|
Titel
4
|
Ondskab - er vi alle?
I dette forløb har vi belyst – og kommet med forskellige forklaringer på – spørgsmålet om, hvorfor/hvordan nogle mennesker "bliver onde" eller begår onde handlinger (spændende fra diskrimination og mobning til tortur, drab osv.).
Vi har arbejdet med både gruppepsykologiske forklaringer (dvs. at ondskaben kommer fra individets sociale betingelser) – f.eks. konformitet, gruppeinddeling, lydighed, tildelte, komplementær roller etc. og individualpsykologiske forklaringer (dvs. teorier om, at ondskaben kommer fra individet selv) – f.eks. empati-niveau, selvkontrol-niveau, opvækst eller personlighedstræk. I forbindelse med de individualpsykologiske forklaringer har vi berørt arv eller miljø-spørgsmålet.
Vi har desuden arbejdet med forskellige måder, hvorpå individer kan (komme til at) udføre onde handlinger, selvom de egentlig ikke er "onde menneske", herunder ansvarsforskydning og moralske frakoblinger.
Endvidere har vi talt om forskellige former for ondskab og hvorvidt individet i sidste ende selv vælger, hvorvidt han/hun vil handle ondt.
Vi har også set på offer-perspektivet i relation til stress og kopingstrategier samt udviklingen af Stockholm syndrom og PTSD.
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med en række klassiske socialpsykologiske eksperimenter:
– Aschs konformitetseksperiment
– Milgrams lydighedseksperiment
– Zimbardos fængselseksperiment.
Dertil følgende teorier
Zettler: Personlighedens "mørke" kerne.
Lazarus. Stress samt den biologiske dimension
Loranz Ethologi
Svendsen Ondskabs kategorier
Bejeroth: Stockholmsyndromet
Bandura: Moralsk frakobling
Baron-Cohen: Empati
|