Holdet 2023 HI/vz - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Torben Lehn
Hold 2023 HI/vz (1vz HI, 1vz puljetid HI, 2vz HI, 3vz HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Forløb om 1864 og besættelsen (DHO optakt)
Titel 3 Vikingtid og dansk middelalder
Titel 4 Højmiddelalderen og mødet med Islam.
Titel 5 Danmark som slavenation
Titel 6 Workshop om slaveri og kolonier på NatMus
Titel 7 Fra geocentrisk til heliocentrisk verdensbillede
Titel 8 De store revolutioner
Titel 9 Imperialisme og optakten til 1. verdenskrig
Titel 10 Nazisme og vejen til Auschwitz
Titel 11 Den kolde krig 1945-53 – årsager og konsekvenser
Titel 12 Velfærdssamfundet og ungdomsoprør
Titel 13 Det moderne Kina 1945-1989

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet skal dels give eleverne en forståelse for Romerrigets politiske udvikling med særligt henblik på overgangen fra republik til kejserdømme. Dels skal eleverne have indsigt i dagliglivet i romerriget og endelig vil forløbet introducere historisk metode (kildekritik) i arbejdet med kildematerialet.

Faglige mål:
•dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
•forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
•bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus: side 50-59

omfang: 20s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb om 1864 og besættelsen (DHO optakt)

Forløb om 1864 og besættelsen (DHO optakt)

INTRODUKTION TIL FORLØBET

Forløbet fokuserer på de krige / tragedier, Danmark har været involveret fra år 1849 og til og med 1945.

Der er to 2 nedslag i den 100 årige periode:

1) 1. og 2. slesvigske krig (med fokus på 2. slesvigske krig)

2) 2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark

Historiefaglgt set er hovedfokus at forstå årsagerne til - og konsekvenserne af de to nedslagspunkter.

Forløbet er et tværfagligt samarbejde med danskfaget.

Forløbet skal forberede eleverne til at skrive deres første tværfaglige opgave i gymnasiet, nemlig DHO’en, og vi fokuserer på at lære at skrive en historisk redegørelse og analyse, og i øvrigt at tage hensyn til de formalia, der knytter sig til det at skrive en "videnskabelig" opgave.

Eleverne får valget mellem at skrive en opgave om de slesvigske krig (1864) eller en opgave om besættelsen, men er forpligtet på at kunne begge forløb og dermed også kunne perspektivere til det forløb, man ikke trækker i tilfælde af mundtlig eksamen.

1864:  Emil J, Frida, Lau
Besættelsen: Anna, Annabell, Caisa, Drine, Emma, Filuca, Gustav, Kristian, Max


KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Kühle, Ebbe: "Danmarkshistorie i et globalt perspektiv", s. 163-183 & 232-245
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingtid og dansk middelalder

Vikingetid og dansk middelalder

Forløbet skal give eleverne en forståelse for de politiske, økonomiske og sociale forhold, som karakteriserer vikingetiden og er årsagerne bag Danmarks tilblivelse: begyndende statsdannelse, kristendommens indførelse, indre og ydre ekspansion.

Kernestof:
Kühle, Ebbe: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, s.33-47, 48-57, 57-70

omfang: 35 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Højmiddelalderen og mødet med Islam.

Europæisk middelalder er en senere tids benævnelse for de tusind år, der fulgte det vestromerske riges fald. Romerrigets politiske, sociale og økonomiske system brød gradvist ned, og i stedet fremstod feu-dalstruktur og kristendom som væsentlige forhold i middelaldersamfundet. I højmiddelalderen rejstes borge og katedraler over hele Europa. På tværs af middelalderens brogede mangfoldighed kan man med rimelighed tale om etableringen af en kristen enhedskultur i Europa.
Første del af forløbet fokuserer på feudalismen og på forholdet mellem på den en side kirke og kongemagt og på den ande side forholdet mellem herremand og fæstebonde. Forløbet videreføres i starten af 2.g med mødet med Islam.

De kompetancer, I som elever skal træne og erhverve jer:
- dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie ogverdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden

Kernestof:
Carl-Johan Bryld: VERDEN FØR 1914, Systime: side 74-120

omfang: 60 s. inkl. videoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark som slavenation

Danmark som slavenation I

Forløbet handlet om, hvordan Danmark agerede slavenation fra 1660'erne til begyndelsen af 1800tallet.
Gennem gruppearbejde og workshops på Nationalmuseet er der arbejdet med følgende faglige mål:

FAGLIGE MÅL:
- Centrale begivenheder i Danmarks historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (her menes Danmarks rolle, placering og udvikling i forbindelse med landets betydning i slavehandelshistorien)
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden (hvordan kan vi bruge historien til at agere i fremtiden? herunder ligger undskyldningsdebatten)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (her tænkes særligt Ranke)

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (forløbet bidrager hertil)
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug- og formidling (Lars Løkkes nytårstale - her nærmere i et erindringshistorisk perspektiv)

Kildemateriale:
- De største aktører i trekantshandelen, Kåre Lauring: Slaverne dansede og holdt sig lystige, Gyldendal, 2014.
- Verdenskort fra 1700tallet, viser trekantshandelen, vedhæftet på modul 2 i forløbet.
- Sophie Petersen om de danske kolonier, om trekantshandel og om de slavegjorte fra Guldkysten (1946), (https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-9/)
- Paul Erdmann Isert: Oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787)
- Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)


Øvrigt materiale:

Workshop 1: Stemmer fra kolonierne, Nationalmuseet, 3/9 2024
Workshop 2: Verdenskulturer - Et nyt Grønland?, Nationalmuseet 3/9 2024

Artikler
- Buste af Frederik V blev smidt i havnen: Kunstnerisk aktion eller hærværk? i kunsten.nu (https://kunsten.nu/journal/buste-af-frederik-v-blev-smidt-i-havnen-kunstnerisk-aktion-eller-haervaerk/)
- Historieskrivning om Dansk Vestindien i Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Rikke Halberg og Bertha Coley (https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=132). Fokus på subjektiv og objektiv historieskrivning.
- Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917, Danmarkshistorien.dk (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/) - der er arbejdet med dele af artiklen.
- Da Danmark var en slavenation, side 15 kilde 3 + afsnit om slavehandel + afsnit om Mod salget - øerne efter 1848, https://historielab.dk/til-undervisningen/udgivelser/da-danmark-var-en-slavenation/#wp_lightbox_prettyPhoto/0/

Udsendelser
- De Vestindiske Øer - Historien om dansk slavehandel (https://www.dr.dk/drtv/program/de-vestindiske-oeer-_-historien-om-dansk-slavehandel_147974)
- Statsministerens nytårstale 2017, https://www.youtube.com/watch?v=wAwLHFLKPBU

Sange: "Blodsukker" af Raske Penge, https://genius.com/Raske-penge-blodsukker-lyrics
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Workshop om slaveri og kolonier på NatMus

Stemmer fra Kolonierne
I forløbet arbejder eleverne med dilemmaer centreret omkring forskellige skæbner i det tidligere koloniale system.

Vi starter med en introduktion til det koloniale system, merkantilisme og Danmarks rolle i dette.

Derefter fokuserer vi på Vestafrika og de tidligere Dansk Vestindiske øer og nogle af de skæbner vi møder i udstillingen Stemmer fra kolonierne. Embedsmanden, det slavegjorte barn, plantageejeren, den slavegjorte tjenestepige, oprøreren og soldaten, er alle mennesker med vidt forskellige liv og muligheder i det koloniale system. Med udgangspunkt i deres historier arbejder eleverne i grupper med dilemmaer som: retten til egen krop, retten til oprør og handlemuligheder i et system, som du ikke selv er herre over.

Afslutningsvis fremlægger eleverne og der perspektiveres til nutiden med eksempelvis diskussion af hvad slavehandlen har betydet for nutidens forhold mellem sorte og hvide, US Virgin Islands i dag samt dilemmaet omkring hvem der har ret til historien og fortidens genstande.

Forløbet underbygger at eleverne kan:

reflektere over hvordan fortiden, nutiden og fremtiden hænger sammen og at mennesker både er historieskabte og historieskabende.
reflektere over hvordan historie kan anvendes til at forstå og løse nutidige problemstillinger.



Et nyt Grønland
Forløbet tager eleverne med fra koloniseringen af Grønland og Rigsfællesskabet til i dag.
Eleverne arbejder i grupper med Josef Tarraks sangtekst og musikvideo, og reflekterer over, hvordan inuitkulturen spiller en rolle for den unge generation af grønlændere i dag.
Formål:

At få en forståelse for den forbundne historie som Grønland og Danmark deler, og hvordan kolonitiden har præget Grønland gennem tiden og stadig trækker sine spor.
At reflektere over, hvordan og hvorfor grønlændere finder inspiration i inuitkulturen, som de bruger i deres hverdag, fx igennem kunst, musik, tøj og tatoveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra geocentrisk til heliocentrisk verdensbillede



Forløbet skal sætte eleverne i stand til at forstå forudsætningerne for renæssancens fremkomst i Europa og hvilke konsekvenser perioden fik for videnskab, samfund og religion.

Forløbet munder ud i fagligt samspil med fysik i uge 48-49.

Fokuspunkter vil være:

Renæssance
humanisme
Astronomi; fra det heliocentriske til det geocentriske verdensbillede
den naturvidenskabelige revolution

Kernestof:

Bryld, Carl-Johan:. "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", s. 123-138
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 De store revolutioner

Forløbet skal sætte eleverne i stand til at forstå forudsætningerne for den franske revolution og den industrielle revolution i England.

Kernestof:
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Politiske og sociale revolutioner


Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2, s. 64-87 & 93-104

omfang: 30 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperialisme og optakten til 1. verdenskrig

Forløbet skal sætte eleverne i stand til at forstå optakten til 1. verdenskrig i forhold til begreberne årsag og vikning.

Forløbet  gennemføres som et gruppearbejde med fremlæggelse i starten af 3.g og fungerer derved som opsamling på 2. g og introduktion til det 20. århundrede, som er i fokus i 3. g.

I skal i grupper til den 30/5 udarbejde et skriftligt produkt, der indeholder følgende elementer i forhold til årsagerne til - og konsekvenserne af 1. verdenskrig:
mindst 4 centrale problemstillinger
besvarelse af  problemstillingerne
kildekritik af 2 selvvalgte kilder
kildekritik af dokumentaren "Den lange vej til krig"



Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus: side 32-55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nazisme og vejen til Auschwitz

Forløbet om nazismen er planlagt som et miniprojektarbejde, hvor grupperne ud fra bogens sider om Nazismen (74-89) og Danmarkshistorie i globalt perspektiv (s. 235-245) selv finder ud af, hvilke problemstillinger de vil formulere og  arbejde med i forhold til en fremlæggelse foran mig i uge 50.

Kernestof:
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 3", s. 74-89
Kühle, Ebbe: "Danmarkshistorie i et globalt perspektiv", s. 235-245 (materiale inddraget i 1.g i forbindelse med DHO "1864 og besættelsen".

omfang: 25 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den kolde krig 1945-53 – årsager og konsekvenser

Forløbet skal give eleverne en forståelse for årsagerne til den kolde krigs opståen og for konsekvenserne for det internationale samfund og med fokus på forståelse af supermagternes rivalisering.
Afslutningsvis perspektiveres til 2000-tallet og diskussionen om en ny verdensorden.

Kernestof:

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3:  126-138, 141-143


Omfang (lærebog + film): 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærdssamfundet og ungdomsoprør

Forløbet skal give eleverne en forståelse for årsagerne til og indholdet af ungdomsoprøret, herunder velfærdssamfundets udvikling i 50´rne og 60´rne.

Kernestof: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, kapitel 8: "Økonomisk boom og velfærdsstat" og "Ungdomsoprør",

Supplerende stof:

DR: “Husker du – Året er 1970”, https://www.youtube.com/watch?v=uHhXXf2n1no

Youtube:  1968 – Year of Turmoil, War and Amp, https://www.youtube.com/watch?v=3tH_Dy4zy68&t=64s

Omfang: 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne Kina 1945-1989

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter 1949. Der vil være fokus på forskellene på Maos og Dengs politikker, herunder vil det store spring fremad, kulturrevolutionen og Dengs økonomisk reformpolitik blive inddraget.

Forløbets har fokus på
følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Globalisering
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Kernestof:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistore 3, 232-252
Film: "At leve"

omfang (lærebog + film): 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer