Holdet 2025 Sa/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Mads Bronné Gelting
Hold 2025 Sa/p (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati 1 - Deltagelse og medier
Titel 2 Velfærdsdanmark 1 - Velfærdsstaten og ulighed
Titel 3 Demokrati 2 - Partier og valg
Titel 4 VelfærdsDanmark 2 - Udfordringer og prioriteringer
Titel 5 Køn og ligestilling
Titel 6 Økonomiske prioriteter
Titel 7 Senmodernitet og medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati 1 - Deltagelse og medier

Demokrati: Eleverne har arbejdet med forskellige styreformer og hvad det kræver at have et demokrati.
Eleverne var på ungefolkemødet Møn, hvor de hørte debatter og snakkede med bl.a. partier, uddannelser, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. Dette blev brugt i undervisningen til at illustrere deltagelsesdemokratiet og, at man har en stemme i demokratiet og kan påvirke lovgivningen. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med hvad interesseorganisationer og græsrodsbevægelser er, og hvordan de forsøger at påvirke politikkerne.
Der er også arbejde med magtens tredeling og hvilke rettigheder og pligter borgerne har i samfundet.

Begreber:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Deltagelses- og konkurrence-demokrati
- Magtens tredeling (den udøvende, dømmende og lovgivende)
- Medierne som den fjerde statsmagt.
- Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
- Rettigheder (bl.a. ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed)
- Pligter (bl.a. skattepligt og værnepligt)
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsdanmark 1 - Velfærdsstaten og ulighed

Dette forløb handlede om velfærdsstaten og dens udfordringer. I forlængelse af det blev der også arbejdet med ulighed og klasseforskelle.
I arbejdet med velfærdsstaten og velfærdsmodellerne blev Marslows behovspyramide også introduceret.
Derefter blev der arbejdet med forskellige livsvilkår og social arv. Eleverne så 2 afsnit af dokumentaren "En vej - to verdener", og arbejdede med Minerva-modellen og Bourdieus begreber om habitus, kapitaler og felter ud fra dette. I forlængelse af dette arbejdede de med sociale klasser og kort med relativ fattigdom.


Supplerende materiale:
- Danskernes Akademi "Velfærdsstaten" (DR, 2010) (fra 1t28min-1t58min) https://beta.mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000014412&s=48113489&n=3&o=hits
- "En vej - to verdner"  afsnit 1+2 (DR, 2016)
- Klassesamfund.dk

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber:
- Velfærd og velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfundet)
- Velfærdsmodellerne: den universelle, den residuale og den koorporative.
- Velfærdsstatens udfordringer: bl.a. demografiske udfordring, globalisering og danskernes stigende forventningspres.
- Marslows behovspyramide
- Social arv
- Pierre Bourdieu (Habitus, felter og kapitaler)
- Minervamodellen
- Ulighed
- Fattigdom

Antal sider: ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati 2 - Partier og valg

Dette forløb byggede videre på forløbet om demokrati fra tidligere.
I dette forløb var der fokus på ideologier og partier. Udover at være en del af den almindelige undervisning, så var det også en optakt til kommunalvalget.
Derfor arbejdede eleverne både med de klassiske ideologier (inkl. forgreninger) og partier, og med vælgeradfærd og partiadfærd.
Derudover blev der også arbejde med EU, så eleverne fik kendskab til EU's historie, grundlag og institutioner. Herunder magtens tredeling i EU og parlamentets opbygning.

Som opakt til kommunalvalget deltog eleverne i en valgdebat på skolen. Det skal i den anledning nævnes, at eleverne også overværede et debat arrangement som optakt til Folketingsvalget d. 24/3 2026. Ved begge lejligheder hørte de politikere fra næsten alle partierne og fik mulighed for at stille dem spørgsmål.

Da klassen var på studietur til Krakow, lavede eleverne, i grupper, interviews eller spørgeskemaer både i Krakow og i Danmark bl.a. om borgernes forhold til religion, familie og EU.

Supplerende materialer:
- Sørensen, A. B. & Broholm, A. (2026). BYRÅDET (2nd ed.). Columbus. https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk (Afsnit 4.1 + 4.2) (5 ns)
- "Valg på kanten" (DR, 2017) afsnit 1 (28 min.)
- Populisme https://samfnub.systime.dk/?id=575#c4813

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Begreber:
- Det politiske kompas: Værdipolitisk og fordelingspolitisk højre og venstre.
- De klassiske ideologier: konservatisme, liberalisme og socialisme.
- Ideologiske forgreninger: social-liberalismen, socialdemokratisme, national-konservatisme og neo-liberalisme
- Populisme, herunder nationalpopulisme
- Partierne og mandatfordelingen i Folketinget
- Meningsmålinger
- Den lovgivne proces
- EU's institutioner: Kommissionen, parlamentet, ministerrådet, det europæiske råd og EU-domstolen.
- Magtens tredeling (også i EU)
- Partiadfærd: Molins model
- De administrative niveauer: kommune, regionerne, staten og EU
- Vælgeradfærd: Marginalvælger, kernevælger, split-voting og kandidateffekten

Omfang: ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 VelfærdsDanmark 2 - Udfordringer og prioriteringer

Dette korte forløb er en forlængelse af det tidligere forløb om velfærdsstaten.
Klassen var på feltarbejde, idet de var på besøg på Plejecenter Klintholm Havn på Møn.
På plejecenter snakkede eleverne med ansatte, beboere og frivillige som alle fortalte om livet og dagligdagen. Eleverne var også med til at lave aktiviteter med beboerne. Halvdelen var med til bankospil og den anden halvdal var med til gudstjene på plejecenteret.
Besøget var for at vise eleverne hverdagen og udfordringerne i velfærdsstaten. Derudover var der fokus på karrierelæring og praksisnærhed.

Begreber:
- Velfærd og velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfundet)
- Velfærdsmodellerne: den universelle, den residuale og den koorporative.
- Velfærdsstatens udfordringer: bl.a. demografiske udfordring, globalisering og danskernes stigende forventningspres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn og ligestilling

Dette forløb startede med en generel introduktion til det senmorderne samfund.
Derefter handlede det om forholdet mellem kønnene og familiestrukturer i dag. Eleverne arbejdede med køn, primært ændringen af kvinders rolle i de sidste 100 år, herunder roller og forventninger til kønnene. Herunder også i forhold til arbejdsmarkedet og barsel.
I den forbindelse stiftede eleverne kendskab med Simone de Beauvoirs forskel på sociologisk og biologisk køn. I forlængelse heraf blev der arbejdet med diskurser og sprog som magt.
Eleverne så dokumentaren "Drengene mod pigerne" (TV2 2017), der handler om livet på Brønderslev Gymnasium og de forventninger, der er både fra omgivelserne og fra en selv.

Supplerende materiale:
- Drengene mod pigerne (TV2, 2017) afsnit 1+2. (13 ns)
- Hartmund Rosa: Accelerations-samfundet  https://samfnub.systime.dk/?id=456#c3250
- Dobbelt socialisering og familietyper https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=352 (2,5 ns)
- Teorier om køn https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=249 (5 ns)
- Vejen er lang - om kvindebevægelsens historie (1): Rødstrømper og Blåstrømper (DR 2017) afsnit 1, 29 min.

Kernestof:
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at -undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Begreber:
- Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
- Giddens: Adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, Individualisering og aftraditionalisering.
- Rosa: Accelerationssamfundet
- Simone de Beauvoir: Biologisk køn og sociologisk køn
- Diskurser og diskursiv køn
- Primær-, sekundær og dobbelt socialisering.
- Social rolle, normer og forventninger.
- Ligestilling og kønsroller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomiske prioriteter

Dette forløb handlede om økonomi, primært makro- og nationaløkonomi, men også mikroøkonomi og udbud og efterspørgsel.
Eleverne startede (og sluttede) udbud og efterspørgselskurver for at få en fornemmelse af, hvordan markedet fungerer.
Derefter blev der arbejdet med det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål, primært vækst i BNP, lav inflation og lav arbejdsløshed. Eleverne arbejdede også med de økonomiske konjunkturer og de økonomiske politikker, som politikerne kan styre økonomien med.
Efterfølgende blev der arbejdet med den dansk model og flexicurity. Herunder EU's betydning ift. mindsteløn i Danmark. I forlængelse heraf blev der også arbejdet med privat økonomi og lønsedler.
Forløbet sluttede med international økonomi for at give eleverne en forståelse for hvordan verdenshandlen hænger sammen, og hvilke konsekvenser f.eks. krigen i Iran har for benzinpriserne i Danmark. Herunder begreber som protektionisme, handelskrig og straftold.

Supplerende materialer:
- Skött, J. S. & Andersen, L. N.  ØKONOMIBOGEN 2.udg.. Columbus, 2019. S. 18-21, 29-38, 212-216, 219 + 222 + 228
- Trumps handelskrig (DR 2019), 50 min

Begreber:
- Udbud, efterspørgsel og markedsmekanismen
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål: Vækst i BNP, Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse, Lav inflation, Ligevægt på betalingsbalancen
- BNP og BNP pr. indbygger
- Vækst
- Inflation
- Import og eksport
- Konjunkturer: opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur.
- Økonomiske politikker: Finans-, penge og strukturpolitik (herunder ekspansiv og kontraktiv).
- Planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
- Typer af arbejdsløshed: Friktion-, konjunktur-, sæson- og strukturarbejdsløshed.
- Den danske model, overenskomst, arbejdsmarkedets parter og flexicurity
- International økonomi: Samhandel, interdependens, straftold, tilskud, protektionisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Senmodernitet og medier

Eleverne arbejdede i et tidligere forløb kort med senmodernitet, køn og kønsroller.
Dette forløb tog også udgangspunkt i senmoderniteten, her var fokus på sociale medier, og hvilken betydning de har for det senmoderne menneske.
Det meste af fokus var på Giddens' begreber tilsat Goffmanns og Meyrowitz' begreber om frontstage, backstage og middle region.
Arbejdet koncentrerede sig om, hvilken påvirkning sociale medier har på, især de unge. Herunder tendenser og statistikker om unges syn på deres kroppe og f.eks. begrebet Looksmaxing.
Der blev også diskuteret hvilket ansvar tech-giganterne og influencere har på brugerne. Afslutningsvis blev der også diskuteret hvilke positive sider senmoderniteten og sociale medier heldigvis også har.

Begreber:
- Giddens: Adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, Individualisering og aftraditionalisering.
- Goffmann: Frontstage og backstage
- Meyrowitz: Middle region
- Medier og sociale medier
- Sociale medier og demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer