Holdet 3d ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Simon Sauer Pedersen
Hold 2025 ol/3d (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drama - Ødipus: Læren gennem lidelse
Titel 2 Samfund og styreform
Titel 3 Kunst - Arkitektur
Titel 4 Filosofi - Lykken i praksis
Titel 5 Epos: Homers Iliade -  Heltebilleder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drama - Ødipus: Læren gennem lidelse

orløbsbeskrivelse:
Forløbets fokus er på Sofokles' Kong Ødipus som tragedie og hovedpersonen som tragisk person, med udgangspunkt i Aristoteles' poetik, herunder dramamodellen og medfølgende terminologi. Vi læser hele tragedien med fokus på temaer Skyld/ Skæbne, Hybris/ Nemesis og Tragisk Ironi.

Centrale problemstillinger:
-Hvad er skæbne, og hvilken rolle spiller den i stykket?
-Hvad kendetegner karakteren Ødipus og dennes udvikling?
-Hvordan er Ødipus som tragisk person?
-Er Ødipus skyldig? (Er han skyldig i vores moderne optik?)
-Hvad er de overordnede temaer i stykket og hvordan kommer de til udtryk?
-Hvad betyder disse temaer i den græske kultur; hvad er tragediens rolle?
-Hvordan kan den græske tragedie og dens aspekter anvendes i nutiden?

Centrale begreber: Katharsis (renselse), Tragisk Ironi, Stichomythi (Hurtigt/kort replikskifte), Peripeti (Vendepunktet), Ate (Forblindelse), Anagnorisis: (Erkendelsen af sandheden), Hamartia: (Fejl/mangler), Hybris: (Overmodige og (guds)krænkende handlinger), Nemesis: (straffen for hybris), Tyche  (skæbnen, eg. tilfældet), Desis (konflikt), Fysis (gudernes love) nomos (menneskenes love)

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernetekster:
- Sofokles' Ødipus (Lech, 2017)
- Aristoteles´ Poetik [uddrag i form af powerpoint; Det athenske drama]
- I ALT: ca. 60 siders antik basistekst.

Supplerende tekster:
- Sigmund Freud (1856-1939): Drømmetydning [uddrag]
- E.R Dodds On misunderstanding the Oedipus Rex, 1973 [uddrag]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Samfund og styreform

Formål:
Forløbets fokus er på det Græsk-romerske samfund, herunder samfundets opbygning og forskellige styreformer i de forskellige bystater. Eleverne skal have kendskab til antikkens styreformer, og anvende idéer fra antikken i moderne problemstillinger om demokrati og styreformens udfordringer. Vi skal læse antikke tekster der skildrer antikkens styreformer på godt og ondt, og viser dem i aktion. Derudover skal vi generelt diskutere den demokratiske udviklings betydning for den senere europæiske kultur.

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
- Det athenske samfund
- Det spartanske samfund
- Den peloponnesiske krig
- Oligarki som styreform
- Den romerske republik
- Den romerske diktator og den romerske kejser.
- Antikkens syn på demokrati
- Eftertidens syn på demokrati

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor har vi demokrati i Danmark, og hvad er alternativet?
- Hvordan fungerede det athenske demokrati i praksis?
- Hvordan fungerede den romersk republik i praksis?
- I hvor høj grad adskiller det antikke demokrati sig, fra det moderne?
- Hvad betød demokratiet for athenerne og hvad betyder det for os, moderne europæere?
- Hvad kan vi lære af antikkens styreformer og samfund?
- Hvad er den bedste styreform?
- Hvorledes kan vi bruge antikkens tanker til at forbedre nutiden når det kommer til styreformer?

Centrale begreber: Ethos, Pathos, Logos, Triokolon, Anafor, Epifor, Epanastrofe, Retstale, Lejlighedstale, Politisk tale, Demokrati, Oligarki, Republik, Monarki, Polis, Idiotes, Konsul, Folkeforsamling, Magistrat.

Kernetekster:
- Thykidid, "Den peloponnesiske krig"; “Perikles' Gravtale.” (bog II, 34-46)
- Xenofon, ”Lakedaimoniernes Statsforfatning” (Kap. 1, 2 ,5 og 6)
- Pseudo-Xenofon, “Den gamle oligark”
- Cicero, “De republica” (bog 1, kap. 39-45 og 69)
- Cicero, "Den lille bog om at stille op til valg"
- Polyb, "Styreformernes Kredsløb"
- I ALT: ca. 45 siders antik basistekst.

Supplerende materiale:
- Brian Andersen og Jens Refslund Poulsen: Paideia-grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013.
- Hatty Collier: “'What is the EU?' trends on Google hours after Brexit result announced” (06. JUNI. 2016)
- Why Sokrates hated Democracy: https://www.youtube.com/watch?v=fLJBzhcSWTk&ab_channel=TheSchoolofLife

Evaluering:
- Formativ, løbende ved IRE.
- Summativ, rollespil, projektarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunst - Arkitektur

Særlige fokuspunkter:
Klassisk græsk og romersk arkitektur, (herunder konsolidering af de tilhørende begreber) og dens eftermæle og udvikling frem til nyere tid på både lokalt- og internationalt plan.

Efter fælles intro er fokus på selvstændigt projektarbejde i grupper med tildelte arkitektoniske perioder, som munder ud i en fremlæggelse på klassen, med produktkrav om karakteristika ved den tildelte arkitekturstil, monumentanalyse af et antikt monument, samt påviselse af antiktreception i arkitekturen i Næstved by.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Monumenter bearbejdet:
-Parthenon (På Akropolis i Athen)
-Poseidontemplet i Paestum (Også kaldet Heratemplet i Paestum).
-Afaiatemplet på Aigina.
-Hercules Victor-templet (På Forum Boarum i Rom)
-Portunus-templet (På Forum Boarium i Rom)
-Pantheon (i Rom)
-Maison Carrée (Nimés, Frankrig)
-Colosseum (i Rom)
-Titusbuen (i Rom)

Særlige fokuspunkter:
Klassisk græsk og romersk arkitektur, (herunder konsolidering af de tilhørende begreber) og dens eftermæle og udvikling frem til nyere tid på både lokalt- og internationalt plan.

Efter fælles intro er fokus på selvstændigt projektarbejde i grupper med tildelte arkitektoniske perioder, som munder ud i en fremlæggelse på klassen, med produktkrav om karakteristika ved den tildelte arkitekturstil, monumentanalyse af et antikt monument, samt påviselse af antiktreception i arkitekturen i Næstved by.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Monumenter bearbejdet:
-Parthenon (På Akropolis i Athen)
-Poseidontemplet i Paestum (Også kaldet Heratemplet i Paestum).
-Afaiatemplet på Aigina.
-Hercules Victor-templet (På Forum Boarum i Rom)
-Portunus-templet (På Forum Boarium i Rom)
-Pantheon (i Rom)
-Maison Carrée (Nimés, Frankrig)
-Colosseum (i Rom)
-Titusbuen (i Rom)

Perspektiverende materiale:
- Johnny Thiedecke, "Antikkens arkitektur og dens efterliv", 2006
- Dansk Arkitektur Center: "Antikken", "Middelalder", "Renæssance", "Klassicisme", "Barokken", "Historicisme" https://dac.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Filosofi - Lykken i praksis


Formål:
Forløbets fokus er hvordan mennesket bliver lykkeligt. Eleverne bliver introduceret til Platons idélære og sjælesyn med fokus på hvordan dette kan føre til lykke. Derudover gennemgås centrale idéer fra de efter-sokratiske filosofiske grene, Stoicismen og Epikuræismen, med henblik på anvendelse i elevernes egne liv. Afslutningsvis introduceres der til de spor den græsk-romerske filosofi har efterladt sig spor i efterantikken.  

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
- Platons idélære
- Platons Epistemologi
- Platons Sjælesyn
- Stoicismen med fokus på Seneca
- Epikuræismen med fokus på Epikur

Centrale problemstillinger:
- Hvad er lykke?
- Hvordan dyrkes kærlighed på den rigtige måde?
- Hvordan skabes der gode sunde vaner, som fører os til lykke?
- Hvad driver mennesket?
- Hvad kan mennesket gøre ved eksterne faktorer uden for vores direkte kontrol?


Centrale begreber: Eudaimonia, Epistomologi, Doxa, Episteme, Aporia, Fænomenverden, Idéverden, Nous, Thumos, Epithumia Stoicisme, Epikuræisme, Ratio, Affectus, Fortuna, Ataraxia, Autarkeia

Kernetekster:
- Cicero, Tusc. Disp V, 8-9; [uddrag] Pythagoras og Fyrsten Leon
- Platon, Staten; Hulebilledet  [uddrag] (bog VII, 514a–520a)
- Platon, Phaidros; Sjælen [uddrag] (34a–37d)
- Seneca, Om vrede: At opdrage børn [uddrag] (bog II, 21)
- Seneca, Brev 15, 16 og 18
- Epikur, Brevet til Menoikeus
- I ALT: ca. 55 siders antik basistekst.

Supplerende materiale:
- Brian Andersen og Jens Refslund Poulsen: Paideia-grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013.
- Alain de Botton, Philosophy: A Guide to Happiness - Seneca on Anger https://www.youtube.com/watch?v=cUStWm_AkaY&t=20s&ab_channel=AlaindeBotton
- Alain de Botton, Philosophy: A Guide to Happiness - Epicurus on Happiness https://www.youtube.com/watch?v=eLPeUWsBRvw&t=5s
- Information; Vores behov er mad, Sex og andre mennesker, 2008: https://www.information.dk/moti/2008/10/vore-basale-behov-mad-sex-andre-mennesker

Evaluering:
- Formativ, løbende ved IRE.
- Summativ, prøveeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Epos: Homers Iliade - Heltebilleder

Vi skal arbejde med den ældste græske, og europæiske, litteraturgenre; Epos.
Epos er episke heltedigte, der skildrer fortidens store helte og guder og fungerer som både myte og historie, for antikkens mennesker; derfor vi inden da skal vi imidlertid snakke om hvad der kendetegner en helt idag, med fokus på hvordan synet hvad en helt er, har ændret sig siden antikken.

Iliaden og Odysseen er de to ældste episke værker vi kender og tilskrives forfatteren Homer, som vi ikke ved meget om. Det er mundtligt overleverede sange og er først skrevet ned omkring klassisk tid, selvom de er væsentligt ældre.
Vi vil fokusere på Iliaden og dennes hovedtema; Achilleus vrede. Vi skal diskutere hvad en græsk helt er, hvordan han adskiller sig fra moderne heltebegreber og hvorfor han handler som han gør.

Centrale begreber: Ate (forblindelse), Timé (ære) Kleos (udødeligt ry), epither (smykkede adjektiver) , patronymikon (fadernavn) Menis (vrede).


Faglige mål: Eleverne skal kunne:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
-identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og –monumenter
̶nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster

Kernestof:
Homers Iliade, 1. Sang
Homers Iliade, 16. v1-101, 16. v218-282, v684-867.
Homers Iliade, 22. Sang, v188-328
Homers Iliade, 24. Sang. v1-140, v477-586

Bøger:
-Andreasen og Poulsen; Paideia-en grundbog til Oldtidskundskab. 2013.
-Homers Iliaden, Otto Steen Due oversættelse, 1999.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde