Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Camilla Hjortboe, Sine Maria Frimann
Hold	2022 HI/d (1d HI, 1d puljetid HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Besættelsens dilemmaer
Titel 2	DHO (ikke eksamensemne).
Titel 3	Dansk Vestindien
Titel 4	Antikken - Romerriget
Titel 5	Middelalder, kulturmøde og overgange
Titel 6	En ny verden - og opdagelser
Titel 7	Dansk demokrati i internationalt perspektiv
Titel 8	Rule Britannia & studietur
Titel 9	Ideologiernes kamp - folkedrab
Titel 10	Den kolde krig - blokdannelse, overblik og DDR
Titel 11	Repetition (ikke eksamensemne).

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Besættelsens dilemmaer Med udgangspunkt i Danmark har forløbet handlet om, hvilke dilemmaer Danmark stod over for under besættelsen. Eleverne har indledende arbejdet med neutralitetspolitik, og hvorfor Danmark kontra Sverige ikke formåede at holde sig neutrale under anden verdenskrig. Derudover har eleverne skullet forstå besættelsen på fortidens præmisser, altså: hvad var det for udfordringer den danske stat stod over for i tiden op til og efter d. 9. april? Hvad er det for en viden, vi har i dag kontra dengang? Og har den viden en betydning for, hvordan besættelsen anskues, og hvordan de forskellige generationer erindrer den? Vi har arbejdet med overskrifterne: optakt til 9. april // 9. april // forhandling og samarbejde // Scavenius – helt eller skurk? // De danske jøder // De danske kommunister // De danske frihedskæmpere // Modstandskampens myter // Besættelsen af besættelsen // Retsopgøret (OBS! Vi nåede ikke retsopgøret grundet sygemelding) FAGLIGE MÅL: - Centrale begivenheder i Danmarks historie - Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (her menes Danmarks rolle, placering og udvikling i forbindelse med store globale begivenheder som anden verdenskrig) - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (her især Foghs tale) - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden (hvordan kan vi bruge besættelsens dilemmaer i nutiden?) - Arbejde med historiske problemstillinger (Gruppearbejde med problemstilling ud fra selvvalgt materiale i modulet ’de danske kommunister’) KERNESTOF: - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (forløbet bidrager hertil) - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (her tænkes særligt menneskerettigheder ifm. Holocaust, der kort berøres ved fokus på jødeforfølgelser i DK) - Politiske ideologier (nazismen og kommunismen) - Historiebrug- og formidling (besættelsens myter og Anders Foghs tale) Kildemateriale: - Hitlers tale 1. september 1939 (uddrag) - Staunings tale til den danske rigsdags åbning 3. oktober 1939 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-statsminister-staunings-tale-ved-rigsdagens-aabning-i-1939/) - Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/?no_cache=1) - Tale: Anders Fogh Rasmussen (V) om samarbejdspolitikken 29. august 2003 Dette skulle have været nået: - Slikmutter – Min bedstes fortælling af Kasper Tveden efter samtaler med Bedstemoren. Fra www.kilder.dk - Tyskerpiger fra www.illegallpresse.dk Øvrigt materiale: Artikler - Hvorfor blev Danmark besat? af Bjørn Pedersen, Nationalmuseet (https://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/tyskerne%20har%20overgivet%20sig/250.htm) - Overblik – Danmarks historie i korte træk af Hansen, Jensen og Thomsen. 2010. - Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943 af Louise Skovholm Bøgh (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/) - Terror eller frihedskamp af Rasmus Pöckel. 2012. Systime: https://kamp.systime.dk/?id=160 - Uddrag af Aage Trommers bog ’Disse fem år’ om jernbanesabotagen fra kapitlet ’Jernbanesabotagen'. 2001. - Hvem blev modstandsfolk? af Jakob Sørensen: Modstandsbevægelsen. 2019. Systime (https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=169) - Befrielsen og konsensusmyten i Besættelsestiden 1940-1945 – Kampen om at fortolke fortiden - Modstandskampen som historie af Jakob Sørensen: Modstandsbevægelsen. 2019. Systime (https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/?id=169) Dette skulle have været nået: - Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955 af Peter Yding Brunbech. 2012. Danmarkshistorien.dk Udsendelser - Kampen om Historien: Kunne vi have undgået besættelsen? – Adam Holm - DR (https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien-2022_-kunne-vi-have-undgaaet-besaettelsen_160316) - Kampen om Historien: Var Scavenius landsforræder? – Adam Holm - DR (https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien-2022_-var-scavenius-landsforraeder_160318). Indtil tid: 08.55. - Erik Scavenius – dokumentar under overskriften ’Store danskere’ på mitCFU (https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000004961&cfuid=14). - https://folkedrab.dk/ (Eleverne har set forskellige historier herinde om jødernes flugt ud af DK) Film: ’Under Sandet’. 2015. Dilemmaspillet: Danmarkshistorien (http://www.9april1940.dk/) Film som kilde til historien: Vi har set trailer for ”De forbandede år” og talt om, hvordan film fungerer som kilder. Hvilken grad af historisk autenticitet kan vi tale om?
Indhold	Kernestof: Intro til historie og besættelsen.pptx Overblik - Besættelsen.pdf I må også gerne sikre, at I har OneNote på computeren. Læselektie - Hvorfor blev Danmark besat.pdf PP. 2. Optakten til 9. april.pptx Tale holdt af Adolf Hitler. Beskåret.docx Arbejdsspørgsmål.docx Se fane "LEKTIE" i OneNote. Hvis du var fraværende, så spørg dine klassekammerater, hvordan du får adgang til vores fælles OneNote i historie :) DRTV - Kampen om historien: Kunne vi have undgået besættelsen? Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945 I skal til i dag have færdiggjort jeres børnebog OG have sendt den til mig i en Lectiobesked - vi læser dem sammen. Derudover skal I have set indtil tid 19:33 i den dokumentar, som I skulle se i sidste time. SKRIV hvis der er tekniske udfordringer :- MEDBRING HØRETLF :-) I skal hver især lytte/se noget. Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943 HUSK at stemme på en film i Lectio :-) I har ingen lektier for - velkommen tilbage fra ferie :-) Lektie - oversigtsplanche.png Læselektie - Modstandskamp.pdf Få styr på jeres noter til podcasten, så I er klar til at optage :-) Vi bruger kun de første 5 minutter på det.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	DHO (ikke eksamensemne).
Indhold	Kernestof: Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) I skal kunne: Vi gennemgår den tekst om 2. slesvigske krig, som I læste og arbejdede med sidst. 1. og 2. slesvigske krig.pdf Vi skal læse dele af denne i dag. I får instrukser til læsning i timen. Spørgsmål 2. slesvigske krig.pdf Kig på disse fokusspørgsmål til teksten; I får nogle flere i timen, men disse repræsenterer det overordnede, I skal kunne få ud af det. I skal til i dag svare på de to spørgsmål, vi ikke fik klaret i går: billede.png Dybbøl Under Pres - Brev fra Gerlach til Krigsministeriet.pdf Billeder fra krigen.docx Analyse af billeder Vi starter på besættelsen i dag. Vi læser i timen, så I får mulighed for at stille spørgsmål. Så ingen lektie. 200422 Uddrag af Danmarkshistorien i et globalt perspektiv om besættelsen.pdf Arbejdsark 130323 1d Historie.docx Til i dag skal I læse videre i dokumentet fra sidst. Start ved 'Slutspillet' på side 6 og læs rest af dokumentet. Spørgsmål til dagens lektie 2.1 Modstandskamp Sabotage, 1940-1945 2.2 Fokus på retten til at dræbe Vilhelm Buhls Antisabotagetale 2. september 1942 Hængeparti fra tirsdag: Vi skal lige lave en sidste ting, inden opgaven officielt går i gang. Agnes Gads dagbog 1864 - Danske flygtninge fra Slesvig
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Dansk Vestindien Vi har undersøgt Danmark som kolonimagt i Caribien. Forløbet er bygget om primært om læsning af et kapitel som grundviden og så arbejde med kilder i undervisningen. Eleverne har selv stået for at udtrække de vigtigste elementer fra fremstillingsteksten, og har forholdt sig til kilderne ud fra Kontekst Indhold Brugbarhed Vi har kigget primært på, under hvilke forhold slaverne arbejdede, hvilke opfattelser af og indstillinger til slaveriet, der eksisterede blandt danskerne både i Vestindien og i Danmark. Vi har kigget på de spæde tiltag til afviklingen af slavehandel og slaveriet, og til sidst har vi undersøgt, hvordan det i sidste ende blev fjernet helt; vi har i den forbindelse snakket om von Scholten og hans reformer. Vi har ikke læst og arbejdet med materiale om vor tids opfattelse af og indstilling til slaveriet, men det er blevet diskuteret i forbindelse med undervisningen. LItteraturliste: Halberg, Rikke Lie og Coley, Bertha Rex Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium Frydenlund 2017 (s. 21-34, 39-53, 49-68, 60-72, 81-98) (Kapitel 2, 4, 5, 6, 8 og 9) Kilder fra www.his2rie.dk Tekst 6: Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746) Tekst 19: Hans West - Slaverne er ikke ulykkelige (1793) Tekst 27: Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733 Tekst 30: Sophie Petersen om slaveoprøret på St. Jan i 1733 (1946) Tekst 37: C.N. David taler på stænderforsamlingen om ejendomsret over slavegjorte (1844) Tekst 39: Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion (1797) Tekst 43: Frederik von Scholtens erindringer om oprøret i 1848 (1888) Tekst 48: Sophie Petersen om årsagerne til afskaffelsen af slaveriet (1946) https://www.dr.dk/drtv/program/de-vestindiske-oeer-_-historien-om-dansk-slavehandel_147974
Indhold	Kernestof: Busten i havnen.pptx HISTORIESKRIVNING OM DANSK VESTINDIEN.pdf Buste af Frederik V blev smidt i havnen_ Kunstnerisk aktion eller hærværk_.pdf Jeg tror, jeg har fået dokumentaren til at fungere, så vi ser den sammen i timen. Fokuspunkter til dokumentarfilmen DRTV - De Vestindiske Øer - Historien om dansk slavehandel Jeg har en lektie til jer, som er ret lang, derfor får I lov at læse den i timen. Kolonisering, sukker og slaveri.pdf Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746) Spørgsmål til teksten Vi snakker om de spørgsmål, I lavede i fredags. Hvis I ikke blev færdige, så er teksten + spørgsmål lektie til i dag. Spørgsmål til Dansk Vestindien - kapitel 4.docx Kapitel 4 - Europæernes syn på afrikanerne.pdf Arbejdsspørgsmål til kapitel 5 Kilde 19: Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793) Kapitel 5 - Livet på øerne som slavegjort og fri.pdf Arbejdsspørgsmål fra forfatterne Kapitel 6 - Modstand og oprør.pdf Tekst 27 - Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733 Tekst 30 - Sophie Petersen om slaveoprøret på St. Jan i 1733 (1946) Arbejdsspørgsmål til kapitel 8 Kapitel 8 - Tiltag til afvikling af slaveriet.pdf Tekst 37 - C.N. David taler på stænderforsamlingen om ejendomsret over slavegjorte (1844) Tekst 39 - Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion (1797) Arbejdsspørgsmål til kapitel 9 Kapitel 9 - Slaveriets endeligt.pdf Tekst 48 - Sophie Petersen om årsagerne til afskaffelsen af slaveriet (1946) Tekst 43 - Frederik von Scholtens erindringer om oprøret i 1848 (1888)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Antikken - Romerriget Det er antikkens verden med fokus på Romerriget, som bliver første forløb i 2.g, og her arbejdes med Rom fra bystat til verdensrige. De tre styreformer (kongerige, republik samt kejserriget). Hverdagen for den enkelte romer, det politiske systems opbygning under republikken, hvordan man valgtes til embede samt kampen mellem patriciere og plebejere, patron/klientforholdet. Om de romerske byer, ekspansionen, republikkens undergang, kejserstyret, soldaterkejserne, kristendommens indførelse, Romerrigets undergang 479 evt. Materialer: Peter Frederiksen "Vores Verdenshistorie 1" (Columbus 2022) s. 50-85. (35ns). Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Rfe7g-3Zoqw. På sporet af historien om Romerriget (4/6 2024). (2ns). Udfyldningsopgave over den romerske republiks opbygning. Om samme har eleverne også læst: Carl Johan Bryld, "Verden før 1914" om republikkens opbygning politisk (2023). (est. 5ns). Kilder: Augustus' bedrifter (kort før hans død 14 evt.). (3ns). Om "Brød og skuespil" fra Jesper Carlsen, "Romerrigets historie" (2023): Cicero: "Om gladiatorer" (45fvt.). (3ns). Seneca: "En gladiatorforestilling" (o. 50 evt.). (4ns). Gravstene/tavler om fem gladiatorers liv. (3ns). Roms kvinder: Eva Maria Lassen: "Indefra: Europæiske kvinders historie belyst ved kildetekster: Kilde 1: Kilde om ægteskab, kærlighed og seksualitet (2ns). Kilde 2: Kejser Augustus lov om hor (2ns). Kilde 3: Cato: Regler for en forvalterske (3ns). Kilde 4: Om utroskab, skilsmisse og modvilje mod ægteskab. (2ns). Roms undergang - Synspunktsmateriale: Edward Gibbon "Det romerske riges forfald og undergang (1781). (4ns). Peter Ørsted: "Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? (1986) (4ns). Peter F. Bang: "Imperiets undergang" (2007). (4ns). Est. 76ns. FAGLIGE MÅL: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og Verdens historie - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. KERNESTOF: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forskellige styreformer (herunder kongedømme, republik, kejserstyre) - dannelsen af en republik - historiefaglige metoder.
Indhold	Kernestof: 1 undervisning Romerriget 2.d.pptx Romerriget - På sporet af historien 110909 OPGAVE Den romerske republiks styreforms opbygning frem til år 44 f.docx Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus Den første kejsertid arbejde.docx Brød og skuespil og kilder.docx Every Arena Fight in Gladiator \| All Action Roms kvinder.docx Arbejde med kilder om Romerrigets undergang.docx Slutopgave Rom.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Middelalder, kulturmøde og overgange I dette forløb skal I arbejde med den europæiske (vesteuropæiske) Middelalder fra ca. år 500-1500. Herunder kommer vi ind på det feudale system, kirkens vigtige betydning i perioden, men også periodens meget udskældte status efterfølgende. Er der virkelig tale om den "mørke" Middelalder, eller er det en fejl fra renæssancemenneskets side at betragte perioden således? Eleverne arbejder også med kulturmødet/sammenstødet mellem kristne og muslimer i Middelalderen og dykke ned i korstog som historisk begivenhed og begreb. Vi afslutter med at se på relevante perioder i overgangen mellem Middelalder og renæssance og runder her også kort Reformationen. Materiale: Peter Frederiksen "Vores Verdenshistorie 1" (Columbus 2022) s. 87-151 (udvalgte/specifikke sider kommer senere). Faktalink: https://faktalink.dk/spanien-faktalink-light/hvad-praeget-spaniens-historie (om Spaniens historie) (4/6-2024). Om feudalisme: https://www.youtube.com/watch?v=v-vTonR8jyc (undervisningsvideo fra Roskilde gym.). https://www.youtube.com/watch?v=0b76jyFUcU8 (engelsk undervisningsvideo om samme) Om pesten (også i Danmark) med sammenligning til retningslinjer under pandemien 2020/2021: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/ (arbejdet med punkterne i grupper). Kilder: Umars pagt (tjek). Tordesillas-traktaten (TJEK FREDERIKSENS bog). "En muslims oplevelse af Jerusalem 1047". Jerusalems erobring i 1099 og den muslimske tilbageerobring 1187. Kilde 67, 68 og 69. Pave Urbans tale til korstog 1095 (munkens gengivelse) fra Grundbog til historie, 2000, s. 138-141. K Vollmund: "Fra fortid til historie" (kapitel om fremstilling af historie) til analyse af filmen: Film: "Kingdom of Heaven" (2005) (analyse af filmen som kilde). https://www.modspil.dk/film/kingdom_of_heaven.html (MODSPIL, om anakronismer i filmen). Korstogsbegrebet i eftertiden/synspunkts-materiale fra C.Johan Bryld: "Verden før 1914": 1) Amin Maalouf om korstogene (1993). 2) Hal Koch (1963). 3) Regine Pernoud (1960). 4) Samuel P. Huntington (1994). 5) R.W. Southern. Kirken: Gejstligheden i billeder fra C. Johan Bryld: "Verden før 1914": a) Benedikt overdrager ordensreglen (ca. 500e.kr.) b) Fresco af Giotto de Bondone: "Frans af Assisi modtager klosterregel af paven" (ca. 1300-tallet). c) Middelalderligt bogmaleri: "Spedalske velsignes af kirken". Renæssancen: Peter Frederiksen, Vores Verdens Historie s. 214-218. Herunder arbejdede eleverne i 4 grupper med hvert deres ansvarsområde: Humanisme og Medicifamilien Malerkunsten Arkitektur Det nye verdensbillede. Reformation: Peter Frederiksen: "Vores Verdens historie" s. 237.240. Herunder Luthers teser i uddrag fra: "Verden i dansk perspektiv" (Systime). KERNESTOF: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - historiefaglige teorier og metoder. FAGLIGE MÅL: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historieopnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Den arabiske muslimske ekspansion.docx Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus Det muslimske Spanien.docx Kreafredag 2d Middelalderen.docx Pave Urbans tale til korstog opgave.docx Pave Urban 2´s tale - Grundbog til historie, 2000, s.138-141.pdf SF hi 180903 Jerusalems erobring.pdf tekst 67, 68 og 69.pdf Jerusalems erobring i 1099 og den muslimske tilbageerobring i 1187.docx Kingdom of Heaven overvejelser og spørgsmål.docx SF hi 180924 kap 3%2c Hvordan fremstiller man historie.pdf MODSPIL :: Kingdom of Heaven Korstogsbegrebet i eftertiden fra Verden før 1914.pdf Korstog og deres betydning.docx Gejstligheden i billedkilder opgave.docx Analyse af billede historie.docx Renæssancen 2d opgaver.docx Luthers teser og arbejde med reformationen.docx Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	En ny verden - og opdagelser Opdagelser og tankerne bag ledende frem til kolonisering. Vi undersøger primært Spaniens kolonisering af Aztekerriget, men introduceres også til Portugals største opdagelser. - motiver for at tage ud - kulturmødet - kultursammenstødet - fra opdagelse til koloni og imperium - afkolonisering. De store opdagelser samme historiske fremstillingsværk: Peter Frederiksen "Vores verdenshistorie 2" (Columbus, 2022) s. 14-52. Om at skrive/kreere en problemstilling og om "det funktionelle kildebegreb", P. Frederiksen, s. 23-27. Kilder: Peter Frederiksen: Vores verdens historie 2: Kilde 1: Marco Polos beretning. Kilde 2: Guinea-krøniken (uddrag). Portugal & Spanien: https://www.google.com/search? Lille prøve-eksamen med følgende kilder: Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella Kilde 6: Columbus’ logbog Kilde 7: Columbus’ møde med ”de vilde” Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede Diverse kort og billeder Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, s. 28-36. Spaniels møde med Aztekerne (samme verdenshistorie) Kilde 9: De spanske krav til den indianske befolkning. Kilde 10: Bernal Diaz de Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan Kilde 11: Sahagun om mødet med spanierne. Større opgave om emnet med kilderne: Kilde 1: Columbus' hemmelige dagbog (1492) Kilde 2: Amerigo Vespuccis breve til L. Medici Kilde 3: Hernan Cortez' brev til Karl V af Spanien (1522) Kilde 4: Kobberstik af De Bry (Spaniens behandling af inkaerne). Kilde 5: Kobberstik De Bry, 1595, Indianernes behandling af spanierne. Kilde 6: Mønstre og antal i slavehandlen (1500-1900). Kilderne s. 49 i Vores verdens historie 2: Kilde 15: Bartolomé de las Casas om indianernes karakter Kilde 16: Juan Gunés de Sepúlveda om indianernes karakter For eller imod slavehandel - duel i klassen. KERNESTOF: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historieglobalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. FAGLIGE MÅL: - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Indhold	Kernestof: De store opdagelser 1 Kildearbejde.docx Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus Problemstillingsøvelse samt det funk. kildebegreb.docx Eksamensprøveopgave 2d 2023.docx Columbus.docx Inden du fortsætter til Google Søgning De store opdagelser 2d opgave.docx 10-12 Opdagelser og kolonisering.pdf Las Casas og Sepulveda 2d 2024.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Dansk demokrati i internationalt perspektiv Eleverne arbejder med oplysningsideer og revolutioner i Europa, ledende op til at forstå det danske demokratis indførsel 1849. Herunder ser vi på følgende: - Enevælde - Oplysningstid og oplysningsideer - Revolution i Frankrig og menneskerettigheder - Danmark og indførelse af demokrati - Kvinder og valgret i Danmark Materiale: Peter Frederiksen "Vores verdenshistorie 2" (Columbus 2022) s. 63- 72. s. 93-98 & s. 99-105. DR: Lars Mikkelsen "Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten" samt afsnittet "Det svære demokrati". (2017). Om Danmark: "Fokus - kernestof i historie 2 - Fra oplysningstid til imperialisme" (Gyldendal 2012) 114-119 (Danmarks demokrati). Kilder: Peter Frederiksen: Vores verdens historie 2: Kilde 30: Uddrag af menneskerettighedserklæringen. Kvinderne under den franske revolution - at skrive en redegørelse i historie ud fra følgende kilder: Kilde 31: Vi bønfalder Deres Majestæt. Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder. Kilde 33: Rosseau om kvinden. Kilde 34: Mary Wollenstonecraft om kvinders rettigheder. Carl-Johan Bryld: "De tre store" om Montesqiueu, Rosseau og Voltaire (kildeuddrag af deres oplysningsideer). To elevproducerede videoer om den franske revolution: https://www.youtube.com/watch?v=jFMms9UqXMk https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=den+franske+revolution+dokumentar&mid=9ACFDF5DDCEAC459243E9ACFDF5DDCEAC459243E&FORM=VIRE Sammenligninger mellem filmene og deres brugbarhed ift. at opnå forståelse for den franske revolution. Danmark (herunder er brugt en del kildemateriale og fremstillingsmateriale fra Danmarkshistorien.dk: Vejen mod grundlov og demokrati: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vejen-mod-grundlov-og-demokrati-1830-1849/ Trykkefrihed? https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trykkefrihedsforordningen-af-1799-samt-tillaeg-fra-1814/ Offentlige fora 1830-1849: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/offentlige-debatfora-1830-1849 Orla Lehmans tale ved Casinomødet marts 1848: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-ved-casino-moedet-20-marts-1848 Vedtagelse af den danske grundlov 1849 (video): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849 De 7 f'er og stemmeret: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer Kvinderne i Danmark: Johanne Meyers tale om kvinders valgret og valgbarhed: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888 KERNESTOF: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv. FAGLIGE MÅL: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Indhold	Kernestof: De tre store - oplysningstid og demokrati i DK.docx Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus Den franske revolution - arbejde med elevproduktioner.docx Kvinder og deres rettigheder i oplysningstiden.docx Dansk demokrati 1 og trykkefrihed.docx SF hi 200124 Det danske demokrati - 27s.pdf Den offentlige debat i Danmark i 1830erne.docx Casinotalen kildekritisk analyse ud fra problemstilling.docx Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848 Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849 Afsnit Arbejde med det danske demokrati i FOKUSbog 2d 2024.docx DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten DRTV - Historien om Danmark: Det svære demokrati 1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F"er" "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Rule Britannia & studietur I forløbet arbejder vi med England som imperiemagt. Imperialisme - "Rule Britannia" (i forbindelse med 3.d's studietur til London). Kap. 5 s. 164-208 i Vores verdens historie (slut ved konference hvor man opdeler Afrika mellem sig). Herunder arbejder klassen med UK's status som imperiemagt ("Opdagelser II") Kilder: Sir Humphrey Gilberts rejse til New Foundland (1583). Francis Galtobn "Lad kineserne få Afrika" (1879). Den store danske Lex om begrebet "Eugenik". Cecil Rhodes og erindringssteder (statue og analyse heraf). Skema til analyse er hentet fra Christian Lund og Brian D. Larsen "På sporet af historien" (2021). Sepoy opstanden (billedkilder til analyse). Den store danske Lex om hvad der skete under opstanden. Indien og synspunkter fra "Imperier fra oldtid til nutid" (2024). Kilder fra "Stor Britanniens historie" (2024): Shashi Tharoor om Det britiske Imperium (2015) Niall Ferguson om Det britiske Imperium (2004). Niall Ferguson: "Hvorfor vi regerede verden" (2003). Striden mellem Lobengula og Dronning Victoria (kilde 64, 65 og 66 s. 200-201 i "Vores Verdens historie II".). "Det britiske Imperium (2024) om afkoloniseringen og efterlivet" (historisk fremstilling). Om Museologi fra Christian Lund og Brian D. Larsen til besøg på Imp. War Museum, London efteråret 2024. Dokumentar: BBC - "Magtens sødme" (30 minutter, Indien). BBC - "Gode gerninger" (59 minutter, hele afsnittet, Afrika). Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historienationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Sir Humphrey Gilberts rejse til Newfoundland kilde.docx Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus Francis Galton kilde Lad kineserne få Afrika om synet på de fremmede.docx eugenik \| lex.dk – Den Store Danske Erindringssted Cecil Rhodes.docx www.bbc.com/news/magazine-32131829 Sepoy opstanden.docx British Imperialism in India Indien og synspunktsmateriale 3d 2024.docx BBC dokumentar.docx Arbejde med striden mellem Lobengula og Victoria 3d 2024.docx Det Britiske Imperiums afkolonisering og efterliv.docx Sidste opgave inden afrejse 4d 2024 .docx Museologi London Imperial War Museum.docx Maritime Museum London opgave 3d.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Ideologiernes kamp - folkedrab Vi starter hvor 1.verdenskrig afsluttes. Derfor introduceres eleverne til de krav, der stilles til Tyskland, efter de har tabt krigen. Vores Verdens historie s. 54-56. Herefter går vi ind i "Mellemkrigstiden" for at se på de rivaliserende ideologier, der hersker her dels i kriserne der følger, men også de mere opløftende perioder indtil børskrakket 1929. Vi dykker også indgående ned i folkedrabet på jøder under anden verdenskrig. https://www.iwm.org.uk/search/stories?query=&filters%5Bsm_topic_name%5D%5BHolocaust%5D=on (vi er på Imperial War Museum i London for at undersøge deres udstilling om Holocaust). Vores Verdens historie: s. 58-126. Andet materiale - folkedrab. Herunder Stantons teori. Kilder: Nürnberglovene: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene#toc-kilder og https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene Nazisternes 25-punktsprogram (1920). Stantons teori om folkedrabsstadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier Jeres arbejde: https://padlet.com/sf3/gregory-stantons-10-stadier-historie-3-d-2024-xdg2p3bcuqrd2782 Eksamensprøvesæt, kilder: Bilag 1: Fotografi af hærværk efter krystalnatten (9/11-1938). Bilag 2: Walter Grabs erindringer om jødeforfølgelserne 1938. Bilag 3: Gestaporapport fra Bielefeld om ødelæggelserne efter krystalnatten 11.nov. 1938. Bilag 4: Avisforside Berlingske 11/11-1938. Bilag 5: Propagandabillede 1936: "Den frygtelige arv fra en drankerske". Fra Wansee-konferencen (hvor den endelige løsning blev besluttet): https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen Forbrydelser mod menneskeheden af Johan Bender og Hans-Kurt Gade, Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945, 1990, s. 120-126. KERNESTOF: - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - Holocaust og andre folkedrab - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundredehistorie - faglige teorier og metoder. FAGLIGE MÅL: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Spørgsmål til filmen Mørke skyer trækker sig sammen.docx Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus Nazisme - 25 punktsprogrammet. Opgaver 3.d 2024.docx Partiprogrammet 1920 - De 25 punkter.pdf Afsnit Stantons 10 stadier - historie, 3.d 2024 Folkedrab de ti stadier 3.d 2024.docx Nürnberg-lovene Kilde: Nürnberg-lovene Eksamensprøvesæt i historie 3.d Holocaust opstarten.pdf Holocausttidslinje 3d 2024.docx Wannsee-konferencen Forbrydelser mod menneskeheden - Jødeforfølgelser.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Den kolde krig - blokdannelse, overblik og DDR Sovjetunionen vs. USA. Den bipolare magtfordeling efter 2. verdenskrig. Vi arbejder med de to stormagters ideologier og måder at behandle deres "satelittsstater" med fokus på DDR. "De andres liv" - arbejde med filmen som kilde. MATERIALE: Om ideologierne "Vores Verdens historie 2" s. 108-127. Blokdelingen: "Vores Verdens historie 3" s. 127-138. Livet i vest og øst: "Vores verdens historie 3" s. 203-230. (evt. korte ned). Dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE (om den kolde krig). KILDER: Winston Churchills Jerntæppetale 1946. Marshallhjælpen - eksamenssæt (primært statistisk materiale over fordelingen af hjælpen). "Om at skrive en redegørelse i historie" (SF, handout). DDR 1950erne: 17.juni opstanden 1953. Kilde: "Hvorfor er der ingen opposition i DDR?" (1957). 1960erne: To kilder fra henholdsvis en østtysk og en vesttysk skolebog om begrundelser for Berlin muren opsættelse 1962. Om Kommunismens fald: https://www.youtube.com/watch?v=v8LgnW10DCs & https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erindringer-om-kommunismens-fald-i-1989 (forskellige landes opfattelser af kommunismens fald). KERNESTOF: - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiefaglige teorier og metoder. FAGLIGE MÅL: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Afsnit om ideologier fra Vores Verdens Historie 2..pdf Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus Den kolde krig Winston Churchills jerntæppetale med spørgsmål.docx Churchills tale 1946. Jerntæppet. Opgaver Marshallhjælpen.docx Kilder Marshallhjælpen forløb blokdannelsen den kolde krig..pdf Redegørelse i historie.docx DDR i 1950erne.docx De andres liv 3.d 2025 spørgsmål til filmen.docx Berlinmuren 1961 - opfattelser.pdf Berlinmuren opsættes kildearbejde.docx En kildekritisk analyse til en historieopgave.pdf Educational film "How did 1989 change Europe?" Kommunismen fald 1989 LINK 3d 2025.docx Sidste undervisning om den kolde krig, DDR 3d.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Repetition (ikke eksamensemne). Forløbet er tiltænkt at handle om "Lange linjer" og repetition af stof fra 1.g og 2.g. - IKKE et eksamensforløb.
Indhold	Kernestof: Kronologi og repetition 3.d.pptx 2025.pptx Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb