Holdet 2022 BT/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Anders Jensen, Bodil Witus Nielsen, Camilla Hjortboe, Henriette Lundbye Petersen, Jeppe de Visser, Katrine Nygaard Jørgensen
Hold 2022 BT/z (1z BT bi, 1z BT ke, 1z puljetid BT, 2z BT bi, 2z BT ke, 2z puljetid BT, 3z BT bi, 3z BT ke, 3z puljetid BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I gang med bioteknologi: cellernes biologi og kemi
Titel 2 Proteiner og enzymer
Titel 3 DNA
Titel 4 Genetik
Titel 5 Opstart og Bioethanol
Titel 6 Opsamling genetik
Titel 7 Mikrobielvækst
Titel 8 Probiotika
Titel 9 DNA teknologi og puffere
Titel 10 Miljø og miljøteknologi + fødevarepoduktion
Titel 11 Nervesystemet (inkl. acetylsalicylsyre)
Titel 12 Anvendt bioinformatik - sekvens analyse
Titel 13 Ønskebørn
Titel 14 Immunforsvar og antibiotikaresistens
Titel 15 Kulhydrater og fotosyntese
Titel 16 Enzymkinetik inkl. tværfagligt forløb med Dansk
Titel 17 Stamceller, Genregulering og Kræft
Titel 18 Stofskifte - fotosyntese og respiration
Titel 19 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I gang med bioteknologi: cellernes biologi og kemi

(CHJ + HLP)
Vi arbejder med cellerne og deres biologi og kemi. Herunder kommer vi ind på og arbejder med følgende:

- Prokaryoter (herunder også de strukturer og organeller vi finder inde i cellen)
- Eukaryoter (herunder også de strukturer og organeller vi finder inde i cellen)
- Bakteriers opbygning (herunder også de strukturer og organeller vi finder inde i cellen)
- gram negative og positive bakterier
- Endosymbiontteorien
- Cellemembranen
- Osmose
- Cellevækst, celledeling og Mitose
- Meiose

Animationer/figurer:
https://nucleus.dk/component/productfiguremanager/figuregroup/?id=47:Kapitel%208:%20Kroppens%20bev%C3%A6gelser%20-%20Figurer%20137-162

https://www.youtube.com/watch?v=SEejivHRIbE

https://www.youtube.com/watch?v=P7IZdGq5XtU

https://www.youtube.com/watch?v=ZeW8HaCUtOQ

Forsøg:
- Mikroskopiering af vandpest, mundskrap og gær
- Osmose forsøg med agurk - eleverne skal selv designe deres forsøg og være bevidste om de parametre som påvirker forsøgets resultater.

Læste sider:
Bioteknologi A, 1:
s. 29-43 samt s. 49-69

(HLP+CHJ)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Proteiner og enzymer

(CHJ+HLP)
I dette emne kigger vi på proteiner og enzymer. Herunder arbejder vi med:
- 'Aminosyre og deres opbygning
- Polypeptider og peptidbindinger
- Proteiners strukturniveauer (primærstruktur, sekundærstruktur, tertiærstruktur, kvartærstruktur)

Enzymer - her arbejder vi med følgende begreber:
- Katalysatorer
- specifikke enzymer
- navngivning af enzymer
- cofaktor + apoenzym = holoenzym
- organiske cofaktorer
- coenzymer eller prostetisk gruppe
- Enzymers virkemåde (enzym-substrat-kompleks)
- Reaktionstyper og enzymtyper
- Aktiveringsenergi
- laktoseintolerans
- denaturering
- reaktionshastighed (som funktion af temperatur og ph)

Forsøg:
Laktosefri mælk

Bioteknologi A, bind 1:
s. 71-88

Vi perspektiverer til  Ikka søjlerne i Grønland.

Dokumentarer:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=enzymer&orderby=title&SearchID=efcf3d1e-37f6-45c8-b08f-e3460bc67460&index=2

(HLP+CHJ)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Laktosefri mælk 19-03-2023
Udfyld opsummeringsliste til forløb 2 23-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DNA

(CHJ+HLP)
Vi arbejder med DNA og kigger herunder på følgende elementer eller begreber:

- Opbygningen af DNA (herunder nukleotider og deres bestanddele)
- dannelsen af helixstrukturen
- baseparring
- DNA´s organisering i et kromosom
- plasmider
- nucleosomer
- histoner
- solenoider
- kromatinfibre
- Replikation af DNA (primase, primer, ligaser, DNA-poymerase)
- Undersøgelse af DNA, genetiske test
- Isolering af DNA
- PCR metoden
- Gelelektroforese

Proteinsynteses - Fra DNA til protein
- RNA´s struktur
- Transskription
- Modifikation af DNA
- Den genetiske kode
- Ribosomer, rRNA og tRNA
- Translation
- Fra polypeptidkæde til færdigt protein

Bioteknologi A, bind 1:
s: 89-108

Forsøg: Oprensning af DNA i kiwi

Film:
https://www.youtube.com/watch?v=TNKWgcFPHqw
https://www.youtube.com/watch?v=c07_5BfIDTw
https://www.youtube.com/watch?v=GUXKQBknYQo
https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA

(HLP+CHJ)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Genetik

(HLP)
Vi arbejder med genetik og kigger på følgende begreber:

- Autosomer
- Kønskromosomer
- Homologe kromosomer
- Heterologe kromosomer
- Karyotype
- Kromosomtalsanomali
- Mutationer
- Fænotype
- Genotype
- Locus
- Alleller
- Dominant
- Recessiv
- Homozygot
- Heterozygot
- Codominans
- Ufuldstændig dominans
- Gener
- Mendels første lov
- krydsninsskemaer og udspaltningsforhold
- Rentavlende linjer og analysekrydninger
- Genetisk model
- Stamtræsanalyser
- Kønsbunden og mitochondriel nedarvning


Bioteknologi A, bind 1
s. 151 - 168

Forsøg:
Blodtypeforsøg

(HLP)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opstart og Bioethanol

Biologi (KAJ)

Eukaryote og prokaryote celler, vækstfaktorer, vækstkurver, gæring,

Forsøg:
- “Gør noget ondt ved gær”
- Pladespredning
- Spektrofotometri til bakterievækst


Kemi (BWN)
Vi har kigget på det I startede op på i 1g:

Repeteret noget af det grundlæggende.
Fremstilling af bioethanol vha. gær igennem gæring (simpelt niveau)
Stofmængdeberegninger, herunder ift. reaktionsskemaer.
Oprensning af bioethanol vha. destillation og bestemmelse af alkoholprocent vha. massefylde.
Chromatografimetoder, med fokus på TLC og GC.
Bestemmelse af alkoholprocent vha. GC med intern standard


Forsøg:
Gæring  (med forskellige sukkermængder)
Oprensning af alkohol (destillation og bestemmelse af alkoholprocent)
TLC i praksis
Chromatografi - analyse af alkohol

Materialer:
- ptable.com
- Bioteknologi A bind 1 s. 118-130
- Basiskemi A (chromatografi) s. 221-229
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opsamling genetik

Biologi  (KAJ)
Mendels 2. lov
Epistasis
Koblede gener
2-gens nedarvning

Pensum:
"Bioteknologi A - bind 1", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff. ISBN nr. (Fysisk):9788790363963. S. 151-176.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mikrobielvækst

Biologi (KAJ)
Vækstkurver og faser
Formeringsmetoder (binær fission og knopskydning)
Vækstfaktorer (næringsstoffer, pH, ilt, lys, mv.)
Spektrofotometri

Forsøg:
"Gør noget ondt ved gær"
Produktion af LB agar medie
Autoklave og pladeproduktion (lave petriskåle med LB agar medie)
Stregning af bakteriekulturer
Vækstkurve vha. spektrofotometri

Pensum:
"Bioteknologi A - bind 1", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff. ISBN nr. (Fysisk):9788790363963. S. 109-130.

"Bioteknologi A - bind 2", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff.ISBN nr. (Fysisk):9788793647039. S. 9-24.

Laboratorie teknikker
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/film/laboratorieteknikker/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Probiotika

Her arbejdes fælles om at lave yougurt og forstå processen bag.

Biologi (KAJ)

Fordøjelsessystemet
Enzymer
Bakterier
Mikro-miljø
Produktion af skyr

Kemi (BWN)
Syre-styrker
pH definition, skala og beregning af pH i stærke og ikke-stærke syrer og baser
Stofmængdekoncentrationer, herunder formel og aktuel koncentration.
Sammenhæng mellem oxonium, hydroxid og Kv (vands ionprodukt/selvionisering/egendissociation)
Syre-base reaktioner
Metoder til at bestemme pH - herunder pH indikatorer og pH metre.
Syre-base tirering og indikatorers rolle, herunder titreringskurver og polyhydrone syrer.

Fælles forsøg:
Yoghurt-forsøg  (pH måling under syrning af yougurt ved forskellig temp.)

Kemiforsøg:
pH indikator øvelse
Titrering af Ukendt HCl koncentration og eddike med NaOH

Pensum:
"Bioteknologi A - bind 1", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen,
Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff. ISBN nr. (Fysisk):9788790363963. S. 131-150.

Mikrobiologi - biologi i udvikling B-niveau s. 108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DNA teknologi og puffere

Her arbejdes med metoder i DNA teknologi og de puffersystemer som er nødvendige for at beskytte DNAs struktur.

Biologi (KAJ)

Forsøg:
Transformation

Fagtermer:
Genterapi, genteknologi, CRISPR,

Pensum:
"Bioteknologi A - bind 2", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff.ISBN nr. (Fysisk):9788793647039. S. 123-148.


Kemi (BWN)
Titrering af ikke-stærk syre.
Betydningen af puffersystemers tilstedeværelse på pH ændringer.
Ligevægte definition og hvorledes de påvirkes, herunder Le Chetaliers princip og ligevægtsloven (Y ift. K)
Opskrivning af reaktionsbrøker og ligevægtskonstanter.
Beregning af ligevægtskoncentrationer vha. ligevægtskonstanten
Puffersystemer definition og beregning af pH.
Bjerrumdiagrammer og sammenhæng med pufferligningen.

Forsøg:
Titrering af en indikator (BTB) - under tilstedeværelse af puffersystem og uden puffersystem.
Intro til ligevægte - demoforsøg med indgreb i Jern(III)nitrat og kaliumthiocyanat system

Materialer:
Bioteknolgi A bind 2 s. 63-119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Miljø og miljøteknologi + fødevarepoduktion

Biologi : KAJ

Forsøg:
- Algevækst  forsøg


Fagtermer:
Spildevandsrensning, nitifikation, ammonifikation, denitrifikation, bakterier, biobrændsel, økologi, pesticider og gødning, eutrofiering, planter, planteopbygning, minimumsloven, fotosyntese og respiration,

Bioteknologi og planter
CRISPR


Pensum:
"Bioteknologi A - bind 2", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff.ISBN nr. (Fysisk):9788793647039. S. 25-62, 283-349.

Kemi (BWN):
Forståelse for stofkredsløbene med fokus på ionforbindelser og redoxreaktioner.  Derudover også intro til organisk kemi vha. fossile brændstoffer

Sammenligning af regnskoven og dansk bøgeskov ift. næring
Ionforbindelsers rolle i planter
Ionforbindelser definition og egenskaber.
      elektronegativitetsforskel ift. ionbindinger
      Bohrs atommodeller af ioner
      Forudsigelse af ladninger på ioner ud fra hovedgrupper og ædelgasreglen
      Sammensætning af ionforbindelser ud fra ladning (formelenheder / bygge-tårn-kompetancen)
      Simple og sammensatte ioner
      Navngivning af ionforbindelser
      Saltes opløselighed og betydningen af jorden (kolloider), herunder let og tungtopløselige salte.
      Fældningsreaktioner

Stofkredsløbene i naturen - vand, N, P og C. især med fokus på nitrogenkredsløbet.
Redoxreaktioner (oxidation og reduktion)  og oxidationstal definition
      Bestemmelse af oxidationstal vha. molekyleformel
      Bestemmelse af oxidationstal vha. struktur
Problematikker ift. forurening med gødning (nitrat)
      Iltsvind i naturen
      nitrat i drikkevand
Spildevandsrensning vha. bakterier og fældning.
Fosforbestemmelse i vand og sammenhæng med sigtdybde.
Spektrofotometri og lambert beers lov, herunder standardkurver.

Fossile brændstoffer (carbohydrider) definition, egenskaber og anvendelse
      alkaner, alkener og alkyner og aromtiske. Herunder også cycloforbindelser
      antal carbon og strukturens betydning for smeltepunkt og kogepunkt
      Forskellige typer strukturformler - stregformler og zigzagformler
      Navngivning af organiske forbindelser, inkl. med funktionelle grupper (præfiks og sufiks)
      Forbrændingsreaktioner - fuldstændig ift ufuldstændig
      Isomeri - strukturisomeri (kæde, stilling, funktion)
      Identifikation af forskellige funktionelle grupper
      (IKKE dækket addition og substitution)
      (Funktionelle grupper skal dækkes i dybden for hver type)

Betydende cifre ift. beregninger
      
Forsøg:  
Saltes opløselighed
Fældningsreaktioner - salte og opløselighed i naturen
Afbrænding af Magnesium og andre grundstoffer (som eksempel på redoxreaktion) demoforsøg
Fosforbestemmelse i vandprøver vha. spektrofotometri


Materialer:
Basiskemi C s. 197
Basiskemi B s. 282, 294-299, 301-305.
MarvinSketch online:   https://marvinjs-demo.chemaxon.com/latest/demo.html

Bioteknologi A bind 1 s. 35-49
Bioteknologi A bind 2 s. 9-23, 30-35, 40-61, 149-189

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nervesystemet (inkl. acetylsalicylsyre)

Biologi (KAJ)

Forsøg:
- Nerveledningsforsøg

Fagtermer:
CNS, PNS, neuroner, synapser, aktionspotentialle, neurotransmitterstoffer, medicin og stoffer,

Pensum:
"Bioteknologi A - bind 2", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff.ISBN nr. (Fysisk):9788793647039. S. 209-282.

Kemi (BWN)
I kemi er der kort arbejdet med nervesignalet og membranpotentialet.  Derefter er der arbejdet med smertestillende medicin, hvordan det fremstilles og optages i og påvirker kroppen.

Opsummering/repetition af transport gennem cellemembraner
Membranpotentialet og sammenhæng med ligevægte, herunder Nernsts ligning og Goldman ligningen (hvilemembranpotantialet)
Kort om signalstoffer
Kort om nerveimpulsen set fra kemi

Acetylsalicylsyre
     Prostaglandiners rolle i smertesignalering
     COX og omdannelse af fedtsyre til prostaglandin, herunder omega-systemet til angivelse af placering af dobbeltbindinger.
     Hæmning (blokering) af COX vha. acetylsalicylsyre
     Proteiners strukturniveauer
     Syntese af acetylsalicylsyre
     Omkrystallisering
     Smeltepunktsbestemmelse
     Krystallers udseende
     TLC til identifikation af reaktionsprodukt

Lægemidler generelt:
     Lipinsisk regler og optagelse af lægemidler, herunder definition og  betydningen af
fordelingsligevægte, LogP og LogD.  Derudover Multiparameter optimisering (MPO)
     Opbygning og egenskaber for lipider, herunder polaritet, struktur, kondensering/hydrolyse, addition, iodtal og forsæbningstal, isomeri
      Optisk isomeri og dennes betydning for lægemidler, herunder eksempler som Thalidomid og Citalopram
       Toxicitet, LD50 og LC50

Forsøg:
Syntese af acetylsalicylsyre
Oprensning af acetylsalicylsyre (omkrystallisering)
Renhedsbestemmelse af acetylsalicylsyre (Udseendet, TLC og smeltepunkt)
Bestemmelse af iodtal (et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger)
Toxitetstest (dafnier LD50)

Materialer:

Kemi der virker s. 83-90,
figur 6.27 fra Grundbog i Bioteknologi A
Bioteknologi A bind 2  s. 191-201, 216-225 (meget kort), 239-258, 262-266, 269
Basis Kemi A 2. udgave (fordelingsligevægte) s. 240-251
Artikel "MPO = MultiParameter Optimisering" fra Lundbecks drughunters skrevet af Jan Kehler.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Anvendt bioinformatik - sekvens analyse

JVI

PCR
gel Elektroforese
Sekvensering
CRISPR
Intro til bioinformatik

Forsøg:
stamtræ over slik, intro til morfologiske stamtræer
Menneskedyret, morfologiske stamtræer på kranier
Livet træ, DNA phylogenetiske trærer

Pensum
"Bioteknologi A - bind 3", Lone Als Egebo, Jane Sundbæk Johansen, Frank Grønlund Jørgensen, Tine Schroeder Mantoni, Hanne Wolff. ISBN nr. (Fysisk):9788793647091. S. 9-45.
Eksperimentelt arbejdsmetoder
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde

Sanger Sekventering: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/#1516016698744-9465129c-9a96

What is Bioinformatics?: https://www.youtube.com/watch?v=W-Ov2cUaYQY

Artikel "To gram jord sladrer om livets fortid og fremtid" Aktuel Naturvidenskab nr 6 2023 s. 14-20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ønskebørn

Biologi (JVI)
FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Undersøgelse af giftigheden af hårshampoo for dafnier
- LD50
- LC50


Hormonsytemet
- Definition af et hormon
- Endokrinekirtler
- Transport af hormoner i blod og lymfe
- Parakrin- og endokrin signalering.
- Steroidhormoner
- Peptidhormoner
- Aminhormoner
- Positiv feedback regulering
- Negativ feedback regulering

Kønsorganerne:og kønsdifferentiering
- Mandlige koønsorganer
- Mandlig hormonregulering og sædcelledannelse
- Testosterons negative feedback regulering
- Kvindelige kønsorganer
- Kvindelig hormonregulering under menstruationscyklus
- Østrogen og progesterons negative feedback regulering
- Østrogens positive feedback reulering
- Befrugtning og fosterudvikling
- Fosterdiagnostik og forplantningsteknologi

Hormonforstyrrende stoffer og miljøgifte
Reproduktionsforstyrrende forbindelser og risikovurdering
In vivo og in vitro eksperimenter og undersøgelser
Kønsdifferentiering og hormonforstyrrende kemikalier
- Undersøgelse af kosmetikprokuters hormonforstyrrende virkning ved brug af særlige genmodificeret YES- og YAS-gærstammer (østrogen og testosteron).

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Undersøgelse af giftigheden af hårshampoo for dafnier/myggelarver
Undersøgelse for hormonforstyrrende stoffer med YES/ YAS.

LITTERATUR:
Bioteknologi A Bind 3 65-97 122-133

(kort BWN (LD50/LC50 + ekstrahering af hormonforstyrrende stoffer til YES/YAS))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Immunforsvar og antibiotikaresistens

Biologi (JVI)
Emner:
- Det medfødte forsvar med celletyper og reaktioner
- Det adaptive forsvar med celletyper og reaktioner
- Antistoffer og antigener
- Vaccination
- ELISA
- Virus
- HIV
- Virus
- Mikroorganismer
- Antibiotika virkemåde
- Resistensmekanismer hos bakterier

Forsøg:
- Mikroskopering af hvide blodlegemer
- Fight the Bite ( ELISA)
- Antibiotika test på petriskåle

Pensum:
Bioteknologi A bind 3 s 137-176, 181-193
Hjemmeside https://undervisning.life.dk/fb

Kemi (BWN)

Der er arbejdet med:

Det specifikke forsvar, antigener og antistoffer,
   herunder opbygning og egenskaber for antistoffer og hvorledes antigener binder dertil (proteinstrukturer, intermolekylære bindinger og aminosyrers betydning)
   Det centrale dogme, DNA og RNA (repetition)

Antibiotika
      Kort om antibiotikas historik og udvikling (1928-2000'erne)
      Virkemåder (hæming af produktion af cellevægge, hæmning af DNA replikation, hæmning af proteinsyntese)
     Ribosomers funktion i bakterier og hvorledes det påvirkes af antibiotika
     Reaktionshastighed på kvalitativt niveau for at forstå hæmning og katalysering, herunder betydningen af temperatur, koncentration (inkl. pH), overfladeareal
     Alternativer til traditionelle antibiotika, herunder kombinationsbehandlinger
     Hvordan antibiotikaresistens opstår og hvorfor det kan være et problem
     Metoder til antibiotika-produktion (biologisk, kemisk og semisyntetisk)
     

Øvelser:
Undersøgelse af antistof 3D struktur vha. proteindatabase
Intro til reaktionshastighed (Ikke biologisk: metallers reaktion med syre, biologisk: katalase og hydrogenperoxid)


Materialer:
Det medicinerede menneske  s. 137-153, 157 (antibiotika)
Bioteknologi A bind 3 s. 147-155,  167-196.
Artikel: MRSA-bakterier kan behandles med almindeligt penicilin, Statens serumsinstitut, 2019.   https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/mrsa-bakterier-kan-behandles-med-almindeligt-penicillin
Artikel: MRSA opstod i pindsvin længe før man begyndte at bruge antibiotika, Statens serumsinstitut, 2022.   https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/mrsa-opstod-i-pindsvin-lange-for-man-begyndte-at-bruge-antibiotika



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kulhydrater og fotosyntese

Biologi (JVI):
Der arbejdes med
- Kulhydradter opbygning og funktion
- Fotosyntesen og det intermediære stofskifte reaktioner
- Forskellige enzymer, herunder enzymklasser
- Denaturering af enzymer vha. varme og pH
- Binding til enzymer vha. intermolekylære bindinger og specificitet
-

Øvelser:
Katalase (fælles enzymkinetikforsøg)

pensum:
Carbohydrater (s. 197-200+206-211?)
Fotosyntese (s. 212-226)
Enzymtyper og stofskifte processer ( s 227-260)





Kemi (KGJ+BWN)
Emner:
Opbygning og egenskaber for carbohydrater (mondo, di og polysakkarider)
Fehlings test
Fotosyntese og dens delprocessor

Øvelser:
Fehlings test (Basiskemi B #34)

Meterialer:
Bioteknologi A bind 3 s. 197-224

Biotech Academy - Fotosyntese, herunder de tre sider med videoerne Intro til fotosyntese, Fotosyntesens lysprocesser og Calvins cyklus https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/fotosyntese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Enzymkinetik inkl. tværfagligt forløb med Dansk

Kemi (BWN) inkl. tværfagligt med Dansk:  Alkohol i kroppen

I har arbejdet med alkoholkampagner og alkohols påvirkning på celler.

Dansk: Det er oplysningskampagner fra interesseorganisationer om alkohols negative påvirkning på mennesker. I har lavet analyser af disse.

Bioteknologi: Alkohols påvirkning på celler undersøges ud fra et katalase forsøg, hvor det undersøges om alkohol hæmmer katalases funktion.

Fagligt stof i bioteknologi:

Enzymer som katalysatorer og hæmning af enzymer
Reaktionshastighed
Alkohols påvirkning på kroppen, herunder
- kort om cellers opbygning med fokus på cellemembranen og dens polaritet.
- Nedbrydningen af alkohol i kroppen vha. NAD+ og effekten af antabus (redoxreaktioner)
- Kemisk sikkerhedsvurdering ift. alkohols effekt på kroppen, herunder vurdering af ethanal
Enzymkinetik
      Michaelis menten modellen, herunder betydningen af Vmax og Km
      Lineweaver Burk plots
      Og hvorledes disse kan anvendes til at bestemme Vmax og Km
      Kompetitiv og non-kompetitiv hæmning og hvorledes typen kan bestemmes ud fra data   

Øvelser:
Katalases enzymaktivitet (Hæmning af katalase)
Teoretisk kig på øvelsen "Catecholase" med data fra andre
Intro til reaktionshastighed (Ikke biologisk: metallers reaktion med syre, biologisk: katalase og hydrogenperoxid)

Materialer:
Biotaknologi A bind 3 s. 261-285
Yubio s. 227 (Leveren og skadelige stoffer)
Forskellige alkoholkampagnefilm fra bl.a. Kræftens bekæmpelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Stamceller, Genregulering og Kræft

Forløbet som er klassens sidste tager udgangspunkt i Bioteknologi A, Bind 3, kapitel 11. Der handler om stamceller, genregulering og udviklingen af kræftceller.
Samtidig er det klassens sidste forløb, så der er en vekselvirkning mellem skriftlige eksamensopgaver og ovenstående kapitel. Dertil er der nogle timer der blev brugt på emner eleverne bad om at få gennemgået, fra tidligere forløb. Samt repetition af emner hvor eksamensspørgsmålene afslørede huller i klassens viden.

Eleverne har set på stamceller og hvordan disse kan være mere eller mindre specialiserede. Eleverne har arbejdet med begreberne totipotente, pluripotente, multipotente, oligopotente og unipotente. Hvor de først nævnte kan udvikle sig til en lang række celler, mens den unipotente stamcelle allerede er så specialiseret at den kun kan udvikle sig til en specifik celletype. Se figur 390 i bogen.

Vi har set på hvordan zygoten (Den befrugtede ægcelle kan udvikle sig til foster og de trin der er der imellem.

Vi har set på stamcellernes medicinske potentiale samt lovgivningen der er på området. Eleverne har set på allogen og autogen transplantation af stamceller m.m. Herunder også hvorfor det kan være svært at få stamcellerne til at danne de kropsceller der ønskes dannet.

Eleverne har arbejdet med genregulering og hvordan denne styres ved genekspressionen og denne igen kan påvirkes af miljøet under det man kalder epigenetik.

Eleverne har arbejdet med hvordan histonmodifikation påvirker hvor tæt pakket DNA strengen er til histonerne, hvilket afgører hvilke gener kan blive udtrykt. Herunder også hvilke typer af modificationer der er tale om.

Vi har arbejdet med regulering af transkriptionen og her set på post-transkriptionel regulering og regulatorisk RNA herunder enhancer og silencer gener, der i sig selv ikke koder for proteiner men er bindingssteder for proteiner der fremmer eller hæmmer transkriptionen af et gen.

Vi har set på sygdommen kræft og hvordan denne udvikler sig på et cellulært niveau.
Akkumulering af mutationer i somatiske celler
Udviklingen fra normal celle til kræftcelle. Oncogeners rolle og tumorsuppresorgener. For at kunne forstå disse tog vi et skridt tilbage for at forstå mitose, den almindelige celledeling og de faser en celle skal igennem for at kunne dele sig. Herunder hvordan ovenstående gener kan blive slået ud af mutationer og derved blive drivkræften bag udviklingen af kræft.

Undervejs i forløbet er der rettet op på manglende undervisning i blandt andet økologi, hvor det nærmeste forløb de havde haft var spildevandsrensning.

De har gennemgået mutationer som drivkræften bag evolution og genopfriskning af evolution som et emne.

De har arbejdet med og gennemgået Nervesystemet og det hormonelle system.

De bad om at få genopfrisket et forløb og spildevandsrensning, som de havde haft om tidligere.

De bad om at få gennemgået principperne i PCR og gelelektroforese, hvilket vi gjorde og eleverne prøvede at lave et virtuelt forsøg med dette på biotechacademi.dk som er under DTU.

Eleverne har fået genopfrisket brugen af det periodiske system, herunder betydningen af 1-8 hovedgruppe og oktet og dubletreglen.

Skriftlig arbejde har været prioriteret som omlagt skriftlighed, fordi eleverne havde behov for bedre at forstå hvordan man skulle gribe en skriftlig opgave an.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Stofskifte - fotosyntese og respiration

Kemi (BWN)
Der er blevet gået i detaljer med hvad der sker i stofskifteprocessorne, herunder

- NAD+s og andre Cofaktorers struktur og roller i stofskiftet - både i fotosyntesen og i respirationen
- Fotosyntesens delprocessor - lys og mørke (repetition)
- Dannelse og nedbrydning af polysakkarider, herunder hydrolyse af stivelse og betydningen af alfa og beta - glykosid bindinger
- Glykolysen
- Gæring - ethanol og laktat
- Omdannelse af pyrovat til Acetyl-CoA
- Citratcyklus
- Elektrontransportkæden
- Regulering af respirationen
- Samlet ATP regnskab for respirationen
- Oxidationstal ud fra molekyleformel og ud fra strukturformel.
- Enzymtyper

Øvelse:
Hydrolyse af stivelse

Materialer:
Bioteknologi A bind 3 s. 212-222, 227-260
Artikel: Tang - i menneskets tjeneste,    Aktuel naturvidenskab nr. 6, 2009 s. 6-11
Biostriben "Elektrontransportkæden" https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1611507425500-ab8aaa4b-a115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Repetition og eksamensforberedelse

Kemi (BWN)
Der er blevet brugt tid på at repetere og uddybe tidligere forløb.

- Økosystemer og grundbregeber hertil med eksempler fra Costa Rica og Rapa Nui.
- Hormonregulering i kroppen med fokus på sædcelleproduktionen og menstrationscyklus.
- Ligevægte og Le Chetaliers princip inkl. fordelingsligevægte.
- Puffersystemer og Bjerrumdiagrammer, herunder hvordan pH beregnes og pKs betydning og hvordan den kan bestemmes. Derudover også pHs betydning for struktur og ladning på proteiner.

Derudover er der blevet lagt fokus på eksamenstræning til både mundtlig og skriftlig eksamen.

Eleverne har bl.a selv udarbejdet et eksamensspørgsmål indenfor emnet "Bioinformatik", hvor sekvens-analyse var relevant. De fik artiklen "Matematikere kortlægger menneskets forhistorie" som skulle være relevant for spørgsmålet.    Herunder blev sanger sekventering også repeteret kort sammen med DNA gelelektroferese.




Materialer:
Regnskoven på tværs - Temabog til HF og gymnasiet s. 15-17
Video:  Easter Island: Location, Statues, and Fate of Rapa Nui People    https://www.youtube.com/watch?v=HfKB1V7h0tQ
Økologi i naturlige systemer - Notessamling lavet af ANJ.

Biotech Academy - Præventionsformer. https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/praeventionsformer/
Bioteknologi A bind 3 s. 86-97

Biotech Academy - Sanger Sekventering:   https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/#1516016698744-9465129c-9a96
Artikel "Matematikere kortlægger menneskets forhistorie" Aktuel naturvidenskab nr 4, 2019 s. 34-39
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer