Holdet 2025 nf/2k nf ge - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jesper Jansson
Hold 2025 nf/2k nf ge (2k nf ge)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand - fælles forløb
Titel 2 Kost & Sundhed - fælles forløb
Titel 3 Naturgrundlag og Energikilder
Titel 4 Demografi Klima & Miljø

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand - fælles forløb


Mål for vandforløb Geo:
Eleverne får forståelse for klimaets og bjergarter/landskabets betydning for drikkevandsforsyningen og vand, som er en begrænset, sårbar og nødvendig resurse og som en del af FNs verdensmål.
Eleverne kan forklare hvorfor grundvandsdannelsen er forskellig i Danmark og hvilke kræfter der driver vandets kredsløb herunder kunne forklare konvektion.
Eleverne kan forklare hvorfor der kan mangle drikkevand i Danmark og i Verden.

Indhold:
Forudsætninger for grundvandsdannelse
Nettonedbør og forskellen i Øst- og Vest Danmark.
Bjergartstyper og hvordan er de sedimentære bjergarter havnet i Danmark
Vandets kredsløb - vands tilstandsformer, hvilke kræfter og hvordan driver kredsløbet.
Vandbalanceligningen - hvad betyder den og kan mennesket påvirke den.

Forvaltning af drikkevandsressourcen:
- trusler mod grundvandet: forurening og overforbrug - hvor
- Dansk landbrug, forskelle i landbrugsproduktionen i Øst- og Vest.
- Tiltag for at mindske forureningen fra landbruget - herunder økologi.
- FNs mål om bæredygtighed og global mangel på drikkevand; klimaændringer, urbanisering, kostens betydning, befolkningsvækst.

Materialer:
Alverdens Geografi s 65-69 (vandets kredsløb) + s 146-147 (jordbund) + 138-140 (landbrugsproduktion i Danmark)+ s 144-149 (økologi).

Studieatlas.

Forskellige kort over Danmark; isfremstød, jordbundsforskelle, fordampning, nedbør.

Figur: Udnyttelsesgrad af grundvandsmagasinerne. http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx.
Artikel: ”Vand udfordrer storbyerne” http://www.dtu.dk/om-dtu/nyheder-og-presse/dynamo1/2015/09/vand-udfordrer-storbyerne?id=ffc538ca-696b-44f7-abdf-499097f00a7f.
Figur: Fødevarer og vandforbrug
https://anima.dk/artikler/det-dyre-k%C3%B8d#.W6uIk2gzbcs
https://jyllands-posten.dk/international/ECE9672239/snart-er-der-otte-milliarder-mennesker-i-verden/
Politiken søndag d. 23/9 2018; status over FNs 17 verdensmål

Forsøg:
Cirkulationsrør og flasker i fryser og uden for fryser til forsøg med konvektion - kvalitative data.

Jordbundsforsøg: Forskel på overvejende ler- og sandjords evne til at tilbageholde vand i rodzonen - kvantitativ data og kontrolleret forsøg (undersøge én egenskab der kan påvirke resultatet ad gangen).

Feltarbejde:
Måling af vandføring - kvantitative data og fejlkilder (i forhold til årstidsvariation) - relater til årstidsvariation - hvornår mest og mindst vand i vandløbet teoretisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kost & Sundhed - fælles forløb

Mål:

Kunne forklare hvorfor er der Sukkerrør- og sukkerroeproduktion på Jorden, der hvor der er  (verdenskort) - relateres til klimaforskelle (temperatur og nedbør).

Kunne forklare hvorfor den geografiske fordeling af sukkerproduktion i
Danmark, er som den er ( danmarkskort) -relateres til jordbundsforskelle.

Forklare hvilke forhold der er afgørende for klimaet (temperatur og nedbør) på en lokalitet.

Forklare hvordan atmosfæriske trykforskelle og dermed vindretninger opstår.

Forklare fordele og ulemper i forhold til global opvarmning og
mangel på fødevarer ved bioethanol (sukker) som brændstof: -CO2 neutral? -Fødevarerpriser?

Materiale:
1) Alverdens Geografi 29-54

2) Sukker; produktion, økologi og samfund af Helle Askgaard og Bodil Støvring,  Systime, 1983:
Kort til sukkerproduktion i Danmark og geografisk fordeling af
    sukkerrør og sukkerroer i Verden.


Øvelser:
Hydrotermfigurer tolkning breddegrad, N/S for ækvator, nedbørstyper - relateret til sukkerproduktion - kvantitative data empiri afbildet i grafer.
Klimadata 2 sider af Atlanten - tegning af termfigurer - kvantitative data - kontrolleret metode.

Længde- og breddegrader - finde storbyer via atlas - hvilken betydning har længde- og breddegrader.
Globus, lygte som sol forskellige vinkler - beregning af indstrålingsvinkler når vi kender breddegraden for lokaliteten.
Beregning af føhnprincippet ved brug af luftens mætningskurve - kvantitative data og figurteknik.

Feltarbejde:
Måle og regne på Solens indstrålingsvinkel og relatere til energi areal som demonstreret med kraftig lygte i laboratoriet – kontrol via www.suninfo.dk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Naturgrundlag og Energikilder

Naturgrundlag Klima Miljø og Valg Energikilder

Mål:
Forståelse for forskellige energikilders påvirkning af kulstofkredsløb og drivhuseffekten.
Forståelse af udviklingen i anvendelse af energikilder som følge af befolkningsvækst og teknologisk udvikling.
Forståelse for hvorfor det er svært at forudsige valg af energikilder i fremtiden.
Forståelse for begrebet bæredygtighed.

Eleverne bruger deres geofaglige viden og figurer til at forklare forskellige energikilders udbredelse. Det er ikke tilfældigt i forhold til naturgrundlaget, hvilke energikilder der bliver anvendt i de enkelte lande.

Indhold:
- Reserve og ressource med Nordsøen og Arktis som eksempler.
- Danmarks energiforbrugs udvikling siden 1970erne - stabilt da mere energieffektiv, lille befolkningsvækst og energitung industri er flyttet til udlandet.
- Verdens energiforbrugs udvikling siden 1970erne - stigende da flere mennesker og flere som kan bruge mere og mere energi - Kina som eksempel.
- Hvorfor er det nødvendigt med en større andel af vedvarende energi; Klima- miljø-, ressource- og moralsk spørgsmål.
- A-kraft og Fossilt som stabile energileverandører (uafhængig af vejret) modsat vedvarende hvor vi endnu ikke kan lagre energi i den  udstrækning, der er behov for det.

Case:
- Naturgrundlaget som forklaring på forskellige landes valg af energikilder.


Materiale:
Alverdens Geografi s 223-241.


Artikler:
Artikel 1:
https://www.okolariet.dk/viden-om/energi/energiforbrug-i-verden.

Artikel 2:
https://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE8635927/i-kina-droemmer-alle-om-ny-bil/

Figurer:
Danmarks Energiforbrug – www.klimadebat.dk.
FNs verdensmål præsenteret i Politiken.

Relevante figurer og atlas fra tidligere i undervisningen, når Danmarks og Norges valg af vedvarende energi skal forklares.


Case:
Forskellige landes naturgrundlag og valg af energikilder med anvendelse af viden fra undervisningen.
Hvorfor anvender Frankrig  A-kraft, Danmark vindkraft, Norge vandkraft og Brasilien sukkerrør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demografi Klima & Miljø

Mål:
Eleverne får en forståelse af hvilke forhold der afgør befolkningstallet og hvordan menneskets øvrige levevis kan påvirke Jordens miljø & klima både lokalt og globalt.
Eleverne lærer at skelne mellem begreberne klima og miljø.


Indhold:
- Demografiske komponenter og determinanter - hvornår er der
  befolkningsvækst og det modsatte i et land, en region, på Jorden.
- Hvordan kan en pandemi påvirke det lokale miljø og globale klima.
- Hvordan påvirker befolkningsvæksten det globale miljø & klima.
- Hvordan påvirker en urbanisering det globale og lokale miljø.
- Hvordan passer FNs verdensmål med en stigende urbanisering.

Materialer:
Alverdens Geografi s 83 til 92 - demografi.

Indledende tekst: Klima og Miljø :https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7875860/Alle-taler-om-klima-og-milj%C3%B8-men-det-er-som-om-folk-ikke-kender-forskellen.


Figur 1: https://jyllands-posten.dk/international/ECE9672239/snart-er-der-otte-milliarder-
              mennesker-i-verden/.
Figur 2 https://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php
Figur 3: https://www.globalis.dk/Statistik/co2-udslip
Figur 4: CO2 koncentration 1958 -2020
Figur 5: Temperaturudvikling 1850 -2008
Figur 6: Strålingsbalancen
Figur 7: Kulstofskredsløbet
Figur 8: https://ing.dk/fokus/urbanisering
Figur 9: Fig. 4.8 s 90-91 i Naturgeografi - vores verden - byens tæthed og energi privat
               transport.
Figur 10: FNs Verdensmål, Politiken 2018

Artikel 1: Corona og luftforurening: https://politiken.dk/indland/art7729194/%C2%BBVi-har-v%C3%A6nnet-os-til-at-leve-med-en-usynlig-dr%C3%A6ber%C2%AB.
Artikel 2: Corona og luftforurening: https://politiken.dk/udland/art7731760/Nu-falder-luftforureningen-ogs%C3%A5-i-Europa
Artikel 3: Corona og aktivitet:https://politiken.dk/klima/art7744198/Her-er-tre-grafer-der-viser-klimaet-sukke-af-lettelse-over-coronakrisen
Artikel 4: Urbanisering:
http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=150520
Artikel 5: En urbanisering kan reducere CO2-udledning -https://www.ktc.dk/artikel/urbanisering-kan-vaere-en-fordel-klimaet


Forsøg:
Hvordan kan en global opvarmning påvirke klimaet i Vesteuropa:
Vands forskellige massefylde i forhold til temperatur og salinitet og relateret til Golfstrømmen og en global opvarmning. Kvalitative data – vi iagttager.

- Gassers opløselighed i væsker i forhold til hvordan en øget global temperatur kan øge temperaturen i havet og dermed CO2- koncentrationen i atmosfæren. Kvalitative data – vi iagttager.
Begge forsøg relateres også til selvforstærkningsmekanisme - feed-back.

Feltarbejde:
Hvordan kan en urbanisering påvirke det lokale klima:
Måle med temperatur- og lysmåler for at se om der er en sammenhæng mellem en overflades albedo og temperatur målt over overfladen. Kontrolleret måling - højden over underlaget og i skygge.
Kvantitative data – vi måler og får en enhed.
Relateret til menneskets lokale påvirkning af klimaet og hvorfor den største globale opvarmning forventes i retning af Arktis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer