Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Hanne Egebjerg Johansen
|
|
Hold
|
2025 fi/23gh fi2 (23gh fi2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro og logik/argumentation (IKKE eksamensemne)
Kort intro til basal logik og argumentationsteori.
Forløbet er baseret på kapitlet om logik og argumentationsteori i Thomas Larsen (et. al), "Refleksion - Grundbog i Filosofi", Gyldendal (2017).
Følgende begreber er anvendt:
- deklarative, emotive, normative udsagn.
- deklarative udsagn, som kan enten være: kontingente, kontradiktoriske, tautologiske.
- forskellen mellem gyldige/ugyldige og holdbare/uholdbare udsagn
- syllogismer
- argumentmarkører: konklusionsmarkører og præmismarkører
- slutningsformer: induktivt, deduktivt, abduktivt.
- fejlslutninger: fx cirkelslutning, glidebaneargument, at gå efter manden og ikke bolden (argumentatum ad hominem), etc.
Materialet er udlevet som et kompendium.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Etik: Hvordan bør jeg handle? (EKSAMEN)
Forløbet i etik tager udgangspunkt i:
1) Utilitarismen (Jeremy Bentham), og
2) Pligtetiken (Immanuel Kant).
Tekstuddragene af Bentham og Kant er taget fra Bjarne Troelsen, "Moralen og dens begrundelse", Systime (1995).
Materialet er udleveret i et kompendium
Overordnede begreber såsom:
normativ etik, etisk absolutisme er anvendt.
Supplerende materiale:
- Uddrag fra TV-serien "Friends" ('A Selfless Good Deed') som illustration af Kants etik.
- Uddrag af romanen af Dostojevskij, "Forbrydelse og straf" (1866).
- Som perspektivering/anvendelse af Benthams beregningsmodel arbejdede eleverne med en 'Sygehus-case' (skal pengene bruges til en transplantation af et hjerte til gamle Kirsten el. til Wegovy til 35 meget overvægtige patienter?).
- Kortfilmen, "Sommersøndag" fra 2008 (10 min) som illustration på et utilitaristisk valg.
Opsamling af forløbet har været et virtuelt modul.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Politisk filosofi: Styreformer (EKSAMEN)
Forløbet: "Styreformer - hvordan bør samfundet indrettes?" slår ned i idéhistorien :
1) Antikken (Platon)
2) Renæssancen (Machiavelli)
3) Oplysningstiden (John Locke)
4) Industrialiseringen (Bakunin)
Uddragene af Platon ("Staten") og John Locke ("Anden afhandling om styreform") er fra Thomas F. Larsen (et al.), "Refleksion - Grundbog i filosofi", Gyldendal (2017), s. 11-113, og s. 113-117.
Uddraget af Machiavelli ("Fyrsten") er fra Bent Rensch, "Ret og magt", Systime (2004), s. 49-51.
Uddraget af Bakunin er fra hans "For videnskaben, imod ekspertstyre" (1872).
Materialet er udleveret som kompendium.
Overordnede begreber for styreformer er: aristokrati, enevælde, monarki/demokrati og anarki.
Supplerende/perspektiverende materiale:
- René Magrittes maleri, "Ceci n'est pas une pipe"
- Platons 'Hulelignelse' (en animeret version fra YouTube)
Forløbet blev afsluttet med et opsamlingsark over alle fire politiske positioner.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Eksistentialisme - hvordan bør jeg leve? (EKSAMEN)
Forløbet "Eksistentialisme - hvordan bør jeg leve mit liv?" er et elev-valgt emne.
Forløbet tager udgangspunkt i
1) Søren Aabye Kierkegaard (religiøs eksistentialisme)
2) Jean-Paul Sartre (ateistisk eksistentialisme)
3) Friedrich Nietzsche (ateistisk eksistentialisme)
Overordnede begreber: frihed, mulighed, valg, ansvar, fortvivlelse. Determinisme vs. indeterminisme. Nihilisme.
Kierkegaard og stadielæren: spidsborger - æstetiker - etiker - religiøs a og religiøs b.
Indføring i Kierkegaards stadielære er læst på s. 68-71, 73 + s. 75, 79-81 i Astrid Holm, "Fire menneskesyn" (den blå bog).
Uddragene af Kierkegaard er fra Astrid Holm, "Fire menneskesyn", Systime (2002), s. 73-74 og s. 76-78 (i bogen).
Uddraget af Sartre er fra "Eksistentialisme er humanisme" (1946). Sartre-teksten er UDLEVERET på pdf.
Nietzsche
Supplerende/perspektiverende materiale:
- Maleri af David Bailly, "Portrait of a Young Painter" (1651)
- Uddrag af filmen "American Beauty" (1999) med fokus på spidsborger og æstetiker
- Uddrag af "Danish Dynamite" med sketch om Jeppe K (æstetiker)
- Maleri af René Magritte "La reproduction interdite” (1937)
- Uddrag fra "Spademanns leksikon" - Spademanns guide til at skyde skylden på andre
- Uddrag fra spillefilmen "The Matrix" (1999) - The red or the blue pill?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Transhumanisme - det nye menneske? (EKSAMEN)
Forløbet "Transhumanisme - det nye menneske?" har teknologi og videnskabelige landvindinger som fokus.
Begreber som ''det transhumane menneske', 'det posthumane menneske', biokonservatisme og utilitarisme har været i fokus .
Forløbet tager udgangspunkt i følgende primærtekster:
• Kasper Lippert-Rasmussen: ”Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre” (2002)
• Francis Fukuyama: ”Transhumanisme – verdens farligste idé” (2004)
• Nick Bostrom: ”Transhumanisme – verdens farligste idé?” (2004)
• Morten Dige: ”Det gen-skabte menneske” (2003)
Primærteksterne ovenfor er samlet og udleveret i et KOMPENDIUM.
Alle tekstuddrag er fra Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2, Systime (2021).
Supplerende materiale:
• "Becoming Immortal" (2018) Dokumentaren varer 45 min.
https://www.youtube.com/watch?v=KscnT6FxMIQ
• "Be Right Back" (2013) fra 'Black Mirror'
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Prøve-eksamen
Eleverne har afprøvet et autentisk eksamensspørgsmål (Uddrag af Kant + en perspektiverende tekst fra Berlingske Tidende).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71193534662",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71193534662",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71193534662"
}