Holdet 2024 ol/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Helene Holbek Leganger Berg
Hold 2024 ol/y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Epos: Homers Iliade
Titel 2 Forløb#2 Arkitektur
Titel 3 Forløb#3 Tragedien Ødipus
Titel 4 Forløb#4 Destruktiv Kærlighed
Titel 5 Forløb#5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Epos: Homers Iliade

Vi læser uddrag af Homers Iliade (v. Otto Steen Due) og undersøger karakteristika for både form og indhold. Uddragene lægger op til analyse og fortolkning af heltebilledet samt forholdet mellem guder og mennesker.

Kernestof: Iliaden:  (OMFANG: 37 sider)
Sang 1
Sang 6: vers 237 - 529
Sang 22

Centrale begreber og dermed analytiske foki:
Homeriske/episke stiltræk: prooinion, daktylisk heksameter, epiteter (epitet ornans, patronymikon, græske epiteter), formelvers, homerisk lignelse, theofani, antropomorfe guder, homerisk helt, moira
Værdier og normer: arete, time, kleos, oikos, do ut des, menis agon, kakos.

Perspektivmateriale
Franz Matsch (1892) ’The triumph of Achilles’ (maleri)
Gavin Hamilton (1766) “Achilles dragging the body of Hector around the walls of Troy” (maleri)
John Ashford (1981) ‘Reflections on the Trojan War’, digt
Edwin Muir (1925) ‘Ballad of Hector in Hades’, digt.

Supplerende materiale
Andreasen og Poulsen: Paideia, Systime 2012: om Epos ss. 10-19; 23-29; ’Hvad er en myte?’ s. 30
Oplæg om forhistorien for Iliaden v/hbe
Om Mykensk arkitektur og samfund, fra Kristina Bonde Græsk Arkitektur, Meloni forlag, 2017 (ss. 12-17)
Myternes Dal: ’Hvad er…den homeriske helt’, youtube: https://www.youtube.com/watch?v=5SZxws1s8zo&t=3s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Arkitektur

Forløbet fokuserer på udformningen og udviklingen af antik græsk og romersk arkitektur med nedslag i perioderne minoisk, mykensk, arkaisk, klassisk og hellenistisk for det græskes vedkommende, mens det romerske i overvejende grad gennemgås via sammenligning med den græske arkitektur. Af efterantikke perioder ligger fokus på middelalder (dog hovedsageligt som bindeled frem til renæssancen), renæssancen, 1800-tallet og 1900-tallet i med eksempler fra USA og Europa samt en byvandring i Camden, London, som led i studietur.

Centrale fagbegreber: dorisk, jonisk, korintisk, krepis, stylobat, basis, søljeskaft, kannelurer, kapitæl, abacus, echinus, entablatur, arkitrav, friese, geison, guttae, tympanon/gavlfelt, akroterion, relief, gravmarkør, skulptur

Plantegninger over typer: megaron, antetempel, dobbelt antetempel, prostylt, amfiprostylt, peripteralt og dipteralt tempel, samt græsk amfiteater.

Antikke monumenter fra Græsk Arkitektur, Kristina Bonde, 2017, Forlaget Meloni
˙ Paladset i Knossos
˙ Atreus’ gravkammer og Løveporten
˙ Heratemplet i Olympia
˙ Hefaistostemplet, Athens agora
˙ Parthenon
˙ Athena Niketemplet, Athens akropolis
˙ Teatret i Epidauros
˙ Pergamonaltret
˙ Colosseum
˙ Pantheon
˙ Maison Carrée

Øvrige antikke monumenter
˙ Dionysosteatret i Athen
˙ Titusbuen på Forum Romanum

Perspektivmonumenter fra London
- Koko
- Somerset House
- British Museum

Det er besluttet, at der til eksamen bruges IKKE-GENNEMGÅEDE monumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Tragedien Ødipus

Vi læser Sofokles’ Ødipus med fokus på den tragiske helt og det antikke drama som genre og udtryk for sin samtid.   

Analysebegreber: Agon, Ate, Asebi, Stichmyti, distichomyti, hemistichomyti, Miasma, Hybris (nemesis), Tragisk helt, Tragisk ironi, Moira, sofrosyne
Aristoteles’ dramabegreber: Peripeti, Anagnorisis, Fobos, Eleos, Katharsis,

Materialer
-Basisteks: Sofokles’ Ødipus v. Garff & Hjortsøe, Gyldendal, 4. udg. 20. oplag, 2012
Total: 1531 vers = 30,6 normalsider

Perspektiverende materiale:
-Svend Grundtvig ’Determinisme, den fri vilje og tidsbegrebet’ kronik i Kristelig Dagblad d. 6.12.06, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/determinisme-den-frie-vilje-og-tidsbegrebet (4.12.24)

Supplerende materiale
-Myternes Dahl ’Skuespillere og replikker i den græske tragedie’, https://www.youtube.com/watch?v=JruXGzwZkvA
-BBC-dokumentar: Oldtidens Grækenland, afsnit 1 ’Demokrater’, findes på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Destruktiv Kærlighed

Mytologi: destruktiv kærlighed
Vores mytologiforløb fokuserer på destruktiv kærlighed og vi arbejder med forskellige myter fra Ovids Metamorfoser med forskellige former for kærlighed som alle indeholder destruktive elementer.

Kernestof:
Pygmalion (2 sider)
Narcissus og Ekko (6 sider)
Pyramus og Thisbe (4 sider)
Callisto + Callisto & Arcas (5 sider)
Python + Apollo og Daphne (4 sider)

I alt: 21 siders antikke basistekster

Centrale begreber: deskriptiv, normativ, ætiologi, virtus, pietas, fides.
Episke stiltræk: daktylisk heksameter, formelvers, epiteter, homeriske lignelse.

Perspektivtekst:
Oscar Wilde: 'The disciple' (1894, prosadigt)

Supplerende stof:
Andreasen og Poulsen, Paideia, 2012, Systime: "Hvad er en myte?"

Øvrigt perspektivmateriale
John William Waterhouse (1849- 1917), og titlen er ”Echo and Narcissus”(1903). Foto: Bridgeman Art Libary/Scanpix. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-08-15/narcissister-f%C3%B8ler-sig-ikke

Andreasen og Poulsen, Paideia, Systime, 2012: 'Apollo og Daphne i kunsten', ss. 38-39: 1) Giovanni Battista Tiepolo, 1755/1760 Olie på lærred, 2) Antonio del Pollaiolo, 1470/1480 Olie pa træ, 3) Ubekendt kunstner, 2. arhundrede e. Kr. fra Pafos på Cypern, Mosaik, 4) Gian Lorenzo Bernini, 1622-25, Marmor, 5) Kate McDowell 2007 Porcelæn

Forløbet afsluttes med en eksamenslignende øvelse, hvor eleverne trænes til den mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Filosofi

Filosofi: Det gode liv
Med udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af, hvad det gode liv indeholder samt læsning af et kort interview med Svend Brinkmann, studerer vi tre filosofiske skolers bud på, hvad det gode liv er og hvordan det opnås.

Materialer
- Platon: Kriton
centrale begreber: doxa, apori, episteme, elenchos, dialog, dualisme og modsætningspar, Idélæren (fænomener og idéer), dialektik, majeutik.

- Epikur: Brev til Menoikeus.
filosofiske paradigmer: venner, frihed og et analyseret liv.

- Stoicisme:
Seneca Brev 2
Marcus Aurelius ’Selvbetragtninger’,
˙ II. 1 +2 + 5;
˙ IV. 3 +12+ 25+26;
Epiktet ‘Stoiske leveregler’: 1, 2, 3, 5, 29
begrber: psykagogik, mådehold, brev som genre, ro og balance.

Perspektivtekst
Halfdan Rasmussen 'Agora' (1965, digt)

Supplerende materiale
Channel 4: Philosophy A guide to happiness, 3 afsnit: ’Sokrates om Selvtillid’ + ‘Epikur om Lykke’ ’Seneca om vrede’, 2000. Findes på mitcfu.dk
Svend Brinkmann: 'om Stoicisme', uddrag fra Stå Fast
Søren Hindsholm: 'Brevkursus i det rette liv' (om Seneca og brevskrivning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer