Holdet 2023 Ke/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Bodil Witus Nielsen
Hold 2023 Ke/v (1v Ke, 1v puljetid Ke, 2v Ke, 2v puljetid Ke, 3v Ke, 3v puljetid Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er kemi: Det periodiske system
Titel 2 Salmiak - ioner og salte
Titel 3 Natur og miljø (redox)
Titel 4 Genopfriskning 1g
Titel 5 Klima del 1: Forbrænding af Olie
Titel 6 Reaktionshastighed
Titel 7 Klima del 2: CO2 fra luft til vand
Titel 8 Klima del 3: CO2s betydning i havet + Chlorgas
Titel 9 Alkohol projekt
Titel 10 Kostens bestanddele: Carbohydrater
Titel 11 Alkohol i kroppen (tværfagligt dansk)
Titel 12 Kostens bestanddele: Fedt (triglycerider)
Titel 13 Acetylsalicylsyre og enzymer (proteiner)
Titel 14 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er kemi: Det periodiske system

I det første forløb fokuserer vi på hvad kemi grundlæggende er, især det periodiske system.

Der er blevet arbejdet med

Studieteknik i kemi ift. at læse en tekst, et reaktionsskema, og figurer.

Det periodiske systems opbygning og de informationer det giver:
Periode, hovedgruppe vs. Undergruppe, atomnummer, atomsymbol. Grundstofnavn, atommasse, tilstandsform, metal vs. Ikke metal, elektronfordeling og hvorledes dette kan bruges til at finde antal protoner og neutroner. Derudover også hvordan et atom tegnes ud fra
Bohrs atommodel (Elektronfordeling i skaller og protoner og neutroner i atomkernen)

Ædelgasreglen, herunder
Elektronprikformler for et grundstof og hvordan de kan sættes sammen til molekyler når elektroner deles.
Bestemmelse af ladning på ioner af stoffer i hovedgrupperne, når elektroner optages eller afgives.

Grundlæggende forståelse af reaktionsskemaer, herunder
Tilstandsformer
Betydningen af store og små bogstaver
Betydningen af store og små tal
Afstemning





Materialer:
Basiskemi C s. 6-26

Demonstrationsforsøg: Flammefarver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Salmiak - ioner og salte

I dette forløb arbejdes med emnerne ionforbindelser (salte) og stofmængdeberegninger, under temaet salmiak.

Der er blevet arbejdet med

Hvad salmiak er (definition og navngivning af ioner og salte), herunder hvordan ædelgasreglen anvendes til forudsigelse af ladning i hovedgrupperne.
Simple og sammensatte ioner
Opskrivning af formelenheder (bygge-tårn-kompetence, elektrisk neutralt)
Opløselighed af salte (Let,tungt) og reaktionsskemaer

Hvor meget salmiak der er og kan forventes
Stofmængde, molar masse og masses definitioner, sammenhæng og beregningsmetoder. Herunder hvordan molar masse bestemmes vha. molekyleformel og det periodiske system.
Stofmængdeberegninger ift. reaktionsskemaer (ækvivalente mængder og udbytteprocenter)

Hvor rent salmiak er
Stofmængdekoncentrationer og sammenhængen med masse
Fortyndingsloven
Andre typer koncentrationsmål (masseprocent, volumenprocent, ppm, ppb, massekoncentration)
Fældningstitrering og tilhørende stofmængdeberegninger

Herudover også hvordan man arbejde i kemi (naturvidenskabelig metode), herunder intro til sikkerhed i laboratoriet.

Materialer:
Basiskemi C s. 30-47 (Ionforbindelser), 82-93 (stofmængdeberegninger), 101-114 (stofmængdekonc. og titrering)


Øvelser:
(E) Induktiv øvelse over saltes opløselighed
(E) Fældningsreaktioner
(E) Fremstilling af salmiak (vejeanalyse)
(E) Titrering af salmiak (miniskala) (renhedsbestemmelse)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Natur og miljø (redox)

Her introduceres eleverne for stofkredsløbene i naturen med fokus på redoxreaktioner (Vand, carbon, Nitrogen, phosphor)

Det faglige stof inkludere
- definitioner og eksempler på redoxreaktioner, med udgangspunkt i demo. forsøget "afbrænding af grundstoffer (Mg, Fe, C)"
- Kendskab til stofkredsløbene for N, C, P og vand
- Oxidationstal ud fra molekyleformel og struktur
- Afstemning af redoxreaktioner

Derudover arbejdes der også med kompetancer i at koble tekst med figurer og ud fra disse opskrive reaktionsskemaer.

Der blev oså set på polaritet:
- Elektronegativitet, elektronparbindinger og polaritet herunder polære og upolære bindinger og dipoler (betydningen af asymmetri)
- Bestemmelse af teoretisk polaritet vha. elektronegativitet og strukturformel.
- Test af polaritet vha. forsøg
- Blandbarhedsregler

Øvelser:
(E) Polaritet - hvilke stoffer blandes
(D) Introforsøg: Afbrænding af metaller (Mg)
(E)Mangans oxidationstal
(E) Introforsøg til reaktionshastighed (spændingsrækken; Metallers reaktion med syre)

Litteratur
Basiskemi C (1. udgave) s. 173-185 (redox)
Basiskemi B (1. udgave) s. 294-305  (Nitrogenkredsløb m.m.)
A mole of moles (https://what-if.xkcd.com/4/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Genopfriskning 1g

Vi repetere ting fra 1g

Herunder at opskrive reaktionsskemaer, identificere reaktionstyper, bruge det periodiske system og stofmængdeberegninger.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klima del 1: Forbrænding af Olie

I klimaforløbet kommer vi til at kigge på fossile brændstoffer og hvordan de producere CO2. Og hvad betydning den CO2 har for vandmiljøet. I denne del arbejdes der med fossile brændstoffer og hvad de kan kemisk (intro til grundlæggende organisk kemi).

Der er arbejdet med er
- Polaritet af olie ift. lagdeling med vand
- Carbohydrider (alkaner, alkener og alkyner)
- Smelte og kogepunkter og anvendelse af disse til oprensning af olie (destillation)
- Zigzag formler (stregformler)
- Forbrændingsreaktioner af carbonhydrider (fuldstændig og ufuldstændig)
- Isomeri (strukturisomeri) og betydningen for kp. Og sm.p.
- Organisk navngivning af carbonhydrider (alkaner, alkyner, alkyner og cycloforbindeler)
- Substitution, addition (inkl. markovnikovs regel) og deres anvendelser ifm. Plastik. Også kort om eliminationsreaktioner.


Derudover er der introduceret til Marvinsketchs onlineværktøj til tegning af strukturer.

Forsøg:
(D)   Identifikation af carbonhydrider og sprit vha. lugt og forbrænding
(D)  Forbrænding af sprit danner CO2 (røggas opsuget gennem en afgasningsflaske indeholdende vand med Bromthymolblåt)
(E) Carbonhydriders egenskaber - substitution, addition. Forbrænding (reaktioner med carbonhydrider)

Litteratur:
Marvinsketch https://marvinjs-demo.chemaxon.com/latest/demo.html
Basiskemi C s. 117-141.
Basiskemi B s. 117-140 (carbonhydrider), 193-199 (isomeri)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reaktionshastighed

Emneforløb om reaktionshastighed med udgangspunkt i metallers reaktion med syre.

Forløbet startes med et opdagelsesbaseret forsøg, hvor eleverne induktivt undersøger hvordan syrekoncentration, temperatur, overfladeareal og metaltype påvirker hastigheden af gasdannelse. Dette forsøg danner så grundlag af afsæt for arbejde med:

- Faktorerne der påvirker reaktionshastighed
- Reaktionshastighed på kvantitativt niveau – hastighedsudtryk og kort reaktionsorden
- Katalysatorer og inhibitorer– enzymer og kemiske stoffer
- Reaktionsmekanismer og aktiveringsenergi ifm. Katalysatorer
- Hvordan reaktionshastighed og hastighedskonstanter kan undersøges i lab (initialhastighedsmetoden)
-       Spektrofotometri som metode og Lambert Beers lov, herunder absorptionsspektra og standardkurver


Øvelser:
(E) Metal + Syre – hvilke faktorer påvirker reaktionshastighed
(D) Skumpølse – spaltning af hydrogenperoxid vha. gær og KI. (enzymer og kemiske katalysatorer)
(D) Lambert Beers lov vha. blåt vand i konisk kolbe og fortynding i cylinderglas.
(E) Reaktion mellem thiosulfat og syre
(E) Reaktion mellem diiod og propanon


Litteratur
Basiskemi B s. 7-26
Basiskemi A s. 67-68
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima del 2: CO2 fra luft til vand

Forsættelse af Klima-forløb – nu med fokus på hvordan CO2 fra luften bliver opløst i vandmiljøet.
Altså forståelse for ligevægtssystemet for kulsyre.

Denne del af forløbet er startet op med et opdagelsesbaseret forsøg med Jern(III)thiocyanat-systemet, som har dannet grundlag for arbejde med
- Lambert Beers lov og spektrofotometri som metode, herunder absorptionsspektrum
- Definitionen på ligevægte
- Indgreb i ligevægte ud fra Le Chetaliers princip
- Reaktionsbrøken, ligevægtskonstanten og ligevægtsloven, herunder hvordan de anvendes til at bestemme reaktionsretningen efter et indgreb.
- Bestemmelse af ligevægtskoncentrationer ud fra startkoncentrationer og ligevægtskonstanten (Bestemmelse af koncentrationer efter indgreb)
- Bestemmelse af en ligevægtskonstant vha. spektrofotometri

Forsøg:
(D) Lambert Beers lov vha. blåt vand i konisk kolbe og fortynding i cylinderglas.
(E) Introforsøg til ligevægte (indgreb i ligevægt)
(E) Bestemmelse af en ligevægtskonstant

Litteratur:
Basiskemi B s. 29-45, 51, 56-58 (Ligevægte) 183-187 (Lambert-Beers lov)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klima del 3: CO2s betydning i havet + Chlorgas

I del 3 af klima kigger vi på syre-base kemi og hvilken rolle carbondioxid spiller her. Kobles til kulsyres ligevægtssystemer.

Som opstart på syre-base lavedes dog et lille tematisk forløb med relevans for historie og engelsk omkring brugen af chlorgas i 1. verdenskrig.

I krigs delen blev der arbejdet med:
- Den historiske kontekst for anvendelsen af chlorgas i krig
- Hvad er chlorgas og hvad gør den ved kroppen og metaller
- Hvordan soldater oplevede gasangreb
- Kemikaliesikkerhed og egenskaber for chlorgas.
- Definitionen på syrer og baser – koblet til elektronegativitetsforskelle og elektronprikformler.
- Definition på og opskrivning af syre-base reaktioner.
- Syrestyrke og dennes forbindelse til ligevægte (Ks, Kb, Kv)
- Definition og beregning af pH i stærke og ikke-stærke syrer og baser, herunder anvendelse af vands ionprodukt (Kv)/vands autohydronolyse.
- Anvendelse af viden om chlors reaktioner til at lave gasmasker og kemien i disse.

Da gasmaskerne udnytter Natriumhydrogencarbonat koblede det tilbage til kulsyresystemet, som der så blev arbejdet videre med ift. klima temaet. Der blev arbejdet med:
- CO2s betydning for pH i havene
- Metoder til pH bestemmelse – indikatorer og pH metre, herunder kalibrering af pH metre.
- Titrering af syre og base, herunder kolorimetrisk ift. potentiometrisk og valg af indikator. Også titreringskurver inkl. for polyhydrone syrer.


Forsøg:
(E) Undersøgelse af ”ukendte” opløsningers pH med pH-indikatorer og Fremstil en opløsning med en pH værdi på ca. 5.
(E) Titrering af pH indikator (Bromthymolblåt) og Titrerting af HCl med NaOH

Litteratur:
Basiskemi C s. 153-170
Basiskemi B s. 73-92, 107-114.
Dulce et decorum est (engelsk digt) https://www.poetryfoundation.org/poems/46560/dulce-et-decorum-est
CDC: Chlorine https://www.cdc.gov/chemicalemergencies/factsheets/chlorine.html
Kemien I gasmasker er baseret på ”Gaskrigen” fra 1920: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019383300.pdf
”pH-værdien i verdenshavene er den laveste i to millioner år” Artikel fra ingeniøren https://ing.dk/artikel/ph-vaerdien-verdenshavene-laveste-to-millioner-aar-213528
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Alkohol projekt

Eleverne har levet individuelt projekt om alkohol, hvor de selv skal lave en problemformulering, som skal besvares.

Der er undervejs i forløbet arbejdet med

Fremstilling af ethanol vha. gæring
- Hvad ethanol er
- Gæring som reaktion og i forsøg
- Destillation, som metode til oprensning og metode til at bestemme alkohol% vha. massefylde.
- Volumenprocent og beregninger med denne.
- Chromatografi med fokus på gaschromatografi (og TLC), som metode til at bestemme alkohol% vha. intern standard (propanon)

Hvordan man skriver en større skriftlig opgave og laver en problemformulering.
Reflektioner over valg af metode til bestemmelse af alkoholprocent - metodernes styrker og svagheder (videnskabelige basismodel)


Forsøg:
Forsøgene er lavet individuelt, med pulighed for små tilpasninger til deres eget projekt.

(E) Gæring med forskellig sukkerindhold
(E) Oprensing af alkohol (vha. destillation inkl. bestemmelse af alkoholprocent vha. massefylde)
(E/Klasse) Tyndtlagschromatografi på Gurkemeje og Brilliant Blue med forskellige mobile faser
(E) Bestemmelse af alkoholindhold (vha. Gaschromatografi)


Litteratur:
Basiskemi A s. 221-229
Basiskemi B s. 63-66 (Destillation), 147-148 (gæring)
Basiskemi C s. 101-102 (volumenprocent)
Figur 5.26 og 5.27 fra NF grundbogen    
       5.26  Produktion af 1. generations-bioethanol ud fra majs og sukkerrør og 2. generations-bioethanol ud fra halm, papir og træ.
       5.27  En af de få forskelle på stivelse og cellulose er de kemiske bindinger mellem de enkelte glukosemolekyler. I stivelse vender bindingen på en bestemt måde (alfa), mens den i cellulose vender på en anden måde (beta). I både stivelse og cellulose er det carbonatom nr. 1 i et glukosemolekyle, der bindes til carbonatom nr. 4 i det næste glukosemolekyle.
Gymnasiekemi - Alkoholgæring og ethanolbestemmelse ved destillation | Forsøg https://www.youtube.com/watch?v=GGvdy6vzffY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kostens bestanddele: Carbohydrater

Der undersøges hvad vores madvarer består af med fokus på carbohydrater. Dette forløb arbejder videre med organisk kemi fra klimaforløbet og tilføjer de funktionelle grupper alkohol, aldehyd, keton og lidt ether.

Det der er blevet arbejdet med er
- Opbygningen og egenskaber af monosakkarider
- Isomeri og fischer projektioner – med fokus på optisk isomeri og drejning af planpolariseret lys
- Påvisning af aldoser (aldehyder) og ketoser (ketoner) – Fehlings reagens, Seliwanoffs reagens
- Alkoholers fysiske egenskaber og sammenhæng med hydrogenbindinger
- Oxidation af alkoholer – Beckmanns blanding, DNPH og Tollens reagens
- Navngivning af alkoholer, aldehyder og ketoner (og generelt med funktionelle grupper)
- Ringåbning og lukning for monosakkarider
- Alfa og beta former af carbohydrater og bindingstyper, samt betydningen for rummelig opbygning.
- Kondensering og hydrolysereaktioner mellem alkoholer
- Nedbrydning af carbohydrater i kroppen

Forsøg:
(E) Påvisning af funktionelle grupper
(D) Oxidation af alkoholer
(D) Planpolariseret lys og drejningsvinkel for sukker (polarimeter)
(E) Bestemmelse af sukkerindhold vha. optisk isomeri

Litteratur:
Data om sukker http://www.biosite.dk/leksikon/sucrose.htm
Basiskemi B s. 143-156 (Alkoholer), 158-163 (Oxoforbindelser: Aldehyder og ketoner)175-177 (Navngivning m. flere funktionelle grupper) 193-206 (isomeri), 215-232 (Carbohydrater),
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Alkohol i kroppen (tværfagligt dansk)

I har arbejdet med alkoholartikler og alkohols påvirkning på celler.

Dansk: Det er artikler om alkohols negative påvirkning på mennesker, med fokus på leveren. I har lavet analyser af disse.

Kemi: Alkohols påvirkning på celler undersøges ud fra 1 forsøg. Derudover ses på hvad der sker med alkohol i en menneskecelle.

Forsøg: Bestemmelse af alkohol vha. alkoholdehydrogenase

Fagligt stof i kemi:

Enzymer som katalysatorer og hæmning af enzymer
Reaktionshastighed
Enzymkinetik (Michaelis-Menten modellen og Lineweaver-Burk plots)

Alkohols påvirkning på kroppen, herunder
- Nedbrydningen af alkohol i kroppen vha. NAD+ og effekten af antabus (redoxreaktioner)
- Kemisk sikkerhedsvurdering ift. alkohols effekt på kroppen.

Materialer:
Artikler i dansk:
Hvorfor Skader alkohol leveren, videnskab.dk (https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-skader-alkohol-leveren/)

Leveren tager dobbelt så mange tæsk som resten af kroppen når vi drikker, videnskab.dk (https://videnskab.dk/krop-sundhed/leveren-tager-dobbelt-saa-mange-taesk-som-resten-af-kroppen-naar-vi-drikker/)

Til kemi:
Grundbog i bioteknologi 2 - enzymkinetik, s 127-133 (udleveret som pdf)
Yubio A s. 227 (antabus)


Plan B data:
Grubbs, Tandy – “ Enzyme Kinetics - Alcohol Dehydrogenase Catalyzed Oxidation of Ethanol” Libretexts Chemistry - https://chem.libretexts.org/Bookshelves/Physical_and_Theoretical_Chemistry_Textbook_Maps/Exercises%3A_Physical_and_Theoretical_Chemistry/Data-Driven_Exercises/Enzyme_Kinetics_-_Alcohol_Dehydrogenase_Catalyzed_Oxidation_of_Ethanol  (besøgt 11.11.2025)
Bendinskas et al – “Kinetics of Alcohol Dehydrogenase-Catalyzed Oxidation of Ethanol Followed by Visible Spectroscopy” Journal of Chemical Education 2005, 82, 7, 1068  https://doi.org/10.1021/ed082p1068  (besøgt 11.11.2025)
Snyder, Kathie -  “Kinetics of ADH-Catalyzed Metabolism of Ethanol”  3. Januar 2018 - Winthrop University http://bohr.winthrop.edu/faculty/snyder/link_to_webpages/courses/chem108/ADH%20experiment.pdf  (besøgt 11.11.2025)
Silverstein, Todd P – “The Alcohol Dehydrogenase Kinetics Laboratory: Enhanced Data Analysis and Student-Designed Mini-Projects” Journal of Chemical Education 2016, 93, 5, 963–970 https://doi.org/10.1021/acs.jchemed.5b00610 (besøgt 11.11.2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kostens bestanddele: Fedt (triglycerider)

Der arbejdes videre med hvad vores madvarer består af med fokus på fedtstoffer (triglycerider). Dette forløb arbejder videre med organisk kemi fra klima og carbohydrat forløbet og tilføjer de funktionelle grupper carboxylsyre og ester.

Det der er arbejdet med er:
- Opbygning af triglycerider
- Carboxylsyre og esters navngivning, egenskaber og reaktioner. Herunder blandbarhed med vand, smeltepunkter og kogepunkter for oxygenholdige funktionelle grupper og kondenseringsreaktioner involverende carboxylsyrer.
- Anvendelse af fedt til fremstilling af sæbe (basisk hydrolyse) og bestemmelse af forsæbningstal.
- Sæbes reaktion med calsiumioner (fældningsreaktioner og saltes opløselighed)
- Forskellen på mættet og umættet fedt – geometrisk isomeri, substitution og addition og bestemmelse af iodtal vha. addition og redoxtitrering.
- Navngivning af mættet og umættet fedt (omega systemet)

Forsøg:
(E) fremstilling af sæbe (inkl. test af sæben ift. calsiumioners betydning)
(D) Substitution og Addition af Hexan og hex-1-en  
(E) Iodtal

Litteratur:
Basiskemi B s. s. 232-238 (Fedt), s. 163-166 (Carboxylsyrer), s. 167-170 (Estere), s. 130-133 (Substitution og addition)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Acetylsalicylsyre og enzymer (proteiner)

I forløbet er der arbejdet med hvad enzymer er og deres rolle i kroppen. Med fokus på COXs rolle i smertesignaleringen. Herefter er der syntetiseret acetylsalicylsyre og foretaget analyser af denne.

- Opbygning og struktur af aminosyrer
- Aminer og amiders struktur og syre-base egenskaber.
- Opbygning og struktur af proteiner (primær, sekundær, tertiær og kvartanær) og de intermolekylære bindinger (elektronpar-, ion-, hydrogen- og dipol-dipol binding og hydrofob interaktion)
- Enzymer og deres rolle i smertesignaleringen
- Metoder til brug under syntese, oprensning og analyse og betydningen af trinnene i hver.  Herunder fokus på vejeanalyser, separation (omkrystallisering), betydningen af udseendet af krystaller, Tyndtlagschormatografi og smeltepunkt ift. renhed.

Forsøg:
Teoriøvelse: Proteindatabase øvelse (Insulins struktur)
Syntese af acetylsalicylsyre (Kondensation, opløselighed og separation af to stoffer)
Omkrystallisation af acetylsalicylsyre (Hydrolyse, opløselighed og separation af to stoffer)
Renhedsbestemmelse af acetylsalicylsyre (udseende, smeltepunkt og TLC)


Litteratur:
Basiskemi B s. 170-175  (Aminer og amider) 238-243 (Proteiner)
Kemi der virker s. 83-90. (udleveret som pdf) sammen med figur fra Grundbog i bioteknologi 2, 1. udgave, s. 214.
Bioteknologi A bind 2 s. 248-252 (Syntese af acetylsalicylsyre) (udleveret som pdf)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer