Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Jansson
|
|
Hold
|
2025 Ng/3 Ng1 (3 Ng1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til NGB
Introduktion til faget og året:
- Hvordan samarbejde om at nå fagets mål
- Hvordan foregår eksamen herunder eksamensteknik.
- Hvordan præsenteres og anvendes figurmateriale - teknik.
- Repetition af basale begreber i naturvidenskaben - termer så de kan anvendes.
- Videnskab og pressen - lære at være kritisk overfor nyheder på baggrund af vores fremtidige erhvervet viden fra undervisningen.
- Grundlæggende kartografi så det kan anvendes; orientere sig på et kort naturlige og menneskeskabte midler, længde- og breddegrader, målestok, højdekurver etc.
- GIS - introduktion til elektroniske kort og data & statistik via programmet www.globalis.dk og opgaver knyttet hertil.
Samt MiljøGIS: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner
Opgave:
Se om dit hjem kan blive oversvømmet når vandstanden i havene stiger?
Google Earth pro – højdeprofil.
Lav et højdeprofil af dit område og af åsen i Næstved.
Ovenstående bruges og repeteres, når det er relevant i undervisningen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Klima Vejr og Levevilkår
Hovedmål:
- Hvorfor er emnet relevant og aktuelt.
- En forståelse af og kunne forklare at klimaet er forskelligt på Jorden
og hovedårsagerne hertil.
- En forståelse af og kunne forklare de overordnede fysiske forklaringer (f.eks. afkøling af luft kan potentielt give nedbør) på en vejrudvikling.
- Kunne forklare hvordan lokale klima/vejrforhold påvirker levevilkårene - f.eks. med valg af energikilder og naturkatastrofer.
Materialer:
Alverdens Geografi s 29-55.
Hydrotermfigurer, konvektionskammer, cirkulationsrør, plastflasker i og udenfor fryser, klimadata, studieatlas. lygte som sol, globus.
www.dmi.dk: tropiske orkaner lever af havet.
Udsendelsen; ”2017 og det ekstreme vejr” DR 3 2018.
Øvelser:
Beregning af føhn ved brug af luftens mætningskurve - empiri og data - øge forståelsen af årsager til nedbør.
Beregning af Solens indstrålingsvinkel i forhold til breddegrad og årstiden. Via tegninger og lidt matematik at forstå virkelighedens verden.
Bestemmelse af klimazone, nedbørstype og breddegrad ud fra hydrotermfigurer. Afbildning af data og figurteknik.
Forsøg:
Feltarbejde - lokale temperaturforhold:
Albedo og temperatur.
Udstyr: Infrarødt termometer, App lux på telefon – Lux Light Meter Free (Iphone) eller Pro (Samsung), tommestok, hvidt stykke papir. Kvantitative data.
Feltarbejde - globale temperaturforhold:
Tommestok og skygge til Forsøg om Solens indstrålingsvinkel - kontrol via suninfo.dk. Kvantitative data.
I laboratoriet:
Cirkulationsrør + plastflasker til Forsøg om konvektion - temperaturens indflydelse på et materiales rumfang og massefylde - kvalitative data.
Indhold:
Temperaturen:
Hvilke forhold har betydning for temperaturen på en lokalitet; breddegrad/indstrålingsvinkel,
afstand til havet hvorfor og i forhold til breddegrad,
højde over havet - hvorfor, varm/kold havstrøm
hvorfor metodisk korrekt at sammenligne 2 lokaliteter på tværs af Atlanten.
Forhold af betydning for døgnvariationen og årstidsvariation i temperaturen.
Nedbør:
Forudsætninger for nedbør.
Absolut og relativ fugtighed og luftens mætningskurve.
Nedbørstyper og hvor de findes globalt.
Klima- og plantebælter:
Klima og plantebælter - det er planter der ligger til grund for inddeling.
Klima og plantebælter er ikke lige linjer – andet end Solens indstrålingsvinkel der afgør temperaturen.
Eksempler på sammenhæng temperatur og planter.
Eksempler på lokaliteter der er på grænsen mellem klimazoner.
Trykforskelle og vind:
Hvordan opstår trykforskelle - anvendelse af begrebet konvektion.
Lokale og globale trykforskelle.
Rossbybølger, hvordan opstår bølger og betydning for Danmark
Danmarks vejr - ved højtryk og lavtrykspasager - hvorfor var sommeren 2018 så god?
Og forskel på vejret på landsplan og København.
Corioliskraften - forudsætninger og betydning.
Cases:
1) Forskellige landes forudsætninger for valg af vedvarende energikilder.
2) Hvor rammer forskellige typer naturkatastrofer forårsaget af vejret/klimaet - Tropiske orkaner og tørke.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mennesket Klima & Miljø
Mål:
Eleverne får en forståelse for hvordan mennesket kan påvirke klimaet & miljøet på globalt og lokalt plan (drivhuseffekten forstærkes, ozonlaget genopbygges, regnskovsrydning, storbyer).
Hvorfor menneskets rolle er kompleks og løsningerne af menneskets negative påvirkning af klimaet & miljøet også af den årsag kræver innovative løsninger og svære beslutninger.
Karrierelæring & Innovation:
Hvordan kan en geograf bidrage til at løse fremtidens miljøproblemer.
Materialer:
Relevante sider i Alverdens Geografi
Diverse klima og CO2 grafer fra AT tema klima, Agger et al, Gyldendal 2009.
Artikler indledende:
Livsvigtig havstrøm svækkes:
https://politiken.dk/klima/art9995312/%C2%BBDet-har-v%C3%A6ret-forudsagt-i-%C3%A5rtier-og-nu-ser-vi-det-ske%C2%AB.
Forskel klima & miljø:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7875860/Alle-taler-om-klima-og-milj%C3%B8-men-det-er-som-om-folk-ikke-kender-forskellen.
Tomatens CO2-aftryk: fra Aktuel Naturvidenskab nr.1 2021
Følgende artikler og figurer til case menneskets fremtidige påvirkning af klimaet og miljøet:
Artikel 1: Overblik Menneskeskabte klimaforandringer.
https://denstoredanske.lex.dk/menneskeskabte_klimaforandringer
Uventede pandemi:
Artikel 2: Corona og luftforurening: https://politiken.dk/indland/art7729194/%C2%BBVi-har-v%C3%A6nnet-os-til-at-leve-med-en-usynlig-dr%C3%A6ber%C2%AB.
Artikel 3:Corona og luftforurening: https://politiken.dk/udland/art7731760/Nu-falder-luftforureningen-ogs%C3%A5-i-Europa.
Verdens samlede udslip:
Artikel 4: https://www.drivkraftdanmark.dk/viden/verdens-samlede-co2-udledning/ +https://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php
Urbanisering og klimaet:
Artikel 5: https://www.ktc.dk/artikel/urbanisering-kan-vaere-en-fordel-klimaet
+ figur 4.7 & 4.8 s 90-91 i Naturgeografi - vores verden.
Større energiforbrug i tidligere fattigere lande:
Artikel 6:https://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE8635927/i-kina-droemmer-alle-om-ny-bil/ + udvikling CO2-udslip pr. indbygger – www.globalis.dk.
Artikel 7: Energi til alle i Afrika: olie eller vind?https://www.information.dk/udland/2012/05/energi-afrika-olie-vind
I alt 1,2 milliarder mennesker mangler ifølge FN adgang til energi. Omkring 45 procent af disse befinder sig i Afrika syd for Sahara.https://jyllands-posten.dk/international/ECE9672239/snart-er-der-otte-milliarder-mennesker-i-verden/
Artikel 8:Ozonlaget er ved at komme sig. https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ozonlaget-er-ved-komme-sig.
Artikel 9: Ledelse og verdensmål
https://politiken.dk/debat/art8444097/Verden-er-ved-at-g%C3%A5-ad-helvede-til-fordi-vi-er-alt-for-d%C3%A5rlige-til-at-lede
Figurer:
Figur 4.7 & 4.8 s 90-91 i Naturgeografi - vores verden.
https://jyllands-posten.dk/international/ECE9672239/snart-er-der-otte-milliarder-mennesker-i-verden/
Politiken søndag d. 23/9; status over FNs 17 verdensmål.
Verdens befolkning urbanisering: https://ing.dk/fokus/urbanisering
Udstyr til nedenstående Forsøg:
Vands forskellige massefylde: Kar, farvet isterning, pose, salt. afhængig af temperaturen og salinitet og relateret til Grønlandspumpen og hvad der kan ske med pumpen i forbindelse med global opvarmning.
Væske temperatur og CO2: 2 x danskvand samt 2 balloner og 2 kar med forskellige temperaturer - Relateret til feedbackmekanismer - havets evne til at opløse CO2 samt havet og fotosyntese ved opvarmning.
Begge kvalitative forsøg.
Indhold:
Hvordan påvirker mennesket klimaet og miljøet på global og lokal plan:
Hvorfor er emnet relevant og aktuelt?
Hvorfor er fremtidens klima svært at forudsige:
- 1) af naturlige årsager (klimaet altid varieret, diverse forklaringer på variationerne; pladetektonik - placering af kontinenter, astronomiske variationer (Milankovitch), størrelsen og typer af vulkanudbrud, Golfstrømmens reaktion på klimavariationer, atmosfærens sammensætning af drivhusgasser, feed-back mekanismer etc.)
Case:
- 2) af menneskelige årsager (corona-pandemi, befolkningsvækst, urbanisering etc.).
Udvalgte konsekvenser (havvandstigning, klimazoner) af en global opvarmning.
Hvilke muligheder har mennesket for at reducere sin påvirkning - innovative løsninger og hvorfor så vanskeligt at blive enige - næste klima konference hedder COP 30.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Pladetektonikkens virkning på Livsvilkår
Mål:
Eleverne får en forståelse af Jordens dynamik og tidsperspektivet i Jordens geologi herunder Minik Rosings bud på en del af Jordens udviklingshistorie i DR 2 udsendelse og Kristoffer Szilas modsigelse i en artikel i Aktuel Naturvidenskab 2021.
Hvordan pladetektonikken kan forårsage naturkatastrofer og menneskets indflydelse herpå, men også hvilke skabende kræfter og muligheder der er i forbindelse med pladebevægelserne.
En forståelse for at pladetektonikken er meget afgørende for Jordens klima.
En forståelse af hvilke metoder (f.eks. jordskælvsbølger),som en geolog/naturgeografi kan benytte sig af og hvilke svar de anvendte metoder kan give og ikke give.
Materiale:
Alverdens Geografi s 195-219.
Hvor er et jordskælv foregået – 3 seismografiske stationer og data med afstand til epicenter - kvantitative data.
DR 2 udsendelse fra 2006: Da liv skabte land med Anja Phillip og Minik Rosing.
Modsvar til liv som forudsætning for kontinentdannelse:
Kristoffer Szilas artikel i Aktuel Naturvidenskab nr. 6 2021.
Udsendelse fra DR 1 2005: ”Bølgen der rystede verden”. Om tsunamikatastrofen i Det indiske Ocean, 2004.
Udstyr til nedenstående Forsøg:
- cirkulationsrør
- Skærebræt der hælder
- Hovedtyper (magmatiske, sedimentære, metamorfe) af bjergarter
- Vægt og 2 stk. bjergarter af ca. samme størrelse.
Forsøg:
-konvektion via cirkulationsrør - kvalitativ data der viser cirkulation som følge af temperatur- og dermed massefyldeforskelle - relateres til Jordens indre og det der driver pladerne.
- Viskositet - vand med forskelligt melindhold hvor langt flyder det - relatere til vulkandannelse og forskellige typer vulkaner - kvalitative data.
-Placering af forskellige bjergarter i kredsløb for at forstå kredsløb og de forskellige bjergarters udseende og egenskaber- kvalitative data.
-Måling af forskellige bjergarters (basalt og granit) massefylde -kvantitative data - relateres til kontinent og havbund og destruktive pladerande.
Indhold:
Emnets aktualitet og relevans:
Bud på Jordens udviklingshistorie.
Konvektion - repetition af begrebet - nu relateret til pladebevægelse og hvordan pladerne kan mødes - pladerande.
Naturkatastrofer:
Jordskælv og hvad jordskælvsbølger kan bruges til.
Vulkaner og vulkantyper og deres forudsætninger og hvorfor de har forskellig indvirkning på livsvilkår.
Jordens klima:
Hvordan kan pladetektonikken påvirke Jordens klima.
Muligheder:
Hvilke muligheder giver pladetektonikken; f.eks. malmdannelse og landbrugsjord.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71193765504",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71193765504",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71193765504"
}