|
Titel
2
|
Demokrati, politik, magt og EU
Vi står foran et spændende kommunalvalg. Har det betydning for din hverdag, hvem der har magt i din kommune?
Forløbet har fokus på hvem der har magt og hvordan de har magt i det danske demokrati. I forløbet vil det bliver undersøgt og diskuteret hvordan borgerne, partier, medier m.fl. har indflydelse på det politiske system i DK.
Som start på forløbet vil viden om det politiske system m.m. i DK fra forløbet KS-samfundsfag blive repeteret. Dvs. hvordan fungerer det repræsentative liberale demokrati og det politiske system i DK. I forlængelse af gennemgangen af det politiske system og beslutningsproces i DK, vil magtbegrebet blive gennemgået og sat i relation i forhold til det politiske system i DK og i EU.
I forløbet vil det desuden blive undersøgt, hvilken rolle politiske kommunikation og medier har i et demokrati som DK.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Følgende fagbegreber har været i spil: Demokrati, autokrati, direkte og repræsentativt demokrati, liberalt demokrati med frie og retfærdige valg, fri og lig adgang til information, ytrings-, forsamlings og foreningsfrihed, lige og almindelig valgret, retssikkerhed, magtens tredeling med den lovgivende, dømmende og udøvende magt, negativ og positiv parlamentarisme, regering med støtteåparti og opposition, forskellige former parlamentarisk kontrol, politiske deltagelsesformer med bl.a. deltagelse i politiske diskussioner og borgerforslag, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, det lille demokrati og politisk forbrug. Eastons model af det politiske system. Fordeiings- og værdipolitik. Klasse- og catch-all-parti. Klassevælgere, issue-voter og kerne- og marginalvælgere. Medianvælgerteori og Molins model. Politidsk kommunikation med den politiske dagsorden. Spin, priming og framing. Lovgivning med ide-, forberedelses-, bdeslutnings- og implementeringsfasen. Formel og uformel magt. Aktør. Lobbyisme. EU med direktiver og forordninger ud fra beslutningsprocesser i EU-Parlamentet, Ministerrådet og Kommisionen. EU-domstolen. Danmarks forhold til EU. Magt som resurse og som struktur med eksempler på direkte og indirekte magt.
På visse områder har forløbet lænet sig op ad og bygget videre på KS-forløbet.
Læst antal sider kerne- og supplerende stof: s. 122
|