Holdet 2023 Ke/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Camilla Hjortboe, Kasper Grønnerup Johannesen
Hold 2023 Ke/y (1y Ke, 1y puljetid Ke, 2y Ke, 2y puljetid Ke, 3y Ke, 3y puljetid Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: I gang med kemi
Titel 2 2: Ioner og Ionforbindelser
Titel 3 3: Molekylforbindelser (kovalente bindinger)
Titel 4 4: Tværfagligt forløb med biologi
Titel 5 5: Mængdeberegninger
Titel 6 6: Blandinger (stofmængdekonc. og titreranalyse)
Titel 7 7: Redoxreaktioner
Titel 8 8: Reaktionshastighed
Titel 9 9: Organisk kemi
Titel 10 10: Kemisk ligevægt
Titel 11 11: Syre-basereaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: I gang med kemi

Resumé:
Litteratur: Basiskemi C, sider 7–28
Øvelser: Flammefarver
Kernestof: atomets opbygning, isotoper, elektronstruktur, periodesystemet, reaktionsskemaer, tilstandsformer
Faglige mål: Eleverne kan beskrive atomets opbygning, anvende periodesystemet, forklare kemiske reaktioner samt opstille og afstemme simple reaktionsskemaer


Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen
Eleverne har i dette forløb fået et kort indblik i atomteorien, og de har arbejdet med atomets opbygning (Bohrs atommodel), herunder betydningen af protoner, neutroner (med fokus på isotoper) og elektroner, samt:
- forklaring af begrebet "en kemisk reaktion"
- angivelse og anvendelse af de fire tilstandsformer: s, l, g og aq
- forklaring af forskellen på et atom og et grundstof
- forklaring af begrebet "reaktionsskema" samt hvordan simple reaktionsskemaer afstemmes. Herunder forklaring af begreberne "koefficienter", "reaktanter" og "produkter".
- udregning af et grundstofs atommasse på baggrund af isotopsammensætning.
- forståelse for det periodiske systems opbygning, hertil hører udpegning af grupper, hovedgrupper og perioder og forklaring af, hvad grundstofferne i fx samme hovedgruppe har tilfælles.
- forklaring af begrebet "elektronstruktur" (herunder opskrivning af elektronstrukturen for de første 18 grundstoffer samt deres relation til skalmodellen).
- forståelse for grundstoffernes forekomst, herunder i hvilken sammensætning.

Forsøg
Flammefarver

Litteratur
Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 7-28
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Ioner og Ionforbindelser

Resumé
Litteratur: Basiskemi C, sider 31–50
Øvelser: Opløsning af NaCl, fældningsreaktioner
Kernestof: ioner, ionbindinger, iongitre, opløselighed, fældningsreaktioner, energiændringer
Faglige mål: Eleverne kan forklare dannelse af ioner, beskrive ionbindinger og iongitre samt vurdere opløselighed og forklare fældningsreaktioner

Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen
Eleverne har i forløbet stiftet bekendtskab med hverdagens ioner og ionforbindelser og har mere specifikt arbejdet med følgende:
- hvad et "iongitter" er, og hvordan det hænger sammen med begreberne "ionbinding" og "ionforbindelse".
- koordinationstal.
- forklare forskellen på en simpel og en sammensat ion og give eksempler på begge.
- redegøre for, hvordan en simpel ion dannes.
- forstå hvad begrebet "krystalvand" indebærer.
- forklare hvad der sker, når vi kommer en ionforbindelse i vand (med udgangspunkt i NaCl). Dette skal beskrives både mikroskopisk og makroskopisk.
- ud fra tabel 8 (side 43) redegøre for, om en given ionforbindelse (fx ZnSO4) vil være let- eller tungtopløselig. Herunder skal kunne redegøres for, om der ved sammenblanding af to letopløselige ionforbindelser vil ske en fældningsreaktion.
- redegøre for, om en kemisk reaktion er exoterm eller endoterm ud fra en målt temperaturændring ved pågældende reaktion

Forsøg
1) Opløsning af NaCl i vand for at få en makroskopisk forståelse for et iongitter.
2) Fældningsreaktioner: formålet med eksperimentet er at blande to letopløselige ionforbindelser for at se, om der sker en fældningsreaktion + undersøgelse af ionforbindelsers egenskaber. Eleverne skulle selv udvælge de forskellige stoffer.

Litteratur
Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 31-50
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Molekylforbindelser (kovalente bindinger)

Resumé:
Litteratur: Basiskemi C, sider 53–60, 67–76
Øvelser: Polaritetsforsøg
Kernestof: kovalente bindinger, elektronprikformler, elektronegativitet, polaritet, opløselighed
Faglige mål: Eleverne kan beskrive kovalente bindinger, anvende elektronprikformler, forklare polaritet samt relatere molekylers struktur til deres egenskaber

Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen
Eleverne har i dette forløb stiftet bekendtskab med hverdagens molekyler og opnået forståelse for deres opbygning (ikke-metalatomer) og egenskaber gennem fokus på følgende:
- forskel på molekyler (stoffer med kovalente bindinger) og ionforbindelser
- elektronprikformler
- elektronskyer og deres betydning for rumlig opbygning
- navngivning ud fra tabeller og rækkefølge i basiskemi C
- forståelse for begrebet "elektronegativitet" og hvilken betydning det har for kemiske bindinger og elektronskyer (herunder stoffers egenskaber ift. at kunne opløses i vand)
- forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand

Forsøg
Polaritetsforsøg: hvilke stoffer kan blandes med vand?

Litteratur
Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 53-60, 67-76

Video
Molekylforbindelser: https://youtu.be/q5wcaNnHTfE
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Tværfagligt forløb med biologi

Resumé:
Øvelser: Carbonsyre i danskvand
Kernestof: pH-begrebet, CO₂ i opløsning, indikatorer, kobling til biologiske processer
Faglige mål: Eleverne kan anvende kemiske begreber om pH og CO₂ til at forklare biologiske processer og koble eksperimenter til tværfaglige problemstillinger

Oprindelig tekst:
Tværfagligt forløb med biologi, hvor vi lavede forsøg:

Carbonsyre i danskvand. Eleverne skulle bruge forsøget til at overføre viden om pH i danskvand før og efter CO2 udtagning til gæringsprocesser i biologi.

Se evt. elevernes OneNote. De blev introduceret for syre/base indikatorer, men ikke nok til at opfylde de faglige mål.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Mængdeberegninger

Resumé
Litteratur: Basiskemi C, sider 79–95
Øvelser: Opvarmning af natron
Kernestof: stofmængde, molarmasse, masse, Avogadros konstant, mængdeberegninger
Faglige mål: Eleverne kan beregne stofmængde, molarmasse og masse, opstille mængdeberegninger samt anvende enheder korrekt i kemiske beregninger

Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen
Eleverne har gennem en introduktion til begrebet stofmængde arbejdet med følgende:
- densitet og formel/molekylmasse
- forståelse for Avogadros konstant
- definition af stofmængde (mol), molar masse (g/mol) og masse (g), herunder at kunne beregne molarmassen for en kemisk forbindelse
- opskrive sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse og angive enheder for de tre størrelser, herunder at kunne beregne hhv. stofmængde og masse, de andre størrelser er kendte
- udfyldelse af et mængdeberegningsskema med formålet om at beregne ækvivalente stofmængder for de resterende stoffer i skemaet for at kunne bestemme massen af et givent stof/de givne stoffer

Forsøg
- Opvarmning af natron

Litteratur
Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 79-95
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Blandinger (stofmængdekonc. og titreranalyse)

Resumé
Litteratur: Basiskemi C, sider 101–115
Øvelser: Titrering af havvand med AgNO₃
Kernestof: koncentration, fortynding, blandinger, titrering, indikatorer, opløsninger
Faglige mål: Eleverne kan beregne stofmængdekoncentrationer, anvende fortyndinger, forklare blandingstyper samt gennemføre og analysere titreringer

Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen
Eleverne har i forløbet arbejdet med aktuel versus formel stofmængdekoncentration, titrering og fortyndinger. Mere specifikt er følgende faglige mål opstillet:
- kende forskel på homogene og heterogene blandinger
- kende til og regne procent, ppm og vol%
- kunne forklare begrebet "stofmængdekoncentration" samt udregning af c, n og V
- at kunne anvende fortyndingsformlen
- at redegøre for, hvad der forstås ved, at en opløsning er henholdsvis umættet og mættet samt redegøre for sammenhængen mellem begreberne mættet opløsning og ligevægtstilstand
- forskel på formel og aktuel stofmængdekoncentration, herunder at forklare, hvordan man beregner de aktuelle stofmængdekoncentrationer af ionerne i en opløsning
- redegøre for begrebet titreranalyse og indikator
- at gøre rede for, hvordan man udfører en fældningstitrering, hvor en opløsning af NaCl titreres med en opløsning af AgNO3.

Forsøg
Titrering af havvand med AgNO3

Litteratur
Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 101-115
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7: Redoxreaktioner

Litteratur
I alt ca. 20 sider.
Basiskemi C side 173-187

Øvelser:
mangans oxidationstal

Kernestof:
oxidation reduktion redoxreaktion, spændingsrække ædelt metal oxidationstal, elektronoverførsel delvis elektronoverførsel, afstemningsregler i redoxreaktioner, redoxtitrering

Faglige mål:
Eleverne kan identificere oxidation og reduktion, anvende oxidationstal, afstemme redoxreaktioner samt forklare elektronoverførsel.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8: Reaktionshastighed

Litteratur
I alt ca. 20 sider.
Basiskemi B side 7-12, 19-26

Øvelser:
reaktionshastighed
katalase

Kernestof:
reaktionshastighed, enheden M/s, gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, hastighedsudtryk hastighedskonstant, energiprofil, aktiveringsenergi, katalysator, inhibitor

Faglige mål:
Eleverne kan beskrive reaktionshastighed, forklare betydningen af koncentration, temperatur og katalysatorer samt tolke energiprofiler og aktiveringsenergi.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9: Organisk kemi

Litteratur
I alt ca. 100 sider.
Basiskemi C side 67-75
Basiskemi B side 117-127, 130-133, 143-155, 158-174, 193-206, 232-235, 238--243
Basiskemi A side 226-229

Øvelser:
TLC på aminosyrer
esterdannelse
(forsæbningstal)

Kernestof:
carbonhydrider, alkan, alken, alkyn, alkyl, forbrænding, substitution, addition, alkohol, aldehyd, keton, carboxylsyre, ester, amin

isomeri, strukturisomeri, kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, stereoisomeri, geometrisk isomeri, spejlbilledisomeri.

Fedtstof, triglycerid, glycerol, forsæbningstal, iodtal

Aminogruppe, syregruppe, aminosyre

Polære og upolære bindinger, polære og upolære molekyler, blandbarhed
TLC

Intermolekylære bindinger, hydrogenbindinger, londonbindinger, dipol-dipolbindinger

Faglige mål:
Eleverne kan navngive og klassificere organiske forbindelser, forklare reaktionstyper og isomeri samt relatere struktur til stoffers egenskaber og anvendelse.
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10: Kemisk ligevægt

Litteratur
I alt ca. 30 sider.
Basiskemi B side 29-53

Øvelser:
kemisk ligevægt

Kernestof:
dynamisk ligevægt, ligevægtskonstant, reaktionsbrøk, ligevægtsloven, indgreb i ligevægt, Le Chateliers princip

Faglige mål:
Eleverne kan forklare dynamisk ligevægt, anvende ligevægtsloven, beregne og fortolke ligevægtskonstanter samt forudsige forskydninger ud fra Le Chateliers princip.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11: Syre-basereaktioner

Litteratur
I alt ca. 35 sider.
Basiskemi B side 73-100, 107-114

Øvelser:
eddike
syrestyrke og hydronolysegrad
(pH-titrering af ethansyre)


Kernestof:
syre. base, syre-basereaktion, hydron, pH, pOH, sur, basisk og neutral opløsning, syrestyrke, basestyrke, korresponderende syre-basepar, pH-titrering, titrerkurve, ækvivalenspunkt

Faglige mål:
Eleverne kan definere syrer og baser, beregne pH, forklare syrestyrke og korresponderende par samt analysere titrerkurver og ækvivalenspunkter.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer