|
Titel
2
|
Drama - den tragiske helt
Vi læser Sofokles' Kong Ødipus, hvor vi fokuserer på den tragiske helt. Eleverne præsenteres for det moderne skæbnebegreb overfor det antikke.
Kernestof:
Ødipus (44 sider)
Ovids Metamorfoser, 3. sang, vers 316-340, Tiresias (1 side)
I alt: 45 siders antik basistekst
Derudover læser vi perspektivteksten "Requiem nr. 116", et uddrag af Peer Hultbergs roman, og eleverne trænes i eksamenslignende perspektivering.
I forløbet fokuserer vi på dramagenren generelt, dramaernes opbygning, de tre store tragikere og de følgende fagbegreber:
Harmartia, peripeti, anagnorisis, katharsis, tragisk ironi, stichomyti, Den moralske årsagskæde (ate, hybris, ftonos, nemesis).
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metode
|