Holdet 2k ks sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Nicolas Busch
Hold 2024 ks/1k ks sa (1k ks sa, 2k ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. særfaglige forløb - Ideologi og politik
Titel 2 Kulturmøder - Samfundsfag
Titel 3 2. særfaglige forløb - Demokrati og medborgerskab
Titel 4 2. særfaglige forløb - Demokrati og medborgerskab
Titel 5 2. fællesfagligt forløb - Velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. særfaglige forløb - Ideologi og politik

I dette forløb er fokus på de forskellige politiske ideologier og partier i Danmark. Eleverne stifter bekendtskab med en ideologis tre bestanddele samt introduceres for de tre klassiske ideologier: Konservatisme, liberalisme og socialisme. Forskellige ideologiske forgreninger introduceres herefter kort. Fokus vil her være på ideologiernes menneskesyn, samfundsopfattelse og statens rolle. Efterfølgende arbejder eleverne med på fordelings- og værdipolitik - herunder placering af partierne efter henholdsvis en fordelingspolitisk og værdipolitisk "højre-venstreskala". Eleverne møder også forskellige parti- og vælgertyper. Endelig introduceres eleverne for to modeller for partiadfærd – Downs og Molins model, hvor eleverne skal analysere, hvordan et politisk standpunkt opstår.

Forløbet afsluttes med et mindre projekt, hvor eleverne fordeles på politiske partier og præsenterer partiets politik, ideologi og anvender begreber og viden fra forløbet.

Centrale begreber:
Ideologiers "er/bør"-dimension, ideologier som enten regressive eller progressive, de overordnede historiske ideologier; liberalisme, konservatisme og socialisme, ideologiske forgreninger, fordelings- og værdipolitik, partiadfærd (Molins model).

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder

Grundbog: Luk samfundet op 4. udgave side 100-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturmøder - Samfundsfag

I dette forløb har eleverne arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i egne erfaringer vil eleverne arbejde med socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner. Endvidere vil eleverne arbejde med forskellige former for identitet (personlig, kollektiv, jeg og social) samt forskellige sociale roller og rollekonflikter, herunder de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen. Efterfølgende vil eleverne i en powerpoint-præsentation blive præsenteret for det traditionelle og moderne samfund og gennem forskellige sociologer analysere det senmoderne samfund. Her vil eleverne anvende Giddens (øget individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet) Ziehe (formbarhed, kulturel frisættelse, ontologisering, subjektivisering og potensering).

I forløbet har vi også arbejdet med sociale forskelle, hvor eleverne har stiftet bekendtskab med begreberne ulighed, social arv, samt social mobilitet. Ligeledes har vi set nærmere på kulturelle forskelle, som beskriver værdier og normer i forskellige grupperinger. Her har vi fokuseret på begreber som kultur, identitet (ren- bindestregs- og kreolsk identitet, integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation), subkultur, etnicitet/nationalitet.
Afslutningsvis vil undervisningen have fokus på årsager til at nogle etniske grupper vælger at indgå i radikaliserede miljøer - udøver modborgerskab. Som årsagsforklaring vil Honneths teori om anerkendelse (i privatssfæren, i den solidariske og retslige sfære) og Ziehs teori om reaktioner (ontologisering, subjektivisering og potensering pga. den kulturelle frisættelse og formbarhed) på senmoderniteten blive anvendt
Løbende i forløbet vil der blive relateret til politiske holdninger til kultur, indvandring og integration ved hjælp af begreber som værdipolitik, nationalisme og polpulisme samt viden om partiernes holdning til samme.

FAGLIGE MÅL:
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

KERNESTOF:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle

PENSUM: Luk samfundet op: 29-40, 42-52, 61-67, 69-73, 110-111, 143-144
Instruktionsvideo om Giddens beskrivelse af det senmoderne samfund
230425 ARTIKEL Hyldede Osama Bin Laden og radikaliserede unge Nu står tidligere top-islamist frem - udddrag FRA DR-nyheder.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 2. særfaglige forløb - Demokrati og medborgerskab

Et forløb der fokuserer på det politiske system i Danmark, hvor vi ser på udvalgte aktører som f.eks. regeringen, folketing, interesseorganisationer samt græsrodsbevægelser. Derudover arbejdes der med forskellige typer af demokrati samt politiske systemer. Der arbejdes med den parlamentariske styringskæde og aktørernes rolle heri. Medborgerskab og rettigheder og pligter vil også blive behandlet. Til sidst slutter vi af med at kigge på hvordan demokratiet har det i Danmark.

Kernestof:
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

MATERIALE:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (blå) 4. udg. KS-FAG, Columbus; sider: 121-140, 143-148, 150-151
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2. fællesfagligt forløb - Velfærd

I samfundsfag er der arbejdet med økonomi og velfærd. Forløbet har taget udgangspunkt i økonomi og eleverne har arbejdet med hvordan markedet, civilsamfundet og staten kan stå for behovsopfyldelse. Herefter har eleverne arbejdet med kriterierne for god økonomi (BNP-vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, offentlige finanser) og undersøgt den nuværende økonomiske situation i DK. Herefter har eleverne arbejdet med det økonomiske kredsløb, konjunkturer og finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien).
Efterfølgende har forløbet omhandlet Velfærd og eleverne er blevet præsenteret for de tre velfærdsmodeller (den universelle, den residuale og den koorporative) og samt hvilken rolle stat/marked og civilsamfund spiller herfor. Eleverne har undersøgt velfærdsstatens udfordringer og konkurrencestatens fremkomst. Både de interne (demografiske og øgede forventninger) samt de eksterne (social dumping, immigration og globalisering og outsourcing) udfordringer er blevet behandlet. Afslutningsvis er der arbejdet med løsninger på udfordringerne ud fra de udvidelsesstartegien og nedskæringsstartegien (empowerment, brugerbetaling og udlicitering).

FAGLIGE MÅL
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

KERNESTOF:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

MATERIALE:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! (blå) 4. udg. KS-FAG, Columbus; sider: 167-170, 172-175, 178-184, 196-209, 211-220
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer