Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Christian Selling
|
|
Hold
|
2024 sa/vz (1vz sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Socialisering og identitetsdannelse
Faglige mål: Forløbet skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering
-familietyper: generationsfamilien og kernefamilien
-interviews: solo-interview og fokusgruppeinterview
-socialiseringsarenaer
-sommerfuglemodellen (dobbeltsocialiseringsmodellen)
-normer: formelle og uformelle normer
-familietyper: teamfamilien, den patriarkalske familie svingdørsfamilien og det sociale akvarium
-multisocialiseringsmodellen
-internalisering af normer
-sociale sanktioner, sociale roller og social kontrol
-rollekonflikter
-identitet og identitetsdannelse: jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
-sociale grupper
-George Herbert Meads (1863-1931) teori om rolleovertagelse: imitation, den bestemte anden og den generaliserede anden
-gruppetyper: primærgruppen, sekundærgruppen, formel gruppe, uformel gruppe og referencegruppe
-kulturelle forskelle og identitet
-kulturbegrebet
-majoritet og minoritet
-nation og national identitet
-Geert Hofstedes løgmodel over kulturelle elementer: symboler, helte, ritualer og værdier
-sammenhængskraft
-forestillet fællesskab
-jeg-kultur og vi-kultur
-Hylland Eriksens identitetsbegreber: den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet (blandingsidentitet)
-Axel Honneths tre anerkendelsesbehov: kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
-integrationstyper: assimilation, segregation og pluralistisk integration
-subkulturer
-Erving Goffmans begreber om identitetsdannelse: face, setting, frontstage og backstage
-identitetsdannelse på de sociale medier: branding og image
-det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
-Dominique Bouchets tre socialkarakterer: myren (traditionssstyret), sneglen (indrestyret) og kamæleonen (gruppestyret)
-social mobilitet
-urbanisering
-Ferdinand Tönnies (1855-1936) begreber om overgangen fra det traditionelle landbrugssamfund til det moderne industrisamfund: Gemeinschaft og Gesellschaft
-Anthony Giddens (1938-) tre centrale karakteristika for det senmoderne samfund: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet
-Senmodernitetens øvrige karakteristika: aftraditionalisering, individualisering, ekspertsystemer og ansigtsløse relationer
-Thomas Ziehes (1947-) to centrale karakteristika for det senmoderne samfund: kulturel frisættelse og formbarhed
-Reaktionsmønstre hos det senmoderne individ: subjektivisering, ontologisering og potensering
-Ulrich Bechs (1944-2015) tre centrale karakteristika for det senmoderne samfund: risikosamfund, institutionaliseret individualisering og valgbiografi
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ligestilling og politisk deltagelse (II)
Faglige mål: Forløbet bygger videre på undervisningsforløbet i grundforløbet: Demokrati og demokratisk deltagelse, og skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-ideologibegrebet: menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle
-de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme
-John Locke (1632-1704): den politiske liberalismes "fader" - borgerens ret til liv, frihed og ejendom
-Adam Smith (1723-1796): den økonomiske liberalismes "fader" - kapitalismens økonomiske frihed
-Edmund Burke (1729-1797): konservatismens "fader" - den organiske samfundsopfattelse
-Karl Marx (1818-1883): socialismens "fader" - social lighed, klassekamp og solidaritet
-populisme og identitetspolitik
-klassepartier og catch all-partier
-kernevælgere og marginalvælgere
-issue-voting og issue-ownership
-fordelingspolitik og værdipolitik
-partier og ideologier
-modeller for politiske partiers stillingtagen
-Downs model: politikere og vælgere som rationelle, egoistiske individer med henblik på stemme- og velstandsmaksimering
-Molins model: interessefaktoren, popularitetsfaktoren, kontinuitetsfaktoren, den parlamentariske faktor og personfaktoren
-Eastons model af det politiske system
-magtbegrebet: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt og institutionel magt
-magtens tredeling: den livgivende, udøvende og dømmende magt
-parlamentarisme: negativ og positiv parlamentarisme
-den parlamentariske styringskæde: regering, folketing, forvaltning og borgere
-valgmåder: forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
-topartisystemer og flerpartisystemer
-regeringspartier, støttepartier og oppositionspartier
-lovgivningsprocessen: Initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen
-suverænitet: EU-forordninger og EU-direktiver
-Danmarks medlemskab af internationale organisationer: EU, FN, WTO og NATO
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomi og velfærd
Faglige mål: Forløbet skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-økonomibegrebet: prioritering mellem behov og fordeling af knappe ressourcer
-Maslows behovspyramide: mangelbehov (fysiske behov, sikkerhed, sociale behov) og vækstbehov (påskønnelse og selvrealisering)
-markedsøkonomi: udbud og efterspørgsel, markedsmekanismen og prisdannelse
-det økonomiske kredsløb: husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor og udland
-skat, afgifter og tilskud: progressivt skattesystem, bundskat og topskat
-de økonomiske mål: økonomisk vækst, høj beskæftigelse, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance i de offentlige budgetter og bæredygtig udvikling
-BNP: bruttonationalprodukt
-produktivitet og konkurrenceevne
-udsving i økonomien: konjunktursvingninger, opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur og økonomisk recession
-økonomiske politikker: ekspansiv (lempelig) og kontraktiv (stram) finanspolitik samt pengepolitik
-strukturpolitik: arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og forskningspolitik
-typer af arbejdsløshed: konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed
-arbejdsmarkedspolitik: stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien
-velstand og velfærd
-velfærdstrekanten: marked, stat og civilsamfund
-offentlige services og overførselsindkomster
-den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel
-den residuale (liberalistiske) velfærdsmodel
-den korporative (konservative) velfærdsmodel
-velfærdsstatens interne udfordringer: den demografiske udvikling (forsørgerbyrden), øget forventningspres, nye familiemønstre, stigende ulighed og marginalisering og forandringer på arbejdsmarkedet
-velfærdsstatens eksterne udfordringer: den globale konkurrence, immigration og forandringer på arbejdsmarkedet
-den danske flexicurity-model: Kombinationen af et fleksibelt arbejdsmarked, social sikring og en aktiv arbejdsmarkedspolitik
-den økonomiske globalisering: outsourcing, stordriftsfordele og social dumping
-nedskæringsstrategien: udlicitering, brugerbetaling og empowerment
-udvidelsesstrategien: udvidelse af arbejdsstyrken gennem øget immigration, tidligere arbejdsmarkedsdebut og senere pensionering
-omprioriteringsstrategien: omprioritering og optimering af de økonomiske og menneskelige ressourcer brugt på velfærd
-velfærdsstat vs. konkurrencestat
-konkurrencestatsvinderen og konkurrencestatstaberen
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65156576824",
"T": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65156576824",
"H": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65156576824"
}