|
Titel
3
|
Vand geografi
GEOGRAFI:
Indhold:
Vandets kredsløb og de forhold der driver det.
Føhnprincippet regneopgave, luftens mætningskurve, relativ fugtighed, absolut fugtighed, nedbørsdannelse
Nedbør, fordampning og nettonedbør i Danmark varierer med årstiden og efter landsdel.
Fordeling af jordtyper i Danmark og jordtypernes betydning for grundvandsdannelse, grundvandsforurening og planteproduktion.
Forurening af grundvand og vådområder med pesticider og kvælstof
Eksperimentelt arbejde: Nedsivningshastighed (infiltrationshastighed) i sand og ler samt sands og lers markkapacitet
Øvelser: Luftfugtighed + Føhnprincippet
Kernestof:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
Uddybning af indhold:
Vandets kredsløb, herunder kort, langt og længste kredsløb. Derudover fordampning, fortætning, nedbørsdannelse (både regn og sne), overfladisk afstrømning, underjordisk afstrømning (grundvandsstrømme), vanbalanceligning og forhold, der har betydning for de enkelte led i vandbalanceligningen (fx jordbundstypen).
Geografisk og årstidsmæssig fordeling af nedbør i Danmark. Jordbundstypernes fordeling i Danmark med fokus på forskellen mellem Vestjylland (sandede jorde) og den østlige del af Danmark (lerede jorde), herunder årsager hertil. Sandede og lerede jordes karakteristika (porestørrelse, porevolumen (porøsitet), samlet partikeloverflade, nedsivningshastighed (permeabilitet), markkapacitet og betydningen heraf for mængden af grundvand og forurening af grundvand, vandløb, søer og kystnære havområder. Forureningskilder til forurening af grundvand, søer og kystnære havområder med fokus på landbrugets forurening med gødning (naturgødning (husdyrgødning) og kunstgødning) og pesticider. Nettonedbør (nedbør minus fordampning) og nettonedbørens variation gennem året samt betydningen heraf for hvilke tidspunkter på året, det er mest hensigtsmæssigt at gøde og kunstvande. Der bør ikke være gødning på markerne i vinterhalvåret, hvor nettonedbøren er positiv (mere nedbør end fordampning – dermed nedsivning af vand og næringsstoffer til grundvandet) og ringe plantevækst (meget begrænset optagelse af næringsstoffer, som dermed siver med vandet ned til grundvandet og videre derfra mod vandløb, søer og hav). Tiltag der kan begrænse forurening af grundvand, søer og kystnære havområder, fx gylletanke der kan opbevare natur(husdyr)gødning i 9 mdr. (så gødningen kan fordeles på markerne, når det er mest hensigtsmæssigt), såning af efterafgrøder (så der er plantevækst og derfor optagelse af næringsstoffer fra jorden i størstedelen af året), og forbud mod en række pesticider (sprøjtemidler til bekæmpelse af skadedyr, svampe og ukrudt). Konsekvenser ved forurening af grundvand, vandløb, søer og vådområder, herunder eutrofiering (øget næringsstoftilførsel → øget algedannelse i toppen af vandet → manglende sollys til bundplanter → meget begrænset fotosyntese → iltmangel i vandet → fiskedød). Denitrifikation (under iltfrie forhold omdannes nitrat til lattergas (en kraftig drivhusgas) og i de fleste tilfælde videre til frit kvælstof som er helt uskadelig – denitrifikation foregår under anaerobe (iltfrie) forhold og er mest udpræget i lerede jorde, hvor porerne (hulrummene) er små. Vandforbrug i Danmark og betydningen heraf for mængden af grundvand. Initiativer der kan begrænse forbruget af grundvand.
Udvalgte begreber:
Vandets kredsløb
Evaporation
Transpiration
Evapotranspiration
Fortætning (kondensation)
Relativ fugtighed
Absolut fugtighed
Dugpunktstemperatur
Mætningskurve
Nedbør
Overfladisk afstrømning
Underjordisk afstrømning
Grundvand
Grundvandsspejl
Vandbalanceligning
Nettonedbør
Pesticider
Naturgødning (husdyrgødning)
Kunstgødning
Denitrifikation
Porevolumen (porøsitet)
Samlet partikeloverflade
Porestørrelse (hulrumsstørrelse)
Nedsivningshastighed (permeabilitet)
Markkapacitet
Litteratur:
NF-grundbogen s. 65-73
Uploadede dokumenter: Alverdens Geografi s. 68 - 146-147 + Alverdens Geografi s. 74-81
|