Holdet 3m ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Helene Holbek Leganger Berg
Hold 2025 ol/m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik tragedie
Titel 2 Homers Odyssé: helte og guder
Titel 3 8: Mini-SRP: Tragisk helt i Macbeth og Ødipus
Titel 4 Filosofi Det gode liv
Titel 5 Kunst
Titel 6 Mytologi Destruktiv Kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik tragedie

Vi læser Sofokles’ Ødipus med fokus på den tragiske helt og det antikke drama som genre og udtryk for sin samtid. Som perspektivering læser vi en moderne fortolkning af myten om sfinxen samt stifter bekendtskab med Freuds Ødipuskompleks og kritik heraf.  
Analysebegreber: Agon, Ate, Asebi, Stichmyti, distichomyti, hemistichomyti, Miasma, Hybris (nemesis), Tragisk helt, Tragisk ironi, Moira
Aristoteles’ dramabegreber: Peripeti, Anagnorisis, Fobos, Eleos, Katharsis, Mimesis

Materialer
Basisteks: Sofokles’ Ødipus v. Garff & Hjortsøe, Gyldendal, 4. udg. 20. oplag, 2012
Total: 1531 vers = 30,6 normalsider

Perspektiverende materiale:
Terry Pratchett Pyramids, uddrag
Freuds Ødipuskompleks og kritik heraf

Supplerende materiale
Myternes Dahl: om Skuespillere og replikker i den græske tragedie: https://www.youtube.com/watch?v=JruXGzwZkvA
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime, 2012: Drama-kapitel ss. 101-106
BBC-dokumentar: Oldtidens Grækenland, afsnit 1 ’Demokrater’, findes på CFU.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græsk tekst i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homers Odyssé: helte og guder

Vi læser uddrag af Odysseen (på dansk v. Otto Steen Due, Gyldendal, 2005) for at undersøge begrebet ’den homeriske helt’, temaet civilisation/det at være civiliseret samt skildringen af guderne. Vi læser uddragene dualistisk i den forstand, at der er fokus på både form (episke stiltræk) og indhold (litteraturanalyse: personkarakteristik, miljøbeskrivelse, tema og budskab). Uddragene bruges desuden til at forstå centrale værdier og normer, der gjorde sig gældende i mykensk og arkaisk tid i Grækenland.
Centrale begreber: epos, rhapsode, formelvers, mundtlig tradition, myter, homerisk helt, areté, timé, kleos, oikos, udødelighed, epiteter, prooimion (indledning), musepåkaldelse (invokation), theofani, antropomorfi/antropomorfe guder, do ut des (’jeg giver for at du skal give’), civilisation, barbari.
Materialer (i alt ca 44 sider basistekst)
- Odysséen uddrag:
˙ 1. sang., vv. 1-135
˙ 9. sang, 1-566 (= den hele)
˙ 11. sang: 1-225
˙ 22. sang: 1-179
˙ 23. sang: 156-372

Perspektivmateriale
Chris Colombus (instruktør): Percy Jackson og Lyntyven (2010), spillefilm efter romaner af Rick Riordan.

Baggrundsmaterialer
Oplæg om de olympiske guder + Herakles, Ach og Od – eleverne finder selv materiale til portræt
Andreasen og Poulsen: Paideia: Græsk epos (ss. 11-19)
Myternes Dahl: Hvad er en homerisk helt https://www.youtube.com/watch?v=5SZxws1s8zo (youtube video)

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversat græsk tekst i sin antikke kontekst og i dens betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i den behandlede tekst
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 8: Mini-SRP: Tragisk helt i Macbeth og Ødipus

Mini-SRP’en er en øvelsesopgave, der er en integreret del af det sidste flerfaglige forløb i stx, inden der skrives SRP.

Forløbet omhandler emnet "Tragiske Helte i Litteratur: Ødipus og Macbeth" i fagene Engelsk A og Oldtidskundskab c. Begge tekster er behandlet i den særfaglige undervisning inden forløbets start.

- Eleverne har arbejdet i grupper til udarbejdelse af problemformulering med tilhørende underspørgsmål og i par med skrivearbejdet.
- Eleverne har øvet sig i at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale.
- Eleverne har repeteret den opgaveformalia, som har været trænet i både DHO og SRO.
- Eleverne har arbejdet med videnskabsteori for at skærpe deres metodebevidsthed.

Materialer
- John Henriksen "Opgavemanualen", Forlaget Frydenlund 2005; herfra om:
---Problemformulering
--- Skriveblokering
--- Blooms taksonomi

- SOLO-taksonomi: oversigt fra EMU https://emu.dk/stx/studieretningsprojektet/opgaveformuleringer/opgaveformuleringer-til-srp-opgaver  

- Niels Ebdrup 'Sådan bruger du videnskabsteori', videnskab.dk, 2014 https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-bruger-du-videnskabsteori/ (artikel forkortet til eleverne)

- Videnskab.dk KLIP
--- Videnskabsteori: Videnskabelige Metoder - Sådan arbejder en forsker (2020) https://www.youtube.com/watch?v=xFow8X91wcE
--- Videnskabsteori: Hvornår er noget videnskab? (2020) https://www.youtube.com/watch?v=QXoiuvbCleE

- Akademisk Dannelse
--- Videnskabsteori (2020)
--- Hermeneutik (2020)

- AT-håndbogen, Systime 2009: Engelskfagets metoder


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi Det gode liv

Filosofi: Det gode liv
Vi studerer det filosofiske begreb Det Gode Liv med moderne udgangspunkt i klassens egen opfattelse af, hvad det gode liv indeholder og et interview med den nutidige filosof, Svend Brinkmann.

Materialer (total 33 sider)
- Liva Johanne Ehler Molin ‘Vi kender opskriften på det gode liv. Så hvorfor er det så svært?’, Merkur Andelskasse, 5. november 2023 https://merkur.dk/privat/artikler/vi-kender-opskriften-paa-det-gode-liv-saa-hvorfor-er-det-saa-svaert/ (hentet 9.1.26)
- Platon: Kriton
- Epikur: Brev til Menoikeus
- Seneca: Moralske Breve, Brev 2

Supplerende materiale
- Channel 4: Philosophy A guide to happiness, 3 afsnit: ’Sokrates om Selvtillid’ + ‘Epikur om Lykke’ + ’Seneca om vrede’, 2000. Findes på mitcfu.dk
- Ppx om Platon, platonisme, Sokrates og filosofi i Athen i 400-tallet
- Svend Brinkmann 'Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang', Gyldendal 2014: 137-148 om græsk og romersk stoicisme
- Søren Hindsholm ’Brevkursus i det rette liv’ om Seneca og brevformen som filosofisk læremiddel. (link dødt)
- George Hinge ’Romersk brev’ og ’Genre’ (årstal ukendt) https://www.glossa.dk/epistol/index.html og https://www.glossa.dk/epistol/plin_gen.html

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst

Vi studerer græsk og romersk antik kunst dels synkront, dels diakront i forhold til stiltræk, teknisk udvikling og kunst som udtryk for sin samtid. Vi studerer moderne kunst for at se, hvilke spor antikkens kunst har sat og hvordan disse bruges.

Arkaiske skulpturer brugt i undervisningen
˙ New York kouros
˙ Nikandrekoren
˙ Kalvebæreren
˙ Sounion-kouros
˙ Anavysos-kouros
˙ Aristodokos-kouros
˙ Berliner-koren
˙ Peplos-koren
˙ Kore fra Akropolis (på Glyptoteket)
˙ Auxerre-koren
˙ Kleobis og Biton
Arkaiske stiltræk og fagord
˙ Frontalitet, symmetri og stivhed (Egyptisk inspiration)
˙ Det idealiserede menneske: Smuk og stor (stærk)
˙ Kore: ung kvinde, påklædt
˙ Kouros: ung mand, nøgen
˙ Muskulatur og detaljer er indridset frem for modelleret
˙ Perlelokker, mandeløjne, arkaisk smil, snegleører for at skabe liv
˙ Brugt til gravmarkører eller votivgaver

Klassiske skulpturer brugt i undervisningen
˙ Kritiosdrengen
˙ Diadoumenos
˙ Vognstyreren fra Delfi
˙ Artemision (Zeus/Poseidon)
˙ Spydbæreren
˙ Athene Parthenos
˙ Nike justerer sin sandal (fra Nike Templets balustrade)
˙ Karyatide
˙ Hermes & Dionysosbarnet
˙ Afrodite fra Knidos
˙ (Apollon Belvedere)
Stiltræk og fagord
˙ Mere naturtro, modelleret krop, dog stadig idealiseret: smuk og god, jf. filosofi
˙ Mindre stivhed, mindre frontalitet, mindre symmetri. Rundskulpturer.
˙ Ansigt: ophøjet ro, neutralt. Naturlige proportioner. Hår klippet kort. Skæg = ældre/voksen (evt. visdom)
˙ Ny positur: kontrapost. Posituren udvikles til mere og mere naturlig med ’skæv’ vægtfordeling på benene, der påvirker kroppen opad (hofter, torso, skuldre)
˙ Historien bag skulpturen er ’need to know’
˙ Det prægnante øjeblik
˙ Højklassisk: wet look med meget dybe folder. Forkærlighed for spil mellem lys og skygge.
˙ Senklassisk: den første nøgne kvindeskulptur – Afrodite fra Knidos af Praxiteles.

Hellenistiske skulputurer brugt i unervisningen
˙ Laokoon-gruppen
˙ Fuld gammel kone
˙ Relief: Athene mod titan, østfrise på Pergamonaltret
˙ Dreng, der kvæler gås
˙ Afrodite, Pan og Eros
˙ Afrodite Kallipygos
˙ Knælende Afrodite, der vasker sit hår
˙ Demostenes
˙ Galler, der dræber sig selv og sin hustru
˙ Nike fra Samothrake
˙ Farnese Herakles
˙ Bronzeboxeren
Stiltræk og fagord
˙ DRAMA! og handling. Dynamik og bevægelse.
˙ Skulpturgrupper som noget nyt.
˙ Udforskning af at gengive følelser og særkendetegn: stadig ikke reel portrætkunst, men en udforskning af forskellige udtryk i ansigt og krop.
˙ Fri positur
˙ Historien bag skulpturen er ’nice to know’: vi kan godt se, hvad der sker og behøver ikke kende fx myten.
˙ Hellenistisk barok: mere drama, store svulmende muskler, overdrevne rynker, osv. MORE-MORE-MORE
˙ Hellenistisk rokoko: sjove, ’lette’ (=ikke-alvorlige), pikante motiver.

Romersk kunst brugt i undervisningen
˙ Relief fra Ara Pacis, østfront ’Tella’
˙ Relief fra Titusbuen, indvendig til højre: ’Sejrsprocession’
˙ Treborianus Gallus
˙ Togatus
˙ Prima Porta Augustea
˙ Marcus Aurelius til hest
˙ Kejser Commodus som Herkules
Stiltræk og fagord
˙ Kunst som propaganda (for kejseren)
˙ Portrætkunst, som vi kender det.
˙ Almindeligt at ’genbruge’ skulpturkrop til eget portræt
˙ Tre typer krop: heroisk nøgenhed; togaklædt vismand; (militær-)magt ved uniform.
˙ Rytterstatuen opfundet.

Perspektivkunst
David, marble sculpture by Michelangelo, 1501–04; in the Accademia, Florence. 5.5 metres high.
- Donatello, David, c. 1440-1460, bronze
- Venus’ Fødsel, Sandro Botticelli 1486, Temperamaleri på lærred. 172,5 × 278,5 cm, Galleria degli Uffizi, Firenze
- Etienne-Maurice Falconet, Den siddende Amor, 1757. 185 cm, marmor. Rijks museum, Holland.
- Caravaggio, Medusa, 1597. 60x55 cm, olie på kanvas sat fast på træ. Uffizi Galleri, Firenze, Italien
- Gian Lorenzo-Bernini, Apollo & Daphne, 1625. 243 cm, marmor. Galleri Borghese, Rom, Italien.
- Antonio Canova, Terpsichore Lyran (Muse of Lyric Poetry), c. 1814–1816, marble, The Cleveland Museum of Art, Leonard C. Hanna, Jr. Fund
- Bertel Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, udført i perioden 1808–1828. Statuen er 242 cm høj og er opstillet i Thorvaldsens Museum.
- Mario Sironi, Italia tra le arti e le scienze (Italy Among the Arts and Sciences), 1935, 140 square meters (Sapienza University, Rome,) Vægmaleri
- Rigskancelliet i Berlin. Æresgårdens pompøse indgangsparti flankeres af Arno Brekers kolossalskulpturer Die Partei og Die Wehrmacht fra 1939.
- Arno Breker Fakkelbæreren, 1939, bronze. Højde: 320 cm, Opstillet på Museum Arno Breker Nörverich
- Pablo Picasso: Stående Kvinde, nøgenstudie, 1911, kultegning. Metropolitan Museum of Art, New York
- Pablo Picasso: Studiet af en torso, 1894/95. Musée Picasso, Paris
- Pablo Picasso: Venus de Milo with Drawers,  Date: 1936, Artist: Salvador Dalí
- Edvard Weie, Mars og Venus (1923), Olie på lærred
- Orpheus ascending (2014), Richard MacDonald, ler
- Mars (2018), Oliver Marinkoski, 3D-print (plastik)

Perspektivkunsten dækker over flg. perioder og trends:
- Renæssancen
- Barokken
- Rokoko
- Nyklassicisme
- Ideologiers brug af antikkens formsprog som propaganda: nazismen og fascismen
- Moderne kunsts modsvar på antikkens formsprog og skønhedsidealer
- Moderne kunsts brug af antikke motiver


Det er besluttet, at der til eksamen bruges IKKE-GENNEMGÅEDE antikke monumenter

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mytologi Destruktiv Kærlighed

Vi læser uddrag fra Ovids Metamorfoser med fokus på temaet Destruktiv Kærlighed. Teksterne læses hovedsageligt med en moderne feministisk synsvinkel.

Vi arbejder med følgende elementer og begreber:
- mytens definition og formål
- Ovid som forfatter og epos som genre (kontrastivt: græsk versus romersk)
- ætiologi: normativ og deskriptiv
- forskellige former for destruktiv kærlighed (atypisk, ulykkelig og uønsket kærlighed)
- forvandlinger

Materiale
fra Ovids Metamorfoser oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2005
Pygmalion (2 sider)
Narcissus og Ekko (6 sider)
Pyramus og Thisbe (4 sider)
Callisto (5 sider)
Apollo og Daphne (4 sider)

I alt: 21 siders antikke basistekster

Perspektivmateriale
- John William Waterhouse ”Echo and Narcissus”(1903), malieri. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-08-15/narcissister-f%C3%B8ler-sig-ikke
- 'Apollo og Daphne i kunsten': 5 kunstværker, gengivet i Paideia, s. 39: 1) Giovanni Battista Tiepolo, 1755/1760, Olie pa lærred, 2) Antonio del Pollaiolo, 1470/1480, Olie pa træ, 3) Ubekendt kunstner, 2. arhundrede e. Kr. Fra Pafos pa Cypern, Mosaik, 4) Gian Lorenzo Bernini 1622-25, Marmor, 5) Kate McDowell 2007, Porcelæn

Sekundært materiale
Andreasen og Poulsen Paideia, side 30: 'Hvad er en myte', Systime 2012
ppx af hbe om Romersk epos

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne: ̶ analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer