Holdet 3r ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Alexander Hougaard Flemmer
Hold 2025 ps/r (3r ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro & Metode
Titel 2 Læringens udfordringer
Titel 3 Fra barn til voksen
Titel 4 Ondskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro & Metode

Dette forløb er et introduktionsforløb til psykologi på C-niveau.
I forløbet arbejder eleverne med metoder i psykologi og kritisk vurdering af undersøgelser. Desuden arbejder eleverne med 4 'Flyverteorier', som vil indgå i de efterfølgende tematiske forløb.
Forløbet har til hensigt at opfylde følgende faglige mål jf. læreplanen:

"Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”

"Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”

Efter forløbet kan eleven:
- Redegøre for de grundlæggende psykologiske metoder (interview, spørgeskema, observation, eksperiment) samt hvad der forstås ved kvalitativ og kvantitativ data

- Kritisk vurdere en psykologisk undersøgelse ud fra begreberne selvrapportering, repræsentativitet og etiske forhold

- Redegøre for, og kritisk forholde sig til, psykologisk viden i form af femfaktormodellen, Social Indlæringsteori & Bobo-Doll eksperimentet, Kognitive skemaer med assimilation & akkomodation og den Sociale Identitetsteori.

Pensum:
Undersøgelser i psykologi (I-bog):
Afsnit 1.1 + 1.2 (uddrag) om metoder i psykologi

PsykC - grundbog til psykologi på C-niveau (I-bog):
Afsnit 3.2.3 (om femfaktormodellen)
Afsnit 3.5.1 (om Social Identitetsteori)
Afsnit 3.6.4 (om social-kognitiv læringsteori og rollemodeller)

Psykologiens veje (I-bog)
Afsnit 9.6 (om Bobo-Doll eksperimentet)
Afsnit 2.5 (uddrag) om kognitive skemaer
Afsnit 12.0 (om assimilation og akkomodation)


17 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læringens udfordringer

I dette tematiske forløb arbejdes der med menneskets (ind)læringsprocesser og forskellige udfordringer, der er forbundet med at lære.

I forløbet beskæftiger vi os med udvalgt psykologisk viden, som anvendes til at belyse følgende spørgsmål:

- Hvilken indflydelse har den digitale udvikling på menneskers læring?
- Hvad sker der i hjernen, når mennesker lærer noget?
- Hvordan kan man motivere mennesker til læring?
- Hvorfor er der forskel på drenge og pigers akademiske præstationer?
- Hvad betyder personlighed og sociale dynamikker for menneskers læring?
- Hvad er stress, og hvordan påvirker det menneskers læring?
- Hvilke kulturelle forskelle i uddannelse findes mellem Danmark og Kina?

Forløbet har til hensigt at opfylde følgende faglige mål:

Eleven skal:

”Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”

”Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”

"Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”

”Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”

”Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger”

Psykologisk viden, som er centralt for forløbet:

Kernestof:
- Stress (akut/kronisk, kortisol, kvantitative/kognitive/emotionelle krav)
- Problemfokuseret og emotionsfokuseret coping
- Opmærksomhed (fokuseret/delt og automatiske processer)
- Multitasking og switchtasking
- Hukommelsens inddeling: Arbejds- og langtidshukommelse (episodisk, semantisk, procedure hukommelse)
- Motivation: Selvbestemmelsesteorien (autonomi, tilhørsforhold, kompetence, indre motivation, ydre motivation) og Self-efficacy (tidligere erfaringer, rollemodeller, feedback fra omgivelserne)
- Kulturelle forskelle:
USA: let for børn at leve op til forældres forventninger ift. Kina
Østasien: Uddannelse tillægges større værdi end i USA
- Kønsforskelle i læring:
Forskelle i lærer-elev forhold, biologisk modning, forskel i forståelsen af at være "dygtig", forskelle i kønnenes indbyrdes vægtning af vigtige værdier.


Supplerende stof:

Neuropsykologi:
- Neurale netværk, neuroner, plasticitet
- Synaptiske forbindelser og myelinisering

Desuden indgår psykologisk viden fra introforløbet (Social Identitetsteori, Femfaktormodellen, Kognitive skemaer, Modelindlæring) som en del af forløbet.

Eksempler på aktuelt stof, der har været anvendt i forløbet:

"Det er svært at bryde ud af rollen som klassens klovn" - Kristeligt Dagblad
"Når mobilen tager magten" - dokumentar
"De andre var også pressede, men ikke helt på samme niveau" - dr.dk
"Personlighed påvirker karaktererne mere end intelligens" - videnskab.dk
"Motiverende læringsmiljøer i praksis" - film 1, filmkompagniet
"9.z mod Kina, afsnit 1" -dr.dk
"Karakterkløften vokser: Er drengene dummere end pigerne?" - Lærerværelset, podcast

Pensum:

Temaer til psykologi - grundbog til C-niveau (I-bog):
Afsnit 3.2 (om hukommelse)
Afsnit 3.4 (om motivation)
Afsnit 3.6 (om stress og coping)
Afsnit 3.7 (uddrag) om kultur og læring

PsykC - grundbog til psykologi på C-niveau (I-bog):
Afsnit 4.2 + 4.2.1 (om opmærksomhed)

Psykologiens veje (I-bog):
Afsnit 14.1 (uddrag) om neuropsykologi

"Det jeg sanser husker jeg" (artikel uddrag af Fugl, M.):
https://arts.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/det-jeg-sanser-husker-jeg/

45 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra barn til voksen

I dette tematiske forløb arbejdes der med menneskets udvikling fra barn til voksen. Der fokuseres primært på de indvirkninger, det omgivende miljø har på menneskets udvikling i barndom og ungdom, mens individuelle faktorer behandles sekundært. Desuden beskæftiger forløbet sig med omsorgssvigt, og hvorfor nogle mennesker klare sig godt på trods.

I forløbet beskæftiger vi os med udvalgt psykologisk viden, som anvendes til at belyse følgende spørgsmål:

- Hvilken betydning har omsorg og tilknytning for børns udvikling?
- Hvilken rolle spiller forældre og andre omsorgspersoner for børns udvikling?
- Hvorfor klarer nogle mennesker sig godt i livet, selvom de har været udsat for omsorgssvigt?
- Hvilke forhold gør sig gældende for unge og ungdomslivet i det senmoderne samfund?

Forløbet har til hensigt at opfylde følgende faglige mål:

Eleven skal:

”Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”

”Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”

"Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”

”Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”

”Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger”

Psykologisk teori, som er centralt i forløbet:
- Den gode omsorg (tilsyn, stimulation, tilknytning)
- Tilknytningsteori, herunder tilknytningsmønstre og strange situation eksperimentet
- Fire opdragelsesstile i familien (autoritære, autoritative, eftergivende, uinvolveret)
- Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt, vanrøgt)
- Resiliensfaktorer (individuelle og sociale)
- Kendetegn ved det senmoderne samfund:
Adskillelse af tid og rum, refleksivitet, aftraditionalisering
- Identitet som refleksivt projekt (Giddens)
- Arenaer (Giddens) i relation til sociale medier
- Stress og individuelle forskelle i modtagelighed for stress; høje idealer, neuroticisme, manglende social kapital, OAS
- Konsekvenser af friheden til at vælge i det senmoderne samfund (paralyse, faldende tilfredshed, selvansvar)
- Kulturelle forskelle i identitet (kollektivisme og individualisme)

Desuden indgår psykologisk viden fra introforløbet (Social Identitetsteori, Femfaktormodellen, Kognitive skemaer, Modelindlæring) som en del af forløbet.

Eksempler på aktuelt stof anvendt i forløbet:

"Min barndom i helvede" dokumentar
"Daginstitutioner bag facaden" dokumentar (tv2.dk)
"Alexander er en fiasko" dokumentar (dr.dk)
"Efter 35 år i faget har børnepsykolog et budskab til nutidens forældre: Sig fra over for dine børn" artikel (dr.dk)
"The paradox of choice" tedtalk
"National undersøgelse viser utilstrækkelig kvalitet i flere børnehaver" artikel (uvm.dk)
"The strange situation experiment" (youtube.com)


Pensum:

Fra celle til selfie (I-bog):
Afsnit 2.6 (uddrag) om den gode omsorg

Bæredygtig bevidsthed (I-bog):
Afsnit 5.2 (uddrag) om rollemodeller

Psykologiens veje (I-bog):
Afsnit 8.5 om omsorgssvigt
Afsnit 10.2 om opdragelsesstile
Afsnit 10.5 om daginstitutionen

PsykC - grundbog til psykologi på C-niveau (I-bog):
Afsnit 5.5.6 om individuelle forskelle i modtagelighed for stress
Afsnit 5.2.1 + 5.2.2 om identitet og det senmoderne samfund
Afsnit 5.2.8 om identitetsskabelse og sociale medier
Afsnit 3.7.1 + 3.7.2 + 3.7.3 om resiliens

PsykB - grundbog til psykologi på B-niveau (I-bog):
Afsnit 8.2.1. om tilknytning i barndommen

39 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ondskab

I dette tematiske forløb arbejdes der med ondskab. Overordnet skelnes der i forløbet mellem et individual- og socialpsykologisk perspektiv på, hvorfor mennesker kan komme til at begå onde handlinger. I forløbet beskæftiger vi os med udvalgt psykologisk viden, som anvendes til at belyse følgende spørgsmål:

- Hvad er ondskab, og hvad får mennesker til at begå onde handlinger?
- Hvad er psykopati, og hvorfor bliver man psykopat?
- Hvilken indflydelse har personligheden på menneskers tilbøjelighed til at begå onde handlinger?
- Hvilken betydning har opvæksten i forhold til risikoen for at begå onde handlinger?
- Hvordan påvirker mennesker hinandens adfærd i en gruppe?
- Hvordan kan vi forstå mobning i et psykologisk perspektiv?
- Hvorfor opstår konflikter mellem grupper?

Forløbet har til hensigt at opfylde følgende faglige mål:

Eleven skal:

”Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”

”Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”

"Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”

”Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”

”Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger”

Psykologisk teori, som er centralt i forløbet:

- Typer af ondskab (naturlig, sadistisk, instrumentel, idealistisk, dum)
- Kendetegn ved psykopati (drevet af egne behov, manglende empati, evt. impulsstyret og højt agressionsniveau)
- Fravær af empati (tænd/sluk) og empati som normalfordelt i befolkningen (Baron-Cohen)
- Moralsk frakobling (eufemismer, ansvarsfralæggelse, distancering, dehumanisering)
- Omsorgssvigt: usikre tilknytninger, manglende empatiudvikling, genetiske dispositioner herunder aktivitet i amygdala
- Udviklingen af destruktiv adfærd: manglende følelse af kontrol i nære relationer, sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser, omsorgspersoner som rollemodeller
- Asch's studie
- Gruppepres, konformitet, gruppepolarisering
- Filterbobler og ekkokamre
- Mobning
- Stereotyper, fordomme og diskrimination og forklaringer på, hvor disse kan stamme fra (kognitive skemaer, modelindlæring, kultur)
- Empatiens modsatrettede kræfter (empati i en gruppesammenhæng)

Desuden indgår psykologisk viden fra introforløbet (Social Identitetsteori, Femfaktormodellen, Kognitive skemaer, Modelindlæring) som en del af forløbet

Eksempler på aktuelt stof, som indgår i forløbet:

- Hængt ud på nettet (dokumentar)
- Ubegribeligt: Psykopater (podcast)
- Forskere afslører personlighedens mørke kerne (videnskab.dk)
- Abdel mellem fjender (dr.dk)
- Detainment (spillefilm om James Bulgers unge drabsmænd)
- What drove James bulgers young killers? (crimeandinvestigation.co.uk)
- Milgram-eksperimentet: Forsker pressede folk til at gøre andre ondt (videnskab.dk)
- Det hvide højre - mødet med fjenden (dokumentar)

Pensum:
Psykologiens veje, I-bog:
- Afsnit 24.8 (typer af ondskab)
- Afsnit 24.3 (fravær af empati)
- Afsnit 24.7 (moralsk frakobling)
- Afsnit 24.2 (opvækstens betydning)
- Afsnit 21.3 (gruppepres og social kontrol)

PsykC - grundbog til psykologi på C niveau:
- Afsnit 6.2 (Stereotyper, fordomme, diskrimination)
- Afsnit 6.3.3, 6.3.4, 6.3.5 (kilder til fordomme)

Temaer til psykologi -grundbog til c-niveau:
- Afsnit 5.3 (empati i en gruppesammenhæng)

38 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer