Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Bronné Gelting
Hold 2024 sa/m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati - fortsat
Titel 2 Politik, partier og ideologier
Titel 3 Identitetsdannelse og senmodernitet
Titel 4 Velfærd, økonomi og behovsopfyldelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati - fortsat

Dette forløb blev brugt til at samle op på demokratiforløbet fra grundforløbet, for at sikre, at alle havde det samme udgangspunkt.

Fra Grundforløbet:

I dette forløb har eleverne primært arbejdet med demokrati og medborgerskab.

Udover forløbet om demokrati blev eleverne også introduceret til de tre discipliner i samfundsfaget: sociologi, økonomi og politik. Det blev de gennem kapitel 1 i Luk Samfundet Op, der har fokus på køn og ligestilling f.eks. i forbindelse med barsel.

Demokrati: Eleverne har arbejdet med forskellige styreformer og hvad det kræver at have et demokrati.
Eleverne var på ungefolkemødet Møn, hvor de hørte debatter og snakkede med bl.a. partier, uddannelser, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. Dette blev brugt i undervisningen til at illustrere deltagelsesdemokratiet og, at man har en stemme i demokratiet og kan påvirke lovgivningen. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med hvad interesseorganisationer og græsrodsbevægelser er, og hvordan de forsøger at påvirke politikkerne.
Der er også arbejde med hvilke rettigheder og pligter borgerne har i samfundet.

Materiale: Luk Samfundet Op 4.udg. s. 10-24, 121-125 + 140-151

Kernebegreber:
- Demokrati. Teokrati. Autokrati.
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati.
- Rettigheder og pligter i demokratiet
- Statsborger, medborger og modborger.
- Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser.
- Samfundssind.
- Ligestilling
- Kønsroller. Kønsrollemønstre.
- Sociale mønstre.
- Barsel
- Ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, partier og ideologier

Forløbet byggede videre på grundforløbet, hvor eleverne fik viden om demokrati og demokratisk deltagelse.

Hovedfokus var derfor på de klassiske ideologier: Socialisme, konservatisme og liberalisme.
Men der blev også arbejdet med nyere forgreninger med hovedfokus på: Social-liberalismen, socialdemokratismen, nationalkonservatismen og populismen.
I forlængelse af ideologierne blev der arbejdet med partierne i Folketinget og deres placeringer ift. hhv. værdi- og fordelingspolitik.  I tillæg med det har eleverne arbejdet med Molins model, samt begreberne klasse-parti og catch-all parti.
Eleverne arbejdede også med begreberne positiv- og negativ parlamentarisme.

Faglige mål:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Materialer:
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op", 4. udg, Columbus 2021.

Kernebegreber:
- Ideologier
- Socialisme, konservatisme og liberalisme
- Socialdemokratisme, nationalkonservatisme, kommunisme, grøn ideologi og populisme.
- Det politiske kompas, værdipolitik og fordelingspolitik.
- Højreorienteret og venstre orienteret.
- Klassepartier, catch-all partier
- Marginalvælger, kernevælger og issue-voting
- Molins model
- Parlamentarisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse og senmodernitet

I forløbet er der fokus på individernes identitetsdannelse i samfundet. Eleverne skal få en forståelse for socialiseringens betydning for identitetsdannelsen. Der er fokus på den primære, sekundære, dobbelt- og multisocialisering.
Desuden fokus på det senmoderne samfund og dets kendetegn, som de kommer til udtryk hos Anthony Giddens og Thomas Ziehe.
Afsluttende arbejdede eleverne med Bourdiues teorier om kapitaler, habitus og felter med fokus på arv/miljø. De så første afsnit af dokumentaren "En vej - to verdner" DR, 2016 om store sociale og økonomiske forskelle trods kort geografisk afstand.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Materialer:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op  - 4. udgave, Columbus

Begreber:
- Primær-, sekundær-, dobbelt- og multisocialisering.
- Normer, formelle og uformelle.
- Familietyper: Teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie og sociale akvarium.
- Samfundstyperne: traditionelle, moderne og senmoderne.
- Giddens: Bl.a. Aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet.
- Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering.
- Bourdieu: Kapitaler (økonomiske, social, kulturel og symbolsk), habitus og felter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd, økonomi og behovsopfyldelse

Forløbet præsenterede eleverne for begrebet behovsopfyldelse i en økonomisk sammenhæng, herunder hvordan hhv. staten, markedet og civilsamfundet kan opfylde borgernes behov. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative), deres ideologiske udgangspunkt og de udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor i dag med fokus på den demografiske udfordring og borgernes stigende forventningspres.

Under gennemgang af markedet kom eleverne kort i berøring med mikroøkonomi og sammenhængen mellem udbud, efterspørgsel og markedsligevægten.

Gennemgang af ”de økonomiske mål”, primært med fokus på typer af arbejdsløshed, vækst i BNP og lav inflation, samt kort diskussion af målkonflikter.



Faglige mål:
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter  
- Hvordan har levevilkår, livsformer og livsstile betydning for den måde vi som danskere vælger at leve vores liv på.

Materialer:
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen: "Luk samfundet op", 4. udg, Columbus 2021.

Begreber:
- Stat, marked og civilsamfund.
- Velfærdsmodellerne: Universel, residual og korporativ.
- Velfærdsstatens udfordringer: bl.a. demografisk udfordring, globalisering, forventningspres og immigration.
- Udvidelsesstrategien, nedskæring, brugerbetaling og omprioritering.
- Konkurrencesstaten.
- Marslows behovspyramide.
- Det økonomiske kredsløb.
- De økonomiske mål, primært: Lav arbejdsløshed, vækst i BNP, lav inflation
- Udbud, efterspørgsel og markedsmekanismen.
- Typer af arbejdsløshed: sæson-, konjunktur-, friktion- og strukturarbejdsløshed.
- BNP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer