Holdet 2022 id/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Alexander Hougaard Flemmer, Simone Madsen
Hold 2022 id/m (1m id, 2m id, 3m id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Les Lanciers
Titel 2 Opvarmningsprogram
Titel 3 Badminton
Titel 4 Slagbold
Titel 5 Softball
Titel 6 Jive
Titel 7 Grundtræning og grundtræningsprogrammer
Titel 8 Parkour
Titel 9 Træningsprojekt x crossfit
Titel 10 Basketball
Titel 11 Linedance
Titel 12 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Les Lanciers

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvarmningsprogram

Forløbet er en del af færdighedsområdet musik og bevægelse. Undervejs i forløbet gennemgår eleverne følgende:

1. Tilegnelse af relevant teoretisk viden vedr. de fysiologiske og psykologiske effekter af at gennemføre opvarmning samt basalt kendskab til tælling af taktslag i 4/4 dele musik

2. Deltagelse i et på forhånd organiseret opvarmningsprogram, som opfylder følgende kriterier:

• Formelt opvarmningsprogram af 12-13 minutters varighed
• Sammenhæng ml. musik og bevægelser (takt/stemning)
• Gennemførsel af øvelser målrettet hhv. kredsløb (gang, løb, hop) bevægelighed (sving, totalbevægelser), styrke og udspænding (dynamisk)

3. Gruppearbejde, hvor der med udgangspunkt i relevant teori planlægges et opvarmningsprogram indeholdende ovenstående kriterier. Grupperne udfylder i den forbindelse en drejebog over opvarmningsprogrammet.

4. Forevisning og gennemførsel af det udarbejdede træningsprogram, hvor formålet er varme både gruppen og resten af klassen op.

På det teoretiske plan har grupperne arbejdet med følgende arbejdsspørgsmål koblet til pensum (Grundbog i Idræt C - praksis og teori, kap. 1 'opvarmning':

1. Nævn de tre overordnede positive virkninger, opvarmning har.
2. Hvad sker der i kroppens muskelceller ved opvarmning?
3. Hvad sker der med ledbånd og sener ved opvarmning?
4. Hvad sker der i hjerte/lunge kredsløbet ved opvarmning?
5. Hvad sker der i nervesystemet ved opvarmning?
6. Hvad viser figur 1.1?
6. Hvilken indflydelse har opvarmning på det mentale?
7. Hvad er forskellen på et formelt og funktionelt opvarmningsprogram?
8. Hvad kan indgå i et opvarmningsprogram?
9. Hvad kendetegner de tre former for bevægelse?
10. Hvordan kan man tælle hhv. taktslag og bpm (ved 4/4 takt musik)?


Pensum:
Elmelund, V. E. J., Kristensen, L. B., & Wolf, Troels: Grundbog i Idræt C - praksis og teori (2018) (s. 10-13)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Badminton

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med disciplinen badminton.

Eleverne arbejder undervejs med at lære basalt benarbejde samt med at lære korrekt slagteknik i grundslagene clear, drop, lob, netdrop og smash. Desuden arbejder eleverne med fire forskellige servekombinationer i enkeltfærdighedsøvelser (hhv. kort og lang forhånds- og baghåndsserv).
Eleverne stifter bekendtskab med begreberne svingsløjfe, centralbevægelse, chassé og stemskridt.
Eleverne opnår basal viden om badmintonspillets historiske oprindelse samt viden om serverækkefølge og regler i hhv. double og single.
Eleverne opnår viden om de fysiologiske krav, badmintonspillet stiller til spillerne - herunder introduceres begreberne om aerobt og anaerobt arbejde, intervalarbejde, eksplosiv styrke og spændstighed.

Pensum:
Grundbog i Idræt C, praksis og teori s. 79-86
Dokument badminton regler single og double, 1.s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Slagbold

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med forskellige former for slagbold, herunder rundbold, langbold og softball.

Rundbold:
Eleverne introduceres til det oprindelige rundbold spil, basal slagteknik og kaste-gribe teknik.

Langbold:
Eleverne introduceres til spillet langbold. Den basale slag- og kaste-gribe teknik overføres hertil fra rundbold, mens eleverne yderligere udvikler deres taktiske forståelse i langbold spillet.

Softball:
Eleverne introduceres til softballspillets udstyr og regler. Eleverne opnår kendskab til spillets taktiske og tekniske elementer, herunder forskellige kaste-gribe teknikker (med softball handske) og slagteknik ifm. batting.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Softball

I dette forløb arbejder eleverne med boldspillet Softball.
Eleverne introduceres til spillets regler og udstyr, samt hvad der adskiller softball fra baseball.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kaste- og gribeteknik, battingteknik og taktisk spilforståelse ifm. det færdige spil.

Faglige mål, praktiske:

• Kunne udføre præcise overhåndskast i hhv. skulderhøjde og studs-kast til medspiller.
• Kunne gribe tilfredsstillende i softball handske med ikke-kastearmen i forskellige vinkler og udgangsstillinger.
• Udføre basalt benarbejde ifm. klarstilling og opsamling af trillende bolde
• Kendskab til og i rimelig grad kunne indtage korrekt udgangstilling og greb om battet ifm. batting.
• Udføre underhåndskast svarende til en godkendt strikeball som pitcher
• Udvise basale taktiske færdigheder og overblik ifm. at lukke baser og tagge modstandere som udeholds-spiller.
• Udvise basale taktiske færdigheder vedr. timing i løb mellem baser som indeholdsspiller
• Udvise generel spil- og regelforståelse ifm. afprøvning af det færdige spil

Faglige mål, teoretiske:

• Kendskab til følgende begrebers betydning:
Ball, Batter, Catcher, Foulball, Home plate, Infield,
Outfield, Pitcher, Pitchers plate, Strike, Tagging
• Kendskab til de basale forskelle mellem softball og baseball
• Basalt kendskab til de fysiologiske krav i softball

Pensum:

VG&HF Softball kompendium (3 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Jive

Forløbet er en del af det færdighedsområdet musik og bevægelse.

De overordnede mål med forløbet er, at eleverne opnår erfaring med aktiviteter, hvor der er fokus på sammenhængen mellem musik og bevægelse.
Desuden skal eleverne opnå øget kropsbevidsthed, og opnå erfaring med at indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.

Eleverne introduceres til latindansen Jive. Eleverne arbejder med grundtrin og forskellige figurer (damen ud under armen og hjem igen, damedrejning, sugarpush, Miami-special, kick-kombi).
Senere i forløbet skal eleverne selv udvælge en figur, som de i par skal øve og fremvise for resten af klassen i en sammenhængende sekvens.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grundtræning og grundtræningsprogrammer

Grundtræningsforløbets formål er at introducere eleverne til fysisk træning dels som selvstændig disciplin, dels som overlappende til andre specifikke idrætsdiscipliner.

Eleverne opnår viden om basal træningsteori vedr. aerob træning (træning af kredsløbskondition), styrketræning (eksplosiv styrketræning, spændstighed, muskeludholdenhed) og forskellige principper for bevægelighedstræning. Desuden opnår eleverne viden om nogle af de fysiologiske tilpasninger, som forekommer efter en periode med forskellige træningsformer.
I forløbet udvælger eleverne i grupper et træningsområde (kredsløbskondition, styrketræning i form af enten muskeludholdenhed, eksplosiv styrke eller spændstighed, eller bevægelighedstræning). Efter valg af træningsområde planlægger og gennemfører eleverne et grundtræningsprogram af ca. 40 minutters varighed for resten af klassen. Programmet skal indeholde relevant opvarmning, træningsøvelser/intervaller målrettet fokusområdet, og en form for nedvarmning/udstrækning, etc.

Faglige mål:
- Opnå viden om specifikke træningsprincipper målrettet forbedring af det i gruppen valgte fokusområde.
- Kendskab til de fysiologiske tilpasninger, som sker efter en periode med specifik træning målrettet et bestemt fokusområde.
- Planlægge og gennemføre et grundtræningsprogram indeholdende specifikke og relevante øvelser/intervaller, etc., for fokusområdet.
- Kunne instruere klassen klart og tydeligt i det planlagte program
- Deltage aktivt (fysisk) under gruppens instruktion og gennemførsel af træningsprogrammet for resten af klassen.


Pensum:

Grundbog i Idræt C, praksis og teori:
Aerob træning (kredsløbskondition): s. 178-182
Styrketræning: s. 183-190 (målrettet den specifikke styrketræningsform)
Bevægelighedstræning: Grundtræningskompendium s. 13-15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Parkour

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med den nye- og klassiske idrætgren parkour.
Forløbet kobles til teori om udviklingen i idrætsdeltagelsen i et samfundsmæssigt perspektiv, med fokus på enkelte kendetegn ved det senmoderne samfund (individualisering og identitetsdannelse i relation til valg af idræt). Desuden kobles idrætspsykologisk teori vedr. forskellige perspektiver på grunde til at dyrke parkour til forløbet.
Eleverne har i den praktiske undervisning arbejdet med udvalgte parkourtekniske elementer både isoleret og sammensat i mindre flows.

Læringsmål

- Kunne udføre precisionjumps stående og i løb teknisk korrekt
- Kunne udføre rullefald teknisk korrekt og med en rimelig hastighed
- Kunne udføre safetyvault og lazyvault med et rimeligt teknisk niveau
- Have kendskab til speedvault og turnvault
- I rimelig grad kunne udføre underbar med fokus på timing i springet og en stille landing
- I rimelig grad kunne udføre catleaps med fokus på rytmen i ben-arme v. kontakt med væggen.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Træningsprojekt x crossfit

Eleverne har igennem dette forløb arbejdet med den nye- og klassiske idræt Crossfit sideløbende med, at eleverne har gennemført deres træningsprojekt. Eleverne introduceres gennem forløbet til crossfit som idrætsgren.

Eleverne introduceres i forløbet til målsætningstypen, præstationsmål, som de udarbejder i forbindelse med træningsprojektet. Eleverne udformer et individuelt træningsprogram målrettet ét af to mulige fokusområder, henholdsvis kondition eller styrketræning (kredsløbstræning eller muskeludholdenhed), ud fra relevant teori om træningslære.

I forløbet skal eleverne, ved forløbets start og slut, have testet deres kondition ved en Andersen test (løbetest) og muskeludholdenhed ved en Fight-Gone-Bad test (Burpees, Armhævninger, Airsquats, Atomic situps - 1 min med så mange gentagelser som muligt).
Eleverne skal gennem forløbet selv træne udenfor skoletid, mens de i idrætsmodulerne laver Crossfit træninger i forskellige afskygninger.  

Faglige mål (teoretiske):
- Eleverne skal gennem forløbet kunne planlægge, udforme, beskrive og følge et længerevarende individuelt træningsprogram målrettet forbedring indenfor enten kondition eller muskeludholdenhed med afsæt i relevant teori
-Eleverne skal gennem forløbet kunne reflektere over/diskutere mulige forklaringer på ændringer i deres individuelle præstationsevne ud fra deres testresultater ved træningsprojektets start- og sluttest
- Eleverne skal gennem forløbet opnå kendskab til Crossfit som idrætsgren, herunder hvor Crossfit stammer fra, hvornår man er 'crossfit' og kunne reflektere over/diskutere, hvorvidt Crossfit er mere skadesfremkaldende end andre idrætsgrene

Faglige mål: (praktiske):
- Gennem forløbet opnår eleven kendskab til grundlæggende bevægelsesmønstre i Crossfit: det knædominante, det hoftedominante, det vertikale træk, det horisontale pres og det horisontale træk
- Gennem forløbet skal eleven kunne genkende ovennævnte bevægemønstre i praktiske øvelser
- Gennem forløbet skal eleven kunne udføre mindst én øvelse indenfor hvert bevægemønster teknisk korrekt
- Eleverne opnår gennem forløbet kendskab til teknikken i squat, goodmornings, bend over row, skulderpres, push-ups og KB-swings og kunne fejlrette andre.
- Eleverne skal gennem forløbet opnå viden til at kunne sammensætte en alsidig WOD (workout of the day), hvori der indgår flere forskellige bevægemønstre

Pensum i forløbet:
- crossfit kompendium (4 sider)
- s. 168-190 (kapitel 13) I Van EE, Kristensen & Wolff (2018). Grundbog i Idræt C - Praksis og teori. (udleveret som PDF)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 Basketball

I dette forløb har eleverne arbejdet med boldspillet Basketball. Forløbets indehold og faglige mål er:

Der er gennem forløbet arbejdet med tekniske elementer:
- afleveringer: to hånds brystaflevering, studsaflevering og en-hånds-push aflevering
- gribeteknik: gribeteknik med to hænder (skåle form)
- pivotering
- standsninger: 1-2 standsning og jumpstop (m/u pivotering og både efter dribling og modtaget aflevering)
- driblinger: kontroldriblinger med begge hænder, cross-over driblinger og speed driblinger
- introducerende kendskab til lay-up afslutning

Der er gennem forløbet arbejdet med taktiske elementer:
- Angreb: bevægelse uden bold herunder cut-bevægelser (V-cut og back door cut) og screeninger
- Forsvar: spilforståelse i forhold til forsvar med fokus på personlig opdækning samt kendskab til slide teknik

Det færdige spil (3 mod 3 på 1 kurv):
- Teknisk og taktisk kunne udnytte holdets styrker under forskellige forhold
- Spillets forløb og grundlæggende regler (så eleverne kan lede en kamp)

Teori i forløbet:
- Angrebsteknikker af Jesper W. Sørensen (1s.)
- 3 mod 3 basketball af Jesper W. Sørensen (1,5 s.)

Videoer i forløbet:
Lay up teknik
https://www.youtube.com/watch?v=Fft38-F17Ys
Screeninger
https://www.youtube.com/watch?v=CTnSABsyzIE

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Linedance

Eleverne har i dette forløb arbejdet med Linedance, der er indenfor området musik og bevægelse.

De overordnede mål med forløbet er, at eleverne opnår erfaring med aktiviteter, hvor der er fokus på sammenhængen mellem musik og bevægelse. Desuden skal eleverne opnå øget kropsbevidsthed (kropsbeherskelse), og opnå erfaring med at indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer. Dette sker ved at lade eleverne være kreative og finde på deres egne koreografier, hvor de derigennem arbejder med forskellige kropslige udtryk.

Eleverne introduceres til Linedance, hvor der i forløbet er fokus på at bevæge sig i takt til musikken (rytmeforståelse) med et flow. Eleverne introduceres til og arbejder gennem forløbet med forskellige Linedance koreografier (Linedances) herunder disse fra undervisningen: "Cowboy Hustle", "Power Jam", "Footloose" og "Cotton Eye Joe" (moderne version).

Senere i forløbet skal eleverne selv udvælge forskellige trin (eller færdige Linedanse), som de i grupper arbejder med og laver til en koreografi (32 taktslag). Denne fremvises for resten af klassen.

Faglige mål: (tekniske)
- Bevæge sig i takt til musikken (herunder at opretholde flow og rytme)
- Nedbryde, opbygge og sammensætte trin til en koreografi
- Kreativitet i opbygning af egen koreografi

Faglige mål: (teoretiske)
- Hvad er Linedance (herunder hvordan Linedance danses)
- Hvad kan musik og bevægelse gøre for kroppen
- Introduktion til begreber indenfor Labans bevægelseslære med fokus på effort (bevægelsens dynamik) og 3 af de fire delelementer herunder: tyngde og kraft, flow og fokus i rummet. Derudover introduceres eleverne til begreberne relationer og kommunikation i dans.
- kort introduktion til fysiologi i dans

Pensum i forløbet:
- artikel DGI "Jeg fortryder kun de dage jeg ikke danser"
http://dgi.dk/artikel/jeg-fortryder-kun-de-dage-jeg-ikke-danser-2021
- s. 19-21 + 23  (kapitel 2) I Van EE, Kristensen & Wolff (2018). Grundbog i Idræt C - Praksis og teori. (udleveret som PDF)

Video:
- hvad er Linedance
https://www.youtube.com/watch?v=k4Wmpg5wa7s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksamensrepetition

Eksamensrepetition

Ultimate:

Faglige mål:
- baghåndskast (og baghåndsgrebet)
- kendskab til forhåndskast (og forhåndsgrebet)
- kendskab til overhåndskast/upside-down kast
- gribeteknik: gribeteknik over og under skulderen (krabbegribning) og pandekagegribning
- pivotering
- kunne udføre cut-bevægelser (både i med- og modløb)
- udvise taktisk spilforståelse i forhold til forsvar med fokus på personlig opdækning og angreb i forhold til gennembrudsspil og herunder bevægelser i frie områder
- Udvise forståelse for spillets forløb og grundlæggende regler samt teknisk og taktisk forståelse for, at kunne udnytte holdets styrker under forskellige forhold
-  Eleverne introduceres til/opnår basal viden om ultimates historie og fysiologien i ultimate
- Eleverne opnår viden om ultimatespillets regler samt spirit of the game (herunder at eleverne skal samarbejde, da der ikke er nogen dommer)

Opvarmningsprogrammer:

Faglige mål:
- Kendskab til viden vedr. de fysiologiske og psykologiske effekter af at gennemføre opvarmning samt forskellen på et formelt og funktionelt opvarmningsprogram
- basalt kendskab til tælling af taktslag i 4/4 dele musik
- planlægge, udvikle, afprøve og gennemføre et formelt opvarmningsprogram målrettet kredsløb, bevægelighed, styrke og udspænding
- kunne udføre bevægelserne, så der er sammenhæng ml. musik (takt/stemning) og bevægelser

Badminton:

Faglige mål:
- basalt kendskab til benarbejde
- kendskab til korrekt slagteknik i grundslagene clear, drop, lob, netdrop og smash, herunder også baghånds- og forhåndsgreb på ketcheren
- kendskab til lang og kort forhåndsserv samt lang og kort baghåndsserv
- bekendtskab med begreberne svingsløjfe, centralbevægelse, chassé og stemskridt
- basal viden om badmintonspillets historiske oprindelse samt viden om serverækkefølge og regler i hhv. double og single
- viden om de fysiologiske krav badmintonspillet stiller til badmintonspillere

Basketball:

Faglige mål:
- afleveringer: to hånds brystaflevering, studsaflevering og en-hånds-push aflevering
- gribeteknik: gribeteknik med to hænder (skåle form)
- pivotering
- standsninger: 1-2 standsning og jumpstop (m/u pivotering og både efter dribling og modtaget aflevering)
- driblinger: kontroldriblinger med begge hænder, cross-over driblinger og speed driblinger
- introducerende kendskab til lay-up afslutning
- udvise taktisk spilforståelse i forbindelse med angrebsspil, herunder at kunne bevæge sig uden bold samt kendskab til cut-bevægelser (V-cut og back door cut) og basalt kendskab til screeninger
- udvise taktisk spilforståelse i forbindelse med forsvarsspil med fokus på personlig opdækning samt kendskab til slide teknik
- udvise forståelse for spillets forløb og grundlæggende regler (3 mod 3 på 1 kurv) samt teknisk og taktisk forståelse for, at kunne udnytte holdets styrker under forskellige forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer