Holdet 2024 ng/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Lars Rostgaard Toft
Hold 2024 ng/m (2m ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pladetektonik, jordskælv og vulkaner.
Titel 2 Hvorfor satse på vedvarende energikilder?
Titel 3 Vand og landbrug

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pladetektonik, jordskælv og vulkaner.

Indhold:

Kontinentaldrift og pladetektonik, herunder forskellen herimellem og forhold, der underbygger hypotesen om kontinentaldrift og teorien og pladetektonik.
Sammenhæng mellem pladetektonik, jordskælv og vulkaner, herunder forskellige typer vulkaner (eksplosionsvulkaner, kegle -(strato) vulkaner og skjoldvulkaner), deres karakteristika og dannelse. Forskellige typer pladerande/pladegrænser, deres beliggenhed og deres karakteristika.
Hot Spots, deres beliggenhed og deres betydning for vulkansk aktivitet. Derudover hvordan beliggenheden af vulkansk materiale dannet fra Hot Spots (fx det Hot Spot der er beliggende under Hawaii) kan bruges til at bestemme lithosfærepladers bevægelse (fx Stillehavspladens bevægelse).
Forskellige naturgeografiske og samfundsmæssige forholds betydning for omfanget af katastrofer i forbindelse med jordskælv, fx jordskælvssikring af bygninger, nødhjælp, hypo- og epicentrets beliggenhed, jordskælvets styrke.
Forskellige typer jordskælvsbølger (P-bølger, S-bølger og overfladebølger) og deres egenskaber. Viden om Jordens indre lagdeling på baggrund af P- og S-bølgers bevægelse gennem Jorden, fx ved vi, at den ydre kerne er flydende, da S-bølgerne stopper her (vi ved, at S-bølger ikke kan bevæge sig gennem flydende materiale).
Lokalisering af jordskælvs hypocenter (øvelse): Ved hjælp af tidsforskel mellem ankomst til seismografen (det instrument der registrerer jordskælvsbølger) af P- og S-bølger kan afstanden til hypocentret bestemmes. Hvis vi kender afstanden til hypocentret fra tre forskellige seismografer, kan vi bestemme beliggenheden af hypocentret og epicentret (epicentret er beliggende på Jordens overflade, lodret over hypocentret). Fordele ved at lokalisere jordskælvs hypo- og epicentre (under havbunden → mulighed for tsunami (tsunamier dannes kun, hvis der sker en pludselig forskydning af havbunden og dermed havdybden), mange jordskælv under en vulkan → risiko for vulkanudbrud, overblik over jordskælvenes hypocentre giver bedre grundlag for forebyggelse af katastrofer og bidrager til forståelse af pladetektonik).

Dannelse og nedbrydning af bjergkæder, herunder gamle, modne og unge bjergkæder.
Forskellige typer bjergarter (magmatiske bjergarter, metamorfe bjergarter og sedimentære bjergarter).
Forvitring (kemisk og/eller fysisk nedbrydning af bjergarter), erosion (fjernelse af nedbrudt materiale, sommetider anvendes begrebet erosion om både nedbrydning og fjernelse af det nedbrudte materiale), transport og aflejring.

Litteratur:
Alverdens Geograf i s. 195-220
Artikler om jordskælv (pdf-dokument).

Øvelser:
Kontinentaldrift og pladetektonik.
Lokalisering af jordskælvs hypocenter.
Jordskælv ved et kontinent.
Bestemmelse af massefylde af gnejs og basalt (hele klassen samlet om ét forsøg).

Udvalgte begreber:
Jordens indre lagdeling: Inddeling på baggrund af kemisk sammensætning (Kerne (højest massefylde)inderst, dernæst kappe og yderst skorpe (lavest massefylde)). Inddeling på baggrund af konsistens (Indefra og ud: Indre kerne (fast), Ydre kerne (flydende), Mesosfære (næsten fast), Asthenosfære (delvis flydende) lithosfære (fast og består af skorpen og den yderste del af kappen).
Kontinentaldrift
Fossiler
Pladetektonik
Konvektionsstrømme
Dybgrave
Oceanbundsplade og kontinentplade: Hvor en oceanbundsplade bevæger sig mod en kontinentplade, vil oceanbundspladen subduceres (bevæge sig under) kontinentpladen, da oceanbundspladen har større massefylde (vægt/rumfang) end kontinentpladen.
Destruktive pladerande
Konstruktive pladerande
Bevarende pladerande
Magnetiske bånd på oceanbunden (de magnetiske mineraler orienterer sig efter retningen på Jordens magnetiske nord- og sydpol på det tidspunkt, hvor mineralerne dannes ved størkning af det opstrømmende lava.
Jordskælv
Jordskælvsbølger (P-bølger, S-bølger og overfladebølger).
Hypocenter/Fokus
Epicenter
Skyggezoner for jordskælvsbølger
Tsunami
Skjoldvulkaner
Keglervulkaner
Eksplosionsvulkaner
Lava (magma der er kommet op til Jordens overflade)
Magma
Kvarts
SiO₂-koncentration i lava og magma.
Gaskoncentration i lava og magma:
Mineraler: Dannes ved størkning af magma og lava.
Smeltepunkt: Forskellige mineraler smelter/størkner ved forskellige smeltepunkter. De mineraler der i første omgang dannes (ved udkrystallisering/størkning af magma) under afkølingen i magmakammeret, er også de mineraler, der indeholder relativt små koncentrationer af SiO₂. Derfor stiger SiO₂-koncentrationen i restmagmaen.
Viskositet: Når magmaen eller lavaen er tyktflydende (som følge af relativt lille SiO₂-koncentration og relativt lav temperatur) siger man, at den har en høj viskositet. Tyndtflydende lava og magma har lille viskositet.
Hot Spot, fx under Hawaii og Island (husk at Island også er beliggende ved en konstruktiv pladerand).
Sedimentære bjergarter, fx sandsten og kalksten.
Sedimentære bjergarter, fx gnejs.
Magmatiske bjergarter, fx granit (udgør en stor del af kontinenterne) og basalt (udgør en stor del af oceanbunden).
Gamle bjergkæder
Modne bjergkæder
Unge bjergkæder
Isostasi og isostatisk ligevægt.




Kernestof:
-Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶-Geologiske processer og kredsløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor satse på vedvarende energikilder?

Hovedsageligt tre årsager:
1. Opmærksomhed omkring betydningen af afbrænding af fossile brændstoffer for klimaændringer.


2. Selvforsyningsaspekt: Det er vigtigt ikke at være afhængig af import af energi fra andre lande. Denne problematik er blevet endnu vigtigere i forbindelse med den nuværende konflikt mellem Vesten og Rusland.

3. Økonomiske årsager: Det er dyrt at investere i forskning, produktion og udvikling, men der er også et økonomisk potentiale i fx vindmølleindustri: Beskæftigelse, omsætning, eksport.


Indhold:
Dannelse af olie og gas (herunder olie - og gasfælder), efterforskning og udnyttelse, energiforbrug -og produktion i Danmark, ressourcer og reserver, vedvarende energikilder, drivhuseffekt, mulige konsekvenser af global opvarmning.
Forhold, der har betydning for vejr og klima forskellige steder i verden - kobling til hensigtsmæssig placering af forskellige energikilder.

Udvalgte begreber:
Solhøjde - afhænger af breddegrad og årstid.
Specifik varmekapacitet
Albedo, absorption, refleksion.
Mætningskurve
Absolut fugtighed
Relativ fugtighed
Fordampning
Fortætning
Nedbørsdannelse
Det globale tryk- og vindsystem
Drivhuseffekt - husk detaljerne og blandt IKKE ozonlaget ind i det.
Kulstofkredsløbet, herunder betydningen af at anvende biobrændsler i stedet for fossile brændstoffer (olie, naturgas, kul).
Grønlandspumpen og Golfstrømmen, herunder opvarmningens mulige betydning herfor samt Golfstrømmens betydning for klimaet i Vesteuropa.
Massefylde. Husk at massefylde er vægt/rumfang - altså IKKE det samme som vægt.
Havstigning i forbindelse med vands udvidelse ved stigende temperatur og smeltning af indlandsis (husk at smeltning af is, der allerede flyder i vandet, IKKE medfører havstigning).
Øget nedbørsintensitet som følge af højere temperaturer (se bl.a. mætningskurven).
Kildebjergart (moderbjergart), reservoirbjergart, dækbjergart (seglbjergart).
Anaerobe (iltfrie forhold) og aerobe (med ilt) forhold.
Olie- og gasdannelse ved bestemte temperaturer. Husk i øvrigt at der skal gå millioner af år og trykket skal være højt.
Reserver og resurser.
Hubbert's model.
Vedvarende energikilder (vindenergi, solenergi, vandkraft, bioenergier, geotermisk energi, atomkraft).  

Materialer:

Sanden, E. m.fl., Alverdens Geografi s. 33-39, (s. 39-43 som er med i næste forløb er også relevante), s. 56-60  (frem til afsnittet 'Ændringer i nedbørsforholdene') + 223-231 (frem til afsnittet 'Prisen på olie') + 235-238 (frem til afsnittet 'Uenighed om strategien').

Temperaturdata for fire vejrstationer omkring Atlanterhavet.docx

Screencast-o-matic om drivhuseffekten. Den tredje forklaring i videoen er den rigtig, så kig kun på den.


Eksperimentelt arbejde:
- Grønlandspumpen.
- Opvarmning af vand og sand

Regneøvelser:
- Luftfugtighed, dugpunkttemperatur m.m.


Kernestof:
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand og landbrug

Indhold:


Vandets kredsløb, herunder kort, langt og længste kredsløb. Derudover fordampning, fortætning, nedbørsdannelse (både regn og sne), forskellige nedbørstyper, overfladisk afstrømning, underjordisk afstrømning (grundvandsstrømme), vanbalanceligning og forhold, der har betydning for de enkelte led i vandbalanceligningen (fx jordbundstypen).
Geografisk og årstidsmæssig fordeling af nedbør i Danmark. Jordbundstypernes fordeling i Danmark med fokus på forskellen mellem Vestjylland (sandede jorde) og den østlige del af Danmark (lerede jorde), herunder årsager hertil. Sandede og lerede jordes karakteristika (porestørrelse, porevolumen (porøsitet), samlet partikeloverflade, nedsivningshastighed (permeabilitet), markkapacitet og betydningen heraf for mængden af grundvand og forurening af grundvand, vandløb, søer og kystnære havområder. Forureningskilder til forurening af grundvand, søer og kystnære havområder med fokus på landbrugets forurening med gødning (naturgødning (husdyrgødning) og kunstgødning) og pesticider. Nettonedbør (nedbør minus fordampning) og nettonedbørens variation gennem året samt betydningen heraf for hvilke tidspunkter på året, det er mest hensigtsmæssigt at gøde og kunstvande. Der bør ikke være gødning på markerne i vinterhalvåret, hvor nettonedbøren er positiv (mere nedbør end fordampning – dermed nedsivning af vand og næringsstoffer til grundvandet) og ringe plantevækst (meget begrænset optagelse af næringsstoffer, som dermed siver med vandet ned til grundvandet og videre derfra mod vandløb, søer og hav). Tiltag (herunder vandmiljøplaner) der kan begrænse forurening af grundvand, søer og kystnære havområder, fx gylletanke der kan opbevare natur(husdyr)gødning i 9 mdr. (så gødningen kan fordeles på markerne, når det er mest hensigtsmæssigt), såning af efterafgrøder (så der er plantevækst og derfor optagelse af næringsstoffer fra jorden i størstedelen af året), og forbud mod en række pesticider (sprøjtemidler til bekæmpelse af skadedyr, svampe og ukrudt). Konsekvenser ved forurening af grundvand, vandløb, søer og vådområder, herunder eutrofiering (øget næringsstoftilførsel → øget algedannelse i toppen af vandet → manglende sollys til bundplanter → meget begrænset fotosyntese → iltmangel i vandet → fiskedød). Denitrifikation (under iltfrie forhold omdannes nitrat til lattergas (en kraftig drivhusgas) og i de fleste tilfælde videre til frit kvælstof som er helt uskadelig – denitrifikation foregår under anaerobe (iltfrie) forhold og er mest udpræget i lerede jorde, hvor porerne (hulrummene) er små. Vandforbrug i Danmark og betydningen heraf for mængden af grundvand. Initiativer der kan begrænse forbruget af grundvand.




Udvalgte begreber:
Vandets kredsløb
Evaporation
Transpiration
Evapotranspiration
Fortætning (kondensation)
Relativ fugtighed
Absolut fugtighed
Dugpunktstemperatur
Mætningskurve
Nedbør, herunder stigningsnedbør og frontnedbør.
Overfladisk afstrømning
Underjordisk afstrømning
Grundvand
Grundvandsspejl
Vandbalanceligning
Nettonedbør
Punktforurening
Fladeforurening
Pesticider
Naturgødning (husdyrgødning)
Kunstgødning
Denitrifikation
Porevolumen (porøsitet)
Samlet partikeloverflade
Porestørrelse (hulrumsstørrelse)
Nedsivningshastighed (permeabilitet)
Markkapacitet


Materialer:
Sanden E. m.fl., Alverdens Geografi s. 39-43, s. 65-69 (frem til afsnittet 'Forureningskilder' + s. 72-74 (fra afsnittet 'Grundvandsspejlet sænkes' frem til afsnittet 'Fladeforurening' + s. 75 (fra afsnittet 'Fladeforurening')-81.

Screencast-o-matic: Vandets kredsløb + Nitrat i jorden gennem året.

Forsøg: Nedsivningshastighed i sand og ler samt sands og lers markkapacitet

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer