Holdet 1 me1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Simone Hanehøj
Hold 2025 me/1 me1 (1 me1, 1 me1 ff)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fiktion: Gys
Titel 2 Fakta og blandingsformer: (dokumentar og) Reality
Titel 3 Eksamensproduktion
Titel 4 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fiktion: Gys

Hvad er det ved gyset, som fascinerer og tiltrækker os og som gør, at vi gang på gang udsætter os for gyserfilmens gru og rædsler? Dette forløb beskæftiger sig med gyserfilmens genretræk og subgenrer (Schubart: Det dæmoniske gys, det fysiske gys, det psykologiske gys, teenagegyset og det videnskabelige gys), monstertyper (alien og antropomorf), instinktiv og indlært frygt, ikonografi og tiltrækningskraft. Der arbejdes med remediering, tværmedialitet og målgruppe, samt trailergenren som kontekst, i forbindelse med analyse af A Quiet Place.

Målet med forløbet er at give eleverne en forståelse for gysergenren som en rituel genre, dens ikonografi og genremotiverede virkemidler ved at give dem et begrebsapparat, som gør dem i stand til at forholde sig kritisk til og analysere gyserfilm ud fra et mediefagligt perspektiv.

Der arbejdes med spillefilm samt korte formater, særligt traileren som genre.


Hele film:
Nattevagten, 1991 (Ole Bornedal)
A Quiet Place, 2018 (John Krasinski)

Filmtrailere:
A Quiet Place, official movie trailer, 2018, Paramount Pictures
IT, part I, 2017 (Andres Muscheitti)

Citater fra:
Halloween, 1978 (John Carpenter)
Alien, 1979 (Ridley Scott)
IT, 1990 (Tommy Lee Wallace)
A Quiet Place II, 2020 (John Krasinski)
The Conjuring, 2013 (James Wan)


Tekst/teori:
Subgenrer: Rikke Schubart, I lyst og død (Samvirke artikel)
https://tidslinje.samvirke.dk/magasin-artikel/i-lyst-og-dod  
Derfor elsker vi gys og gru: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-elsker-vi-gys-og-gru/
Mikkel Krebs Behnke, Hvad er en god trailer?, Ekkofilm, https://www.youtube.com/watch?v=WR7cc5t7tv8
Movies Insider, How the Sound Effects in A Quiet Place Was Made (kan ses på YouTube)
Hollywood.com, Creating the Silence: Behind the Scenes (kan ses på YouTube)


Der arbejdes i forløbet med:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
- film, tv og nyere mediers tværmediale samspil
- distributionskanaler og delingsværktøjer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fakta og blandingsformer: (dokumentar og) Reality

I dette forløb har eleverne arbejdet med realitygenren i dansk tv, samt berørt dokumentargenren som kontrast ift. hensigt og formål. Formålet har været at give eleverne en grundlæggende forståelse af, hvordan virkelighed repræsenteres og konstrueres i tv-formater.

Eleverne har arbejdet med centrale genretræk ved reality-tv, herunder programmets opbygning, deltagertyper, castingprocesser og betydningen af et tydeligt koncept. Der er taget udgangspunkt i Anne Jerslevs undergenrer, realitymagasin, -serie og -gameshow. Vi har set på, hvad et koncept er, med Paradise Hotel som case. Her har eleverne analyseret, hvordan rammer, regler, dramaturgi og deltagersammensætning er med til at skabe konflikt, relationer og underholdning.

Derudover har eleverne arbejdet med mediefaglige begreber som autenticitet, liveness og dobbeltsyn i analysen af realityprogrammer. Eleverne har undersøgt, hvordan programmerne både forsøger at fremstå autentiske og samtidig er tydeligt redigerede og iscenesatte fortællinger.

Forløbet har også vist realitygenrens bagsider. Eleverne har arbejdet med de potentielle personlige og sociale konsekvenser ved at deltage i realityprogrammer, særligt for unge deltagere, ift. medieetik og ansvarsspørgsmål: Hvilket ansvar har producenter, tv-stationer og deltagere selv i forhold til præsentation, eksponering og mulige eftervirkninger af deltagelse i reality-tv.

Samlet set har forløbet givet eleverne analytiske redskaber til at forstå reality-tv som en produceret mediegenre, der både trækker på virkelighed og fortællestrategier fra fiktion og dokumentar.

Som del af forløbet deltager vi i UNG:DOX, hvor vi ser filmen Petrolheads inkl. efterfølgende Q&A med instruktør Emil Langballe.

Film/episoder:
Udstillet, Caroline Pedersen, S01E01, DR, 2024
Selvvalgte afsnit af Paradise Hotel
Petrolheads, Emil Langballe, 2026

Citater fra:
Forræder, S01E01, TV2, 2023
Bachelorette, S01E01, TV2, 2023
Robinson Ekspeditionen, S15E01, Viaplay, 2015
Paradise Hotel, S16E30, Viaplay, 2020
Ex on the Beach, E01S08, Viaplay, 2022
Paradise Hotel, S09, Viaplay, 2009
Paradise Hotel, S12E03+05, Viaplay, 2016
Scooter boys, S01E01, DR, 2025
Prinsesse i Alanya, S01E01, DR, 2025

TV!TV!TV! - den iscenesatte tv-virkelighed, episode 24, DR2, 2012

Den Iscenesatte Virkelighed (Systime), kap. Reality + Hvorfor reality? + De tre undergenrer

Kernestof:
- filmiske og dramaturgiske virkemidler
- grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår
- centrale genrer, medier og medieplatforme

Faglige mål:
Teori og analyse:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksamensproduktion

Eleverne arbejder i selvvalgte grupper, hvor de selv finder på idé til eksamensprojektet. Der arbejdes med mediefaglige værktøjer som fx synopsis, storyboard og/eller manuskript og eleverne arbejder med opmærksomhed på produktionens målgruppe og distributionsplatform.


Udstyr til rådighed:
RØDE vlogger kit
RØDE wireless microports
RØDE phone case
ZHIYUN stabilizer til mobiltelefon
Teleskopstativer til mobiltelefon
SmallRig 3290, RM75 RGBWW led light

Til redigering har eleverne brugt egne computere og redigeringsprogrammer, primært DaVinci Resolve.

Kernestof:
- filmiske og dramaturgiske virkemidler
- centrale genrer, medier og medieplatforme
- film, tv og nyere mediers tværmediale samspil
- produktionstilrettelæggelse, herunder arbejde med mediefaglige værktøjer
- optageprincipper og optageteknik
- redigeringsprincipper og redigeringsteknik
- distributionskanaler og delingsværktøj

Faglige mål:
Teori og analyse:
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Praksis:
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
- arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
- tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal
- forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opsamling

Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer