Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Frederik Sorgenfrey
Hold 2023 HI/y (1y HI, 1y puljetid HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Europas Middelalder (Eksamen)
Titel 2 DHO - Køn og klasse
Titel 3 Historiebrug og vikingetiden (Eksamen)
Titel 4 Aztekerriget og den spanske erobring (Eksamen)
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner (Eksamen)
Titel 6 Det Britiske Imperium (Eksamen)
Titel 7 Holocaust (Eksamen)
Titel 8 Dansk Vestindien (eksamen)
Titel 9 Italiensk Fascisme (eksamen)
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Europas Middelalder (Eksamen)

Vi starter året med at kigge på Europas middelalder. Vi gennemgår det generelle samfund, men der er et større fokus på forholdet mellem kirken og kongemagten. Der er også fokus på arbejde med køn og ægteskab, og til sidst i forløbet kommer vi også kort ind på korstogene og den sorte død.
I forløbet er også introduceret kildekritikken - tendens, troværdighed, 1. og 2.håndskilder, levn og beretning.

Materiale:
fra Vores Verdenshistorie - Peter Frederiksen:
s.118-150


Ordbogen.com
Kilder:
Gregor (c.538 - 594) om kirkens fritagelse for skat
Eksempler på troskabseder (ukendt år)
Benedikts klosterregel (529)
Walter af Henley om at drive landbrug (1286)
Munkeberetning om ægteskab (1150)
Ærbarhed og at pleje sin mand (c. 1390)
Det medicinske fakultet om pesten (c. 1348)
Urban 2. kalder til korstog (1095)
Skøder og testamenter efterladt af korsfarere (1000- og 1100-tallet)
Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring (c. 1099)
Europa 1000-1300 (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Køn og klasse

Forløbet viser forholdet mellem dansk litteratur og historiske begivenheder med et fokus på forholdene for arbejderklassen og kvinderne i slutningen af 1800-tallet.

Materialer:
George Brandes "Indledning til emmigrantlitteraturen" (uddrag) (1871) 3 NS
Henrik Pontoppidan "Nådsensbrød" (1887) 5 NS
Herman Bang "Foran alteret" (1880) 10 NS
Charles Darwin Arternes oprindelse (uddrag) (1859) 1 NS
P.M. Lund af Det moderne fritænkeri (uddrag) (1893) 7 NS
J.P. Jacobsen "To verdener" (1879) 4 NS

Historie:
DR.dk Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

Den industrielle revolution:
https://lex.dk/industrialisering
uddrag og sammenfatning fra: Ideologiernes kamp - Kampen om det gode samfund (ibog) Systime

Industrilandet Danmark (danmarkshistorien.dk):
https://web.archive.org/web/20180703221732/https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industrilandet-danmark/

De tidlige byggeforeninger:
https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/fra-baggaard-til-beton-om-boligbevaegelsen/de-tidlige-byggeforeninger/

Grundloven §2, 3, 18, 35, 91, 93

Fattiggårdenes historie:
http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/fattiggardenes-historie/

Sædelighedsfejden:
https://danmarkshistorien.lex.dk/S%C3%A6delighedsfejden_1883-1887

Kampen for kvinders valgret:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kampen_for_kvinders_valgret,_1871-1915

Forfatningskampen 1866-1901:
https://web.archive.org/web/20210624185738/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forfatningskampen/

Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915
https://web.archive.org/web/20210616203533/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915/

De første skridt mod ligelønnen, 1875-1950
https://web.archive.org/web/20210726023224/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-foerste-skridt-mod-ligeloennen-1875-1950/

Arbejderbevægelsen, 1872-1940
https://web.archive.org/web/20210622170337/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940/

Kilder i historie:
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
https://web.archive.org/web/20181005084957/https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/

Louise Nørlund: 'Kvindernes Lønningsforhold', 1885
https://web.archive.org/web/20210729053357/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louise-noerlund-kvindernes-loenningsforhold-1885/

Det Forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme, marts 1873
https://web.archive.org/web/20210729054154/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-forenede-venstre-og-folketingets-krav-om-parlamentarisme-1873/


Øvrige materialer:
1800-tallet på vrangen afsnit 6. DR. 45 min.
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime, 2012. pp. 91-111. 20 NS.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Historiebrug og vikingetiden (Eksamen)

Forløbet har primært omhandlet erindringshistorie fra en teoretisk vinkel, som så er forbundet mere direkte med vikingetiden. Vi har undersøgt og arbejdet med, hvordan man erindrer historien igennem fortællinger, fællesskaber og erindringssteder. Første halvdel af forløbet har derfor fokuseret på erindringshistorie som selvstændig disciplin ved at snakke om erindringssteder, kollektive erindringer, erindringsfællesskaber, national identitet, osv. Vi har også kort snakket om historiografi.
Dernæst har vi undersøgt vikingetiden i dette perspektiv. Vi har været en smule inde over togterne og kulturen, men primært har det handlet om, hvordan vi har valgt at huske den.


Kilder:
Introduktion til von Rankes 'Geschicten der romanischen und germanischen Völker von 1494 bis 1514' (1824)
Uddrag fra Kr. Erslevs metodebog 'Historisk teknisk' (1911)
Uddrag af Maurice Halbwachs 'La mémoire collective' (1950)
Uddrag af Pierre Nora 'Reasons for the Current Upsurge in Memory' (2002)
Uddrag af er Hobsbawms 'The Invention of Tradition' (1983)
Uddrag fra A.D. Jørgensens '40 fortællering om fædrelandets historie' (1882)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekerriget og den spanske erobring (Eksamen)

I forløbet undersøger vi mødet mellem den gamle og den nye verden - nærmere bestemt mødet mellem spanierne og aztekerne, og hvilke følger det fik. I forløbet har vi undersøgt begge siders opfattelse og reaktion på de 'andre', samt en forholdsvis grundig undersøgelse af aztekernes samfund og tro. Med i forløbet er også taget debatterne og indianernes menneskelighed og herunder tidlig modstand mod slaveri og undertrykkelse af andre folkeslag.



Litteraturliste:

Madsen, Finn
Aztekerriget og den spanske erobring – Mesoamerikas indianere i 1500-tallet
Forlaget Lee
(s. 19-56, 62-63, 65-67, 70-73, 74, 76-77)

(s. 12-18, 24-27, 32-36, 41-44)
Kilder:
Nicolo di Conti - India recognita (c. 1516)
Christoffer Columbus - Santangelbrev (1493)
Pedro de Gant - Brev til den spanske kejser (1532)
Bartolemeus de Las Casas - Indianermassakren (1532)
Bernardino de Sahagun - Varsler om spaniernes komme (efter 1529)
Bernardino de Sahagun - Motecuzomas opfattelse af de fremmede (efter 1529)
Hernan Cortex - Tenochtitlan  (ukendt årstal)
Alonzo de Aguilar - om menneskeofringerne (efter 1529)
Andrés de Tapia - hovedtemplet og menneskeofringer (ukendt årstal)
Diego Durán - Indvielsen af det store tempel i 1487 (ukendt årstal)
Francisco de Aguilar - Slutkampene i Tenochtitlan (efter 1529)
Hernan Cortez - Aztekerrigets fald og Cuauhtemocs overgivelse (1522)
Bartolemeus de Las Casas - indianernes karakteregenskaber (efter 1545)
Juan Ginés de Sepúlveda - om de indfødtes natur (efter 1545)
Octavio Paz - Dødens fascination (1956)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og revolutioner (Eksamen)

Vi har taget udgangspunkt i oplysningstiden og dens tanker. Disse har vi brugt i undersøgelser af de amerikanske og franske revolutioner, og hvordan oplysningstidens tanker har påvirket disse.

Vi har arbejdet primært med fremstillingsmateriale og originalkilder, som er blevet undersøgt kildekritisk, men også brugt mere lærebogsagtigt.
Eleverne er også blevet udsat for et form for spil, hvor de blandt andet skulle påtage sig forskellige aktørers holdninger og videreformidle.

Adriansen, Inge, m.fl., ”Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal (s. 34-58)

Frederiksen, Peter, ”Vores Verdenshistorie 2”, (s.84-105)


Kilder fra Adriansen :
Jacques-Benigne Bousset: ”Om det guddommelige monarki”
Jean-Jacques Rosseau: ”Samfundspagten” (1762)
Denis Diderot: "Et brev om kritik af religionen" (1771)

Kilder fra Frederiksen:
Brev fra Bostons borgerkomité (1774)
George III: "Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør" (1775)
Uafhængighedserklæringen (uddrag) (1776)
Abigail Adams: "Brev om kvinders ret" (1776)
Charles Montesquieu: "Om Lovens Ånd" (1748)


Uddrag fra Menneskerettighedserklæringen (1789)
Anonym kvindegruppe bønfalder Majestæten
Marie-Olympe de Gouge: "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder"  (1791)
Jean-Jacques Rosseau: "Rosseau om kvinden" (fra: Emile) (1762)
Mary Wollstonecraft: "Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder" (fra: "Et forsvar for kvinders rettigheder") (1792)


Andre kilder:
Ordsprogenes bog 13:24, 22:15, 23:13-14, og 29:15
Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) (dansk version)
https://da.wikisource.org/wiki/USA%27s_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring

Den amerikanske uafhængighedserklæring i Kiøbehavnske Tidender (1776)
https://danmarkshistorien.lex.dk/'Den_amerikanske_uafh%C3%A6ngighedserkl%C3%A6ring'_i_Ki%C3%B8benhavnske_Tidender,_2._september_1776

Declaration of Independence (1776)
https://www.archives.gov/founding-docs/declaration-transcript

The Bill of Rights
https://www.archives.gov/founding-docs/bill-of-rights/what-does-it-say
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det Britiske Imperium (Eksamen)

Forløbet undersøger forholdene, der gjorde det britiske imperium muligt. Det primære fokus er på Indien og Afrika i den rækkefølge. I forløbet undersøges delvist nogle af de økonomiske aspekter af imperiet, men et stort fokus er også lagt på undersøgelse af kilder for at få et godt indblik i britisk selvforståelse og synet på 'de fremmede'.

Litteraturliste:

Bjøl, Erling
USAs Historie
Gyldendal 2010
(s. 51-59, 73-78)

Brimnes, Niels
Kampen om Amerika
Odense Universitetsforlag 1991
(s. 22-29)

Lütgen, Bo
Det Engelske Imperium
Munksgaard 1997
(s. 11-19, 86-87, 96-102, 107-110)

Manniche, Jens Chr.
Indien og det britiske kolonistyre
Gyldendalske Boghandel 1983
(s. 3-10)

Nielsen, Henrik Skovgaard
Den hvide mands byrde?
Gjellerup 1983
(s. 63-64 + 104-106)

Thomsen, Rudi
Historiske kilder – Den Amerikanske Revolution
Gyldendal 1975
(s. 67-70)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust (Eksamen)

I forløbet undersøger vi, hvilke årsager der var til nazisternes magtovertagelse, hvordan de organiserede og retfærdiggjorde jødeforfølgelserne i årene op til anden verdenskrig, og hvordan de planlagde det industrielle massemord. I forløbet indgår en grundlæggende undersøgelse af nazistisk ideologi, og kilderne er fra både tysk og jødisk side med flere førstehåndskilder, der fortæller om oplevelserne med deportationer og i lejrene.


Klos, Michael
Tyskland 1871 – 2000
Gyldendal 2000
(s. 42 – 49)

Frederiksen, Peter
Det Tredie Rige – Fælleskab og Forbrydelse
Systime 2016
(s. 75-79, 109-111, 124-126, 137-141, 183-184)

Smith, Torben
Nazisme og nynazisme
Munksgaard 1996
(s. 21 – 24)

Lammers, Karl Christian
Vejen til Auschwitz – Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder
Gyldendal Uddannelse 1999
(s. 34-47, 80-86)

Verden I Krig og Krise
(s. 62, 64 – 68)

Bjerre, Halvas Jacob
Holocaust
Frydenlund 2011
(s. 78-80, 88-95)

Brüchfeld, Stëphanie og Ievine, Paul A.
...I skal fortælle det...
DIIS 2003
(s. 48 – 64)

https://da.wikipedia.org/wiki/Wilsons_14_punkter

https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/nuremberg-laws

https://medium.com/@azrielimemoirs/eye-witness-accounts-of-the-deportation-of-slovakian-jewry-431aba3b6f3f

https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer

http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/ansvarskyld.asp (C - Tekst 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk Vestindien (eksamen)

Vi har undersøgt Danmark som kolonimagt i Caribien. Forløbet er bygget om primært om læsning af et kapitel som grundviden og så arbejde med kilder i undervisningen. Eleverne har selv stået for at udtrække de vigtigste elementer fra fremstillingsteksten, og har forholdt sig til kilderne ud fra
Kontekst
Indhold
Brugbarhed
Vi har kigget primært på, under hvilke forhold slaverne arbejdede, hvilke opfattelser af og indstillinger til slaveriet, der eksisterede blandt danskerne både i Vestindien og i Danmark. Vi har kigget på de spæde tiltag til afviklingen af slavehandel og slaveriet, og til sidst har vi undersøgt, hvordan det i sidste ende blev fjernet helt; vi har i den forbindelse snakket om von Scholten og hans reformer.
Vi har ikke læst og arbejdet med materiale om vor tids opfattelse af og indstilling til slaveriet, men det er blevet diskuteret i forbindelse med undervisningen.

LItteraturliste:

Halberg, Rikke Lie og Coley, Bertha Rex
Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium
Frydenlund 2017
(s. 21-34, 39-53, 60-72, 81-98) (Kapitel 2, 4, 6, 8 og 9)

Kilder fra www.his2rie.dk

Tekst 6: Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746)
Tekst 7: Servinger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1735)
Tekst 13: Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
Tekst 14: Hans West om de slavegjortes biologi (1793)
Tekst 16: Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787)
Tekst 19: Hans West - Slaverne er ikke ulykkelige (1793)
Tekst 21: J.L. Carstens - Huus Slaver og Slavinder (c. 1740)
Tekst 23: Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787)
Tekst 27: Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733
Tekst 28: Om Pryglg og Hårde Straffe i 1733 (1916)
Tekst 38: Christian 7.'s Forordning om Negerhandelen i 1792
Tekst 39: Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion (1797)
Tekst 47: Sophie Petersen om von Scholten (1947)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Italiensk Fascisme (eksamen)

I anden del kigger vi på Italiens senere historie. Vi har brugt et par moduler på bystaterne, renæssancen, under Napoleon og samlingen af landet for at forstå landets komplicerede historie, som ligger til grund for fascismens fødsel. Herefter har vi arbejdet med fascismen som ideologi og dens fødsel og appel, samt Italiens rolle i Anden Verdenskrig; herunder fascismens virke og dens fald. Med et selvfølgeligt fokus på Mussollini selv.

Materiale:
Skov, Jesper og Lassen, Mikkel Thrane, "Italiens Historie" (LIndhardt og Ringhof 2016, s. 31 - 41, 53 - 64
"Verden efter 1914" (xx, xxxx), s. 123 - 128
Larsen, Flemming, "Fascismens Italien" (Frydenlund
2012), s. 28 - 61, 72-80
Kilder:
Mussollini tale 1924 i parlamentet
Ferdinando Loffredo - Kvinden som mandens undersåt (1938)
Giovanni Gentile - De fascistiske intellektuelles manifest (1925)
Mussolini tale i 1935 i forb. m. overfaldet på Etiopien'
Pave Pius XI til Kong Vittorio Emanuele III (1938) omtalt i 'Panorama' i 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Forløbet bruges til repetition. Hver gruppe har fået et forløb, som de skal lave oversigt over og dele med de andre. De skal også søge at sætte deres forløb i forbindelse med de forløb, der tidsmæssigt ligger lige før og efter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer