|
Titel
5
|
Atletik
I dette forløb har eleverne arbejdet indenfor emnet klassiske og nye idrætter med Atletik. Forløbet indeholder:
- 100 meter løb
- Længdespring
- Spydkast
Der er gennem forløbet arbejdet med tekniske elementer:
- 100 meterløbets 4 faser (start/reaktion, ud af startblokken, acceleration til tophastighed og opretholdelse af tophastighed). Herunder rigtig placering af fødder i startblokken, at sætte af i startblokken, hvordan man accelererer og opretholder fart.
- Længdespringets 4 faser (Tilløb, afsæt, svævefase og landing). Herunder tilløbslængde, kort og kraftfuldt afsæt, forskydning af hoften frem og løft af svingben til vandret.
- Spydkastets 4 faser (tilløb, krydsover-skridtet, afvikling af kast, afslutning). Herunder tilløbslængde, tretrinsafvikling med tre sidelæns chasséskridt med et krydsoverskridt, at skabe forspænding inden afvikling af kast, centralbevægelsen og at stoppe bevægelsen med stembenet. Derudover er eleverne også blevet introduceret til to forskellige greb i forbindelse med spydkast (y-grebet og tommelfingergrebet).
Eleverne stifter, i løbet af kurset, bekendtskab med begreberne acceleration, tophastighed, tilløb, afsæt, forspænding, centralbevægelse, stemskridt, stemben, svingben, svævefase og landing og kan anvende disse i forbindelse med den praktiske udførelse af de tre discipliner.
Eleverne opnår basal viden om atletikkens historie og oprindelse.
Eleverne opnår basal viden om de fysiologiske krav indenfor 100-meterløb, længdespring og spydkast.
Teori i forløbet:
- pensum til dette forløb: s. 87-94 I Van EE, Kristensen & Wolff (2018). Grundbog i Idræt C - Praksis og teori. (udleveret som PDF)
|