Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Frederik Sorgenfrey, Marie Barslev, Sine Maria Frimann
Hold 2022 HI/x (1x HI, 1x puljetid HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerrigets storhed og fald
Titel 2 Europæisk middelalder (del 1)
Titel 3 Forløb i dansk og historie om krig
Titel 4 Europæisk middelalder (del 2)
Titel 5 Holocaust
Titel 6 Aztekerriget og den spanske erobring
Titel 7 Oplysningstid og revolutioner
Titel 8 Imperialisme - hjemme og ude
Titel 9 Ideologiernes kamp - blokdannelse
Titel 10 Sydafrika - Apartheid og frihed
Titel 11 Repetition (ikke eksamensemne).

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerrigets storhed og fald

INDHOLD
Forløbet er en første præsentation af historiefagets indhold i gymnasiet.
Udgangspunktet for forløbet er en præsentation af Romerrigets republikanske styre over til kejserriget Rom og videre til Romerrigets sammenbrud.
Foruden en generel introduktion til historiefagets arbejdsmetoder i forbindelse med en given historisk periode, vil der i forløbet indgå en præsentation af historisk kildemateriale og hvordan dette behandles i en historisk kontekst.
Forløbet afsluttes med en afrundende sekvens, hvor vi finder ligheder og forskelle mellem Romerrigets sammenbrud og situationen i nutidens Europa.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Europas historie fra antikken
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser
- Kildeanalyse (introduktion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder (del 1)

INDHOLD
Forløbet fokuserer på den europæiske middelalder, og der bliver desuden også trukket perspektiver til den danske middelalder. Eleverne vil blive indført i middelalderens tankesæt, hvor der særligt vil være fokus på kirkens rolle i middelalderens samfund.
Foruden den mentalhistoriske tilgang vil forløbet også forholde sig til de materielle forhold og deres betydning for menneskets forestillingsevne og samfundets udvikling hen mod feudalstrukturen grundet i de økonomiske og politiske strukturer som herskede oven på Romerrigets sammenbrud.

Som afslutning på forløbet vil synet på middelalderen blive analyseret og diskuteret.

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Europæisk middelalder (har desuden et dansk fokus)
- Stats- og nationsdannelser (herunder Danmarks)
- National identitet (i forhold til vikingetidens og middelalderens betydning for den danske selvforståelse)
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling

Obs: Forløbet er delt i to dele pga. elevernes DHO-forløb og opgave, der ligger i februar-april.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb i dansk og historie om krig

INTRODUKTION TIL FORLØBET
Dette forløb fokuserer på de krige, Danmark har været involveret fra år 1800 og til i dag. Igennem forløbet har vi tre nedslag:
1) 1. og 2. slesvigske krig (med fokus på 2. slesvigske krig
2) 2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark

Forløbet har en tværfaglig dimension; det er planlagt i samarbejde med klassens dansklærer, der i sine timer også arbejder med krig ud fra de samme nedslag.
Forløbet har bl.a. til formål at forberede eleverne til at skrive deres første tværfaglige opgave i gymnasiet, nemlig DHO’en, der skrives i historie og dansk om krig. I forløbet arbejdes der dermed med at træne eleverne i at skrive en historisk redegørelse og analyse, og de introduceres også til, hvordan man laver litteraturhenvisninger, litteraturliste og indholdsfortegnelse.


KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk middelalder (del 2)

INDHOLD
Forløbet fokuserer på den europæiske middelalder, og der bliver desuden også trukket perspektiver til den danske middelalder. Eleverne vil blive indført i middelalderens tankesæt, hvor der særligt vil være fokus på kirkens rolle i middelalderens samfund.
Foruden den mentalhistoriske tilgang vil forløbet også forholde sig til de materielle forhold og deres betydning for menneskets forestillingsevne og samfundets udvikling hen mod feudalstrukturen grundet i de økonomiske og politiske strukturer som herskede oven på Romerrigets sammenbrud.

I slutningen af forløbet er synet på middelalderen blevet analyseret og diskuteret. Vi har afsluttet forløbet ved at se filmen "The Last Duel" (2021) og analyseret den ud fra en historiebrugsvinkel.

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Europæisk middelalder (har desuden et dansk fokus)
- Stats- og nationsdannelser (herunder Danmarks)
- National identitet (i forhold til vikingetidens og middelalderens betydning for den danske selvforståelse)
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forskellige styreformer og samfunsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust

I forløbet undersøger vi, hvilke årsager der var til nazisternes magtovertagelse, hvordan de organiserede og retfærdiggjorde jødeforfølgelserne i årene op til anden verdenskrig, og hvordan de planlagde det industrielle massemord. I forløbet indgår en grundlæggende undersøgelse af nazistisk ideologi, og kilderne er fra både tysk og jødisk side med flere førstehåndskilder, der fortæller om oplevelserne med deportationer og i lejrene.


Klos, Michael
Tyskland 1871 – 2000
Gyldendal 2000
(s. 42 – 49)

Frederiksen, Peter
Det Tredie Rige – Fælleskab og Forbrydelse
Systime 2016
(s. 75-79, 109-111, 124-126, 137-141, 183-184)

Smith, Torben
Nazisme og nynazisme
Munksgaard 1996
(s. 21 – 24)

Lammers, Karl Christian
Vejen til Auschwitz – Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder
Gyldendal Uddannelse 1999
(s. 34-47, 80-86)

Verden I Krig og Krise
(s. 62, 64 – 68)

Bjerre, Halvas Jacob
Holocaust
Frydenlund 2011
(s. 78-80, 88-95)

Brüchfeld, Stëphanie og Ievine, Paul A.
...I skal fortælle det...
DIIS 2003
(s. 48 – 64)

https://da.wikipedia.org/wiki/Wilsons_14_punkter

https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/nuremberg-laws

https://medium.com/@azrielimemoirs/eye-witness-accounts-of-the-deportation-of-slovakian-jewry-431aba3b6f3f

https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer

http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/ansvarskyld.asp (C - Tekst 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Aztekerriget og den spanske erobring

I forløbet undersøger vi mødet mellem den gamle og den nye verden - nærmere bestemt mødet mellem spanierne og aztekerne, og hvilke følger det fik. I forløbet har vi undersøgt begge siders opfattelse og reaktion på de 'andre', samt en forholdsvis grundig undersøgelse af aztekernes samfund og tro. Med i forløbet er også taget debatterne og indianernes menneskelighed og herunder tidlig modstand mod slaveri og undertrykkelse af andre folkeslag.



Litteraturliste:

Madsen, Finn
Aztekerriget og den spanske erobring – Mesoamerikas indianere i 1500-tallet
Forlaget Lee
(s. 19-56, 62-63, 65-67, 70-73, 74, 76-77)

(s. 12-18, 24-27, 32-36, 41-44)
Kilder:
Nicolo di Conti - India recognita (c. 1516)
Christoffer Columbus - Santangelbrev (1493)
Pedro de Gant - Brev til den spanske kejser (1532)
Bartolemeus de Las Casas - Indianermassakren (1532)
Bernardino de Sahagun - Varsler om spaniernes komme (efter 1529)
Bernardino de Sahagun - Motecuzomas opfattelse af de fremmede (efter 1529)
Hernan Cortex - Tenochtitlan  (ukendt årstal)
Alonzo de Aguilar - om menneskeofringerne (efter 1529)
Andrés de Tapia - hovedtemplet og menneskeofringer (ukendt årstal)
Diego Durán - Indvielsen af det store tempel i 1487 (ukendt årstal)
Francisco de Aguilar - Slutkampene i Tenochtitlan (efter 1529)
Hernan Cortez - Aztekerrigets fald og Cuauhtemocs overgivelse (1522)
Bartolemeus de Las Casas - indianernes karakteregenskaber (efter 1545)
Juan Ginés de Sepúlveda - om de indfødtes natur (efter 1545)
Octavio Paz - Dødens fascination (1956)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid og revolutioner

Vi har taget udgangspunkt i oplysningstiden og dens tanker. Disse har vi brugt i undersøgelser af de amerikanske og franske revolutioner, og til sidst har vi prøvet at se, om oplysningstidens tanker også har spillet en rolle i debatten om stemmeret til kvinder i Danmark.

Vi har arbejdet primært med fremstillingsmateriale og originalkilder, som er blevet undersøgt kildekritisk, men også brugt mere lærebogsagtigt.
Eleverne er også blevet udsat for et form for spil, hvor de blandt andet skulle påtage sig forskellige aktørers holdninger og videreformidle.

Adriansen, Inge, m.fl., ”Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal (s. 34-58)

Frederiksen, Peter, ”Vores Verdenshistorie 2”, (s.84-105)

Danmarkshistorien.dk – Johan Friedrich Struensee, 1737-1772
https://danmarkshistorien.lex.dk/Johann_Friedrich_Struensee,_1737-1772

Danmarkshistorien.dk – Kampen for kvinders valgret, 1871-1915
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kampen_for_kvinders_valgret,_1871-1915

Thiedecke, Johnny, ”Europa i Opbrud”, Pantheon 20025, (s.150-152)
Struensees Reformer

Kilder fra Adriansen :
Jacques-Benigne Bousset: ”Om det guddommelige monarki”
Jean-Jacques Rosseau: ”Samfundspagten” (1762)

Andre kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) (dansk version)
https://da.wikisource.org/wiki/USA%27s_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring

Den amerikanske uafhængighedserklæring i Kiøbehavnske Tidender (1776)
https://danmarkshistorien.lex.dk/'Den_amerikanske_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring'_i_Ki%C3%B8benhavnske_Tidender,_2._september_1776

Declaration of Independence (1776)
https://www.archives.gov/founding-docs/declaration-transcript

The Bill of Rights
https://www.archives.gov/founding-docs/bill-of-rights/what-does-it-say

Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888

Johanne Meyer, ”Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed”, 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/

Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperialisme - hjemme og ude

Vi arbejder med imperialisme i både europæisk og dansk sammenhæng.
Hvordan stormagter kunne udvikle kolonier og overherredømme over lande, som udviklingsmæssigt i et europæisk perspektiv var langt tilbagestående. Hvorfor koloniserede man? Hvad ville man opnå? Motiver?
Hvad fik "den hvide mand" ud af det?
Hvilke konsekvenser havde det for de lande/områder der blev koloniseret?
Hvordan var den hvide mands selvopfattelse?

Forløbet skal også lede videre til forløbet om Sydafrika, hvor vi blandt andet skal arbejde med begrebet "afkolonisering".

Vi runder også kort Danmarks rolle som kolonimagt.

Grundbogsstof/historisk fremstilling:
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" s. 9-28.
Peter Frederiksen "Vores Verdens historie" s. 194-207.
Morten H. Munk: "Afrikas historie - mødet mellem de sorte og hvide (2016).

Belgisk Congo (klassen var på studietur til Bruxelles efteråret 2024):
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/belgiens-sorte-fortid-i-dr-congo-11032115382 (podcast).

Danmark i Congo:
Kilder:
Familie-journalen 1951: "Kongo generalen".
Statistik over den danske indsats i Congo fra Munk, "Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide (2016).
I samme:
Otto Crone: Oplevelser i Congo (1898).
Løjtnant Marcussens beskrivelse (1898).

I Munk: "Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide" (2016):
Kilde 1: Løjtnant Arthus E. A. Lindegaard: "Angreb på congolesiske oprørere" (1898).
Kilde 2: Norsk læge i Stanleyville om tvangsarbejde: "Kolonimagtens budskab til congoleserne" (1905).
Kilde 3: Undersøgelseskommission: "Sortes vidneudsagn" (1905).

Erindringshistorie - om erindringssteder (til opgave i Bruxelles om statue af Kong Leopold. skema hentet fra Christian Lund og Brian D. Larsen "På sporet af historien" (2021).

Kilde 1: Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni (1960).
Kilde 2: Artikel fra The Guardian, Selvstændighedsceremonien Congo (1960).
Kilde 3: Oversigt over den congolesiske befolkning og erhverv 1960.

Danmark som slavenation:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-kolonihistorie

Opgave:
Hvordan agerer Danmark som kolonimagt? Hvilke årsager er der til at Danmark ønsker at have kolonier? Hvordan behandler danskerne de indfødte og slaverne i deres kolonier? Hvilke konsekvenser havde det for Danmark at have kolonier?
a) Meningen er, at I skal vælge en problemstilling at arbejde ud fra. I er velkomne til at ændre i den, så den er mere passende til det, I vil undersøge. Men tag udgangspunkt i de foreslåede.

b) Find selv materiale til at svare på den valgte problemstilling
MEN! 😊 Alle skal dog læse noget fælles: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel (Den danske slavehandel).

Begreber:
Erindringshistorie
Erindringssteder

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp - blokdannelse

Efter 2. verdenskrig starter en ny mere stilfærdig (måske) konflikt. Vi skal i dette forløb arbejde starten på den kolde krig, også det, man kalder for "blokdannelsen". Vi arbejder med de to konkurrerende ideologier (kommunisme/kapitalisme) og stiller os spørgsmål ift. opdelingen af Tyskland.
Det bliver altså et forløb om Den kolde krig med fokus på blokdannelse og ideologiernes forskelle. Vi vender kort Korea og Cuba, men går ikke uddybende ned i "stedfortræderkrigene".
Vi vender os også mod Danmark - hvordan forholdt vi os? Hvem holdt vi med? Optagelsen i NATO og et kig fremad, for at undersøge NATOs stilling i dag.

Carl-Johan Bryld "Verden efter 1914" s. 149-180.

Kilder:
Winston Churchill: "Jerntæppetalen" (1946).
Danmark:

Fodnotepolitikken (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sikkerhedspolitiske-flertal)

Dobbeltbeslutningen (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sikkerhedspolitiske-flertal )

Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=989sdMAz0bM

Uffe E. Jensens møde med Schultz (USA): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uffe-ellemann-jensens-moede-med-usas-udenrigsminister-april-1985

Diskussion om den kolde krigs opblussen i dag: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter

Korea: "Kampen om historien - Korea" DR, podcast.
Barner "Den kolde krig" (2011) s. 37-46.

Cubakrisen "Da verden kom skræmmende tæt på atomkrig" (dok).
"Muren, vendepunktet og den kolde krig" (dok).
https://www.youtube.com/watch?v=Irlo-NN7E2g


Hvem havde ansvaret? (kilder fra Systime):
A: Moderne historikere
B: Sovjethistorikere
C: Traditionalisterne
D: Revisionisterne

Tværfaglige projekt med Religion om religion i kommunismen.
Om emnet i selvvalgte kilder og artikler. Dog læst artiklen "Opium for folket" (Kristeligt dagblad).

Afsluttende om den kolde krig:
F. Fukuyama: "End of history" (1989).
Huntington: "The clash of civilisations" (1993).

Til slut havde vi et eksamenssæt (i forløbet "Holocaust") for at træne videnskabsteoretiske begreber samt for at træne eksamen.
Om SRP og kildekritisk metode:
Del 1: https://www.youtube.com/watch?v=sUdT4yKusW0
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=9wr6EOCr5as

Kilder:
1) Sociologisk undersøgelse af Nazismens fremvækst 1930erne i en tilfældig by i Tyskland.
2) Nazisternes 25 punktsprogram (1922).
3) Hannah Arendt: Det totalitære herredømme"


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sydafrika - Apartheid og frihed

Sydafrika - fra besat til befriet.
Apartheid og ANC.

Vi arbejder med Sydafrika - besættelsen og befrielsen. Hvem kom til landet? Hvem og hvad mødte og forlod de? Hvilke konsekvenser fik det for Sydafrika? Hvad er apartheid? Hvordan undgås det?
ca. 1910-1995.

Materiale:

Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914" s. 183-194 (afkolonisering generelt).
Gorm Gunnarsen "Sydafrikas historie". (Sydafrika specifikt). Kap. 3 - 9 s. 18-60.

Kilder:
Primært i Gorm Gunnarsen: "Sydafrikas historie". (1995).
Kilde: 83, 93, 33, 34, 46, 47
Gunnarsen s. 89-90
kilde 82, 83, 84.

Links:
https://www.youtube.com/watch?v=J9GLK7pKv2U (26/2-2025).
https://lex.dk/Boerkrigen
https://lex.dk/Sydafrikas_historie
https://www.youtube.com/watch?v=kJOU9YYMzpw
https://www.sahistory.org.za/article/history-apartheid-south-africa (3/3 2025)



Begreber:
Apartheid
Segration

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition (ikke eksamensemne).

Vi repeterer især emnerne fra 1.g og 2.g.

Lage linjer forløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer