Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Jansson
|
|
Hold
|
2025 ng/1i (1i ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Sukkerproduktion hvor?
Hovedmål:
Eleverne får en forståelse for klimaets betydning for valg af afgrøder til sukkerproduktion.
Dermed kan de forklare hvorfor sukkerproduktionen er fordelt, som den er på et verdenskort over sukkerproduktion.
Eleverne får forståelse for jordbundens betydning for den lokale placering af sukkerproduktion med Danmark som eksempel, og hvorfor jordbunden er fordelt som den er i Danmark.
Eleverne kan forklare grundprincipperne i hvorfor klimaet (temperatur og nedbør) er forskelligt på Jorden, og hvordan atmosfæriske trykforskelle opstår, og dermed hvordan global og lokal cirkulation opstår. Her er konvektion et vigtigt begreb.
Materialer/Forsøg/Øvelser:
Alverdens Geografi 29-54
Kort til sukkerproduktion i Danmark og geografisk fordeling af
sukkerrør og sukkerroer i Verden.
Sukker; produktion, økologi og samfund af Helle Askgaard og Bodil Støvring, Systime, 1983:
Øvelser:
Lygte og papir Øvelse beregning af forskellige indstrålingsvinkler for Solen.
Atlas til Øvelse bredde- og længdegrader - finde storbyer og hvilken betydning har breddegrader (og længdegrader).
Hydrotermfigurer - Øvelse - tolke hydrotermfigurer - konkret aflæsning, N/S for ækvator, breddegrad, klimazone og nedbørstyper - i forhold til sukkerproduktion.
Øvelse med beregning af føhn - luftens mætningskurve.
Forsøg:
Feltarbejde - lokale temperaturforhold:
Albedo og temperatur.
Udstyr: termometer, App lux på telefon, tommestok, hvidt stykke papir. Kvantitative data.
Feltarbejde - globale temperaturforhold:
Tommestok og skygge til Forsøg om Solens indstrålingsvinkel - kontrol via suninfo.dk. Kvantitative data.
I laboratoriet:
Cirkulationsrør + plastflasker til Forsøg om konvektion forårsaget af variationer i rumfang og massefylde som følge af temperaturforskelle - kvalitative data.
Tragt, filter, måleglas, sand og ler til Forsøg om jordbundsforskelle - forskel i jordbundens evne til at tilbageholde vand i rodzonen mod tyngdekraften. Kvantitative data.
Indhold:
- forskellige klima- og jordbundskrav til sukkerrør og sukkerroer
- jordbundsforskelle (forskel sand- og lerjords evne til at tilbagehold vand i rodzonen)
- hvorfor er jordbunden fordelt i Danmark som den er (naturens måde at transportere på)
- hvilke forhold afgør temperaturen på en lokalitet (breddegrad/indstrålingsvinkel, afstand til havet, højden over havet, kold og varm havstrøm)
- hvilke forhold afgør nedbøren på en lokalitet (luftens mætningskurve, absolut og relativ fugt, nedbørstyper)
- lokale og globale vindforhold. (hvordan opstår trykforskelle og hvordan er trykkene fordelt, hvornår blæser det fra hvilken retning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Pladetektonik og Jordens udvikling
Hovedmål:
Eleverne får en forståelse af Jordens dynamik og kræfterne der driver Jordens geologi.
Hvordan pladetektonikken kan forårsage naturkatastrofer og give muligheder og menneskets rolle i forbindelse hermed.
Materialer:
Alverdens Geografi udvalgte sider af kapitel om jordskælv og vulkaner start s 195.
Udsendelse fra DR 1 2005: ”Bølgen der rystede verden”. Om tsunamikatastrofen i Det indiske Ocean, 2004.
Udstyr til nedenstående forsøg:
Massefylde: 2 stk. bjergarter af ca. samme størrelse, en vægt, bæger og vand. Relateres til en destruktiv pladerand - hvilken plade subducerer (dykker ned) samt kontinenter hvorfor kontinenter rager op over havniveau. Kvantitative data.
Viskositet: Skærebræt som skråner, mel og vand. Melet symboliserer mineralet kvarts og dets indflydelse på lavaens flydeevne (viskositet).
kvalitative data.
Indhold:
Jordens opbygning.
Hvilke kræfter driver processerne?
Jordskælv:
Hvordan opstår jordskælv og hvad kan vi i den forbindelse bruge jordskælvsbølger til?
Hvorfor skaber jordskælv naturkatastrofer - naturskabte og menneskeskabte årsager.
Vulkaner:
Forudsætninger for vulkandannelse.
Hvad afgør vulkanens form og hvor findes de forskellige vulkantyper (skjold og kegle) forskel på bjergarterne granit og basalt.
Fokus på forskel vulkantyper:
Hvorfor bo ved en vulkan?
Hvordan kan vulkaner regulere temperaturen på Jordens overflade?
Hvorfor skaber vulkaner naturkatastrofer?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Naturgrundlag og valg af energikilder
Naturgrundlag miljø & Valg af energikilder
Mål:
Forståelse for forskellige energikilders påvirkning af kulstofkredsløb og drivhuseffekten.
Forståelse af udviklingen i anvendelse af energikilder som følge af befolkningsvækst og teknologisk udvikling.
Forståelse for hvorfor det er svært at forudsige valg af energikilder i fremtiden.
Eleverne bruger deres geofaglige viden og figurer til at forklare forskellige energikilders udbredelse. Det er ikke tilfældigt i forhold til naturgrundlaget, hvilke energikilder der bliver anvendt i de enkelte lande.
Materiale:
Alverdens Geografi s 223-241.
Artikler: Energi til alle i Afrika: Olie eller vind?
https://www.information.dk/udland/2012/05/energi-afrika-olie-vind.
+ https://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE8635927/i-kina-droemmer-alle-om-ny-bil/
Figurer:
https://jyllands-posten.dk/international/ECE9672239/snart-er-der-otte-milliarder-mennesker-i-verden/
FNs verdensmål præsenteret i Politiken.
Relevante figurer og atlas fra undervisningen når Danmarks og Norges valg af vedvarende energi skal forklares.
Indhold:
- reserve og ressource med Nordsøen og Arktis som eksempler.
- Danmarks energiforbrugs udvikling siden 1970erne - stabilt da mere energieffektiv
- Verdens energiforbrugs udvikling siden 1970erne - stigende da flere mennesker og flere som kan bruge mere og mere energi - Kina som eksempel.
- Hvorfor er det nødvendigt med en større andel af vedvarende energi; miljøspørgsmål og ressource spørgsmål.
- A-kraft og Fossilt som stabile energileverandører (uafhængig af vejret) modsat vedvarende hvor vi endnu ikke kan lagre energi i den udstrækning der er behov for det.
Case:
Forskellige landes naturgrundlag og valg af energikilder med anvendelse af viden fra undervisningen.
Hvorfor anvender Frankrig A-kraft, Danmark vindkraft, Norge vandkraft og Brasilien sukkerrør (repetition fra forløb om sukker).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71257269332",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71257269332",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71257269332"
}