Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rasmus West Eliasen
Hold 2025 ol/3b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Søjle 1 - Syn på køn i Antikken
Titel 2 Søjle 2 - Epos - Iliaden
Titel 3 Søjle 3 Hvad er det gode? Findes retfærdighed?
Titel 4 Søjle 4 Skæbnen og lykken (Drama)
Titel 5 Søjle 5 - Antikkens kunst og skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Søjle 1 - Syn på køn i Antikken

I dette forløb kigger vi med vores moderne briller på synet på køn i den antikke litteratur med særligt fokus på dramaet Medea af Euripides.

Vi starter med at kigge på et par myter, som beskæftiger sig med køn, derefter læser vi et digt af den græske digterinde Sapfo.

Vigtigt at kunne:
- synet på køn i den græske antik
- overordnet kendskab til drama i Athen, herunder historie, drama-konkurrence samt opbygning og korets funktion i et drama
- begreberne mimesis, katharsis relateret til Aristoteles' dramateori
- den moralske årsagskæde ate - hybris - nemesis
- Anagnorisis (erkendelse) og hvorvidt Medea-stykket lever op til Aristoteles' krav om, at hovedpersonen skal opnå anagnorisis. Hvorfor/hvorfor ikke?


ANTIK BASISTEKST (EKSAMENSPENSUM):
Medea af Marcel Lysgaard Lech

Baggrundstekster (IKKE eksamen):
Digte af Sapfo om kærlighed mellem kvinder

Efterantik perspektivering:
Interview med dansk skuespiller om at spille Medea https://www.youtube.com/watch?v=TqKp79UKkyY&t
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Søjle 2 - Epos - Iliaden

I dette forløb starter vi ved begyndelsen. De store fortællinger fra Antikken, som alle grækere og romere kendte til. Også kendt som et Epos.

Epos er episke heltedigte, der skildrer fortidens store helte og guder og fungerer som både myte og historie for antikkens mennesker.

Iliaden og Odysseen er de to ældste episke værker vi kender og tilskrives forfatteren Homer, som vi ikke ved meget om. Det er egentligt mundtligt overleverede sange, som først blev skrevet ned omkring klassisk tid, selvom de er væsentligt ældre.

Vi vil fokusere på Iliaden og dennes hovedtema; Achilleus vrede

Gennem læsning af Iliaden skal vi komme nærmere på de antikke grækeres forståelse af verden. Vi vil se, hvordan de forholdt sig til begreber som skæbne (moira), hybris, nemesis, oikos, time, kleos, arete og menneskets plads her på jorden.
Vi vil også kort kigge på, hvordan kvindernes rolle var i denne sagnverden. - fanget mellem skæbne og mændenes dominerende rolle i den tid.

Vi vil gennem forløbet også kigge på den græske mytologi og de græske guder som antropomorfe - altså som menneskelignende. Ikke kun fysisk, men også i deres handlemåder.

Relevante begreber til forløbet ligger i Iliaden-kompendiet, som kan findes i klassens google-drev-mappe.

ANTIKKE BASISTEKSTER (EKSAMEN):
Homers Iliade (oversat af Otto Sten Due, 2012)
1. Sang verslinje 1-611 (Achilleus bliver vred)
16. sang (verslinje 1-101, verslinje 200-252, verslinje 683-867) Patroklos sendes ud og dræbes af Hektor
18. sang (1-126) Achilleus hører om Patroklos' død og ønsker hævn over Hektor
22. sang. (167-411) Kampen mellem Hektor og Achilleus.
24. sang. (v. 1-68) Guderne diskuterer, hvad der skal ske med Hektors lig. (v. 477-551). Forsoning mellem Achilleus og Priamos. (verslinje 723-776) Kvindernes klage
SAMT:
Uddrag om Trojas fald og Aeneas' flugt. 2. sang verslinje 588-740 (se pdf)


BAGGRUNDSPENSUM:
Paideia af Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, side 11-43

I alt ca. 50 siders antik basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Søjle 3 Hvad er det gode? Findes retfærdighed?

FAGLIGT INDHOLD
I forløbet vil vi primært beskæftige os med Platons dialoger, hvor Sokrates diskuterer med forskellige athenere.
Vi vil tage udgangspunkt i Sokrates' forhold til, hvad der er det sande/gode, og hvordan man måske kan komme nærmere et svar.

Vi starter med dialogen Alkibiades, som vil give os et indblik i:
- sokratisk metode
- dualismen (legeme vs. sjæl)
- dialogens form
- doxa-aporia-episteme

Uddrag af forsvarstalen vil give os et indblik i hans modige insisteren på retten til at tvivle og stille spørgsmål til de magtfulde, der tror sig sikre på deres viden.

Til sidst i forløbet vil vi kort kigge på stoikernes forhold til meningen med livet.
Særligt vil vi arbejde med den stoiske Senecas syn på tilværelsen.

Vi vil også kigge på de forskellige filosofiske svar på, hvad meningen med tilværelsen er, og hvordan man måske kan lære at håndtere tilværelsens grundvilkår gennem klassiske filosoffers tanker.

Vi vil også diskutere, om spørgsmålet er vigtigt at lede efter svar på.

Nøgleindhold:
- sofisterne (Gorgias) og Sokrates
- den sokratiske metode (elenchos, doxa, aporia, episteme)
- dualistisk opfattelse af mennesket (sjæl+legeme)
- anamnesis
- stoicismen og Seneca


ANTIKKE BASISTEKSTER:
- Dialogen Alkibiades fra Kend dig selv, Tortzen i uddrag (sidetal kommer senere)
- Sokrates' forsvarstale fra Kend dig selv, Tortzen
side 22 til side 23 linje 30 (Sokrates om sin tale)
side 26 linje 4 til side 31 linje 31 (oraklet i delfi)
side 40 linje 17 til side 45 linje 8 (hestebremse-billedet)
side 55 linje 24 til side 61 linje 5 (efter straffen, Sokrates om døden)

Ca. 55 siders basistekst

BAGGRUNDSPENSUM:
Paideia af Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 137-170 (vigtigst er siderne 146-154)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Søjle 4 Skæbnen og lykken (Drama)

Forløbsbeskrivelse:
Forløbets fokus er på menneskets muligheder for at påvirke sit eget liv, eller sin skæbne.

Vi starter med at kigge på historieskrivningens fader, Herodot, som i historien om kong Krøsus forsøger at skrive historie. Men Herodot kan ikke undgå at lade sin forståelse af verden præget af moralsk årsagskæde (ate-hybris-nemesis) skinne igennem i historien. Vi talte også om overgangen fra mythos til logos.

Hovedfokus i forløbet er på Sofokles' Kong Ødipus som tragedie og hovedpersonen som tragisk person,. Vi forsøger undervejs at inddrage Aristoteles' dramateori, herunder berettermodellen og medfølgende terminologi. Vi læser hele tragedien med fokus på temaer Skyld/ Skæbne, Hybris/ Nemesis og Tragisk Ironi.

Centrale problemstillinger:
-Hvad er skæbne, og hvilken rolle spiller den i den græske tragedie?
-Hvad kendetegner karakteren Ødipus og dennes udvikling?
-Hvordan er Ødipus en tragisk person?
-Er Ødipus skyldig? (Er han skyldig i vores moderne optik?)
-Hvad er de overordnede temaer i stykket og hvordan kommer de til udtryk?
-Hvad betyder disse temaer i den græske kultur; hvad er tragediens rolle?
-Hvorledes kan den græske tragedie og dens aspekter anvendes i nutiden?

Centrale begreber: Katharsis (renselse), Tragisk Ironi, Stichomythi (Hurtigt/kort replikskifte), Peripeti (Vendepunktet), Ate (Forblindelse), Anagnorisis: (Erkendelsen af sandheden), Hamartia: (Fejl/mangler), Hybris: (Overmodige og (guds)krænkende handlinger), Nemesis: (straffen for hybris), Moira (skæbnen), Tyche (tilfældet)

ANTIK BASISTEKST (EKSAMEN):
- Sofokles' Ødipus side 11-98 verslinje 1-1527 (Lech, 2017)

Ca. 50 siders antik basistekst

SUPPLERENDE ANTIK TEKST (IKKE EKSAMEN):
- Uddrag af Herodot 1. og 3. bog med fokus på historien om Kong Kroisos
side 12 afsnit 29 "På dette tidspunkt..." til og med side 16 afsnit 34 "...for at de ikke skulle falde ned ad væggen"
side 20 afsnit 71 "Kroisos som ikke..." til og med side 27 afsnit 89 "...fejlen var hans og ikke gudens"

BAGGRUNDSPENSUM:
Paideia, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2013. Side 59-72 (om overgang fra Mythos til logos, om mennesket i lykke og ulykke)
side 101-116 om dramaet

Perspektivtekster/supplerende tekster:
Sang: Like a bird on a wire af Leonard Cohen
Sang: Working class hero af John Lennon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Søjle 5 - Antikkens kunst og skulptur

Dette forløb er det obligatoriske forløb om antik kunst.
Vi vil fokusere på antik kunst med fokus på skulpturer fra antikken og til i dag.

I forløbet vil vi kigge først kort på de vigtigste perioder for skulpturer i græsk kulturhistorie. Vi vil forstå den kunstneriske udvikling gennem skulpturerne.
Vi vil derefter kigge kort på, hvordan romerne kopierede græsk skulpturkunst og undersøge, hvordan romerske kejsere brugte statuer til at fremhæve sig selv og deres magt.

Eleverne fremlægger hver en skulptur fra de antikke perioder. Andre elever fremlægger derudover skulpturer fra efterantikke perioder.

Vi ser dokumentarfilm om Den etiopiske fisker og Laokoon med fokus på Winckelmanns forkærlighed for hvide statuer.

Nøgleindhold:
- kendskab til kunstperioder og kendetegn
- evne til at beskrive en skulptur
- perspektivering til skulpturer fra renæssance
- kort skulpturernes efterliv og idealiseringen af Antikken i renæssance og romantikken
- diskussion af klassicismens forkærlighed for hvidhed

Tekster:
- Overfladisk gennemgang med udgangspunkt i relevante sider i Paideia. Arkaisk tid 49-53, 93-100 om klassisk tid, 129-136 om højklassisk tid, 201-206 om hellenistisk tid, 247-254 om romersk tid.
- oversigt over perioder i powerpoint
- Lille powerpoint om perioderne

Film:
Kunstens vugge - Den etiopiske fisker og Laokoon (ca. 30 minutter)

Antikke skulpturer kendt fra undervisningen:
- Kritios-drengen
- Doryphoros (spydbæreren)
- Diskoskasteren
- Nike fra Samothrake
- Afrodite fra Milos
- Galler dræber sin kvinde
- Laokoon-gruppen
- Augustus fra Prima Porta

Efterantikke skulpturer kendt fra undervisningen:
- Apollon og Daphne af Bernini
- Thorvaldsens Venus med det gyldne æble
- Fakkelbæreren, nazistisk skulptur https://europeremembers.com/destination/the-torchbearer/

BAGGRUNDSPENSUM (ikke læst i undervisningen, ikke et krav at have læst):
Paideia Grundbog til Oldtidskundskab, side 93-100, side 129-136, side 171-176, side 201-206, side 247-252
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer