Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Marie Barslev, Sine Maria Frimann
|
|
Hold
|
2022 DA/m (1m DA, 1m puljetid DA, 2m DA, 2m puljetid DA, 3m DA, 3m puljetid DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Retorik og argumentation + (VÆRK 1)
OM FORLØBET
I dette forløb arbejder vi med sproglig analyse, fortolkning og vurdering. Vi fokuserer på retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og argumentation. Vi gennemgå de vigtigste begreber, og i forløbet bliver begreberne løbende overført på diverse eksempler.
Eleverne skal ved forløbets slutning kunne:
- Analysere og vurdere monologer og dialoger med fokus på argumentationsteknikken
- Demonstrere kendskab til retoriske virkemidler
- Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
Forløbet afsluttes ved, at vi ser to afsnit af den norske tv-serie "SKAM", og at eleverne i grupper arbejder med at næranalysere en selvvalgt scene fra ét af de to afsnit ud fra den teori, vi har gennemgået i forløbet. To grupper har fremlagt deres analyse (én gruppe til hvert afsnit) for resten af klassen.
Teoretisk vægtes følgende:
- Aristoteles' tre appelformer
- Argumenttyper
- Fejltyper og argumentkneb
- Taletyper (lejlighedstale, politisk tale, informativ tale)
- Sproghandlinger
- Grices samarbejdsprincip og de fire maksimer
- Høflighedsprincippet
- Face og facework
- Ansigtstruende handlinger og dæmpning
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse)
- Ciceros pentagram
- Det verbale, det nonverbale og det ekstraverbale
- Transaktionsanalyse
- Værklæsning: SKAM sæson 3 afsnit 1 og afsnit 9
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Fra Middelalder til Oplysningstid I
OM FORLØBET
Dette forløb af afholdt i to dele, idet det er blevet afbrudt af DHO-forløbet. I denne første del af forløbet har vi fokuseret på folkeviserne, og vi har analyseret én riddervise ("Ebbe Skammelsøn") og én tryllevise ("Jomfruen og Dværgekongen"). Dette har således ledt op til anden del af forløbet, hvor vi har fokuseret på Oplysningstiden.
Eleverne har desuden i denne del af forløbet skrevet en opgave, hvor de har redegjort for folkeviserne.
Teoretisk vægtes følgende:
- Folkevisernes opståen og deres nedskrivning
- Folkevisetyper: Ridderviser og trylleviser
- Syrebadsteknik
- Epanastrofe og isocolon
- Ekspansionsteknikker
- De fire æ'er
- Folkevisernes komposition: eksposition, transformation og konsekvens
Faglige mål - eleverne skal kunne:
- Analysere, fortolke og perspektivere tekster
- Dokumentere sprogets samspil med samfund og kultur
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder lave en redegørelse)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk-historieforløb om krig
OM FORLØBET
Forløbet fokuserer på temaet krig og er et forberedende forløb til elevernes DHO-opgave. Forløbet er planlagt og udført i samarbejde med historie.
DHO-forløbet struktureres om 2 krigsbegivenheder:
- Slaget ved Dybbøl i 1864
- Besættelsestiden (1940-1945).
Der fokuseres på fremstillingen af krig og hvordan det skildres i forskellige tekstgenrer (fiktionstekster og faktatekster) samt hvordan historie og kunst påvirker hinanden. Desuden beskæftiger vi os kort med, hvordan kunstnere i eftertiden har formidlet deres forståelser af 1864 og Besættelsestiden.
Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g ligger desuden i DHO-forløbet, da eleverne derved bliver klædt godt på til at lave en vellykket DHO. Vi koncentrerer os om følgende elementer:
- Kommatering
- Skrivehandlinger (redegørelse, analyse og diskussion)
- Formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver, herunder forside, indholdsfortegnelse, fodnotepraksis, litteraturliste, bilag.
FAGLIGE MÅL:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
KERNESTOF:
Litterært stofområde:
- tekster fra 1800-tallet, herunder fra det moderne gennembrud
– tekster fra 1900-tallet
- mindst én tekst af kanonforfatteren Herman Bang
– genrebegreber
- litteraturanalyse og -fortolkning
- Skriftlighedsforløb
PRODUKTKRAV:
Der udarbejdes i april måned en opgave i dansk og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Fra Middelalder til Oplysningstid II (VÆRK 2)
OM FORLØBET
Dette forløb af afholdt i to dele, idet det er blevet afbrudt af DHO-forløbet. I denne anden del af forløbet har vi fokuseret på Oplysningstiden, og vi har læst "Jeppe på bjerget" af Ludvig Holberg (værk 2).
Forløbet har startet med, at eleverne er blevet introduceret til Oplysningstiden med særligt fokus på dens livs- og menneskesyn samt dens skrivestil. Hertil har vi læst teori fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs".
Efterfølgende har vi læst "Jeppe på bjerget" og analyseret de fem akter i stykket. Vi har bl.a. fokuseret på personkarakteristik og genretræk. Eleverne er blevet trænet i at understøtte deres analytiske pointer ved inddragelse af relevante citater fra teksten.
Arbejdet med værket er blevet afrundet ved, at vi har perspektiveret det til nutidens reality-tv og diskuteret, hvorvidt kan kan se ligheder mellem Holbergs stykke og reality-genren.
Eleverne har desuden skrevet en opgave, hvor de har diskuteret Holbergs relevans i nutidens samfund.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Medieforløb - det sårbare samfund
MEDIEVÆRK.
I dette forløb undersøger eleverne medier/avismediet under temaet det sårbare samfund og arbejder med mediernes fremstilling af psykisk sygdom og håndteringen af et stigende antal patienter i psykiatrien, lange ventelister og et system der er i knæ.
Begreber fra Ole S. Larsen: "Håndbog til dansk": (est. 40ns).
- avistype.
- artikelgenrer.
- opbygning/layout ydre og indre.
- nyhedskriterier
- kilder
- vinkling
- billeder
- stofområder
- dokumentarfilmstyper
- filmiske virkemidler
MEDIEVÆRK: DR, Anders Agger, Psykiatrisk sygehus Ålborg, 23/11-2015, sæson 3, afsnit 7. (50 minutter). est.100ns.
Materialer:
Martin Bahn og Bo Elkjær: "Portræt af den mistænkte fra Fields" (8/7-2022), Information. (6ns).
"Hvordan føles det at være på psykiatrisk bosted?": https://www.youtube.com/watch?v=u1_qjs1K6wo.' (est.3ns).
Dansk Industri: "Medieindsigter skal bidrage til mindre stigmatisering af psykisk sygdom i medierne" (2022). (3ns).
Jonathan Løw: "Massedrab er ikke en psykisk sygdom" (7/7-2022), Jyllandsposten. (6ns).
Skoleelev: "Vi har også selv en del af ansvaret for mistrivsel" (10/11-2022). Politiken. (4ns).
Rasmus Fahrendorff: "Formand for psykiatrifonden: Psykiatrien er blevet en produktionsvirksomhed". (11/11-2022), Kristeligt Dagblad. (3ns).
Michael S. Lund: "Kæmper med mareridt og druk", Ekstra Bladet (2015). (5ns).
J.C. B.Larsen: "Brugte cykellås til at kvæle kvinde på Oringe" (23/1-2022),
Sjællandske nyheder. (3ns).
Maria C. Madsen: "DR-dokumentar om Saxenhøj dobbeltdrabene blev flået af skærmen: Nu vises den alligevel" (12/10-2015), B.T. (3ns).
Stine Eskildsen: "Skizofren om Saxenhøjdrabene: Derfor stak jeg dem" (29/9-2015), Ekstra Bladet. (3ns).
Victor E.K. Pedersen: "Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis jeg ikke havde fået hende indlagt, var hun ikke blevet slået ihjel" (29/9-2022), DR. (3ns).
est. 185ns.
KERNESTOF:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Menneske og natur (VÆRK 3)
I dette forløb arbejder eleverne med periodelæsning (1800tallet) - romantikken og det moderne gennembrud. Litterært forløb.
Elerverne arbejder også med temaerne "overgange" ift. menneske og natur, hvor vi i romantikken ser en "ydre natur", der er smuk og som indeholder "det guddommelige" (panteisme) og som gennemstrømmes af liv (organismetanken), mens man i det moderne gennembrud mere ser en "menneskelig indre natur" udfolde sig i begær, sult og begyndelse på manglende tro på Gud (de tre k'er).
- analyse af litteratur (herunder begreber til analyse).
- forskellige genrer og ismer.
- romantikkens kendetegn og forskellige retninger
- overgange mellem de to perioder og deres forskelle (herunder Georg Brandes betydning).
- det moderne gennembruds forfattere samt betydning.
- de tre k'er.
Materialer romantikken:
"Vindens farver" (Youtube). Pocahontas-video - Universalromantikken. https://www.youtube.com/watch?v=BEedBuld76E (4/6-2024). (Est. 5ns).
N.F.S. Grundtvig: "Jeg gik mig ud en sommerdag" (Nationalromantik og mennesket i naturen).(1847). (2ns).
Adam Oehlenschläger: "Gode råd til unge ægtemænd" (1800-tallet) vs. "Der er et yndigt land" (1819) for at vise forskelle/nuancer i forfatterskabet her. Fra ydre til indre natur. (5ns).
Thomasine Gyllembourg "Den lille Karen" (1830) - biedermeier/poetisk realisme. (11ns).
H.C. Andersen (romantisme) "Skyggen" (1847). (8ns).
St. St. Blicher: "Sildig opvaagnen" - romantisme. VÆRK III.(1828) (25ns).
Det moderne gennembrud - naturen i mennesket:
Herman Bang: "Franz Pander" (1885). Impressionisme. (20ns).
Henrik Pontoppidan: "Et grundskud". Naturalisme/kritisk realisme. (4ns).
I.P. Jakobsen: uddrag "Fru Marie Grubbe" (1876). Naturalisme og naturen i mennesket. (6ns).
Bjørnestjerne Bjørnsson: uddrag af "En handske" (1883) (norsk).
(ift. sædelighedsfejden). (4ns).
August Strindberg: "Lurad" (1887). (svensk). (1886). (2ns).
Om perioderne har vi taget to kapitler fra Barbara K. Hansen et al: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (kap. 5 og 6). (30ns).
Est. 112 ns.
KERNESTOF
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- læsning af en afgrænset periode før 2000
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan.
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
FAGLIGE MÅL:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden (svensk og norsk tekst).
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Storbyens sprog og sang (VÆRK 4)
I forløbet her kommer eleverne til at arbejde med storbyen og hvordan denne italesættes, argumenteres for/imod, digtes om og enten elskes eller hades i litteratur og medier. Forløbet bliver et sprogforløb, hvor vi undersøger argumenter for/imod at bo i lilleby/på landet vs. storby, hvor vi ser på de sproglige udtryk digtere og sangskrivere gennem tiden har brugt om storbyen og læser et værk om byens betydning som motiv og primære base for karaktererne i novellerne. Vi undersøger også et debatprogram for holdninger om det at bo i storbyen fremfor på landet samt hvordan det kan bruges i en politisk kontekst.
Relevante begreber fra O. S. Larsen "Håndbog til dansk", kapitel om sprog (s. 112, 118-120, 123-126 og s. 51-52). (10ns).
Digte/sange:
Sproglige virkemidler, metaforer, figurer, digtet som sang, rytme, rim, forskellige digt-genrer, digtets indre opbygning.
Sangtekster om storbyen:
Poul Henningsen "Tag og kys det hele fra mig" (Liva Weel) (1932). (1ns).
- Siw Malmkvist - Bent Fabricius-Bjerres Kör & Orkester: "Förälskad i Köpenhamn" (1960). (1ns).
- Kim Larsen og Gasolin: ”Langebro” (1971). (1ns).
- Tina Dickow ”København” (2014). (1ns).
- Love Shop ”I den nye by” (1990). (1ns).
- Magtens korridorer ”På Nordhavn Station” (2005). (1ns).
- Raske penge: ”Bor her” (2015). (2ns).
- Søs Fenger ”Tivoli i regnvejr” (1993). (1ns).
- Anne Linnet: "Barndommens gade" (1986) (1ns).
- Dan Turell/Halfdan E. "Sidste tur gennem København" (1993). (1ns).
Program, TV2 Lorry:
https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/ida-auken-til-jan-e-du-loeber-fra-al-jeres-politik-det-er-helt-vildt-at-hoere-paa
Argumentation for/imod at bo i byen. (est. 10ns).
I arbejdet med programmet har følgende begreber været i spil:
Sproghandlingsteori, høflighedsprincipper, Facework, argumentation også fra O.S. Larsen: "Håndbog til dansk" s. 154-167 og s. 176-182.(18ns).
Dan Turell: "En asfaltrottes bekendelser". (2ns).
Herunder har følgende begreber været i brug:
Argumentation og stilistiske virkemidler (figurer og troper).
Litterært VÆRK: "København" (2004). af Katrine Marie Guldager (noveller). (150ns).
Analyse af novelle til fremlæggelse i klassen fra en eller to grupper (lille prøveeksamen).
Almindelig tekstanalyse, men med storbyen som rum samt minimalisme som punkter, der skulle inddrages.
Est.: 201ns.
KERNESTOF:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- kommunikationsanalyse
FAGLIGE MÅL:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Den skriftlige årsprøve i dansk
Vi arbejder koncentreret mod årsprøven i dansk og kigger på de tre genrer i skriftlig dansk. Dette forløb er repeterende og et forløb i øvelser af skrivehandlinger indenfor de tre genrer.
Susan Mose: "Skriftlige eksamen i dansk i STX og hf" (kapitlerne "introduktion/alle genrer", "Den debatterende artikel", "Den analyserende artikel" og den "Reflekterende artikel". Formalia og "Ret din opgave".
Est. ca. 40ns.
KERNESTOF:
Skriftlighed og bevidsthed om skrivehandlinger.
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
FAGLIGE MÅL:
- at skrive med modtagerorientering.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Hvem er "kanonen" for? (VÆRK 5)
I dette forløb arbejder vi med kanonforfattere - de forfattere eleverne mangler. Men vi runder også nogen af de forfattere, som ikke kom med på listen og diskuterer deres status og i det hele taget kanon-fokusset. Hvorfor kommer nogen med? Andre ikke?
Vi undersøger teksternes ismer og taler om, hvad de karakteriserer litteraturhistorisk. Sideløbende læser vi om ismer i "Litteraturhistorien på langs og på tværs".
MATERIALE:
Barbara et al: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (2012). (30NS).
Johannes V. Jensen - den første modernistiske realist?? Vi læser "På Memphis station" (1904) og "Cecil" (1898). Herunder modernisme vs. Himmerlandshistorierne. (20 NS).
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920) og uddrag af "Hærværk" (1930). Herunder ekspressionisme. (15NS).
Karen Blixen "De blå øjne" (1942) og "Ringen" (1958). Herunder magisk realisme. (15 NS).
Martin A. Hansen "Agerhønen" (1947). Herunder "Heretica-litteraturen". (4NS).
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" og "Det er blevet os pålagt". Herunder konfrontationsmodernisme. (4NS).
Peter Seeberg: "Braget" (1962) Herunder eksistentialisme. (10NS).
Anders Bodelsen: "Signalet" (2NS).
Leif Panduro: "Uro i forstæderne". (1NS).
Tove Ditlevsen: "En morgen i et villakvarter" (1942). (5NS).
Inger Christensen: "Sommerfugledalen" VÆRK 5 - digtsamling. (80NS).
Klassen har skrevet en opgave om emnet "Kanon i gymnasiet".
KERNESTOF:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
FAGLIGE MÅL:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
OMFANG: est. 181NS.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Taler i tid
Sprogforløb om taler - tv-taler, taler på skrift samt taler eleverne selv producerer.
Vi arbejder med
- argumentation-Toulmin.
- appelformer
- sproglige virkemidler (sproglige figurer og metaforer).
- sproghandlinger/sproglige funktioner.
- talens komposition
- kommunikationssituationen ift. en tale
- at kunne vurdere en tales gennemslagskraft.
- Face-teori ift. afholdelse af en tale.
Emnemæssigt vil eleverne blive taget med på råd ift. hvad der interesserer dem. Det kunne være politik, klima, musik, historiske taler mm.
MATERIALER:
- Martin Luthers tale "I have a dream" i oversættelse. (7NS).
- Dronning Marys tale ved Kong Frederiks 50 års fødselsdag. (8NS).
- Jens Stoltenberg "Uttøyamindetalen". (3NS)
- Tale fra T. Vinterberg "Festen" (1NS)
- Tale fra uddeling af pris, Jonas Eika. (3NS).
Berit R. Langdahl: "Genrer i dansk - talen" (40NS).
KERNESTOF:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
OMFANG: est. 72NS.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Nyeste litteratur - Krop, identitet & køn
I forløbet læser vi de nyeste tekster (litteratur inden for de sidste 5-10 år) med fokus på "krop, køn og identitet".
Vi ser også en dokumentar, hvor vi undersøger filmiske virkemidler og formålet med dokumentaren.
Vi undersøger det særlige temaer ud fra metoder i dansk (litterære metoder), men arbejder også tekstanalytisk med de nyere tekster (nykritisk). Herunder inddrages "Litteraturhistorien på langs og på tværs" om den nye periode for at få indkapslet og overblik over den nyeste litteraturs emner/temaer.
MATERIALER:
Bjørn Rasmussen uddrag af "Huden er det elastiske hylster (...)". (10NS).
Cecilie Lind Pigedyr (uddrag) (2022) pp. 88-97, 146-151. (20 NS).
Liv Helm Med hjertet i hånden (uddrag) (2024) pp. 119-133, 138-141, 170-173. (22 NS).
Glen Beck Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifest (uddrag) (2022) - Uddraget er fra det sjette hovedafsnit: "Provinsbøsser er Gud". (8 NS).
Casper Eric uddrag fra "NIKE" (10NS).
Video Eric: https://youtu.be/VdJWqfTIOhY
Om nyere litteratur fra Barbara K. Hansen et al: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (2012). (10 NS).
KERNESTOF:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
FAGLIGE MÅL:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
OMFANG: est.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Skriftlighed og repetition (ikke eks-emne).
Forløbet er tiltænkt at skulle indeholde ren repetition både skriftligt og mundtligt.
De skriftlige genrer.
Medier: levende medier samt avismediet.
Sprog: argumentationsanalyse.
Litteratur: Analyse af tekst (lyrisk såvel som episk).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52548204902",
"T": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52548204902",
"H": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52548204902"
}