Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cille Holm Tandrup, Frederikke Mundus
Hold 2022 DA/y (1y DA, 1y puljetid DA, 2y DA, 2y puljetid DA, 3y DA, 3y puljetid DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Fortællinger og mennesker
Titel 2 Skriftlighedsforløb 1g
Titel 3 Kronologiforløb Censurens historie i Danmark
Titel 4 Argumentation og kommunikation
Titel 5 Natursyn
Titel 6 Kampagnefilm og kortfilm
Titel 7 Journalistik - Krig og kærlighed
Titel 8 Hvem er lyset for?
Titel 9 SKILDRINGEN AF EN FAR
Titel 10 KROP OG KØN
Titel 11 AKAMENISK SKRIVNING
Titel 12 AT BETRAGTE ANDRES LIDELSE
Titel 13 DE LANGE LINJER & FAGBEGREBERNE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Fortællinger og mennesker


FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet med den klassiske fortælling som genre og fortællingens grundelementer. Fortællinger binder os mennesker sammen og igennem en god historie kan vi opbygge sammenhold og fællesskaber.
Fortællinger findes i mange former - i litteraturen, men også i journalistikken, i reklamer og i film. Fortællingerne i litteraturen har mange temaer og i de klassiske fortællinger kender vi fx udødelige temaer som det godes kamp mod det onde, kærlighed og hævn.
I dette forløb har vi set på fortællinger med forskellige temaer, men fælles for dem alle er, at der i handlingen indgår en form for blændværk. Det vil sige, at der er noget, der fremtræder eller fremstilles som noget andet, end det i virkeligheden er.


FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

KERNESTOF:
- Værklæsning 1: kortfilm

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af forfatterne: H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan
- Her arbejdes metodisk med:
  - litteraturanalyse og -fortolkning
  - anvendelse af relevante litterære metoder
  - litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder fiktionstekster
- Her arbejdes metodisk med:
  - kommunikationsanalyse
  - medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Sproglige perspektiver:

MATERIALE:
- H. C. Andersen: "Kejserens nye klæder"
- H. C. Andersen: "Klods-Hans"
- Folkeeventyr: "Jesper og prinsessen"
- Thomas Mann: "Anekdote", 1908
- Henrik Pontoppidan: "Den stærke skrædder", 1890
- Pixar: ”For the birds”, (2001): https://www.youtube.com/watch?v=nYTrIcn4rjg
- Anders Walther: "Helium", 2013
- Statsministerens nytårstale 2017

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Textur
- Håndbog til dansk
- Eventyr
- Kortfilm

VIGTIGE BEGREBER:
Genre:
- Den klassiske novelle

Plot:
- Begyndelse
- Plotpoint
- Konfliktoptrapning
- Klimaks
- Udtoning
- Tema
- Tematisk udsagn

Univers:
- Tid og sted
- Det fysiske miljø
- Det sociale miljø
- Hjemme-ude-hjem modellen
- Symbol og ledemotiv

Fortæller:
- Alvidende tredjepersonsfortæller

Fremhævningsteknikker:
- Korte sætninger
- Gentagelser
- Triader med klimaks
- Udråbstegn
- Tankestreg
- Urolige sætninger
- Kontraster

Argumenttyper:
- Plot
- Klassisk fortælling
- Univers
- Alvidende tredjepersonsfortæller
- Fremhævning

Formidling:
- Afsnittet
- Pointesætning
- Støttede sætninger

Det samlede omfang:
ca. 75 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighedsforløb 1g

FORLØBSBESKRIVELSE:

I dette forløb har vi haft fokus på syntaks, grammatik, skriftlig udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed.
Med udgangspunkt i øvelser har eleverne arbejdet med grundlæggende sætningsanalyse og tegnsætning med særligs fokus på punktum og de syv kommaregler med startkomma.
Derudover har vi også haft fokus på de skriftssproglige konventioner ved akademisk skrivning som optakt til DHO-opgaven.
Formålet med forløbet har været, at eleverne kan bruge denne skriftlige viden i arbejdet med deres skriftlige afleveringer.

KERNESTOF:
SPROGLIGT PERSPEKTIV:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1.g

MATERIALE:
- Albinus, Rebecca Natashia og Nehammer, Sarah: "Skriv dig frem", Dansklærerforeningens Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2017, s. 51-61
- Stillege, s. 14-17
- Sproget.dk: "Komma", https://sproget.dk/leg-og-ler/quizzer-og-ovelser/komma

VIGTIGE BEGREBER:
- Plagiat
- Readymades
- Kommaregler
- Snubletråde:
   - Snubletråd A: Indforstået behandling af teksten eller skribenten
   - Snubletråd B: Manglende eller forkert brug af citater
   - Snubletråd C: Fusk og sjusk med kilder
   - Snubletråd D: Punktopstillinger og ensformighed

OMFANG: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kronologiforløb Censurens historie i Danmark


FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet Forbudt litteratur handler om, hvordan censur under forskellige historiske perioder i Danmark har været forvaltet, og hvordan litteraturen til alle tider har udfordret etablerede normer og grænsesætninger. Censuren i Danmark belyses således ud fra både et litterært og historisk perspektiv. Vi arbejder med eksempler på forskellige former for censur, og diskuterer censurens rimelighed, forvaltning og effektivitet i praksis. Gennem en række historiske nedslag undersøger vi forskellige sider af censurens konsekvenser for skønlitterære tekster. Forfattere opfinder nye former til deres indhold, ligesom nye metaforer og anderledes ordspil dukker op. Det bliver tydeligt, hvad litteratur kan, og hvilken rolle litteratur har i et samfund, der udøver en form for social kontrol i kraft af censur. Via en række nedslag undersøger vi hvordan bogcensur har virket under forskellige perioder og samfundsformer i danmarkshistorien, med det overordnede formål at vise, at bogcensur faktisk sjældent har virket efter hensigten. Censuren har endda i nogle tilfælde været kontraproduktiv og skabt det, den ønskede at forhindre: øget opmærksomhed på en forfatter og et værk.

FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

KERNESTOF
LITTERÆRE PERSPEKTIVER
- tekster fra tiden før 1700
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid og naturalisme
- fra dansk litteraturs kanon læses: Ludvig Holberg, Herman Bang
- Her arbejdes metodisk med: – litteraturanalyse og -fortolkning samt litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

ANTAL SIDER I ALT: 102,5
Værk: En kongelig affære: 60

MATERIALER
- Christina Holst Færch og Troels Solgaard Andersen: Forbudt litteratur – censuren i Danmark fra Enevælde til Facebook, 1. udgave, ISBN: 9788761698711. Copyright: forfatterne og Systime 2022
- Enevældens mest radikale kritiker s. 34-35
- Oplysningstidens undergrundssatirer s. 36-37
P.A. Heiberg og den franske forbindelse s. 41
- Sædeligheds- og ligestillingsdebat s. 88-89
- Litteraturens og kunstens kvindeskikkelser s. 89-90

Ole Schultz Larsen: Håndbog til Dansk 4. udgave, Systime: side 40, 67, 93, 147, 243-245, 332-337

- Ludvig Holberg: Tredje levnedsbrev til en højvelbåren herre, 1743 (uddrag)
http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?query=imprimatur&docId=levnedsbreve%2FAdVir3Kr.page&chunk.id=start&show.CommentLabel=&show.appVar=&show.appTCR=&show.appAll=&show.second=

- Hans Nordrup: Smædevers over Christian Møinichen, ca. 1725
Fra: Christina Holst Færch og Troels Solgaard Andersen: Forbudt litteratur – censuren i Danmark fra Enevælde til Facebook, 1. udgave, ISBN: 9788761698711. Copyright: forfatterne og Systime 2022, s.
64-65

- "En kongelig affære", Producent: Zentropa Entertainments, Udgivelsesår: 2012(kan tilgås via CFU)

- P.A. Heiberg: Frihed, lighed og venskab, 1794
- P.A. Heibergs udvalgte skrifter, udg. af Fr. Winkel Holm, København 1884, s. 609, https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-heibergpa01val-shoot-workid126197

- Bjørnstjerne Bjørnson: EN HANSKE, uddrag, 1883, BJØRNSTJERNE BJØRNSONS SAMLEDE VÆRKER – MINDEUTGAVE -FEMTE BIND KRISTIANIA OG KJØBENHAVN, GYLDENDALSKE BOGHANDEL, NORDISK FORLAG, CENTRALTRYKKERIET, KRISTIANIA 1911, s, 107-109
http://runeberg.org/bjornson/5/0109.html (s. 109) – besøgt 11.03.2022
http://runeberg.org/bjornson/5/0108.html (s. 108) – besøgt 11.03.2022
http://runeberg.org/bjornson/5/0107.html (s. 107) – besøgt 11.03.2022

- Herman Bang: Håbløse slægter, uddrag, 1880
Fra: Christina Holst Færch og Troels Solgaard Andersen: Forbudt litteratur – censuren i Danmark fra Enevælde til Facebook, 1. udgave, ISBN: 9788761698711. Copyright: forfatterne og Systime 2022, s.
130-132

BEGREBER/FOKUSPUNKTER
Direkte censur
Indirekte censur
Forhåndscensur
Eftercensur
Selvcensur
Censurens formål: religiøs, politisk, sædelighed

Enevælde: Danske Lov 1683, legitimitet, autoritet, politisk satire

Smædevers-genren: definition, hate speech (sociale medier), diss tracks (hiphop), politisk sladder/nyheder, formål: informere, overbevise eller underholde?

Oplysningstiden: den franske revolution, filosoffer: Voltaire, Diderot, Rousseau, embedsmandskorruption, de tre slagord: frihed, lighed og broderskab, trykkefrihedstiden,

Filmanalyse: aktantmodellen, konflikt, karakterer (hovedkarakter, modstander, hjælper, kontrastkarakter, følgekarakter, den fortrolige, medopleveren), fortæller og synsvinkel (alvidende, observerende, personalfortæller), dramaturgi (berettermodellen, plot-point-modellen), spænding og fremdrift (konflikt, identifikation/indlevelse, cues: clues/hints/varsler, set-up/pay-off, surprise/suspense), genre (romantisk film, action-film, krimi, melodrama), temaer

Sædelighedscensur

Lyrik-analyse: substantiver, verber, adjektiver, grammatisk tid, fri/bunden form, titel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation og kommunikation

FORLØBSBESKRIVELSE:
Elizabeth I, Greta Thunberg, Nelson Mandela, Josh Shipp og Malala Yousafzai – hvad har de til fælles? De er alle dygtige talere: Dygtige retorikere, som har været og er med til at forme historiens gang. Forløbet Tidens taler handler om taler som et håndværk og som en kunst.
I forløbet Tidens taler arbejder vi med talen som genre og med retorikken som virkemidler, vi skal opnå viden om og kunne anvende. Vi arbejder ud fra den logik, at taler bygges op og skrues sammen ved hjælp af en række værktøjer, som I skal kunne genkende brugen af i andres taler, når I analyserer taler, og bruge i jeres egne taler, når I skriver taler. Den græske filosof Aristoteles (385-322 f.v.t.) grundlagde en systematisk lære om retorik, hvor talen havde (og har) som funktion at overbevise dens tilhørere med forskellige retoriske greb. Det er netop den retoriske redskabskasse, vi med forløbet Tidens taler åbner, når vi læser, hører, analyserer, skriver og holder en række troværdige og tankevækkende taler.
Formålet med forløbet er, at I lærer at anvende forskellige, vigtige danskfaglige begreber med særligt fokus på det sproglige perspektiv på danskfaget: sproglig analyse og retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer og argumentation.

FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet, kan de:
- Genkende og anvende forskellige centrale fagbegreber fra danskfaget.
- Anvende viden om og færdigheder i tekstlæsning inden for Benjamin S. Blooms taksonomiske niveauer i dansk: 1. det redegørende niveau, 2. det analyserende-fortolkende niveau og 3. det perspektiverende, diskuterende og vurderende niveau.
- Analysere, fortolke og perspektivere danske og norske taler.
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt inden for forskellige genrer.
- Vise genrekendskab og kendskab til talegenren i forskellige tider.
- Producere egne taler.
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
I forløbet arbejdes der metodisk med taleanalyse af dansksprogede taler med inddragelse af norske taler på originalsproget. Kernestoffet behandles primært fra et sprogligt perspektiv, herunder sprog-stilistisk analyse, retorisk analyse og argumentationsanalyse.

SPROGLIGT PERSPEKTIV:
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder taler.

Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

MATERIALE:
- Mette Frederiksen: Tale for Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn d. 13. august 2019.
- Lotte Svendsen: Royal Blues (1997) (Uddrag: Tidskode: 38:35-43:38)
- Jens Stoltenberg: Mindetale  for ofrene for massakren på Utøya på Rådhuspladsen i Oslo den 25. juli 2011

VIGTIGE BEGREBER:
Retorik:
- Ciceros retoriske pentagram
- Talegenren og dens undergenrer lejlighedstalen, den politiske tale og den juridiske tale
- Komposition
- Appelformer
- Sproglige virkemidler
- Det verbale, den nonverbale og det ekstraverbale sprog

Argumentation:
- Toulmins argumentationsmodel
- Argumenttyper

Sprogfunktioner:
- Roman Jocobsons 6 sprogfunktioner: emotiv sprogfunktion, konativ sprogfunktion, referentiel sprogfunktion, poetisk sprogfunktion, fatisk sprogfunktion, metasproglig sprogfunktion

SAMLET OMFANG: 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Natursyn

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet tematisk med begrebet natur med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, hvorved forløbet både har et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv.
Vi startede forløbet med en definition af naturbegrebet, hvorefter vi så nærmere på begrebet robinsonade gennem læsning af uddrag af Defoes Robinson Crusoe og hvordan det bruges i reality-tv og tv-serier.
Derefter fokuserede vi på en periodelæsning af Romantikken og Romantisme med særligt fokus på netop natursynet i denne periode. Tekster af kanonforfatteren Adam Oehlenschläger blev læst i denne sammenhæng.
Efterfølgende arbejdede vi med natursyn i forhold til klima- og miljøkatastrofer og havde fokus på, når naturen blev farlig. Her arbejdede vi med et uddrag af Theis Ørntofts værk "Digte 2014" og tv-serien "The Rain". Afslutningsvis læste vi Inger Christensens digtsamling "Sommerfugledalen" og undersøgte, når naturen sættes i system.  

FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- fra dansk litteraturs kanon: Adam Oehlenschläger
- Tekster med verdenslitteratur i oversættelse.

I forløbet arbejdes der metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.

MATERIALE:
Primære tekster:

Robinsonader:
- Daniel Defoes: Robinson Crusoe, 1719 (uddrag), oversat verdenslitteratur
- Trailer: Robinson Ekspeditionen 2021: https://www.facebook.com/watch/?v=1156158238237474
- Den officielle trailer til Alone: Dropped Into the Wilderness (2015) fra tv-kanalen History: https://www.youtube.com/watch?v=yopF89q3jV0
- Trailer til tv-serien Lost, sæson 1 (2004): https://www.youtube.com/watch?v=KTu8iDynwNc

Romantikken:
- Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1802) (Universalromantikken)
- Chr. Winther: ”Jeg kom til skovens bolig” (1860) (Biedermeier)
- Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804) (Nyplatonisme)
. Disney: ”Vindens farver” fra Pocahontas (1995): https://www.youtube.com/watch?v=BEedBuld76E (brugt til forståelse af universalromantikken)

Romantisme:
- Emil Aarestrup: ”Var det synd?” + "Paa Sneen" (1838)

Tekster fra det 20. århundrede:
- Inger Christensen: "Sommerfugledalen", 1991, (værk II, lyrik)
- Theis Ørntoft: Digte, 2014 (uddrag)
- Tv-serien "The Rain" (Netflix 2018), sæson 1, episode 1 (00:00-8:30)

Supplerende materiale til definition af natursyn:
- Robert Storm Petersens akvarel "Tilbage til naturen" (1945)
- Tegnefilmen "Naturmælk" (2014): https://www.youtube.com/watch?v=Sv6weY-C-xM
- Søren Ryge: "Far, mor og børn" (DR 2020), afsnit 3, (00:00-07:10) https://www.dr.dk/drtv/se/soeren-ryge_-far-mor-og-boern_-far-mor-og-boern-_3__55364
- Sarah Greens Rejseblog Småland: "5 skønne seværdigheder i naturen – en rejseguide": https://www.sarahinthegreen.com/da/smaland-sverige-rejseguide-natur/

Supplerende materiale:
- ”1800-1870: Romantikken” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, s. 91-114
- ”Universalromantikken” i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime: https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=314#c2085
- ”Lyrik” i Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime: https://litthist.systime.dk/index.php?id=1
- Lærerproduceret dokument: ”Filmiske virkemidler og dramaturgi – Filmanalyse i danskfaget”, 2021
- ”Litteratur” i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, s. 41-67

VIGTIGE BEGREBER:
Begreber knyttet til naturen:
- Robinsonade
- Dystopi
- Klima- og miljøkatastrofer
- Tre natursyn: Det antropocentriske natursyn, det zoocentriske natursyn, det økocentriske natursyn

Sproglige virkemidler:
- Billedsprog
- Semantiske skemaer
- +/- ord
- Denotation og konnotation
- Rimskema

Mediefaglige begreber:
- Billedbeskæring
- Perspektiver
- Lys
- Farver
- Lyd

Litterære begreber:
- Sonet
- Sonetkrans
- kvartetter og tezetter

Litterære perioder:
- Romantikken:
- Nyplatonisme
- Universalromantikken
- Biedermeier
- Romantisme

Det samlede omfang: ca. 200 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kampagnefilm og kortfilm

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet med korte formater: kortfilm, kampagnefilm og reklamer. Vi vil beskæftige os både med reklamer i levende billeder og faste reklamebilleder. Forløbet vil primært fokusere på det mediemæssige perspektiv, men vil også berøre det sproglige perspektiv.

I FORLØBET VIL I LÆRE OM FØLGENDE:
- Den terminologi, der knytter sig til filmiske virkemidler og dramaturgi
- Filmanalyse – herunder hvordan de filmiske og dramaturgiske virkemidler fungerer
- Få forståelse for, hvad film fortæller – og hvordan den gør det – filmens hvad og hvordan
- Billedanalyse – herunder symbolik, komposition, layout, lys/skygge
- At kunne bestemme formatet for en reklame
- At kunne bestemme fremstillingskonceptet
- At bruge AIDA-modellen i en analyse
- Brug af udvidet kommunikationsanalyse, hvor der også er fokus på, hvilken betydning mediet har for kommunikationen.
- Målgruppeanalyse, her ved brug af bl.a. Minervamodellen.
- Træne sproglig og retorisk analyse.

FAGLIGE MÅL:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber

KERNESTOF:

DET MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIV:

- Her arbejdes metodisk med:
  - kommunikationsanalyse
  - medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

DET SPROGLIGE PERSPEKTIV:
- Her arbejdes metodisk med:
  - sproglig analyse, fortolkning og vurdering
  - retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen,
    appelformer og argumentation

MATERIALE:

KORTFILM:
- Oceaniden, kortfilm af Gorm Just (2011) https://vimeo.com/24739596

- Ivalu, novellefilm af Anders Walther (2023)

REKLAMER:
- JBS: ”Kun for rigtige mænd”: https://www.youtube.com/watch?v=FL3DAZ_TUqo&list=PLAwWgdAwkfkF37NVlnOdE_cRl-ZSQ5ZiJ&index=4

- Matas: Reklame 2018: https://www.youtube.com/watch?v=SGokiErZqPE&list=PLAwWgdAwkfkF37NVlnOdE_cRl-ZSQ5ZiJ&index=5

- Føtex: ”Vi gør mere for økologien”: https://www.youtube.com/watch?v=Wj5UCnnCTx4&list=PLAwWgdAwkfkF37NVlnOdE_cRl-ZSQ5ZiJ&index=6

- Elretur: ”Du skal ikke fucke med grundvandet”: https://www.youtube.com/watch?v=jaAYoDXfGvk&list=PLAwWgdAwkfkF37NVlnOdE_cRl-ZSQ5ZiJ&index=13&t=0s

- Bacardi: Dance floor: https://www.youtube.com/watch?v=UpqQrTBgvT8&list=PLAwWgdAwkfkF37NVlnOdE_cRl-ZSQ5ZiJ&index=8

- Star Tours: https://www.youtube.com/watch?v=wYvxDvv7J28&list=PLAwWgdAwkfkF37NVlnOdE_cRl-ZSQ5ZiJ&index=9

- Arla Lærkevang: ”Friskhed”
https://www.youtube.com/watch?v=9gYRMh8DdEk

- Kræftens bekæmpelse, ”Tiden flyver”: https://www.youtube.com/watch?v=cKt7CupJ8WY  

- Tryg: ”Giv din tryghed videre”
https://www.youtube.com/watch?v=K05pHAqwk2U&list=PLh_4lw8Fo-7AgafD-652s4qDTEfn2CLT-&index=7

- Fitness World: ”Sig farvel til din gamle krop”: https://www.youtube.com/watch?v=2DKm2I7C2Zk   

FASTE REKLAMER:
- Smirnoff Apple twist
- Aalborg universitet (Om Emil)
- Elgiganten elevuddannelsen

SUPPLERENDE STOF:
- Knudsen, Jørn Ingemann: "Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder" (2010), Systime
- Granild, Dorte og Mette Wolfhagen: "SHORTS - kortfilm i undervisningen" (2023), Systime
- Andersen, Maria Rebekka Holm og Henning Bøtner Hansen: "De korte medieformater", Systime
- "Filmiske virkemidler og dramaturgi - Filmanalyse i danskfaget" - lærerproduceret dokument
Larsen, Peter Schultz: "Håndbog til dansk", Systime

VIGTIGE BEGREBER:
Kortfilm:
- filmiske virkemidler
- dramaturgi
- Kortfilmens DNA: kortfilmen som lille enhed, kortfilmens særlig karakterfremstilling, slutninger -expect the unexpected
- Tre typer kortfilm: Den klassiske fortællende kortfilm, slice-of-life-kortfilmen, den eksperimenterende kortfilm

Kampagner:
- Lashwells kommunikationsmodel
- Kampagnetyper: Reklamekampagner, Oplysnings- og informationskampagner
- Reklameformater: 1. Voice over-formatet, 2. Voice over-plus-formatet, 3. Presenter-formatet, 4. Testimonial-formatet, 5. Det episke format, 6. Det lyriske format (hører til reklamekampagnen)
- Forskellige kommercielle reklamer: afsenderorienterede reklamer, produktorienterede reklamer, modtagerorienterede reklamer, markedsorienterede reklamer.  
- Minerva-modellen
- AIDA-modellen
- Billedanalyse

DET SAMLEDE OMFANG: 100 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel Novelle 03-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik - Krig og kærlighed

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet ‟Krig og kærlighed i nyhedskredsløb” giver greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.

FAGLIGE MÅL:
- analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF:
SPROGLIGE PPERSPEKTIVER:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse. Her arbejdes metodisk med:
–  sproglig analyse, fortolkning og vurdering
–  retorisk analyse.

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
- en medieanalytisk tilgang til et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling og tekster fra sociale medier
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

MATERIALE:
- Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
- Bohr, Jakob Kjøgx og Mikkel Secher: ”Rusland angriber Ukraine – her er, hvad vi ved”, Nyhederne.tv2.dk, 24.02.2022: https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-02-24-rusland-angriber-ukraine-her-er-hvad-vi-ved
- Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
- Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
- Jensen, Kristian Ditlev: “Folkets tjener”, ekkofilm.dk 16.05.2022
- Nielsen, Kasper Colling: “Der er gået næsten en uge, siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, politiken.dk 16.06.2021
- Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021

SUPPLERENDE STOF:
- Mads Rangvid & Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag

VIGTIGE BEGREBER:
- Det moderne mediebilledes mange forskellige informationsteknologier (avis, radio, tv, internet og sociale medier)
- Nyhedskredsløb
- Publicistisk forpligtelse
- Kommerciel interesse
- Nyhedstrekanten
- Layout: rubrik, underrubrik, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, billede
- Nyhedskriterier: AVIS-K: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation,
  konflikt
- Nyhedsgenrer:
  Opinionstekster: kommentar/analyse, leder, anmeldelse, læserbrev, kommentarspor, debatindlæg, kronik,
  Informerende tekster: nyhed, baggrundsartikel, reportage, interview
- Kilder: Erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder
- Genremix:
  - nyhedsaviser (newpaper) --> holdningsaviser (viewspaper)
  - Sociale medier til videreformidling: opinionskredsløb
- Offentlighed og demokrati:
   - Den tyske filosof Jürgen Habermas’ begreb: Den borgerlige offentlighed
   - Ytringsfrihed
- Vinkling
- Gatekeeping
- Gatewatching
- Fake News
- Clickbait

DET SAMLEDE OMFANG: 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvem er lyset for?

Hvorfor går man i skole? Hvorfor er uddannelse så vigtig? Den enkelte elev har selvfølgelig sit eget formål med at tage en uddannelse. Man vil gerne være pædagog, folkeskolelærer eller læge. Det kræver nogle karakterer, og derfor går man i skole. Men skole – og karakterer – handler også om dannelse: At skabe mennesker, der kan forstå og acceptere andres måder at tænke verden på. At skabe mennesker, der ved, hvordan man har tænkt tidligere i historien, så de er i stand til at se sig selv i et perspektiv og forstå, hvad man er skabt af. At skabe mennesker, der er i stand til at navigere i den verden, man er en del af, og tage fornuftige beslutninger i sit liv og på den måde turde tage herredømmet over sin egen tilværelse og ikke lade andre træffe valg for en.
Den danske litteraturhistorien er en vej til at møde andre måder at forstå verden på. Men den er også med til at skabe en fortælling om, hvem vi er som mennesker, som danskere. Dansk kultur og måder at forstå os selv på er indlejret i litteraturhistorien.
Dansk litteraturhistorie er en fortælling om, at mennesket er blevet stærkere individualiseret gennem de sidste 300 år. Det er også en fortælling om, at man til hver en tid har forskellige samfundsklasser, som udvikler sig og bliver beskrevet på forskellige måder. Og det er også en fortælling om, at man i Danmark med uddannelse ønsker at påvirke og ændre samfundets underklasse. Alle skal have adgang til skolegang, til at komme i gymnasiet og blive dannet – og frisat.

Forløbet har overvejende et litterært perspektiv.

Vi startede forløbet med at slå ned på oplysningstiden, herefter nationalromantikken, det moderne gennembrud og 1900-tallets modernisme og realisme med særligt fokus på socialrealisme, tidlig modernisme og ekspressionisme, 80'er-modernisme og senmodernisme.


FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet, kan de:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

KERNESTOF:
Forløbet har overordnet et litterært perspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med tekster. Der indgår fiktive og ikke-fiktive tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder samt en række kanonforfattere.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam Oehlenschläger, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen
- værklæsning, roman
- værklæsning, digtsamling

MATERIALE:
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 2. akt, scene 2, (1724) - uddrag
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
- H.C. Andersen: "Danmark, mit fædreland" (1850)
- N.F.S. Grundtvig: "Hvem er lyset for?" (1839)
- Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887)
- Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879) (uddrag)
- Amalie Skram: "Constance Ring" (1885) (uddrag)
- Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
- Tove Ditlevsen: ”Barndommens gade” (1943), s. 16-24 (Uddrag)
- Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” (1907)
- Tom Kristensen: ”Nat i Berlin” (1927)
- Broby-Johansen: ""BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)

SUPPLERENDE STOF:
- Olsen, Mimi, m.fl.: "Dansk i tiden", 2021, Systime, s. 308-325
- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", Systime
- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie", Systime

VIGTIGE BEGREBER:

Oplysningstiden (ca. 1720-1800):
- Dannelse
- Oplysningstanken
- Fornuft
- Individualitet
- Fokus: "Hvem tændes lyset for?"

Nationalromantikken:
- Danmark som en lilleputstat - resultat af krigene
- Ånden i naturen
- Dansk identitet: Den danske historie, sprog, folk og ånd
- Fokus: "Er lyset for de lærde blot?" Danskheden findes i underklassen: Bønderne

Det moderne gennembrud (1870-1890):
- Ny samfundsklasse: arbejderklassen
- Fokus på kvindernes position i samfundet og ægteskabet
- Sædelighedsfejden – 1. bølge feminisme
- Samfundets underklasse får en ny stemme i litteraturen
- Fokus: "Er lyset for mændene blot?"

- Litterære undergenrer:
  - Kritisk realisme
  - Impressionisme
  - Naturalisme

Krigs- og mellemkrigstiden (1900-1945):
- Fokus: "Lyset ses andre steder end i borgerskabet"
- Dyrkelse af bylivet og individualiteten
- Tidlig modernisme
- Ekspressionisme:
- Socialrealisme:
  - Fokus: "Arbejderklassens mørke"
  - Ny samfundsklasse: arbejderklassen
  - Arbejderklassens forhold tages op til debat
  - Realistiske skildringer af sociale forhold for samfundets arbejder- og    bondeklasser.

Det senmoderne (1970-2000):
- Fokus: "Lyset under omvæltning: Frisættelse og fristeder"
- Udfordring og probæematisering af middelklassens borgerskabsværdier
- 1980'ermodernisme

Årtusindskiftet til nyeste tid (2020-2024)
- Fokus: "Er lyset for de blonde blot"
- Problematisering af indvandring
- Diskussion af kulturforskelles betydning for integration og danskhed
- Nye stemmer fra den danske underklasse - 1. generationsdanskere
- Stemmer med kritik mod det danske samfund og forældrenes manglende integration
- Autofiktion

Analysebegreber:
- Fremstillingsformer: særligt panoramisk og scenisk fremstilling
- Fortælleforhold: den objektive fortæller
- Miljø
- Sprog: Direkte tale, tegnsætning
- Transaktionsanalyse
- Sprogsociologi: Sociolekt
- Sproglige virkemidler

DET SAMLEDE OPFANG: 200
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SKILDRINGEN AF EN FAR

OM FORLØBET
I dette undervisningsforløb har vi undersøgt, hvordan fædre bliver skildret i forskellige genrer. Vi har især fokuseret på den selvbiografiske fremstilling af fædre i grafiske romaner og dokumentargenren, men vi har også arbejdet med litterære skildringer af fædre i digte og noveller. Gennem forløbet har vi stillet centrale spørgsmål som: Hvad er en far? Hvad skal en far kunne? Hvordan præger en far sit barn, og hvordan formes vores forståelse af fædre gennem forskellige narrative fremstillinger?

Et centralt aspekt har været de udfordringer, der kan opstå, når man forsøger at skildre sin egen far – især i selvbiografiske værker. Her har vi arbejdet med, hvordan personlige erfaringer kan formidles på en måde, der både er subjektiv og universel, og hvordan disse fremstillinger kan variere afhængigt af genre. Vi har analyseret de følelsesmæssige og etiske dilemmaer, der ofte følger med, når man portrætterer en person, man har en tæt relation til, og hvordan dette påvirker læserens opfattelse af både forfatteren og faderen.

Målet med forløbet har været at give eleverne indsigt i, hvordan faderfigurer kan formidles gennem forskellige medier og genrer, samt at styrke deres evne til at analysere og reflektere over litterære og visuelle tekster.

FAGLIGE MÅL:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


MATERIALE:
"Dessertør" af Halfdan Pisket (Uddrag). 11 s.
"Kakerlak" af Halfdan Pisket (uddrag). 9 s.
"Om någon vrålar i skogen" af Malin Biller (Uddrag på Svensk). 21 s.
"Persepolis" af Marjane Satrapi (Uddrag) (originalsprog: fransk /iransk). 24 s.
"En dyne af sne" af Craig Thompson (Uddrag) (originalsprog: amerikansk). 35 s.
"BARNDOM" af Yahya Hassan. 1 s.
"En far" af Thomas Korsgaard. 11 s
"Agerhønen" af Martin A Hansen. 4 s.
"Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?" (Dokumentarfilm (værk))

SUPPLERENDE MATERIALE
"Grafiske romaner" af Hans-Christian Christiansen og Mimi Olsen 30 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 10 s.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Verdenslitteratur i oversættelse (bl.a. svensk, fransk/iransk, amerikansk)
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering


BEGREBER:

Grafiske romaner:
- Typer af tegneserier: Stribe, hæfte, album (europæiske album, manga og grafiske romaner)
- Grundelementer: Talebobler, tankebobler, ramme, tekstboks, hyperramme, rendesten, lydord, etage, billede
- Virkemidler: Beskæring (Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær), Synsvinkel (Fugleperspektiv, frøperspektiv), komposition (statisk, dynamisk)
- Stil og streg: Realistisk stil, Ikonografisk stil, ekspressiv stil, transparent stil
- Multimodalitet
- Remediering – Fra digt til tegneserie
- Helt, antihelt og antagonist

Dokumentarfilm:
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske og dramaturgiske virkemidler
- De 6 typer af dokumentarfilm: den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den refleksive, den poetiske og den dramatiserede


KERNESTOF
Grafiske romaner
Dokumentarfilm

OMFANG: 155 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KROP OG KØN

OM FORLØBET
I dette forløb har vi arbejdet med skildringer af krop og køn i dansk litteratur. Vi har undersøgt, hvordan disse temaer er gennemgående i litteraturen, fordi de er en central del af menneskets identitet og erfaring. Forløbet har spændt fra middelalderens strenge moral til nutidens mere frie og mangfoldige udforskning af krop, køn og seksualitet i litteraturen. Gennem dette har vi set, hvordan litteraturen fungerer som et spejl for samtidens normer, værdier og konflikter.
Målet med forløbet har været at give eleverne en forståelse af, at krop og køn altid har været aktuelle i litteraturen – både som en del af det universelle (menneskets eksistens) og det individuelle (identitet og erfaringer).

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.

MATERIALE:
"Sildig Opvaagnen" af St. St. Blicher (Værk) 24 s.
"Sig nærmer tiden" af St. St. Blicher 1 s.
"Udsigt fra kunstnerens vindue" af Martinus Rørbye 1 s.
"Ringen" af Karen Blixen 5 s.
"Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg (uddrag) 6  s.
"Kontakt" af Klaus Rifbjerg 1 s.
"Den kroniske uskyld" filmatisering (Værk)
"Mente i det" af Thomas Korsgaard (Værk, roman) 110 s.
"To søstre" (Folkevise) 1 s.
"Hr Bøsmer i Elverhjem" (Folkevise) 3 s.
“Forsinkelse”  af Peter Seeberg 3 s.
"NIKE" af Caspar Eric 10 s.
"Skyggen" af H. C. Andersen 10 s.

SUPPLERENDE LITTERATUR:
"SKRIV DIG FREM - også til eksamen" af Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer 27 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 50 s.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster.
- Teksterne består af dansksprogede tekster
- Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

BEGREBER:
Biedermeier
Eksistentialisme
Poetisk realisme
Modernisme
Personkarakteristik
Fortællerforhold
Symbolik
tematik
Handlingens komposition
Betydningens grundstruktur (Sommerfuglemodellen) Hjemme-ude-hjemme
modsætningsforhold
Folkeviser - trylleviser, ridderviser
Overgangsriter
Vers, omkvæd, mellemkvæd
Formelsprog
Syrebadsteknik
Ekspansionsteknik
Epanastrofen
Isocolon
Folkevisen tre faser:  Udgangssituationen (varsling), konfliktfase, afslutning
Patriarkalsk
Matriarkalsk

OMFANG: 242 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 AKAMENISK SKRIVNING

OM FORLØBET:
Forløbet fungerede som en faglig og metodisk optakt til elevernes arbejde med studieretningsprojektet (SRP).
Gennem læsning og analyse af både faglige og populærvidenskabelige tekster arbejdede eleverne med centrale elementer i den skriftlige fremstillingsform, herunder redegørelse, analyse og diskussion.
Der blev lagt vægt på sproglig præcision, struktur og formidling, samt på at opøve en bevidsthed om faglige og retoriske virkemidler i akademisk skrivning.
Forløbet indeholdt øvelser i opbygning af opgaver, argumentation, og formidling til forskellige målgrupper, samt træning i at skrive fagligt i et flerfagligt perspektiv. Eleverne blev samtidig introduceret til SRP-genren og de krav, der stilles til den type opgave.


FAGLIGE MÅL:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALE:
"Kompendium: Sådan skriver du SRP" (med udgangspunkt i Kapitel 4 fra Karsten Christensen Back et. al: "Sådan skriver du SRP"  25 s.
"Åreland træning forvandlede drenge til frygtede krigere" af Thomas Hebsgaard og Jannik Petersen 5 s.
"Skjult trussel opdaget under isen i Antarktis" af Søren Rosenberg Pedersen 3 s.

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

BEGREBER:
Basal opgavestrukturering (Resume, indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion)
Emnesætning
Støttesætninger
Koblingsord
Koblingsudtryk
Anslag
Faglig motivation
Redegørelsesmarkører
Diskussionsmarkører
Retoriske spørgsmål
Gendrivelse
Populærvidenskab

OMFANG: 33 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 AT BETRAGTE ANDRES LIDELSE

OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne arbejdet med, hvad det vil sige at betragte andres lidelser. Vi har særligt undersøgt, hvordan det at være vidne – eller vælge ikke at være vidne – til andres smerte er et privilegium, som afhænger af den del af verden, vi lever i.

Forløbet har haft et særligt fokus på lidelse i forbindelse med krig, og vi har undersøgt dette tema gennem pressefotografi, nyhedsformidling, sociale medier og dokumentarfilm. Derudover har vi også set på, hvordan krig og dens konsekvenser er blevet skildret i kunsten gennem historien.
En central problematik i forløbet har været mediernes rolle i at styre offentlighedens opmærksomhed. Vi har diskuteret, hvordan nyhedsmedier udvælger og fremhæver bestemte konflikter og voldshandlinger, og hvordan disse billeder og fortællinger påvirker vores opfattelse af lidelse. Hvilke følelser – medfølelse, nysgerrighed, afmagt eller accept – vækkes, når vi konfronteres med billeder af krig og død? Og hvad kan medierne overhovedet tillade sig at vise os? Hvordan former gentagen eksponering vores forståelse af verdens konflikter?
Gennem en række centrale værker har vi undersøgt, hvordan lidelse er blevet repræsenteret visuelt, og hvilke etiske og æstetiske dilemmaer der opstår i denne repræsentation.

MATERIALE
"The Battle of Anghiari", maleri af Leonardo da Vinci (1505) 1 s.
"Los Desastres de la Guerra", udvalgt maleri af Francisco de Goya (1810-1820) 1 s.
"Home of a Rebel Sharpshooter, Gettysburg", fotografi af Alexander Gardner (1863) 1 s.
"Dead Troops Talk", kunstfotografi af Jeff Wall (1992) 2 s.
Pressefoto af Eddie Adams (1968), der viser den sydvietnamesiske general og politichef Nguyen Ngoc Loan likvidere en krigsfange med et skud gennem hovedet på en åben gade i Saigon. 1 s.
Billede af en lynching i USA (1890-1920) fra bogen "Without Sanctuary: Lynching Photography in America" af James Allen (2000) 1 s.
Pressefoto af Tyler Hicks (2001), der viser krigere fra Den Nordlige Alliance i Afghanistan trække en såret Taliban-kriger ud af en grøft på vej til Kabul og likvidere ham. 3 s.
Pressefoto af Nilüfer Demir (2015), der viser den syriske 2-årige dreng Alan Kurdi, der flygtede med sin familie over Middelhavet i september 2015 og druknede. 1 s.
TV-Avisen, DR, udsendelser den 5. februar 2025 kl. 7 og 21.
"Dødszonen: Gaza indefra" (2024) (Dokumentar)

SUPPLERENDE MATERIALE
"Regarding the Pain of Others" af Susan Sontag (2003) 20 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 20 s.

FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og appelformer.

BEGREBER

Sprog:
- Appelformer (Logos, patos, etos)
- Argumentation (Påstand, hjemmel, belæg, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)
- Ciceros Pentagram
- Kommunikationsanalyse - afsender-/modtagerforhold, firewall.

Medier:
- De fem nyhedskriterier
- Nyhedsartiklens ydre komposition: Rubrik, underrubrik, byline, manchet, citat, faktaboks, brødtekst, underrubrik, billede
- Nyhedsartiklens indre komposition: Nyhedstrekanten, Hey-You-See?-So
- De 6 typer af dokumentarfilm: Den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den reflekterende, den poetiske og den dramatiserede.
- Autenticitetsmarkører
- Billedanalysens 3 niveauer: Det denotative niveau, det konnotative niveau og det tekstlige niveau
Presseetik
Pressefotografi
Kunstfotografi

OMFANG: 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 DE LANGE LINJER & FAGBEGREBERNE

OM FORLØBET:

Forløbet havde til formål at samle op på og repetere de væsentligste faglige pointer fra danskundervisningen gennem hele gymnasietiden. Fokus var særligt rettet mod at skabe overblik over de litterære perioder – deres historiske kontekst, tematikker, stiltræk og repræsentative forfatterskaber – samt de centrale begreber, der knytter sig til dem. Eleverne arbejdede med at genaktivere og anvende faglige termer inden for både litterær analyse, sprog og medie, og der blev lagt vægt på at træne deres evne til at perspektivere og sætte viden i spil på tværs af tekster og perioder.

Forløbet havde desuden et metarefleksivt sigte, hvor eleverne arbejdede med at forstå danskfagets metoder og vidensformer, og hvordan disse kan bruges i en eksamens- og studieretningssammenhæng. Undervisningen bestod af faglige oplæg, opgavetræning og dialogbaseret repetition, og havde til hensigt at styrke elevernes faglige selvtillid og deres evne til at navigere sikkert i danskfagets kerneområder frem mod eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer