|
Titel
1
|
Forår 2025
Læseplan Fysik C
Grundlæggende fysik
Tyngdekraften, herunder eksperimentet bestemmelse af g (g = 9,82 N/kg)
”Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
• grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse
• Jorden som planet i Solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
• atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.” [LPA 2.2] Sigtet med dette område er at give eleverne et bredt, kvalitativt og nutidigt grundlag for at forstå verden omkring sig.
Kendskab til det nuværende naturvidenskabelige verdensbillede er et nødvendigt udgangspunkt for meningsfyldt at beskæftige sig med såvel historiske som ikke-naturvidenskabelige verdensopfattelser.
Astronomi
Det nære solsystem og Big bang teorien.
Beskrivelsen af Universet kan bygge på en oversigt i form af et kosmisk zoom over de vigtigste strukturer, så eleverne får et overblik over typiske afstande. Hovedtrækkene i Universets udviklingshistorie kan behandles ved en række kommenterede illustrationer med nedslag på karakteristiske tidspunkter. Afgrænsede epoker eller udvalgte fænomener kan gøres til genstand for en nærmere faglig omtale. Der er ikke krav om en egentlig behandling af de observationsmæssige argumenter for Universets udvidelse, men eksistensen af disse naturvidenskabelige argumenter kan understreges.
Med udgangspunkt i den heliocentriske model for solsystemet behandles et udvalg af hverdagsfænomener som dag/nat, årstiderne, Månens faser, sol- og måneformørkelser.
Stoffets opbygning ud fra atomer og molekyler benyttes som udgangspunkt for forklaring af simple egenskaber ved stof. Atommodellens anvendelighed til kvalitativt at forklare makroskopiske egenskaber kan illustreres ved simple hverdagssituationer (temperatur, tryk, varmetransport, fordampning).
”Energi
• beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.” [LPA 2.2]
I behandlingen af energibegrebet indgår som et væsentligt led, at det repræsenterer et menneskeskabt, abstrakt begreb, som baserer sig på en idé om en bevaret størrelse, der kan omdannes fra en form til en anden.
Med udgangspunkt i et kvalitativt kendskab til energiformer som kinetisk, potentiel, termisk, elektrisk og kemisk energi kan man beskrive og diskutere arten af energiomsætningerne i kendte situationer. Mindst to udvalgte energiformer og omsætningen mellem dem skal gøres til genstand for en kvantitativ behandling, som kan være understøttet af eksperimentelt arbejde.
Eksperimentelt:
Vands specifikke varmekapacitet og Kørsel af sliske med segway.
Bølger
”Lyd og lys
• grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart • det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling.
• fysiske egenskaber ved lyd og lys.”
Eksperimentelt: Stående bølger og farvernes bølgelængde
Udgangspunktet for den kvantitative beskrivelse af bølger er grundbegreberne bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart samt sammenhængen mellem dem.
Til behandlingen af det elektromagnetiske spektrum hører, at eleverne får et overblik over de forskellige bølgelængdeområder og de tilsvarende typiske strålingskilder.
- Det elektromagnetiske spektrum
- I behandlingen af fysiske egenskaber ved lyd og lys beskrives faglige begreber som interferens, diffraktion, brydning, intensitet, stående bølger eller lydstyrke.
Bohr’s atommodel og Bohr’s postulater
Atomet som byggesten
Bohr’s atommodel
Atomers emission og absorption behandles med udgangspunkt i Bohrs model for hydrogen-atomet og fotonens energi. Eleverne skal kende tolkningen af simple atomare emissionsspektre. I behandlingen af fysiske egenskaber ved lyd og lys kan der i de valgte temaer fx indgå faglige begreber som interferens, diffraktion, brydning, intensitet, stående bølger eller lydstyrke.
Aktuelt perspektiverende emne – Energiforsyning i fremtiden grøn energi og / eller A-kraft.
Læsepensum:
Energi 25-56, energiformer, mekanisk energi, termisk energi, energilæder og nyttevirkning
Bølger side 64-72, lys 82-86, Stående bølger s 92-04, lys 108-114, 136 - 139.
Bohr's atommodel: side 143-148,
Big Bang side 207-222
|