Holdet 2025 sa/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Charlotte Madsen, Jonathan Majgaard, Marie-Louise Kristensen
Hold 2025 sa/q (1q sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Ulighed i Danmark
Titel 2 02 Demokrati og kommunalvalg 2025
Titel 3 03 Økonomi og velfærd
Titel 4 Ulighed i sundhed_sa C_mat_B
Titel 5 04 Ung i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Ulighed i Danmark

Forløbet behandler emnet ulighed med fokus på anvendelse af Bourdieu (felt, kapitaler, habitus) i forhold til at forklare social ulighed, social arv og social mobilitet.

Social arv: Sammenhænge mellem social, økonomisk og kulturel baggrund og livsmuligheder (mobilitet)

Livsformer, livsstilsanalyse og levevilkår:
Livsformer: de tre livsformer: Den selvstændige livsform, Lønarbejderlivsformen, Den karrierebundne livsform (= ulighed kan også skyldes at man ser forskelligt på, hvad "det gode liv er")
Livsstile: Minervamodellen
Levevilkår: AE's klasseinddeling.
Foruden begrebet ulighed er eleverne også blevet introduceret til en række centrale sociologiske begreber, som fx social mobilitet, social arv, CHANCEULIGHED, social marginalisering,  mønsterbryder (Se MINI-LEX).
Som case har vi set på ulighed i sundhed (på ff-dagen sammen med matematik. Vi så bl.a. en dokumentar fra Ålborg, hvor der er stor forskel på sundhed og levevilkår, selvom folk ikke bor ret langt fra hinanden).
Forløbet inkluderer også ideologier (fokus på liberalisme, socialisme og konservatisme), herunder udvalgte danske partiers syn på ulighed.
Endelig har vi set på kønsmæssig ulighed: social, økonomisk og politisk ulighed samt begreberne kønsroller, kønsidentitet og sociale roller.

Problemstillinger for forløbet
- Har vi formelt og reelt lige muligheder?
- Er vi determineret?
- Er det muligt at bryde negativ social arv?
- hvordan ser ideologierne og udvalgte partier på ulighed?
- hvad er ligestilling mellem kønnene og har vi det i DK?

FAGLIGE MÅL:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF

Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle

Politologi
- Politiske partier og ideologier (deres syn på ulighed, både ansvar, årsager og løsninger)

Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 Demokrati og kommunalvalg 2025

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 Økonomi og velfærd

I forløbet har vi arbejdet med Økonomi og velfærd med fokus PÅ:
- Hvorfor beskæftiger vi os med økonomi og Maslows behovspyramide
- Marked, stat og civilsamfund
- Markedsmekanismen
- Markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi vs ideologier
-De økonomiske mål: vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance på statsbudgettet OG bæredygtig økonomi - og hvorfor det kan være svært at opfylde alle samtidigt (konflikter mellem målene)
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer og økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- Under strukturpolitik: Stramnings- vs. opkvalificeringsstrategi

Velfærd:
- Velfærdsmodeller og deres styrker og svagheder: Den universelle, residuale og korporative/selektive velfærdsmodel
Velfærdsstatens interne udfordringer: forsørgerbyrde, forventninger, demografi, individualisering - og mulige løsninger herpå: Udvidelses- og nedskæringsstrategier

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed i sundhed_sa C_mat_B

Ulighed

Vi har haft et forløb om ulighed i samfundsfag, hvor vi brugte Bourdieu til at forklare hvordan ulighed i ressourcer (økonomiske, kulturelle og sociale "kapitaler") fører til meget forskellige liv, hvor dem med mange kapitaler får opfyldt mange flere af behovene i Maslows behovspyramide end dem, der ligger lavt i kapitaler.
I dag skal vi i samfundsfagsmodulerne se på, hvordan ulighed også har konsekvenser på sundhedsområdet.

I matematik skal I se på ulighedsmålet "gini-koefficienten" og forstå, hvad den viser og hvordan man beregner den. Det er vigtigt, at de tal / den statistik, man lægger til grund for fx skattelovgivning, socialpolitik, sundhedspolitik mv, er korrekt udregnede. Ellers kan politikerne komme til at føre den helt forkerte politik!
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 04 Ung i det senmoderne samfund

Vi arbejder med karakteristika ved det senmoderne samfund
- De tre samfundstyper: Det traditionelle, moderne og senmoderne

Det senmoderne samfund belyst ved Giddens, Ziehe og Beck + Goffman:
Giddens: Individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, øget refleksivitet
Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse. Reaktioner: ontologisering, subjektivisering og potensering.
Beck: Risikosamfundet, valgbiografi og institutionel individualisering
Goffman: face, setting, frontstage, backstage.

Vi trækker også på Bourdieu fra ulighedsforløbet og sammenligner Giddens og Bourdieus syn på hvad der vejer tungest: aktør eller struktur?

Fokus på fordele og ulemper ved at være ung i det senmoderne belyst ved statistik, videoklip, tv-klip fra diverse dokumentarer og interview med Naomi Katznelson med fokus på majoriteten af de unges trivsel

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Kernestof:
-Identitetsdannelse og socialisering
-Sociale og kulturelle forskelle.

Grundbog: Luk samfundet op 4. udg. s.29-37, 52-56, 61-73, 77
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer