Holdet 2024 Sa/p - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Sa/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Jakob Buhl Jensen
Hold	2024 Sa/p (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik og demokrati 1/2
Titel 2	Kriminalitet og straf
Titel 3	Økonomi og velfærd
Titel 4	Identitet og levevilkår
Titel 5	Politik og demokrati 2/2 + Økonomi og velfærd 2/2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik og demokrati 1/2 Dette er første del af forløbet "Politik og demokrati". Fokus er på basale problemstillinger og begreber inden for politik. Bemærk: forløbet hænger sammen med forløbet "Politik og demokrati 2/2" Forløbets problemstillinger: Hvilke forskellige styreformer findes der? Hvad er demokrati? Hvordan fungerer et demokrati? Hvordan deltager man i demokratiet? Hvilken rolle spiller medierne i demokratiet? Er demokratiet under pres? Hvad er liberalisme, konservatisme og socialisme? Hvilke varianter findes der af de tre klassiske ideologier? Hvordan hænger ideologierne sammen med partierne historisk? Hvad er fordelings- og værdipolitik? Hvilken rolle spiller ideologierne i nutidens politik? Hvordan adskiller det amerikanske demokrati sig fra det danske? Centrale begreber Styreformer: demokrati, autokrati, teokrati Demokrati: direkte vs. repræsentativt Frihedsrettigheder ift Grundloven Eastons model Situationsbunden og institutionsbunden deltagelse Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser Magtens tredeling (Montesquieu) Deltagelsesdemokrati vs. Konkurrencedemokrati Parlamentarisme Klassiske medier og sociale medier Liberalisme - nyliberalisme og socialliberalsme Konservatisme - nykonservatisme og socialkonservatisme Socialisme - socialdemokratisme og revolutionær socialisme Molins model Værdi- og fordelingspolitik USA's demokratiske system (ift. magtdeling og partier) Polarisering (i USA) Flere kernestofpunkter har relevans i dette forløb, i særdeleshed de følgende: - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd - magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Om arbejdsformer m.v. - se beskrivelse under "dagens program" ved hvert modul.
Indhold	Kernestof: PP. Demokrater 2024.pptx Der er samfundsfagl i alt s.31-47 om demokrati.pdf Læs s.31-36 i Leise & Jakob Buhl Jensen: Der er samfundsfag i alt (kopi, er også vedhæftet som OCR-behandlet pdf). Her er kopien indscannet: Der er samfundsfagl i alt s.31-47 om demokrati.pdf Afsnit Explore the Map Paragraf 3 Leise & Jakob Buhl Jensen: Der er samfundsfag i alt (kopi). s.36-41 Jakob Buhl Jensen: Samfundsfag!, Gyldendal; sider: 31-53 Deltagelsesdemokratiske og konkurrencedemokratiske udsagn.docx Forberedelse til dagen: Læs programmet og opgaverne. Program og opgaver til Folkemøde Møn 2024 færdigt.docx Vigtigt! HUSK at medbringe materialet, som I indsamlede på Møn. HUSK AT MEDBRINGE BOGEN "SAMFUNDSFAG!" (den er blå) Læs om de ideologier, som du ikke selv arbejdede med. Olsenbanden.jpg Til denne time skal du have dit Power Point om dit parti 90 % klart. Genstart. En mærkelig regering Hjemmearbejde: Du skal øve dig på at lave et oplæg ud fra PP-præsentation, der besvarer nedenstående spørgsmål til s.45-53:- hvilke partityper nævnes i bogen?- Hvad er forskellen på marginal- og kernevælgere?- Forklar Molins model- Hvad er værdi- og Genstart \| En mærkelig regering \| DR LYD Hjemmearbejde: Hør podcast og undersøg hvorfor regeringen kan kaldes “mærkelig”? Prøv at bruge modellerne, som du har læst om. Kom ind på regeringsrokaden. Dit Demokrati: Undervisningsfilm Arbejdsark. Noter om demokrati, partier m.v. .docx Hjemmearbejde: Se videoer (se link til Dit demokrati) om styreformer, demokratiformer, grundloven, hvem må stemme og den demokratiske samtale. Skriv noter i arket. Polarisering i USA Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne USA.pptx Magtens tredeling: Det politiske system i USA Husk ar medbringe mappen med kopier, som jeg udleverede en af de første timer Oversigt over pointer fra bilagene .docx Eksamen Samfundsfag B.pptx Program: Lektier: Upload jeres problemformulering (og kun jeres problemformulering) under elevfeedback til dette modul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kriminalitet og straf Dette forløb er baseret på et samarbejde med Retten i Nykøbing Falster. Forløbet indeholder tre elementer: 1) Observation af retssag i Retten i Nykøbing, 2) Besøg af to dommere for at drøfte sagen mm og 3) Processpil i Retten i Nykøbing, hvor eleverne indtager roller (dommer, anklager, forsvarer, tiltalte osv) og gennemspiller en sag. Centrale begreber og teorier: magtens tredeling, retsstat, roller i en retssal, kriminalitetsteorier (Merton, Sutherland og Hirschi), Honneths anerkendelsesteori, Bourdieus kapitalbegreb, Goffman, Maffesoli, hårdere straffe, resocialisering, bandepakker, ideologier, værdi- og fordelingspolitik Centrale problemstillinger var bl.a.: Hvordan går det med kriminaliteten i Danmark? Hvorfor opstår kriminalitet? Hvordan fungerer et retssag? Hvordan bekæmper man kriminalitet? Flere kernestofpunkter er relevante, i særdeleshed følgende: - identitetsdannelse og socialisering - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark - politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd Om materialer, arbejdsformer mm henvises til beskrivelse "Dagens program" under hvert modul.
Indhold	Kernestof: Hjemmearbejde: Du skal øve dig på et mundtligt oplæg med udgangspunkt i din synopsis. Anvend følgende fremgangsmåde: 1. Hvad var det jeg ville? (= Præsentér problemformulering) Børn bag tremmer PP. Lombroso og Freud.ppt Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Fra drengestreger til bandekrig; sider: 27-37, 51-66, 77-87, 99-110 Læs lektien i bogen med særlig fokus på Merton, Sutherland og Hirschis kriminalitetsteorier + HUSK at medbringe jeres hæfter Genstart \| Sprængfarligt bandeopgør \| DR LYD Læs siderne i bogen og fokusér på: Honneth, Bourdieu og Goffman. HUSK AT MEDBRINGE BOGEN Hvem laver en kage? Hjemmearbejde: Læs på jeres roller (som I fik udleveret i fredags). HUSK AT MEDBRINGE DE UDLEVEREDE PAPIRER Laura laver kage :-) Genlæs kapitlet. I skal have styr på Merton, Sutherland og Hirschi Hvad mener partierne.docx Kant og Bentham.docx Afsnit Læs alle bilag til synopsisøvelse 2, de ligger også under Opgaver.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi og velfærd Dette er første del af forløbet "Økonomi og velfærd". Fokus er på basale problemstillinger og begreber inden for økonomi. Bemærk: forløbet hænger sammen med forløbet "Økonomi og velfærd 2/2" Centrale problemstillinger • Hvordan og hvorfor svinger økonomien? • Hvordan hænger inflation og beskæftigelse sammen? • Hvilket økonomiske system har vi i Danmark? • Hvordan fungerer det økonomiske kredsløb? • Hvad er de økonomiske mål? • Hvordan fungerer finanspolitik og pengepolitik? • Hvordan fungerer arbejdsmarkedet og den danske model? Centrale begreber Økonomiske systemer: planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi Økonomiske konjunkturer Det økonomiske kredsløb 'Økonomisk politik: finanspolitik og pengepolitik Økonomiske mål: betalingsbalancen, inflation, arbejdsløshed og BNP Velfærdstrekanten Velfærdsmodeller: residual, universel og selektiv brugerbetaling privatisering De politiske ideologier Flere kernestofpunkter har relevans i dette forløb, i særdeleshed de følgende: - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt - globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Om arbejdsformer m.v. - se beskrivelse under "dagens program" ved hvert modul.
Indhold	Kernestof: Kap. 7. Der er samfundsfag i alt.pdf Leise og Jakob Buhl Jensen: Der er samfundsfag i alt, Gyldendal; sider: 149-172, 179-185 Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2025 Statsministerens nytårstale 2025.docx Afsnit DRTV - Explainer: Hvad er inflation? The White House Lav øvelse 7.6 s.175 Genlæs grundbogen om økonomi, læs lektien og hav styr på de problemstillinger og begreber, vi har arbejdet med, se studieplanen. Kap.8. Der er samfundsfag i alt.pdf Læs .186-196 i Kap.8. Der er samfundsfag i alt.pdf Læs s.196-201 i Kap.8. Der er samfundsfag i alt.pdf Vansopslagh møder kontanthjælpsmodtager Hjemmearbejde: Til denne time skal du opstille en problemformulering og problemstillinger som anvist. Hjemmearbejde: Sæt dig ind i bilagene til næste synopsis, se under opgaver Lektier: I skal læse bilagene til synopsisøvelse 3, se under opgaver
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Identitet og levevilkår Dette tager afsæt i basale problemstillinger og begreber inden for sociologi og sætter fokus på især a) opdragelse i senmoderne familier og b) levevilkår, ulighed og social arv Centrale problemstillinger - Hvad er socialisering, herunder dobbeltsocialisering? - Hvad er normer, arenaer, roller, rollekonflikt, sanktioner? - Hvordan ser familier ud i dag og hvilken betydning har de for socialiseringen? - I hvilket omfang giver det mening at tale om at forældreskabet er inkonsekvent i nutiden? - Hvad er det senmoderne samfund? - I hvilket omfang påvirker individualiseringen i det senmoderne samfund unges trivselskrise? - Hvordan påvirker en persons socioøkonomiske baggrund deres identitet og levevilkår? - Hvorfor lever vi forskellige liv? - Hvad er social arv? Chanceulighed? Risikofaktorer? - Hvordan kommer uligheden til udtryk i nutidens Danmark? - Hvad skal der til for at blive mønsterbryder? - Hvad er fordele og ulemper ved tvangsfjernelser? Centrale begreber sociologiske grundbegreber: normer og regler, arenaer, roller, rollekonflikt, sanktion Socialisering: primær og sekundær Dobbeltsocialisering Familieformer Opdragelsesformer Livsformer Klassesamfundsmodellen Giddens og det senmoderne samfund Goffman: frontstage og backstage Thomas Ziehe: formbarhed, stødpudezoner, reaktionsmønstre Bourdieus kapitaler og habitus Hartmut Rosa Flere kernestofpunkter har relevans i dette forløb, i særdeleshed de følgende: - identitetsdannelse og socialisering - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark Om arbejdsformer m.v. - se beskrivelse under "dagens program" ved hvert modul.
Indhold	Kernestof: Arbejdsark. Sociologiske grundbegreber.docx Cult reklamer.docx Jakob Buhl Jensen: Samfundsfag!, Gyldendal; sider: 63-81 HUSK AT MEDBRINGE BOGEN Debat: Forældre skal ikke udslette sig selv for deres børns skyld Jesper Bacher forsvarer revselsesretten Morten Hansen Thorndal. Sociologiens kernestof s.56-63 om Hartmut Rosa.pdf Forbered et oplæg på baggrund af sidste times arbejde. Det er vigtigt at koble Problemstillingen (P: I hvilket omfang giver det mening at tale om "inkonsekvent forældreskab") med artiklen (E: "Det inkonsekvente forældreskab") og teori/begreber (dvs s Leise og Jakob Buhl Jensen: Der er samfundsfag i alt, Gyldendal; sider: 129-140 Der er samfundsfag i alt kap.6.pdf Speciale En syg forskel del 1 Ulighed på kort afstand Spørgsmål om livsstil og livsformer mm.docx Pierre Bourdieu og social ulighed DRTV - Indefra med Anders Agger: Tvangsfjernet Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2020 Social arv eller ej - Morten Ejrnæs vs Pierre Bourdieu Husk at medbringe bogen Hjemmearbejde: Læs s.140-144 i Der er samfundsfag i alt kap.6.pdf Du skal til dette modul have læst alle tekster til synopsisøvelse 4. I skal til denne time have jeres synopsis 90 % klar. WHAT IS THE EUROPEAN UNION.html EU's institutioner Øv jeres mundtlige oplæg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Politik og demokrati 2/2 + Økonomi og velfærd 2/2 Dette er en lille overbygning på forløbene "Politik og demokrati" og "Økonomi og velfærd" nu med inddragelse af det europæiske perspektiv. Vi kommer ind på EU's historie og EU's opbygning ift. demokrati og tredelingen. Vi arbejder med en case om Victor Orban.
Indhold	Kernestof: WHAT IS THE EUROPEAN UNION.html Genstart \| En ustyrlig formand \| DR LYD EU's institutioner Hjemmearbejde: Gennemse dine noter og genlæs i grundbogen om tema 1 og tema 3, se studieplan Husk medbring grundbøger til politik og økonomi, se studieplan Læs teksterne til synopsis 1 eller synopsis 3 igen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb