Holdet 2022 DA/vz - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Eline Andreasen, Marie Barslev, Zenia Menzer
Hold 2022 DA/vz (1vz DA, 1vz puljetid DA, 2vz DA, 2vz puljetid DA, 3vz DA, 3vz puljetid DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik, argumentation og kommunikation + værk 1
Titel 2 Fra Middelalder til Oplysningstid del I
Titel 3 Dansk-historieforløb om krig
Titel 4 Fra Middelalder til Oplysningstid del 2
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Et billede siger mere end tusind ord
Titel 7 Klimaforløb
Titel 8 Sprogligt forløb: De tre eksamensgenrer
Titel 9 Modernitetens gennembrud 1850-1920
Titel 10 Medier og nyhedsformidling
Titel 11 Kampagner
Titel 12 Tværfagligt forløb: Kampagner
Titel 13 Den moderne fortælling
Titel 14 Oppe og nede
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik, argumentation og kommunikation + værk 1

OM FORLØBET
I dette forløb arbejder vi med sproglig analyse, fortolkning og vurdering. Vi fokuserer på retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og argumentation. Vi gennemgå de vigtigste begreber, og i forløbet bliver begreberne løbende overført på diverse eksempler.

Eleverne skal ved forløbets slutning kunne:
- Analysere og vurdere monologer og dialoger med fokus på argumentationsteknikken
- Demonstrere kendskab til retoriske virkemidler
- Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning

Forløbet afsluttes ved, at vi ser to afsnit af den norske tv-serie "SKAM", og at eleverne i grupper arbejder med at næranalysere en selvvalgt scene fra ét af de to afsnit ud fra den teori, vi har gennemgået i forløbet. To grupper har fremlagt deres analyse (én gruppe til hvert afsnit) for resten af klassen.

Teoretisk vægtes følgende:
- Aristoteles' tre appelformer
- Argumenttyper
- Fejltyper og argumentkneb
- Taletyper (lejlighedstale, politisk tale, informativ tale)
- Sproghandlinger
- Grices samarbejdsprincip og de fire maksimer
- Høflighedsprincippet
- Face og facework
- Ansigtstruende handlinger og dæmpning
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør, gendrivelse)
- Ciceros pentagram
- Det verbale, det nonverbale og det ekstraverbale
- Transaktionsanalyse
- Værklæsning: SKAM sæson 3 afsnit 1 og afsnit 9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra Middelalder til Oplysningstid del I

OM FORLØBET
Dette forløb af afholdt i to dele, idet det er blevet afbrudt af DHO-forløbet. I denne første del af forløbet har vi fokuseret på folkeviserne, og vi har analyseret én riddervise ("Ebbe Skammelsøn") og én tryllevise ("Jomfruen og Dværgekongen"). Dette har således ledt op til anden del af forløbet, hvor vi har fokuseret på Oplysningstiden.
Eleverne har desuden i denne del af forløbet skrevet en opgave, hvor de har redegjort for folkeviserne.

Teoretisk vægtes følgende:
- Folkevisernes opståen og deres nedskrivning
- Folkevisetyper: Ridderviser og trylleviser
- Syrebadsteknik
- Epanastrofe og isocolon
- Ekspansionsteknikker
- De fire æ'er
- Folkevisernes komposition: eksposition, transformation og konsekvens

Faglige mål - eleverne skal kunne:
- Analysere, fortolke og perspektivere tekster
- Dokumentere sprogets samspil med samfund og kultur
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder lave en redegørelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk-historieforløb om krig

OM FORLØBET
Forløbet fokuserer på temaet krig og er et forberedende forløb til elevernes DHO-opgave. Forløbet er planlagt og udført i samarbejde med historie.
DHO-forløbet struktureres om 2 krigsbegivenheder:
- Slaget ved Dybbøl i 1864
- Besættelsestiden (1940-1945).
Der fokuseres på fremstillingen af krig og hvordan det skildres i forskellige tekstgenrer (fiktionstekster og faktatekster) samt hvordan historie og kunst påvirker hinanden. Desuden beskæftiger vi os kort med, hvordan kunstnere i eftertiden har formidlet deres forståelser af 1864 og Besættelsestiden.

Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g ligger desuden i DHO-forløbet, da eleverne derved bliver klædt godt på til at lave en vellykket DHO.
Vi koncentrerer os om følgende elementer:
- Kommatering
- Skrivehandlinger (redegørelse, analyse og diskussion)
- Formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver, herunder forside, indholdsfortegnelse, fodnotepraksis, litteraturliste, bilag.

FAGLIGE MÅL:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF:
Litterært stofområde:
- tekster fra 1800-tallet, herunder fra det moderne gennembrud
– tekster fra 1900-tallet
- mindst en tekst fra Herman Bang
– genrebegreber
- litteraturanalyse og -fortolkning
- Skriftlighedsforløb

PRODUKTKRAV:
Der udarbejdes i april måned en opgave i dansk og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra Middelalder til Oplysningstid del 2

OM FORLØBET
Dette forløb af afholdt i to dele, idet det er blevet afbrudt af DHO-forløbet. I denne anden del af forløbet har vi fokuseret på Oplysningstiden, og vi har læst "Jeppe på bjerget" af Ludvig Holberg (værk 1).
Forløbet har startet med, at eleverne er blevet introduceret til Oplysningstiden med særligt fokus på dens livs- og menneskesyn samt dens skrivestil. Hertil har vi læst teori fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs".
Efterfølgende har vi læst "Jeppe på bjerget" og analyseret de fem akter i stykket. Vi har bl.a. fokuseret på personkarakteristik og genretræk. Eleverne er blevet trænet i at understøtte deres analytiske pointer ved inddragelse af relevante citater fra teksten.
Arbejdet med værket er blevet afrundet ved, at vi har perspektiveret det til nutidens reality-tv og diskuteret, hvorvidt kan kan se ligheder mellem Holbergs stykke og reality-genren.

Eleverne har desuden skrevet en opgave, hvor de har diskuteret Holbergs relevans i nutidens samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

Dette forløb bygger videre på klassens arbejde i 1.g, hvor de gennemgik tidligere litteraturhistoriske perioder.

I dette forløb vil der være fokus på litteraturhistoriske kendetegn og tekstanalyse med udgangspunkt i:

- romantiske kendetegn
- romantisme
- universalromantik
- nationalromantik
- den religiøse digtning

I den forbindelse vil følgende kanonforfattere blive gennemgået:

- H.C. Andersen
- Adam Oehlenschläger
- N.F.S. Grundtvig
- St. St. Blicher
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Klimaforløb

I dette forløb vil der være fokus på analyse af et medieværk, herunder kendskabet til basale filmiske virkemidler.

Medieværket vil være en dokumentarfilm, og der vil derfor være fokus på både form (brugen af filmiske virkemidler) og indhold (brugen af retoriske virkemidler samt argumentation).

I den forbindelse vil klassen også komme til at arbejde med forskellige dokumentartyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sprogligt forløb: De tre eksamensgenrer

Dette forløb vil koncentrere sig om de tre eksamensgenre:
- Den analyserende artikel
- Den debatterende artikel
- Den reflekterende artikel

Her bliver eleverne introduceret til de tre genres kendetegn samt sproglige virkemidler i dem hver især.
Der vil blive gennemgået forskellige skriveøvelser, som skal hjælpe eleverne til at arbejde med og skrive de tre opgavetyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Modernitetens gennembrud 1850-1920

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet sætter fokus på moderniteten, som bryder igennem i 1850 og accelererer de følgende årtier. Forløbet vil komme omkring væsentlige perspektiver på moderniteten: kvindelig emancipation, klassebevidsthed og de filosofiske tanker, som giver en ny forståelse af mennesket og dets rolle. Centralt for forløbet er litterære tekster. Vi læser kanonforfattere, mens også andre stemmer, der udfolder erfaringer med moderniteten.

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

KERNESTOF
Litterære perspektiver
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen

– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

– værklæsning (roman)
– verdenslitteratur i oversættelse

OMFANG
131 sider
(værk: 70 sider)

MATERIALE
(OBS: ALLE LINKS ER SIDST BESØGT 09-06-2024 MED MINDRE ANDET ER ANGIVET)

Modernitetens gennembrud af Peter Jensen, Jan AAsbjerg Haugaard Petersen og Sune Weile, 1.udgave, 1. oplag, 2022, Dansklærerforeningens Forlag, s. 6-28

Foto fra det satiriske magasin Punch (1883)
https://pov.international/georg-brandes-elefant-rummet-islam/

Georg Brandes om hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur, 1871 [uddrag]
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871/

Mathilde Fibiger: Clara Raphael. Tolv breve 1850 [uddrag]
http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101105080324/http:/www2.kb.dk/elib/lit/dan/fibiger/clara.dkl/cr06.html

Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse, 1887
https://en.wikipedia.org/wiki/Albertine_in_the_Police_Doctor%27s_Waiting-Room#/media/File:Christian_Krohg_-_Albertine_to_see_the_Police_Surgeon_-_Google_Art_Project.jpg

John Stuart Mill: Kvindernes underkuelse, 1861 [uddrag]
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=987

Amalie Skram: Constance Ring, 1885 [uddrag]

Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød,1887, i KRYDSFELT- ANTOLOGI s. 170-174

Herman Bang: Franz Pander, 1885, i Excentriske noveller. Taget fra Irene Holm og andre noveller, Gyldendal 1962

Ejnar Nielsen: Og i hans øjne så jeg døden, 1897
https://www.smk.dk/highlight/og-i-hans-oejne-saa-jeg-doeden-1897/

Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station, 1906, I Johannes V. Jensen: Digte, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kbh., 1906, pp. 66–71.

VÆRK:
Henrik Pontoppidan: Isbjørnen, 1887

Supplerende stof:
Ordnet.dk
https://ordnet.dk/ddo

Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem – også til eksamen, 3. Fremstillingsformer - 11. Perspektivering,
https://skrivdigfrem.ibog.dansklf.dk/?loopRedirect=1&id=1

Klassesamfund
https://klassesamfund.dk/

----------------------------------------------------------------------------

BEGREBER/FOKUSPUNKTER
Det moderne (idéhistorisk begreb)
Moderniteten (historisk periode 1850-1920)

Modernitetens verden
- Demokrati (Grundloven 1849 – kvinders valgret 1915)
- Landbrugssamfund vs. Industrialisering
- Urbanisering
- Første verdenskrig

Modernitetens litteratur
- Det frisatte menneske
- Arv/miljø (naturvidenskab)
- Fritid + uddannelse: litteratur kommer på mode
- Avismediet: stigende oplag og samfundsdebat

Opgør med den litterære idyl
Georg Brandes: frisind og fornuft
Realisme i stedet for idyl og idealisme = opgør med romantikken

Emancipation
Frisættelse
Rettigheder
Selvstændighed
Opdragelse og kønsnormer
Ægteskab

Sædelighedsfejden
Seksualnormer
Tabuiserede emner: seksuel frihed vs. Dydighed

Klassebevidsthed
Klassesamfund
Ulighed
Urbanisering
Mekanisering (landbrug, fabrikker)
Karl Marx: kapitalisme, interessekonflikt (ejere vs. arbejdere), fagforeninger
Socialisme
Kommunisme
Individualisering – fællesskab

Modernitetens tænkere
Charles Darwin: darwinisme, ”Arternes oprindelse” 1859, evolution
Positivisme (videnskabsteoretisk begreb)
Søren Kierkegaard: eksistentialisme, valg, tomhed, kristendom
Sekularisering
Splittelse/tvivl/tomhed/fremmedgørelse
Friedrich Nietzsche: ’slavemoral’, ’vilje til magt’, frisættelse fra religion

Litterære perioder og skrivemåder:
Det folkelige gennembrud
Naturalisme: instinkter/drifter, deterministisk livssyn, arv/miljø, opgør med religion
Scenisk fremstillingsform

De tre k’er: køn, klasse, kirke(religion)
De to f’er: frihed, fremmedgørelse

Litterære metoder
Metodetrekanten: tekstinterne og teksteksterne metoder
Ideologikritisk metode
Nykritisk metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medier og nyhedsformidling

FORLØBSBESKRIVELSE
Et gennemgående fokus i forløbet er begrebet ‘tilstræbt objektivitet’. Med det begreb, samt med et analytisk fokus på argumentation, bliver eleverne i stand til at genkende forskellige journalistiske genrer, men får også øvet en analytisk-kritiske bevidsthed, der kan bidrage til at kunne begå sig i nyhedsformidling på sociale medier og vurdere, hvornår der er tale om vinkling, og hvornår der er tale om holdning.
Forløbets primære perspektiv er det mediemæssige, men indeholder også en række sproglige elementer – særligt i det analytiske arbejde med de journalistiske tekster. Fokus er særligt på argumentation, og argumentationsanalyse er gennemgående for forløbets måde at analysere journalistikken på. Gennem argumentationen kan eleverne undersøge, om der i den journalistiske tekst er tale om vinkling eller holdning.


FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


KERNESTOF
sproglige perspektiver
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering


OMFANG: 80 sider


MATERIALE
(Alle links er sidst besøgt 16-08-2024)

Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup: Dansk i tiden - grundbog, 1. udgave, 1, oplag, 2021, Systime
s. 338(introduktion), 156-157(model til analyse af nyhedstekster), 77-79(sprogfunktioner), 341-343(tilstræbt objektivitet, vinkling, holdning, nyhedskompasset), 98-102 (Avisens genrer - informationsgenrer, opinionsgenrer, fortællende journalistik, 58 (remediering), 350-354(Dansk mediehistorie - og historien om objektiviteten)

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, 4. udgave, 1. oplag, 2015-2017, Systime
s. 203-204(De fem nyhedskriterier), 157-159(Toulmins argumentationsmodel), 161-167(Argumenttyper, Fejltyper og argumentationskneb, Ordvalgsargumenter), 205-206(Ydre komposition - layout),  67(Tema), 61(scenisk fremstillingsform), 48(In medias res)

Showing not telling
https://indidansk.dk/showing-not-telling/

Høje indkomster i Nordsjælland gør flere boligområder til ghettoer af Julie Dalgas, Berlingske Tidende den 13. oktober 2019
https://www.berlingske.dk/indland/hoeje-indkomster-i-nordsjaelland-goer-flere-boligomraader-til-ghettoer

Julie og Tobias mister tilskud til privat børnepasning på grund af ghetto-adresse af Amalie Tarp Borup, Beboerbladet den 4. september 2019
https://jv.dk/danmark/julie-og-tobias-foeler-sig-tvunget-ud-af-esbjerg-ghetto-mister-tilskud-til-privat-boernepasning

En fodboldbane kan hjælpe integrationen på vej, TV Avisen, DR1, 30.11.2016 (adgang med Uni-log-in)
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/en-fodboldbane-kan-hjaelpe-integrationen-paa-vej

Mere end benhård rap og røvsyg beton: Her er den ægte fortælling om Vestegnen (2020), af Michael Ørtz Kristensen og Charlotte Revsbech
https://www.dr.dk/kultur/webfeature/rygtet-om-vestegnen

Nedrivning af ghettoer forhindrer ikke islamiseringen af Poul Erik Andersen, denkorteavis.dk, marts 2019
https://denkorteavis.dk/2019/nedrivning-af-ghettoer-forhindrer-ikke-islamiseringen-med-dens-syn-paa-danske-kvinder-som-lovligt-bytte/

Muslimerne stormede til valglokalerne, lyder det – men i forhold til både 2007 og 2011 er valgdeltagelsen i ghettoerne faldet af Poul Erik Andersen, denkorteavis.dk, 2019.
https://denkorteavis.dk/2019/muslimerne-stormede-til-valglokalerne-lyder-det-men-i-landets-tre-stoerste-ghettoer-er-valgdeltagelsen-samlet-faldet-siden-2011/



Skriftlig opgave

Lisbeth Knudsen: Det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne
offentliggjort 17. februar 2023 på altinget.dk
https://www.altinget.dk/artikel/nyhedstraethed-oedelaegger-vores-sammenhold-og-tolerance

Nanna Holst: Journalist: Det er et sundt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne
offentliggjort 27. februar 2023 på altinget.dk
https://www.altinget.dk/artikel/medieforsker-det-er-et-sundt-tegn-naar-hver-femte-dansker-slukker-for-nyhederne

Jeppe Duvå: Kristeligt Dagblad mener: Medierne avler nyhedstræthed. Men det er svært at undgå
offentliggjort 26.01.23 på kristeligt-dagblad.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-medierne-avler-nyhedstraethed-men-det-er-svaert-undgaa

Jan Birkemose: Nyhedsbrev: Nu kan læsere bortfiltrere nyheder der ødelægger humøret, Udgivet 16. december 2022 på mediatrends.dk
https://www.medietrends.dk/2022/12/16/nyhedsbrev-nu-kan-laesere-bortfiltrere-nyheder-der-oedelaegger-humoeret/

Intet klikker som Kirkerup
Genstart onsdag 5. jun 2024
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-intet-klikker-som-kirkerup-11802450233


BEGREBER/FOKUSPUNKTER

avisens genrer (information, opinion, fortællende)
nyhedstrekanten
nyhedskriterierne
argumentation (Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, fejktyper og argumentationskneb, ordvalgsargument)
sprogfunktioner (Roman Jakobsons 6 sprogfunktioner)
tilstræbt objektivitet
vinkling
holdning
nyhedskompasset (hyrdehund, jagthund, vagthund, redningshund)
ydre komposition (layout)
tema
scenisk fremstillingsform
in medias res
showing/telling
remediering
mediehistorie (firebladssystemet, omnibus, internettet)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kampagner

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet er udført i samarbejde med studieretningsfagene kemi og bioteknologi og har fokus på kampagner.

Som optakt til samarbejdet arbejder eleverne med kampagnen 'Help a dane' fra Kræftens Bekæmpelse og opøver grundlæggende færdigheder i at analysere og vurdere kampagners afsender-modtager-forhold, henvendelsesform og intenderede virkning.

I samarbejdet med studieretningsfagene fokuseres på
- problemformulering
- den videnskabelige basismodel
- mundtlig gruppefremlæggelse med fokus på metodevalg i de indgående fag
- peer-to-peer-feedback

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

KERNESTOF
sproglige perspektiver
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

OMFANG: 22 sider

MATERIALE
Håndbog til dansk s. 263-269, 155

Perspektiver i dansk, Du skal forandre dit liv! – Klimakampagner
https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=189&L=10#c630

gymdansk.dk - Filmiske virkemidler, skrevet af Jan Aasbjerg Petersen
https://www.gymdansk.dk/filmiske-virkemidler.html

Help a Dane
Offentliggjort af Kræftens Bekæmpelse
https://www.youtube.com/watch?v=NTrPu9xQyMQ


BEGREBER/FOKUSPUNKTER
multimodalitet
Laswells kommunikationsmodel
AIDA-modellen
appelformerne: logos, etos, patos
Toulmins argumentationsmodel
Billedbeskæring: supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær
Billedkomposition:
Linjer (vandrette, lodrette, diagonale, kælkede)
Lag (forgrund, baggrund, mellemgrund)
Perspektiver (normal, fugl, frø)
Kamerabevægelser: zoom, travelling, panorering, tiltning, håndholdt
Klipning: krydsklipning, parallelklipning, kontinuitetsklipning, klippetempo
Lyd: asynkron lyd, synkron lyd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Den moderne fortælling

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette forløb arbejder vi tematisk med den moderne fortælling, som den har vist sig i hovedsageligt dansk litteratur fra den moderne fortællings opkomst omkring det moderne gennembrud og frem til i dag. Genremæssigt arbejder vi primært med noveller.

Fortællingerne vil ikke blive præsenteret i kronologisk orden, men efter fortællertype. Denne tilgang er valgt for at skabe opmærksomhed om, hvor vigtig fortælleren er for fremstillingen af den fortalte verden, og hvordan vi som læsere oplever den.


FAGLIGE MÅL
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


KERNESTOF
Litterære perspektiver
norske og svenske tekster på originalsprog
seks værker med historisk og genremæssig spredning
verdenslitteratur i oversættelse
tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af relevante litterære metoder
litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
litterære tekster

OMFANG: 150 sider


MATERIALE

Herman Bang: En miniature (1883) i Herman Bang: Præster, Gyldendal, 2011, s. 39-41

Martin Andersen Nexø: Frihedens fe (1908), https://tekstnet.dk/books/nexoe-ma_af-dybets-lovsang/005/ (besøgt 04-11-2024)

Edith Södergran: Vierge moderne (1916) i Peter Jensen, Jan Aasbjger Haugaard Petersen og Sune Weile: Modernitetens gennembrud - Dansk litteratur 1850-1920, Dansklærerforeningens Forlag, s. 92

Tom Kristensen: Ulykken (1924) i i Ord och Bild, Trettiotredje årgången, 1924, http://runeberg.org/ordochbild/1924/0234.html  (06/11 2016)

Martin A. Hansen: Roden

Karen Blixen: Ringen (1958), I: Karen Blixen: “Skæbne-Anekdoter”. Gyldendal, 2005, s. 203-213

Klaus Rifbjerg: Badeanstalten (1964),  I: "Og andre historier", Gyldendal, 1964

Raymond Carver: Populær mekanik (1981), I: "Hvad vi taler om når vi taler om kærlighed", oversat af Johannes Riis, Gyldendal, 1985

Peter Seeberg: Den anatomiske tegning (1990) I: "Rejsen til Ribe", Gyldendal


Kontraktmodellen
https://indidansk.dk/kontraktmodellen/ (besøgt 16-01-2025)


SKRIFTLIGHED
Analyserende artikel (litterær analyse)

BEGREBER/FOKUSPUNKTER

Metode
metodetrekanten
litterære metoder (biografisme, nykritik, strukturalisme, ideologikritik, psykoanalyse, læserorienteret)


Genre
Øjebliksbillede
Hverdagsbegivenhed
Intensitet
Isbjergsteknik
Tomme pladser

Komposition
In medias res
Tilbageblik og rammekompositioner
Klimaks
Åben slutning

Univers
Tid og rum
Fysisk miljø
Socialt miljø

Sprog
Tell - den direkte karakteristik
Show - den indirekte karakteristik

Fremstillingsformer
Scenisk fremstilling (beskrivelse)
Scenisk fremstilling (dialog)
Panoramisk fremstilling (beretning)
Gengivelse af tanker og følelser
Fortællerkommentarer

Fortællertyper
Observerende fortæller
Personbundne fortællere
Alvidende fortællere
Jegfortællere

Litterære perioder og stilarter
Det folkelige gennembrud
Eksistentialisme
Impressionisme
Minimalisme
Ekspressionisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Oppe og nede

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette forløb arbejder vi med tekster, der sætter fokus på og problematiserer klasseforskelle i Danmark i det senmoderne samfund. Vi starter med at undersøge klassebegrebet og bevæger os derefter over i de forskellige stofområder: litterært fokuseres på nyere litteratur, i det sproglige stofområde på forskellige ’-lekter’ og i det mediemæssige i fremstillingen af livet i ghettoen.
Forløbet afrundes med værklæsning af Haidar Ansari "Institutionaliseret".

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

KERNESTOF
Litterære perspektiver
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med: – litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

OMFANG: 168 sider
Heraf værk: 97 sider

MATERIALE (OBS: ALLE LINKS ER SIDST BESØGT 30.01.2024 MED MINDRE ANDET ER ANGIVET)
Anita Nell Bech Albertsen, Dorthe Hedegaard Mikkelsen, Ditte Eberth Timmermann: Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark, 1. udgave 1. oplag, 2023, Dansklærerforeningens Forlag
s. 6-27, 32-40

Yahya Hassan: Ghettoguide
https://www.musixmatch.com/lyrics/Yahya-Hassan/69-Ghettoguide

Prinsesser fra Blokken, SÆSON 1 EPISODE 1
https://www.dr.dk/drtv/se/prinsesser-fra-blokken_47336

Morten Pape: Planen(2015), Politikens Forlag ¬– uddrag

VÆRKLÆSNING: Haidar Ansari: Institutionaliseret, 2022

SUPPLERENDE MATERIALE
Mikkel Linnemann Johansson: Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad, offentliggjort 17. november 2017 på dst.dk
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad




BEGREBER/FOKUSPUNKTER
Samfundsklasse
Anthony Giddens: identifikationsfaktor, det senmoderne individ
Social ulighed
’dem’ og ’os’
’Parnasset’
Beverley Skeggs: respektabilitet – identifikation vs. Disidentifikation
Genkendelse vs. Distancering
Ghettolitteratur
Talesprog
Etnolekt
Sociolekt
Autofiktion
Miljø
Personkarakteristik
Fortæller
Synsvinkel
Performance indicator
Klassedistinktion
Polarisering
Hjemstavnslitteratur
Realisme
Det Moderne Gennembrud
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer