Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Mediefag C
|
|
Lærer(e)
|
Katrine Larsen
|
|
Hold
|
2025 me/1 me2 (1 me2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
DOX
Hvad kendetegner egentlig en dokumentar? Er det ok at anvende iscenesættelse i dokumentargenren? Dette forløb har fokus på dokumentaren som genre. Vi arbejder med de tre klassiske former - observerende, deltagende, autoritativ(dybdeborende). Vi kommer også kort omkring den poetiske dokumentar. Vi har fokus på (graden af) iscenesættelse, forholdet mellem fakta og fiktion og medieetiske aspekter.
Kernestof:
- filmiske og dramaturgiske virkemidler
- grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår
- centrale genrer, medier og medieplatforme
Faglige mål:
Teori og analyse:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
Bog:
DOX - forløb i medier, uddrag fra kapitel 2, 3 og 4 ca. s:15-55
Hele film/udsendelser:
TV!TV!TV! – Afsnit om tilrettelæggelse (DR2 21-11-2011)
Sexisme i musikbranchen - DR 2024
Citater:
Michael Moore – Fahrenheit 9/11 (2004)
Operation X – Narret til porno (2006)
Lars Engels – Piger i Vestre fængsel (1996 DR)
Indefra med Anders Agger: buret inde på 8 kvm - Anders Agger DR, 2022
Emilie Meng, En efterforskning går galt - DR 2019
Christoffer Guldbrandsen – Den hemmelige krig (2006)
Kontekster som der er arbejdet med i undervisningen:
• Genrebegrebet og genreanalyse
• Fakta og fiktion – og blandingsformer
• Public service
• Etik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Gyset
Hvorfor fascineres vi af gyset? I dette forløb skal vi arbejde med gyserfilmens genretræk og dens subgenrer. Forløbet har fokus på det teoretiske, men der er også indlagt mindre praktiske øvelser.
Særlige fokuspunkter:
Genreteori, genre- og subgenreanalyse (Rikke Schubert), målgruppeanalyse, medieplatforme, tværmedialitet, film som kommercielle produkter vs. film som kunstart, psykoanalytiske tolkninger (Freud), korrekt anvendelse af fagtermer (filmiske virkemidler, dramaturgi, fortælleforhold etc.), næranalyse
Der arbejdes i forløbet med:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst
- film, tv og nyere mediers tværmediale samspil
- distributionskanaler og delingsværktøjer.
_________
Citater:
Wes Craven – A Nightmare on Elm Street (1984)
Eduardo Sanches - The Blair Witch Project (199)
David Robert Mitchell - It follows (2014)
Tobe Hooper, Texas Chainsaw Massacre (1974)
IT, 1990 (Tommy Lee Wallace)
IT, 2017 (Andres Muschietti)
Hele film/udsendelser:
Matt og Ross Duffer – Stranger Things 1 afsnit 1 episode (Netflix 2016)
Stanley Kubrick - The Shining (1980)
Mathieu Ratthe - Lovefield (2008)
10 filmgys du aldrig glemmer (DR3 2013)
Video om suspense/surprise - Hitchcock Bomb Theory - YouTube
Links til artikler:
- Stranger Thinfs popularitet - https://underholdning.tv2.dk/2022-07-02-derfor-er-hitserien-stranger-things-saa-populaer
- https://mediefagsydkysten.wordpress.com/2016/12/05/know-thy-audience-marketing-the-horror-film-it-follows/
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/vores-dna-elsker-gyserfilm/
Tekst/teori:
- Subgenrer: Rikke Schubart, I lyst og død (Samvirke artikel)
- Tværmedialitet - https://emu.dk/stx/mediefag/fra-fagkonsulenten/tvaermedialitet
- Kontekster - https://emu.dk/stx/mediefag/fra-fagkonsulenten/kontekster
Redigeringsøvelse:
Kælderen (https://www.smaap.dk/film-radio/klip-en-scene)
Kontekster som der er arbejdet med i undervisningen:
• Netflix som platform (algoritmer)
• Genrebegrebet og genreanalyse
• Genres udvikling over tid (herunder også monstrets udvikling)
• tværmedialitet
• målgruppe
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Eksamensproduktion
Eleverne arbejder i selvvalgte grupper, hvor de selv finder på idé til eksamensprojektet. Der arbejdes med mediefaglige værktøjer som fx synopsis og storyboard. Eleverne arbejder også med produktionens målgruppe samt distribution.
Vi har i undervisningen set eksempler på tidligere elevproduktioner.
Udstyr til rådighed:
RØDE vlogger kit
ZHIYUN stabilizer til mobiltelefon
SmallRig 3290 - RM75 RGBWW Led light
Til redigering har eleverne brugt egne computere og redigeringsprogrammer, primært DaVinci Resolve.
Fokus:
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- i grupper planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
- arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
- tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal
- forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
1. Grundforløb
Introduktion til mediefag på c-niveau og fagets terminologi.
Dette forløb dykker ned i, hvordan levende billeder spiller en større og større rolle i vores hverdag. Vi har alle (stort set) uafbrudt adgang til film og tv på forskellige platforme som mobiltelefonen, tablet, computerens og på fjernsynet. Fælles for alle disse produktioner er, at de bruger grundlæggende filmiske virkemidler og dramaturgiske redskaber for at fange seeren.
Det er disse virkemidler og dramaturgien, som arbejdes med i dette forløb ved at analysere eksempler fra nogle af filmhistoriens bedste film og fra nye serier og formater. Vi arbejder i forløbet både som "users" og "producers" af film og tv. Dvs. at vi arbejder teoretisk med virkemidler, dramaturgi, genre, produktion, målgrupper og tværmedialitet samtidig med, at vi arbejder praktisk og selv laver film og skal lære at idéudvikle, planlægge en filmproduktion samt betjene optage- og redigeringsudstyr. Forløbet har fokus på at omsætte teori til praksis.
Grundbog: Jette Meldgaard Harboe, Henrik Poulsen: Close up (2020)
Dorte Granild, FEMO: Fire veje til filmiske frames (https://www.16-9.dk/2016/05/femo/)
Filmcitater-/korte klip (eksempler til illustration af filmterminologien):
Alfred Hitchcock – Vertigo (1958)
Jonathan Demme – The Silence of the Lambs (1991)
Peter Schrøder – Det forsømte forår (1993)
Quentin Tarantino – Kill Bill: Vol. 1 (2003)
Jonathan Levine – 50/50 (2011)
Woody Allen – Match Point (2005)
Paul Greengrass - The Bourne Ultimatum (2007)
David Cronenburg - History of violence (2005)
Alfred Hitchcock - Psycho (1961)
Steven Spielberg, Jaws (1974)
Vince Gilligan m.fl. - Breaking bad (2008)
Francis Ford Coppola - The Godfather (1972)
John G. Avildsen - Rocky (1976)
Julie Andem, SKAM (NRK 2015)
Frank Darabont, The Walking Dead, 2010
+ Lasse Shurmanns videoeksempler (https://youtu.be/Wlv_NHUolwU?feature=shared)
Hele film:
- Valgaften, Anders Thomas Jensen, 1998: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/valgaften
- The Village, M. Night Shyamalan, 2004
- Lovefield, Mathieu Ratthe 2008
Kernestof:
- filmiske og dramaturgiske virkemidler
- grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår
- centrale genrer, medier og medieplatforme
- optageprincipper og optageteknik
- redigeringsprincipper og redigeringsteknik
Faglige mål:
Teori og analyse:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medie og medieplatforme samt samspillet mellem dem
Praktisk:
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
Forløbet afsluttes med et pilotprojekt:
Eleverne udarbejder den første "rigtige" produktion. Fokus i pilotprojektet er genrebrud - hvordan der via brugen af filmiske virkemidler brydes med seerens forventning til genre(r). I forløbet skulle eleverne bruge AI til at udvikle storyboards. Der har været kort introduktion til skolens udstyr og DaVinci Resolve (redigeringsprogram).
Eleverne arbejder i lærerbestemte grupper, og forløbet afsluttes med fælles screening og træning i feedback og selvkritik.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71352766973",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71352766973",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71352766973"
}