Holdet 3r Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Simone Madsen
Hold 2025 Sa/r (3r Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik 1/2: Demokrati og deltagelse
Titel 2 Vel 1: Velfærdsstaten i Danmark og ulighed
Titel 3 Kriminalitet og straf
Titel 4 Politik 2/2: Politiske ideologier og beslutninger
Titel 5 Identitet, socialisering og kultur
Titel 6 Vel 2: Velfærdsstaten i Danmark og økonomi
Titel 7 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik 1/2: Demokrati og deltagelse

I dette korte forløb er eleverne blevet introduceret til demokrati og demokratisk deltagelse, dette blandt andet med udgangspunkt i elevernes deltagelse på Folkemøde Møn, hvor eleverne lærer at deltage aktivt i et demokratisk samfund. Dette forløb er første del af et længere forløb omkring politik og demokrati. Forløbet hænger sammen med forløbet politiske ideologier og beslutninger. Dette forløb er et introducerende forløb til demokrati med fokus på basale begreber indenfor politik og demokrati. Dette forløb berører følgende problemstillinger:
Hvilke tre forskellige styreformer findes der?
Hvad karakteriserer et demokrati?
Hvilke demokratiformer samt demokratiopfattelser findes der?
Hvor udbredt er demokratiet?
Hvilke magtformer findes der, og hvordan kommer magt til udtryk i demokratiet?
Ligestilling i Danmark

I dette forløb anvendes følgende centrale begreber:
Styreformer: demokrati, autokrati, teokrati
Demokratiformer: direkte vs. Repræsentativt
Demokratiopfattelser: Deltagelsesdemokrati vs. Konkurrencedemokrati
Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
Rettigheder i demokratier: herunder civile-, sociale- og politiske rettigheder
Pligter i demokratier
Statsborger, medborger og modborger
Civilsamfundet
Magtformer: herunder magt som ressource, strukturel magt, diskursiv magt, dagsordensættende magt, indirekte magt og direkte magt
Ligestilling

Kernestof:
Politik
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Pensum:
- Bülow et al., (2018). SamfNU B (1 udg.). Aarhus: Systime. S. 125-137 og 143-149
- Brøndum, P. & Hansen, T. B.(2021). Luk samfundet op! (4 udg. 3 oplag). København: Columbus. S. 140-141, 143-147

Supplerende stof: Diverse artikler og undervisningsfilm

Omfang i alt ca. 34 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vel 1: Velfærdsstaten i Danmark og ulighed

I dette forløb har eleverne arbejdet med velfærdsstaten i Danmark og ulighed. Forløbets første del, tager udgangspunkt i velfærdsstatens i Danmark og herunder dens udfordringer og løsninger på disse. Eleverne lærer her om velfærdstrekanten og de forskellige velfærdsmodeller (residuale, universelle og selektive). Forløbet giver eleverne indsigt i den danske velfærdsmodels indretning, historie og fremtid. Der er i forløbet fokus på følgende teoretiske begreber: Velfærdstrekanten, velfærdsmodeller, det danske arbejdsmarked, flexicuritymodellen, den demografiske udfordring, forsørgerbyrden, forventningspresset, udfordringer ved forandringer på det danske arbejdsmarked, globaliseringsudfordringen, udlicitering, privatisering, brugerbetaling, individualisering, social dumping, Immigrationsudfordring, konkurrencestat, outsourcing, udvidelsesstrategien, omprioriteringsstrategien og nedskæringsstrategien,

Anden del af forløbet fokuserer på ulighed frem mod elevernes besøg på lærer- og pædagoguddannelsen på Absalon Vordingborg med fagene samfundsfag og psykologi. Eleverne får her indsigt i professionerne lærer og pædagog, og skal i samspil med psykologifaget, forsøge at løse problemstillinger inden for lærer- og pædagogfaget med udgangspunkt i en case (udleveret af Absalon). Forløbet behandler problemstillinger som, hvad er bestemmende for personer livssituation? Hvad er livsformer, livsstile og levevilkår? Hvad går minervamodellen ud på? Hvordan opdeles befolkningen i sociale klasser? Hvordan ser uligheden ud i Danmark? Hvad er social arv og positiv/negativ social arv? Hvad er social mobilitet (generationsmobilitet/karrieremobilitet). Hvad er en mønsterbryder, og hvad skal der til for at være en mønsterbryder? Dette undersøges blandt andet med udgangspunkt i et afsnit af dokumentarserien ”En syg forskel”. Eleverne introduceres til Pierre Bourdieus teori om ulighed med fokus på begreberne Habitus, felt, kapital (økonomisk, kulturel og social).
Eleverne arbejder i forløbet med at opstille problemformuleringer og problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af synopsis.

Kernestof der har relevans i forløbet:
Sociologi
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Omfang:
- Bülow et al., (2018). SamfNU B (1 udg.). Aarhus: Systime. S. 22-27 og 177-196
- Brøndum, P. & Hansen, T. B.(2021). Luk samfundet op! (4 udg. 3 oplag). København: Columbus. S. 79-99 & 204-220

Supplerende stof:
- dokumentarserien ”En syg forskel” afsnit 1.
- dokumentar: Dansk velfærdshistorie & Frihed fra 40-1:08 min
- Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager afsnit 1

I alt ca. 98 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet og straf

I dette forløb arbejder eleverne med emnet kriminalitet og straf. Forløbet er baseret på et samarbejde med Retten i Nykøbing Falster, hvor eleverne observerer en retssag i Retten i Nykøbing, og derefter får besøg af en dommer for at drøfte sagen og høre om jobbet som dommer. I den forbindelse tillærer eleverne sig karrierekompetence om jobbet som dommer.

Centrale begreber og teorier i forløbet: definitionen af kriminalitet, typer af kriminalitet herunder (ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser, anden kriminalitet, it-kriminalitet: identitetstyveri, phishing, malware, ransomware), socialisation (primær/sekundær), livstilskriminelle, engangslovovertrædere, SNAP-modellen, kriminalitetsfaktorer: overlevelses-, opvisnings-, oplevelses- og organisk kriminalitet, opportunitet, mørketal, magtens tredeling, retsstat, to-instansprincip, roller i en retssal, kriminalitetsteorier (Merton, Sutherland og Hirschi), Honneths anerkendelsesteori, Bourdieus kapitalbegreb, Goffman (stigmatisering), panoptikon, overvågning, hårdere straffe og resocialisering.

Centrale problemstillinger er bl.a.:
Hvordan går det med kriminaliteten i Danmark? (inkl. Ungdomskriminalitet)
Hvorfor opstår kriminalitet?
Hvordan fungerer en retssag?
Hvordan bekæmper man kriminalitet?
Hvorfor bliver man bandemedlem?
Hvorfor straffer vi kriminelle?
Hvordan fungerer retssystemet?

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Pensum:
Bjørnstrup, V., Matthiesen, T., & Skov, O.B. (2023). Fra drengestreger til bandekrig – perspektiver på kriminalitet. København: Columbus, S. (11-37, 51-57, 62-66, 77-87 og 88-98)

Supplerende stof:
- Dokumentarserie fra TV2: Født til fængsel (afsnit 1)

Omfang i alt ca. 71 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik 2/2: Politiske ideologier og beslutninger

Dette er anden del af elevernes forløb om politik, og er et forløb, der er en del af/ fortsættelse af forløbet politik 1/2.

Forløbet omhandler politiske ideologier og beslutninger. Eleverne får indsigt i de klassiske ideologier (socialisme, konservatisme og liberalisme) samt de ideologiske forgreninger nationalisme, socialdemokratisme, nationalkonservatisme og socialliberalisme. Eleverne har desuden med udgangspunkt i de politiske partier, fået viden om de forskellige politiske partier i Folketinget og undersøgt de politiske partiers politik, samt hvordan det hænger sammen med fordelings- og værdipolitik. Med udgangspunkt i afskaffelsen af store bededag, har eleverne arbejdet med partiadfærd og herunder Molins model, Kaare Strøms model og Anthony Downs model om medianvælgerteorien/rational choice. Eleverne arbejder introducerende/kort med vælgeradfærd og begreberne marginalvælger, issuevoter og kernevælger

Eleverne får i forløbet indsigt i det politiske system i Danmark (parlamentarisme) herunder valgmåde (forholdstalsvalg) samt introducerende kendskab til det politiske system i USA (præsidentialisme) og deres valgmåde (Flertalsvalg i enkeltmandskredse), med formålet om at sammenligne de to politiske systemer. I den forbindelse får eleverne også kendskab til komparativ metode. Derudover arbejdes der med politiske beslutninger og hvilke opgaver der tilhører hhv. staten, kommunen og regionen. Eleverne med henholdsvis initiativ-, lovforberedelses-, beslutnings- og implementeringsfasen. Ydermere har eleverne i den forbindelse fulgt beslutningsprocessen omkring afskaffelsen store bededag på folketingets hjemmeside. Forløbet berører også EU’s indflydelse på beslutninger, EU’s institutioner (Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, Rådet for den Europæiske Union og Det Europæiske Råd) samt beslutningsprocessen i EU.

Forløbet berører bl.a. følgende problemstillinger:
Hvilken rolle spiller medierne i demokratiet?
Hvad er hhv. liberalisme, konservatisme og socialisme?
Hvilke ideologiske forgreninger findes der? (fokus på Nationalisme, Socialdemokratisme, Nationalkonservatisme og Socialliberalisme)
Hvad er hhv. fordelings- og værdipolitik?
Hvordan opstår nye partier?
Hvad er hhv. et klasseparti og catch all-parti?
Hvordan adskiller det amerikanske politiske system sig fra det danske?

Centrale begreber:
- Valgmåder (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse)
- Eastons model
- Magtens tredeling
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, socialdemokratisme, nationalisme og nationalkonservatisme)
- Parlamentarisme (negativ og positiv)
- Den parlamentariske styringskæde
- Molins model, Kaare Strøms model og Anthony Downs model
- Marginalvælger, issuevoter og kernevælger
- Værdi- og fordelingspolitik
- Medier, massemedier og sociale medier
- Priming og framing
- Kanyleteorien, to-trinshypotesen og referencemodellen
- Politiske beslutninger (initiativ-, lovforberedelses-, beslutnings- og implementeringsfasen)
- EU (herunder EU’s institutioner)

Kernestof:
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Pensum:
Brøndum, P. & Hansen, T. B.(2021). Luk samfundet op! (4 udg. 3 oplag). København: Columbus. s. 106-110, 112-120, 125-135, 137-140

Bülow et al., (2018). SamfNU B (1 udg.). Aarhus: Systime. Kap. 3. s. 73-76, 79-85, 87-104. kap. 4. s.107-108, 112, 115-122. Kap. 5. s. 150-157 , kap. 11. s. 306

EU på 5 min s.1-5 +8 (udleveret som PDF)

Petersen, V., Hassing, A. & Henriksen, P. (2020). Metodebogen. Columbus. S. 146-147 & 161-162

Supplerende stof:
- Undervisningsfilm fra Dit Demokrati: Undervisningsfilm (Ft.dk) herunder filmene: Folketingsvalg, Regeringen, Kontrol med regeringen, Fra idé til lov og Hvad er et politisk parti?

- Explainer: Hvorfor vil regeringen afskaffe store bededag?

- Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne - https://www.youtube.com/watch?v=gwD42PwpzuE

- How is power divided in the United States government? - https://www.youtube.com/watch?v=HuFR5XBYLfU

- Artikler om afskaffelsen af Store Bededag

- Partiprogrammer

Omfang i alt ca. 111 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitet, socialisering og kultur

I dette forløb arbejder eleverne med socialisering, identitetsdannelse og kultur. I første del af forløbet arbejder eleverne med identitet og socialisering og herunder de forskellige lag i identiteten (Jeg-identitet, den personlige identitet og den sociale identitet). Eleverne arbejder i den forbindelse hvordan socialt miljø påvirker vores identitetsdannelse og herigennem socialiseringsprocessen (primære socialisering, sekundære socialisering, dobbeltsocialisering og multisocialisering). Eleverne introduceres til begreberne sociale roller, rollekonflikt, social arena, social kontrol og sanktioner. Eleverne arbejder i undervisning med begreberne om socialisering i forbindelse med, at de hører podcast afsnittet ”Legesyge”. Derudover introduceres eleverne for forskellige samfundstyper: Førmoderne (traditionelle samfund), moderne samfund og senmoderne samfund. I forløbet arbejder eleverne med forskellige samfundsfaglige teoretikere herunder: Axel Honneth anerkendelsesteori (privat, retslig og social anerkendelse), Anthony Giddens (adskillelse af tid og rum, ekspertsystemer, udlejring af sociale relation, øget refleksivitet og individualisering) og Erving Goffman (medierne som scene, frontstage og backstage samt kort intro til Joshua Myrowitz Middle region).

Sidste del af forløbet handler om kultur, kulturelle forskelle og integration. Eleverne arbejder her med begrebet kultur, isbjergmodellen og subkultur. I den forbindelse arbejder de med kultur i forbindelse med mad (madkultur). Eleverne arbejder desuden med national identitet, det danske ”vi”, etnicitet, nation, nationalisme, nationalstat samt identitetstyperne ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet. Ydermere arbejdes der med integration og detilhørende begreber: Pluralistisk integration, assimilation, segregation, stereotyper, stigmatisering, marginalisering, monokulturelt samfund og multikulturelt samfund – i den forbindelse arbejder eleverne med maskerings- og tildækningsforbuddet samt afsnittet Indefra med Anders Agger: Ghetto. Eleverne slutter forløbet af med at lave en komparativ undersøgelse af kulturelle forskelle her integrationen af efterkommere i Danmark og Sverige, hvor de anvender begreber fra forløbet.

Metode: I dette forløb er eleverne introduceret til kvantitativ metode, hvor eleverne selv finder statistik materiale og diagrammer fra eks. Statistikbanken samt fordelene og ulemperne ved metoden.

Centrale begreber:
Identitet: Jeg-identitet, personlig identitet og social identitet
Socialisering: primær, sekundær, dobbelt- og multisocialisering
Social arena, social kontrol, sanktioner, roller og rollekonflikt
Kultur og subkultur
Nationalisme, etnicitet, national identitet, nation, stat og nationalstat
Goffman (frontstage/backstage)
Giddens om det senmoderne samfund
Honneth (anerkendelse)
Identitetstyper: Ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
Integrationsbegreber: Pluralistisk integration, assimilation og segregation
Mono- og multikulturelt samfund

Kernestof:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-  politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- identitetsdannelse og socialisering

Pensum:
- Brejnrod, P., Grubb, U. & Kauffeldt, S. (2018). Sociologi – viden, teori og metode. København: Gyldendal. S. 132-133 (PDF)

- Brøndum, P. & Hansen, T. B.(2021). Luk samfundet op! (4 udg. 3 oplag). København: Columbus. s. 36-37

- Bülow et al., (2018). SamfNU B (1 udg.). Aarhus: Systime. S. 7-16, 28-33 +37, 41-46, 50, 52-55, 59-60, 64-72, 157-160, 285-286, 289

- Petersen, V., Hassing, A. & Henriksen, P. (2020). Metodebogen. Columbus. S. 101

Supplerende stof:
- Podcast afsnit fra Genstart ”Legesyge”
- Indefra med Anders Agger: Ghetto
- Diverse videoer, billeder, statistisk materiale og love

Artikler:
https://www.sn.dk/art1559204/sjaelland/oplev/faellesskabet-om-maden-er-blevet-vigtigere/

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fra-i-dag-kan-ayesha-faa-en-boede-gaa-paa-gaden-jeg-tager-aldrig-min-niqab-af

https://www.information.dk/indland/2018/05/klaed-kun-maskot-paa-rimelig-maade-ellers-vide-regeringens-maskeringsforbud#:~:text=Regeringen%20og%20DF%20%C3%A6ndrer%20straffeloven,niqab%20eller%20elefanthue%20i%20offentligheden

Omfang i alt ca. 86 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vel 2: Velfærdsstaten i Danmark og økonomi

Dette forløb hænger sammen med første del af forløbet velfærdsstaten 1 omkring velfærdsstatens i Danmark og herunder dens udfordringer og løsninger. I dette forløb arbejder eleverne indenfor økonomi med fokus på basale begreber indenfor økonomi.

Eleverne arbejder med det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og målkonflikter – i den forbindelse arbejder eleverne med målkonflikter med udgangspunkt i boligmarkedets stigende priser og klimaloven 2020. Derudover arbejder eleverne med konjunkturbegreber samt hvilke økonomiske politikker, der kan anvendes, når politikkerne ønsker at påvirke økonomien. Dernæst arbejder eleverne med strukturpolitik, arbejdsmarkedet, arbejdsløshed samt arbejdsmarkedspolitik og herunder forskellen på makroøkonomisk politik og strukturpolitik. Om arbejdsmarkedet introduceres eleverne til forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet og i den forbindelse arbejdsløshed (herunder strukturel og konjunktur arbejdsløshed). Eleverne introduceres ydermere til arbejdsmarkedspolitik og den danske arbejdsmarkedsmodel (flexicuritymodellen og ”den gyldne trekant”), samt hvordan det danske system er bygget op om overenskomstsystemet. I den forbindelse arbejder eleverne med, hvad Folketinget kan gøre ift. arbejdsmarkedet (stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien og incitamentsstrategien).

I sidste del af forløbet arbejder eleverne med økonomisk globalisering og konkurrenceevne. Eleverne introduceres kort til økonomisk globalisering, hvorfor det er sket (global produktion, global arbejdsdeling og outsourcing), samt hvad det medføre for lande som Danmark, der har en lille åben økonomi. I forbindelse med konkurrenceevne introduceres eleverne ganske kort til begrebet konkurrenceevne samt priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne.
I forløbet har eleverne desuden arbejdet med metode og herunder kvantitativ metode - bearbejdning af data om BNP, beskæftigelse og indkomstoverførsler, hvor eleverne udregner den procentvise stigning/ændring og konstruktion af diagram. Om kvalitativ metode introduceres eleverne til, hvad metoden handler om, indsamlingsmetode, udarbejdelse af spørgsmål samt fordele og ulemper ved metoden.

Centrale begreber:
- Økonomiske politikker: Finanspolitik, Pengepolitik og Strukturpolitik (herunder flexicurity, den gyldne trekant, arbejdsmarkedet og arbejdsløshed - strukturel og konjunktur)
- Arbejdsmarkedspolitik: Stramningsstrategien, incitamentsstrategien og opkvalificeringsstrategien
- Det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, staten, banken og udlandet)
- Dansk økonomi som integreret i EU herunder begreber som økonomisk globalisering og konkurrenceevne (global produktion, global arbejdsdeling og outsourcing)
- Kort introduktion til de økonomiske mål og prioriteringsproblemer (Økonomisk vækst, Lav arbejdsløshed, Stabile priser – lav inflation, Overskud på betalingsbalancen (handlen med udlandet), Balance på det offentlige budget (mellem indtægter og udgifter), Lige fordeling og Bæredygtighed
- Konjunkturer (høj, lav, opgang og nedgang)
- BNP

Kernestof:
Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Økonomi
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Pensum i forløbet:
-  Brøndum, P. & Hansen, T. B.(2021). Luk samfundet op! (4 udg. 3 oplag). København: Columbus. s. 186-189

- Bülow et al., (2018). SamfNU B (1 udg.). Aarhus: Systime. S. 46, 219-240, 244-247, 249, 251-252, 299 og 302-303

Supplerende stof:
- Bekendtgørelse af lov om klima
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2580

- Den almindelige lønmodtager forsvinder fra byernes boligmarked
https://www.ae.dk/analyse/2025-08-den-almindelige-loenmodtager-forsvinder-fra-byernes-boligmarked

- Video om inflation
- Video om det økonomiske kredsløb
- Selvfundet empiri
- Statistik

Omfang I alt ca. 47 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer