsøger at tilpasse sig vestlige værdier i modsætning til islamistiske tolkninger, iden forbindelse har vi desuden set dokumentaren "Den første kvindelige imam" om Sherin Khankan.
SAMFUNDSFAG:
I dette forløb har eleverne arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i egne erfaringer vil eleverne arbejde med socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner. Endvidere vil eleverne arbejde med forskellige former for identitet, herunder de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen. Desuden vil eleverne stifte bekendtskab med både Giddens og Ziehes tilgange til det senmoderne samfund. I forløbet arbejdet vi også med forskellige former for kulturelle forskelle og slutter af med at have fokus på værdier og normer i forskellige grupperinger med særlig fokus op kultur og identitet. Løbende i forløbet vil der blive relateret til politiske holdninger til kultur, indvandring og integration ved hjælp af begreber som værdipolitik, nationalisme og populisme samt viden om partiernes holdning til samme.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Kold krig: Berlin og DDR
Forløbet omhandler den kolde krig med særligt fokus på konfliktens begyndelse og afslutning.
Desuden er der fokus på Berlin særlige position under den kolde krig, hvor byen blev et spejl på modsætningerne mellem øst og vest.
Derudover er der fokus på DDR, livet i staten og sportens rolle for østblokken.
Centrale problemstillinger:
- Hvorfor starter den kolde krig?
- Hvad kendetegner den kolde krig?
- Hvordan var livet i DDR?
- Hvilken betydning havde Berlin under den kolde krig?
- Hvilke årsager var der til Berlinmurens/Sovjetunionens fald?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Velfærdsstaten
Dette flerfaglige forløb omhandler velfærdssamfundet i Danmark.
Historie har fokus på velfærdsstatens udvikling med særligt fokus på at belyse centrale aktører og diskussioner i velfærdsstatens udvikling fra 1890'erne til i dag.
Der er også fokus på brud og kontinuitet i løbet af velfærdssamfundets udvikling.
Forløbets overordnede spørgsmål:
1. Hvorfor opstod velfærdsstaten?
2. Hvad kendetegner den danske velfærdsstat?
3. Hvordan har velfærdsstaten udviklet sig og hvorfor?
4. Hvilke aktører har været vigtige for udviklingen af den danske velfærdsstat?
5. Har velfærdsstaten været en gevinst for Danmark?
6. Hvilke udfordringer presser velfærdsstaten i dag?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65522910930",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65522910930",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65522910930"
}