Holdet 2024 3g Ps/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Vibeke Vinding Wojtczak
Hold 2024 3g Ps/2 (3g Ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og metode - ikke eksamensrettet
Titel 2 Det kommunikerende menneske
Titel 3 Når mennesker bliver farlige
Titel 4 Vejen til det gode liv
Titel 5 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og metode - ikke eksamensrettet

Et introforløb der ikke er eksamensrettet, men gennemgår nogle informationer, der skal anvendes i de andre temaer. Formålet med forløbet er:
- At få et fælles sprog i klassen og et overblik over psykologifaget og overgangen fra C- til B-niveau.
- At få kendskab til de nødvendige metodebegreber, man skal kunne forstå og anvende på B, herunder en uddybning af kvalitativ og kvantitativ metode samt korrelation og kausalitet.
- At blive bevidst om de videnskabelige krav og det kritiske blik, herunder kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelige undersøgelser.

Desuden blev det senere feltarbejde kort præsenteret og eleverne blev inddraget i tilrettelæggelse af undervisningens temaer (selvvalgte).

Der har særligt været fokus på, at eleverne skal kunne:
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder

Kernestof fra læreplanen, der har været centralt i dette forløb:
Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Anvendt materiale - opdelt i kernestof og supplerende stof:
Kernestof:
Psykologiens Veje (2010). Ole Shultz Larsen, Systime. 3. udg. [P.V]
Kapitel 3: s. 27 – 56

”Når mennesker mødes”, TV2 (2002), 39 min. (Om førstehåndsindtryk. Gennem forskellige eksperimenter vises det, at i løbet af få sekunder har et menneske stemplet et andet og fx vurderet vedkommende enten køn, utiltalende, akademiker eller ufaglært).
- Vi har identificeret forskellige typer af videnskabelige psykologiske metoder i udsendelsen og fundet eksempler på afhængige og uafhængige variable i forsøgene. Desuden har vi set på, hvilken slags data de forskellige undersøgelser genererer, samt hvad man kan være kritisk overfor ved eksperimenterne.

Supplerende stof:
Artikel: ”Historie-lektion for eftertiden” (2008) Af Birgitte Rahbek - Berlingske Tidende https://stiften.dk/forside/historie-lektion-for-eftertiden
Den autentiske historie om det eksperiment Ron Jones foretog i en californisk gymnasie-klasse for næsten 50 år siden, da han ville give sine elever en lektion i fascismens væsen.
Film: ”The Wave” (1987) DR1, 47 min.
Amerikansk ungdomsfilm, der er bygget over et virkeligt og meget berømt/berygtet skoleeksperiment, som fandt sted i Palo Alto i 1967.
”Etiske retningslinjer” fra British Psychological Society, Kilde: P.V. (i-bog): https://psykveje.systime.dk/?id=5853#c14357
Artikel: ”Det mest berømte psykologistudie nogensinde kan være fup” (2018) Videnskab.dk https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-mest-beroemte-psykologistudie-nogensinde-kan-vaere-fup/ Om Stanford fængselseksperimentet – både indhold og konsekvenser undersøges af eleverne i en opgave med anvendelse af KI. Metodekritik og etik er i fokus.
Omfang: 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det kommunikerende menneske

Forløbets formål er at give eleverne en dybere forståelse af kommunikationens rolle i vores liv og samtidig udstyre dem med værktøjer til at analysere og forbedre deres egne kommunikative færdigheder.
Kommunikation er en uundgåelig del af vores hverdag og danner grundlaget for al interaktion mellem mennesker. I dette forløb har vi dykket ned i kommunikationens mange facetter i et forsøg på at forstå dens betydning og kompleksitet.
Vi begyndte med at definere kommunikation og undersøge dens grundlæggende elementer. Herefter har vi set på, hvordan forskellige psykologiske retninger forklarer, hvad formålet med kommunikation egentlig er.
Vi har set på de metoder, psykologer har brugt til at undersøge menneskelig kommunikation videnskabeligt, og de forskellige teorier og modeller der er blevet resultatet. Derudover har vi også undersøgt, hvilke kulturelle variationer der kan findes i udtryksformerne.
Endelig har vi i forlængelse af forløbet inddraget "Konfliktløsning og mægling" som et  supplerende stofområde og bl.a. set på, hvilken rolle optrappende og afspændende sprog spiller i kommunikation, og hvordan fordomme kan påvirke vores interaktioner.

Der har særligt været fokus på, at eleverne skal kunne:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger


Centrale problemstillinger dette forløb:
De fem kendetegn ved kommunikation (Paul Watzlawick)
Ikke-kommunikation / The Still Face-eksperiment (Edward Tronick)
Facework (Erving Goffman)
Kommunikationskvadrant – model af Schulz von Thun
Joharivinduet
Transaktionsanalyse
ABC-trekanten– Attitude / Behavior/ Contradiction (Johan Galtungs konflikttrekant )
Divergerende og konvergerende konflikter
Konflikttrappen
Konfliktsprog (optrappende og afspændende sprog)
Fordomme og stereotyper

Anvendt materiale opdelt i kernestof og supplerende stof:
Kernestof:
Psykologiens Veje (2010). Ole Shultz Larsen, Systime. 3. udg. [P.V] Kapitel 20: s. 345 - 362 + Kap. 22: s. 426 - 429
PsykB - Temaer til psykologi på B-niveau (2023). Riisager, Magnus (red.), Frydenlund, 1. udg. Kapitel 4: s. 71 - 75, 78 - 80, 89 - 91
Kreativ Psykologi (i-bog). Hansen, K. Ø. R., & Lap, A. O. (2021). Systime: "Stern miniøvelser"

Edward Tronic: "Eksperiment om effekten af at møde et barn med stenansigt – The Still Face-eksperimentet" P.V. s. 91 + tekst om undersøgelsesdesign + video https://youtu.be/YTTSXc6sARg

"Facework" Af Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje (i-bog), supplerende tekster til kap. 20
"Hvorfor taler vi så grimt til hinanden?" af Hanne Lindblad, Berlingske, 6. februar, 2012

Supplerende stof:
"Carlsberg stunts with bikers in cinema", https://www.youtube.com/watch?v=j96dr_QpPxY
Psykologiens Veje (i-bog), kapitel 33: Psykologiske feltundersøgelser, afsnit om "Eksperiment" og "Rapportering"
Case: Konflikt i svømmehal, Kilde: Information, 13. juli 2020
Case: Hos parterapeuten, dialog

Omfang:
90 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Når mennesker bliver farlige

Et forløb om menneskelig ondskab og hvordan faget psykologi kan bidrage til viden om kriminalitet og forskellen på gal og normal.

Vi har undersøgt en række centrale spørgsmål inden for retspsykologien, såsom hvorfor nogle mennesker begår kriminelle handlinger, hvad psykopati er, og hvorfor nogle mennesker udvikler psykopati, samt om man ved hjælp af psykologiske redskaber kan tegne en profil af en typisk gerningsmand.

For at besvare disse spørgsmål har vi trukket på viden fra mange dele af kernestoffet, herunder udviklingspsykologi, for at få en forståelse af, hvordan tidlige livserfaringer og udviklingsprocesser kan påvirke adfærd i negativ retning, kognitiv psykologi, som undersøger hjernens funktioner og hvordan tænkning og adfærd kan påvirkes af forskellige faktorer, og socialpsykologi, som analyserer, hvordan sociale interaktioner og miljøer påvirker individers handlinger. Og naturligvis personlighed og identitet; fx Dyssocial personlighedsforstyrrelse, forbryderens selvopfattelse og hvorfor livets udfordringer håndteres så forskelligt.
Supplerende stofområde: Retspsykologi

Sidste del af forløbet blev tilrettelagt som feltarbejde, hvor eleverne individuelt og i grupper udførte selvvalgte eksperimenter. Tematisk ikke om menneskers ’farlighed’, men om alt muligt, fx Alkohol og fællesskaber, Korrelation mellem søvn og stress og True Crime.

Undervisningen omfattede en kombination af teoretiske oplæg (både af lærer og elever), case-studier og praktiske øvelser.

Der har særligt været fokus på, at eleverne skal kunne:
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, til at undersøge disse problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Centrale begreber og teorier i forløbet:
Psykisk syg eller psykopat: Dyssocial personlighedsforstyrrelse, Sindssyge kriminelle
Årsager til dyssocial personlighedsforstyrrelse: Omsorgssvigt og opvækstmiljø,
Kønsforskelle (hormonelle forskelle og forskelle i social kognition)
Hjernens udvikling og fejludvikling: Gener, skader og plasticitet
Årsagsforklaringer (den samfundsmæssige og den dispositionelle forklaring)
Stereotyper og kulturelle forhold (socialisering)    
Behandling og straf (terapi, medicin og samfundets ressourcer)
Motiver til drab (gerningsmandsprofiler)

Anvendt materiale opdelt i kernestof og supplerende stof:
Kernestof:
Psykologiens Veje (2010). Ole Shultz Larsen, Systime. 3. udg. [P.V] s. 460 - 467
”Feltarbejde”, fra Magnus Riisager (red.): ”PsykB”, Frydenlund 2023

Supplerende stof:

Omfang:
140 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Vejen til det gode liv

I dette forløb har vi arbejdet med spørgsmålet: Hvad vil det sige at leve et godt liv? Gennem psykologiske teorier og empirisk forskning har vi undersøgt, hvordan forskellige faktorer påvirker menneskers livskvalitet, trivsel og oplevelse af mening.

Vi har arbejdet med teorier fra bl.a. Abraham Maslow og Martin Seligman, og diskuteret begreber som selvrealisering, flow, lykke og livstilfredshed. Vi har analyseret, hvordan faktorer som økonomi, sundhed, sociale relationer, personlighed og mindset påvirker livskvalitet.

I den forbindelse har vi også inddraget klinisk psykologi og set på, hvordan affektive lidelser som depression og angst kan stå i vejen for det gode liv.

Der har særligt været fokus på, at eleverne skal kunne:
• redegøre for og kritisk forholde sig til, hvordan psykologiske perspektiver – herunder udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, biologisk psykologi og kulturpsykologi – kan belyse, hvad der skaber et godt liv.
• inddrage og vurdere forskellige forklaringer på, hvordan livstilfredshed og lykke kan fremmes, både individuelt og samfundsmæssigt.
• formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at analysere fx barrierer for det gode liv, herunder psykologiske lidelser og sociale eller kulturelle begrænsninger.
• Reflektere over individuelle og kulturelle forskelle i opfattelsen af det gode liv og lykke.
• Diskutere, hvordan tilknytning, kærlighed og følelsesregulering spiller en central rolle i menneskelig trivsel.

Forløbet har inkluderet en ekskursion dels til ”Lykkemuseet”, hvor vi havde mulighed for refleksion over kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil samt ”Museum of Illusions”, hvor vi via oplevelsesbaseret læring kunne undersøge perception, virkelighed og illusioner i relation til livskvalitet.

Under temaet ”Vejen til det gode liv” indgik der desuden supplerende stofområder, der blev tilrettelagt i to mindre forløb om:
• Tilknytning og kærlighed
• Følelsernes psykologi

Centrale teorier og begreber i forløbet:
• Behovshierarki + højdepunktsoplevelser / Selvaktualisering (A. Maslovs)
• Flowteori /Flowoplevelsens otte elementer, Selvforglemmelse (Mihaly Csikszentimihalyi)
• Positiv psykologi, Det behagelige liv /Det engagerede liv /Det meningsfulde liv (Martin Seligmann)
• Undersøgelser fra bl.a. Michael Norton m.fl. (om effekten af at bruge penge på andre)
• Eksistenspsykologi: Jean Paul Sartre (meningen med tilværelsen er noget, vi selv vælger frit og aktivt) / Victor Frankl (Den frie vilje, De skabende værdier, Oplevelsesværdier, Indstillingsværdier) / Irvin D. Yalom (alle mennesker er underlagt fire grundlæggende og alvorlige livsvilkår: Døden, meningsløsheden, isolationen, friheden)
• The paradox of choice (Barry Schwarz) og The surprising science of happiness (Dan Gilbert) - Ted-talks
• Robert Sternbergs trekomponentsmodel: Passion, intimitet og forpligtelse - de grundlæggende komponenter i kærlighedsforhold.
• LeDoux’ model - teori om følelsers neurobiologiske grundlag - fokus på frygt og emotionel bearbejdning i hjernen. Hjernen behandler følelsesmæssige stimuli via to forskellige veje – den hurtige og den langsomme vej.
• Bottom-up- processer / Top-down-processer
• Lazarus model - over kognitiv følelsesmæssig evaluering


Anvendt materiale opdelt i kernestof og supplerende stof:
Kernestof:
Psykologiens Veje (2010). Ole Shultz Larsen, Systime. 3. udg. [P.V] s. 100 - 105, 248 - 258, 293 - 300, 304 - 308, + P.V. i-bog kapitel 30: Klinisk psykologi: Introafsnit, afsnit om affektive lidelser
PsykB - Temaer til psykologi på B-niveau (2023). Riisager, Magnus (red.), Frydenlund, 1. udg. Kapitel 5: s. 114 - 133, 135 - 144, 151- 152. Kapitel 8: s. 256 - 261, 272 - 283, 290 - 306.
Kreativ Psykologi (i-bog). Hansen, K. Ø. R., & Lap, A. O. (2021). Systime: "Kan lykken købes for penge?"
Mary Ainsworth - Fremmedsituationstestenhttps://youtu.be/m_6rQk7jlrc?si=BhTn_i4jccaOiSvc
Podcast: "Din tilknytningstil kan dirigere dit voksne liv - uden du aner det." | Hvad vi egentlig ved om børns trivsel, 41 min. https://hvad-vi-egentlig-ved-om-borns-trivsel.simplecast.com/episodes/din-tilknytningstil-kan-dirigere-dit-voksne-liv-uden-du-aner-det-L7VpUrtT
"Forskere: En myte, at der findes fem kærlighedssprog", 23. jan. 2024, Videnskab.dk
Hvorfor lige dig? https://absalon.mitcfu.dk/TV0000021893
"Presset ungdom", Dokumentar, 42 min
"De raske syge", Dokumentar, 59 min.
"Attraction and love"- biologisk set: The Biology of Love - How Love Actually Works
https://youtu.be/tSi6U4N289M?si=rmrHs49fHxiIGMkz

Supplerende stof:
"Påvirker din tilknytningsstil i barndommen dine forhold?" Fra: https://udforsksindet.dk/paavirker-tilknytningsstil-i-barndommen-forhold/
Tilknytning og parforhold: Flygter eller klæber du? Fra: https://emmavo.dk/tilknytningsmoenstre-og-parforhold/
Scores eller skoddes? Dokumentar, 29 min.
cases: "Kære brevkasse"
Kærlighedsstil-Test: https://www.idrlabs.com/dk/kaerlighedsstil/test.php
Dokumentarserie - I følelsernes vold, 2 afsnit: "Angsten" og "Kærligheden", https://absalon.mitcfu.dk/TV0000034362
Om angst og depression: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst, https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression

Omfang:
150 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde