|
Titel
5
|
Unge i Spanien (FÆRDIG)
FORLØBETS INDHOLD:
Forløbet omhandler unge spaniere og ungdomskultur i Spanien. Eleverne har læst om de unge spaniere Alba, Adriana, Miguel, Carla, Pol, María, Nahia, Lucía og Mariana herunder om deres dagligdag, interesser og fremtidsdrømme.
I undervisningen er følgende aktiviteter gennemført: samtaleøvelser om grundbogsteksterne på spansk, grammatikøvelser på minlæring.dk, billedbeskrivelse på spansk, lytteøvelser, samtaler på dansk om grundbogsteksterne, træning i bøjning af verber, kahoot-quiz, øvelser i spansk ordstilling, researchopgaver på forskellige spanske hjemmesider samt skriveøvelser uden digitale hjælpemidler.
Som led i undervisningen har eleverne gennemført en sprogrejse til Madrid, som bl.a. omfattende museumsbesøg, orienteringsløb og flamingo-undervisning.
Eleverne har i undervisningen fokuseret på følgende grammatiske emner:
- De personlige pronominer (subjekts- præpositions- og objektsformerne)
- Verbalperifraser med infinitiv og gerundium
- De refleksive pronominer
- De possessive pronominer
- brugen af "ser" og "estar" (repetition)
- de relative pronominer
MATERIALE:
Kasper Kloch m.fl.: "España Mañana - 12 portrætter af unge spaniere i en ny tid" (Columbus 2022), s. 8-83
Birgit Tengberg: "Tag tyren ved hornene" (Tengberg Media 2020), s. 61-70, 76-80, 85-89, 112-115 og s. 231-236
FAGLIGE MÅL:
- forstå hovedpunkterne i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier
- læse og forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster
- deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk, herunder beskrive oplevelser og begivenheder samt begrunde og forklare holdninger
- præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk
- udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende spansk
- analysere og fortolke tekster inden for forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge
- perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i de spansksprogede områder til andre samfunds- og
kulturforhold
- benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde
KERNESTOF:
- et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation
- et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner
- grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik
- moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Spanien og andre spansksprogede områder
- historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner
- centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og andre spansksprogede områder
- aktuelle forhold i Spanien og andre spansksprogede områder
- fagets centrale hjælpemidler, herunder hensigtsmæssig anvendelse af digitale hjælpemidler.
|