Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Jeanet Schwartz Andersen
|
|
Hold
|
2024 ps/q (2q ps)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion og metode i psykologi
Indhold:
Introduktion til psykologifaget og dets kerneområder samt metoder. Særligt fokus på basale metodebegreber og træning af disse gennem øvelser i undervisningen. Formålet hermed er at give eleverne forståelse for psykologifagets metodiske værktøjskasse, som de skal bruge i senere forløb ifm. psykologiske undersøgelser. Formålet med kendskab til fagets kerneområder er at give eleverne forståelse for psykologifagets forskellige fokusområder, som vi løbende placerer teorier i.
Kernestof:
- Kvantitativ og kvalitativ metode
- Forskningsmetoder: observation, spørgeskema, interview og eksperiment
- Forsøgseffekter og fejlkilder: Undersøgelseseffekten, selvrapportering, pygmalioneffekten, repræsentivitet (generalisering) og undersøgelsesrammer
- Kort berørt, hvad etik er ift. psykologiske undersøgelser
Normalsider: 11
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ondskab
Indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden kombineret med relevante cases og eksperimenter ift. at forstå, hvordan mennesker kan udføre (og retfærdiggøre) onde handlinger overfor andre mennesker med udgangspunkt i socialpsykologiske, udviklingspsykologiske og kognitionspsykologiske forklaringer.
Forløbet har haft særligt fokus på at forstå social adfærd samt de gruppepsykologiske processer, der kan være årsagen til at (ofte helt normale) mennesker kan begå onde handlinger. Herunder har vi arbejdet med social kognition ift. stereotyper og fordomme, som en del af forklaringen på menneskers onde handlinger.
Kernestof:
- Gruppe- og individual psykologiske perspektiver på ondskab (introduceret i PP "Intro til ondskabsforløb)
- Lars Svendens typer af ondskab
- Ind- og udgrupper
- Konformitet og Solomon Asch's forsøg
- Gruppepres og gruppepolarisering
- Philip Zimbardo, Standford Prison Eksperiment
- Intergruppekonflikter, herunder den realistiske konfliktteori og den sociale identitetsteori ifm. eksperimenterne Robbers Cave (Muzafer Sherif) og Henri Tajfels minimalgruppeeksperiment
- Lydighedens dilemma og Stanley Milgrams lydighedsforsøg
- Albert Banduras teori om moralsk frakobling
- Kognitive skemaer ift. stereotyper. Herunder også logisk fejlslutning
- Simon Baron-Cohen teori om ondskab som fravær af empati
- Prosocial adfærd (ift. udvikling af empati)
Metode:
- Metodebegreberne fra det første intro- og metodeforløb er løbende repeteret, særligt ift. arbejde med de psykologiske forsøg. Herunder har vi særligt diskuteret etik ift. Stanford Prison Experiment
Supplerende materiale:
- Puttemiddag på Rungsted Gymnasium (artikel)
- Stanford Prison Experiment (dokumentar)
- Veteraner fortæller om at slå ihjel i krig (5 Youtube videoer)
- Edmund Kemper fortæller om sin barndom og familie (uddrag)
- Det hvide højre (dokumentar)
Normalsider: 57
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Omsorgssvigt og mønsterbrud
Indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden og undersøgelser, som forklarer menneskers udvikling, særligt i barndommen men også senere i livet, i forbindelse med omsorgssvigt og eventuelt mønsterbrud af social arv.
Forløbet har særligt haft fokus på udvikling i et livslangt perspektiv ift. tilknytning, omsorg samt familie og venners betydning i relation til sårbarhed og resiliens såvel dets betydning for menneskers selv og identitet.
Samtaler om arv vs. miljø ift. mønsterbrud (eller mangel på samme) har ligeledes gennemsyret undervisningen i flere moduler.
Kernestof:
- Tre aspekter af god omsorg: tilsyn, stimulation og tilknytning
- Else Christensens fire typer omsorgssvigt
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel - med fokus på de fem første faser og deres udviklingskriser samt Eriksons begreb om jegidentitet
- Ansigtsduetter, herunder under- og overstimulering
- Still Face eksperimentet
- Følelsesmæssig smitte (forbundet til prosocial adfærd fra tidligere forløb)
- Affektiv afstemning - herunder selektiv- og fejlafstemning
- Socialisering (primær- og sekundær socialisering)
- Albert Banduras sociale indlæringsteori ifm. Bobo eksperimentet
- Mary Ainsworths tilknytningstyper og fremmedsituationstesten
- Anthony Giddens begreb om identitet som refleksivt projekt, herunder med særlig fokus på ontologisk sikkerhed
- Social arv og mønsterbrud
- Risiko- og resiliensfaktorer samt Kauai-undersøgelsen
Metode:
- Metodebegreberne fra det første forløb, med særligt fokus på forskellen mellem kvalitativ og kvantitativ metode, er repeteret ifm. de psykologiske forsøg fra kernestoffet
Supplerende materiale:
- Case om Tristan (udarbejdet af underviser)
- Frygten lurede konstant - alkoholisme i hjemmet (artikel)
- Min barndom i helvede (dokumentar)
- Er du mors lille dreng? (uddrag af dokumentar), plus artikel "Sådan har Jørn fra "Mors lille dreng" det i dag" fra 2017
Normalsider: 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Læring i den moderne verden
Indhold:
I dette forløb arbejder vi med at forstå de mange forskellige aspekter af vores hverdag, udvikling og kognition, som påvirker vores læringsprocesser. Herunder har vi også haft fokus på de eventuelle læringsudfordringer og mistrivselsperspektiver, som vi gennemgår i den moderne verden ifm. undervisning, som f. eks teknologi, gruppepåvirkninger, præstationskultur mm.
Forløbet har særligt haft fokus på psykologiske, sociale, digitale og kulturelle betydninger for læring samt individuelle forskelle i håndtering af udfordringer ifm. undervisning og læring. Hertil er der inddraget kognitionspsykologiske perspektiver ift. opmærksomhed og hukommelse, samt perceptionen og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.
Kernestof:
- Behaviorismens perspektiv på indlæring med udgangspunkt i operant betingning. Herunder inddragelse af eksperimentet Skinners boks
- Albert Banduras social-kognitive indlæringsteori, herunder begrebet self-efficacy
- L.S. Vygotskys begreber om den nærmeste- og den aktuelle udviklingszone med fokus på andre personers påvirkning på ens læring
- Begreberne assimilation og akkomodation
- Jean Piagets teori om tænkningens udvikling med fokus på de to sidste faser: den konkret-operationelle fase og den abstrakt-operationelle fase. Herunder inddragelse af Piagets konservationsforsøg med vand og Lurias undersøgelse ift. kritik af Piagets teori
- Richard Ryan og Edward L. Decis selvbestemmelsesteori med fokus på indre- og ydre motivation, samt hvad der påvirker de to former for motivation
- Mestrings- og præstationsstrategier i undervisning ift. den nuværende præstationskultur
- Menneskets informationsprocesser: perception, opmærksomhed (selektiv og delt opmærksomhed) og hukommelse (sensorisk-, korttids-, arbejds- og langtidshukommelse, samt hvad der påvirker genkaldelse og glemsel)
Metode:
De metodiske begreber om kvantitativ og kvalitativ metode samt de fire forskningsmetoder er repeteret i forbindelse med de ovenstående og nedenstående undersøgelser, vi har arbejdet med i undervisningen.
Supplerende materiale:
- Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 (artikel og selvvalgte uddrag fra den reelle rapport)
- Brevkasse spørgsmål om opmærksomhed i skolen (fra Mindful)
- Tre hukommelsesforsøg (fiktive, udarbejdet af underviser)
- The Myth of Multitasking (YouTube video) ift. introduktion af back-tasking og switch-tasking
- Der findes ikke umotiverede elever - kun umotiverende undervisning (uddrag af artikel)
- Mobilen spolerer i stigende grad gymnasieelevers koncentrationsevne (artikel brugt til øve-eksamen)
- Mobilforbud på gymnasier møder blandet modtagelse fra eleverne (artikel brugt til øve-eksamen)
Normalsider: 38,5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ungdom - på godt og ondt
Indhold:
I dette forløb arbejder vi de mange forskellige aspekter (og udfordringer), der indgår i unges hverdagsliv i det senmoderne samfund anno 2025: de mange valg, rolle- og gruppe problematikker, identitetsskabelse (og krise), brugen af sociale medier, stress og coping heraf, forskellige personlighedstyper mm.
Forløbet tager derfor udgangspunkt i identitet og personlighed samt de individuelle forskelle i livsstil og håndtering, herunder stress og coping. Derudover inddrages perspektiver ift. kommunikation på sociale medier, samt de gruppepsykologiske perspektiver ift. social- adfærd og indflydelse fra ondskabs forløbet gentages.
Da emnet tager tematisk udgangspunkt i et hverdagsliv, som eleverne lever i lige nu, anvender elevernes deres eget liv og egne oplevelser som case og refleksionsbaggrund for flere af temaets emner såsom stress, roller, socialt medie brug mm.
Kernestof:
- Det senmoderne samfund og dets fire kendetegn
- Erik Eriksons begreber og skelnen mellem jeg-identitet og socialidentitet. Herunder repetition af den femte fase i Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel
- Anthony Giddens begreb om identitet som refleksivt projekt
- Selvrealisering
- Rolleteori, herunder begreber om rollekonflikt, rolleforventninger, rolleoplevelse, rolleaccept- og distance samt rolleudførelse
- Kønsidentitet og kønsroller
- Erving Goffmans begreber om selviscenesættelse, frontstage og backstage. Suppleret med Joshua Meyrowitz' begreb om middle region
- Viden om stress, herunder skelnen mellem akut- og kronisk stress, med fokus på Richard Lazarus' definition af stress som samspil mellem ydre- og indre faktorer
- Viden om stress er kort suppleret med viden om hjernesystemerne amygdala og hippocampus samt hormonerne adrenalin og oxytocin for at få bedre forståelse for stress-processen samt konsekvenserne af langvarig stress
- Richard Lazarus' definition af coping med fokus på problemfokuseret coping og emotionsfokuseret coping
- The Big Five (fem-faktor-modellen)
Metode:
Metodebegreberne fra det første introduktionsforløb repeteres løbende ift. undersøgelser i det supplerende materiale. Særligt har vi trænet kritiks stillingtagen ifm. undersøgelser af klassens stress niveau samt personlighedstype tests.
Supplerende materiale:
- Alt for kliken (episode af dokumentar serie)
- Undersøgelse om unges opfattelser af køn, krop og seksualitet (undersøgelse og artikel fra VIVE)
- Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig) (uddrag fra artikel)
- Stress aktiverer kroppens doping-fabrik (tegneserie)
- FOMO (dokumentar)
Normalsider: 53,5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Repetition og eksamenstræning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64748293435",
"T": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64748293435",
"H": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64748293435"
}