Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Mads Bronné Gelting
|
|
Hold
|
2024 re/a (3a re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kristendom
Kristendommen
Eleverne skulle på studietur til New York i forbindelse med præsidentvalget, og heriblandt feltarbejde hos de hassidiske jøder i Williamsburg. Derfor blev der lagt vægt på jødedommen og den jødiske arv i kristendommen. Eleverne arbejdede med spiseregler, sabbat, ritualer som Pesach og bar i Mitzva, pagten mellem Moses og gud og synagogen som kultsted.
I arbejdet med kristendommen var der fokus på de klassiske dele, bl.a. skabelsesmyterne og syndefaldet, den nye pagt og Jesus som messias (herunder nadveren) og dåben.
Efter Paulus og hans betydning var der historiske nedslag med bl.a. Luther og Grundtvig.
I forløbet var der også fokus på danskernes nutidig/senmoderne dyrkelse af religionen, bl.a. via statistik og artikler, som f.eks. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskernes-paradoksale-tro-kristendommen-er-over-det-hele-og-er-alligevel-ikke-til-maale . Der var i den forbindelse fokus på fagets metoder. I forlængelse af dette blev der også arbejdet med synet på homoseksualitet i kristendommen.
Eleverne så dokumentaren ”Mirakler i Midtjylland” (DR, 2013) som eksempel på maksimalistisk kristendom og frikirke overfor folkekirke, og en diskussion af folkekirkens rolle i samfundet i dag.
Undervejs i forløbet var fagligt samspil med samfundsfag. Fokus var på træning af fagets metoder og øvelse af opstilling af tværfaglige-problemstillinger, samt mundtlig præsentation af dette, som træning til SRP.
Faglige mål:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Begreber:
- Myter
- Pagter (gammel pagt og ny pagt)
- Jesus som frelser
- Ritualer (Nadver, Pesach, dåb, sabbat)
- Bjergprædiken
- Næstekærlighed
- Senmodernitet
- Hjärpes model (fundamentalisme, traditionalisme, sekularisme og modernisme)
- Ritualtyper (overgangsritual, offerritual, kultdrama, vedligeholdelses- og kriseritual)
- Smarts 7 dimensioner
- Maksimalisme – minimalisme
- Folkekirke
- Frikirke
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Islam
Dette forløb blev indledt med en generel introduktion til religionen, som en del af de Abrahamitiske religioner, og arbejde med de 5 søjler.
Derefter arbejdede eleverne med koranen og hadith som autoriteter, og splittelsen mellem sunni og shia.
Der blev desuden arbejdet med Følner og Lunds 4 definition af de 4 positioner i mødet mellem vesten og islam (modernisme, sekularisme, fundamentalisme og traditionalisme). Og i forlængelse af dette med, hvordan muslimer dyrker deres religion i Danmark, herunder inddragelse af statistik. Eleverne så dokumentaren ”Sine er hjernevasket” (Fra ”Tværs” DR3, 2020) om Sine som er konverteret til islam og de konsekvenser, der er fulgt med det. Der blev arbejdet med Rambos konversionsmodel.
Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
Kernestof:
̶ islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Begreber:
De 5 søjler (fasten, tidebønnerne, trosbekendelsen, valfarten og almisse)
Monoteisme
Allah
Muhammed
Abrahamistiske religioner
Koran og hadith (som autoritet)
Sunni og shia
Ritualtyper (overgangsritual, kalender-/årstidsritual, afværge- eller kriseritual, tilbedelsesritual, kultdrama)
Härpes model og Følner og Lund: Modernisme, sekularisme, traditionalisme og fundamentalisme
Konversion (Rambos konversions model)
Senmodernitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Buddhismen
I dette korte forløb blev der arbejdet med de grundlæggende forestillinger i buddhismen, som f.eks. buddhalegenden, frelse og samsara. Eleverne har arbejdet med de tre måder man kan dyrke buddhismen på: nirvanisk, karmisk og apotropæisk, samt forholdet mellem munke og lægbuddhister. Slutteligt arbejdede eleverne med konversion til buddhismen.
Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶ væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
Begreber:
Buddha (og buddhalegenden)
Samsara
Karma
Genfødsler
De tre juveler: Dharma, Sangha og Buddha.
Frelse
Karmisk, nirvanisk og apotropæisk buddhisme
Munke og lægbuddhister
De 4 ædle sandheder
Benarestalen
Konversion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Inuit-religion
Forløbet var en introduktion til den oprindelig religion i Grønland.
Det var fokus på troen på ånder (Inua), hjælpedyr og tabu, for at forstå vigtigheden af overholdelse af tabu og samspillet med naturen, herunder begrebet animisme.
Eleverne arbejdede med myterne om havets moder og solen og månens oprindelse.
Der blev også arbejdet med angakkoqens betydning, både sociologisk og fænomenologisk. Herunder begreber som shamanisme, trance og ekstase.
Forløbet berørte også hvordan den gamle inuit-religion er blevet genoplivet i dag, og brugt som en del af en senmoderne identitetsdannelse, som grønlænder, ikke dansker - herunder ansigtstatoveringer. Derudover grønlændernes forhold til kristendommen og folkekirken.
Faglige mål:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶ væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Begreber:
Animisme
Shamanisme
Sjælerejse
Angakkoq (åndemaner)
Inua
(hjælpe)ånder
Tabu
Trance
Ekstase
Mission
Senmodernitet
Folkekirke
Ansigtstatoveringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56074812134",
"T": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56074812134",
"H": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56074812134"
}