Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Hans-Henrik Pedersen
|
|
Hold
|
2025 2ax ps/2 (2ax ps/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Indflyvning til psykologi
Introduktion til faget med fokus på at indfører nogle gennemgående teorier som dermed danner basis for de resterende temaer.
- 5-faktor teorien
- Piagets læringsteori
- Eriksens udviklingsteori
- Banduras Sociale indlæringsteori
- Bowlbys/Aintsworths tilknytningsteori
- Høgh-Olesens OSN
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Begrebskort.dotx
-
PV 11-13Freud intro powerpoint.pptx
-
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje 3. udgave, Systime; sider: 85-99, 149-154, 205-214, 309-313, 375-381, 384-395
-
Her er en af de vigtige teorier! Dette er også en teori om personlighed - lige som Freuds teori) så skemaet med begreberne på s. 310 skal i øve. De er svære - men rigtige fagbegreber!. I timen læser vi Høgh-Olesen
-
PV 306-312 Big five Elevopgave.docx
-
Kort Big Five-test
-
Læs om OSN, især forstå figuren på s. 316
-
I skal kun læse s 85-92 hjemme! Resten læser vi i timen, men i kan klargøre jeres teorikort til Stern.
-
Her kører vi udviklingspsykologien over i en "læringsteori!" dvs. nu er det ikke hvordan vi udvikler vores personlighed der er målet med teorien, men hvordan vi lærer. "Pia-sje"s er MEGET anerkendt. Læg mærke til at vi nu har en "Fase-teori" hav styr
-
Albert Bandura har fokus på "det sociale" i undervisnings spørgsmålet, hvorfor?
-
Så er vi i socialpsykologien, (i samfundsfag har i mødt sociologi) Der er meget lille forskel. Noter lige de forskellige former for grupper de taler om her, i har haft om dem i samfundsfag
-
opsamling på gruppepsykologien
-
Mobning
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Læring
Fokus på kognitive funktioner og begreber fra kognitionspsykologien.
Kernestof:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring.
- Motivation og hukommelse.
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
- Læringsteori
- Klassisk og opperent betingning.
- Kvalitativ - kvantitativ metode.
- Neuropsykologi
Teoretikere:
Wygotsky
Qvortrup
Berlyne
Bandura
Piaget
Pavlov
Materiale:
"Psykologiens Veje", Systime
Video: "9.z mod Kina"
DR.dk Diverse udsendelser
30 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Livet - fra vugge til krukke.
Omdrejningspunktet er udviklingspsykologi men med supplement.
- menneskets udvikling, herunder arv og miljø, køn og kultur.
- tilknytning, sårbarhed og resiliens.
Social psykologi
- Social adfærd, familie og opdragelse
Personlighed og identitet.
- identitet og personlighed.
Vi starter med spædbarnet og tilknytning. Derefter går vi til småbarnet og ser på identitetsdannelse samt kognitiv udvikling i skolealderen.
Teenageårene gennemgås som en fortsættelse af en biologisk proces, men med fokus på adfærdsregulering, social interaktion og intelligens.
Voksenlivet og gorontopsykologien med fokus på identitet.
Fokuspunkter:
Omsorg
Omsorgssvigt
Tilknytning
Sterns fem typer selvfornemmelse
Eriksons epigenetiske teori
Arv og miljø
5-faktor
Inddragede teoretikere:
- Erik Erikson
- Margeret Mahler
- John Bowlby
- Albert Bandura
- Daniel Stern
- Anthorny Giddens
- Kenneth Gergens
- Diana Baumrind
ns: 80
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ondskab - er vi alle?
I dette forløb har vi belyst – og kommet med forskellige forklaringer på – spørgsmålet om, hvorfor/hvordan nogle mennesker "bliver onde" eller begår onde handlinger (spændende fra diskrimination og mobning til tortur, drab osv.).
Vi har arbejdet med både gruppepsykologiske forklaringer (dvs. at ondskaben kommer fra individets sociale betingelser) – f.eks. konformitet, gruppeinddeling, lydighed, tildelte, komplementær roller etc. og individualpsykologiske forklaringer (dvs. teorier om, at ondskaben kommer fra individet selv) – f.eks. empati-niveau, selvkontrol-niveau, opvækst eller personlighedstræk. I forbindelse med de individualpsykologiske forklaringer har vi berørt arv eller miljø-spørgsmålet.
Vi har desuden arbejdet med forskellige måder, hvorpå individer kan (komme til at) udføre onde handlinger, selvom de egentlig ikke er "onde menneske", herunder ansvarsforskydning og moralske frakoblinger.
Endvidere har vi talt om forskellige former for ondskab og hvorvidt individet i sidste ende selv vælger, hvorvidt han/hun vil handle ondt.
Vi har også set på offer-perspektivet i relation til stress og kopingstrategier samt udviklingen af Stockholm syndrom og PTSD.
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med en række klassiske socialpsykologiske eksperimenter:
– Aschs konformitetseksperiment
– Milgrams lydighedseksperiment
– Zimbardos fængselseksperiment.
Dertil følgende teorier
Zettler: Personlighedens "mørke" kerne.
Lazarus. Stress samt den biologiske dimension
Loranz Ethologi
Svendsen Ondskabs kategorier
Bejeroth: Stockholmsyndromet
Bandura: Moralsk frakobling
Baron-Cohen: Empati
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71292644214",
"T": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71292644214",
"H": "/lectio/116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71292644214"
}