Holdet 1uv sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Emma Hygum Sørensen
Hold 2025 sa/uv (1uv sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og demokrati
Titel 2 Identitetsdannelse og socialisering
Titel 3 Velfærd, økonomi og behovsopfyldelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og demokrati

Forløbet byggede videre på grundforløbet, hvor eleverne fik viden om demokrati og demokratisk deltagelse. Hovedfokus var derfor på de klassiske ideologier: Socialisme, konservatisme og liberalisme. Men der blev også arbejdet med nyere forgreninger med hovedfokus på: Social-liberalismen, socialdemokratismen og grøn ideologi. I forlængelse af ideologierne blev der arbejdet med partierne i Folketinget og deres placeringer ift. hhv. værdi- og fordelingspolitik. I tillæg med det har eleverne arbejdet med Molins model, samt begreberne klasse-parti og catch-all parti. Eleverne arbejdede også med parlamentarisme.


FAGLIGE MÅL:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


MATRIALER: Ca. 35 sider

Brøndum, P. & Hansen, T. B. (2024). LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. S. 100-111, 114-120, 129-131, 133-140


FAGBEGREBER/TEORIER:
- Politiske ideologier: Menneskesyn, samfundssyn, syn på statens rolle
- Socialisme, konservatisme og liberalisme
- Liberalisme: Negativ frihed, mekanisk samfundssyn
- Konservatisme: Organisk samfundssyn
- Socialisme: Kollektivistisk samfundssyn
- Ideologiske forgreninger: Socialliberalisme, Socialdemokratisme, Grøn ideologi
- Værdipolitik og fordelingspolitik.
- Højreorienteret og venstre orienteret.
- Klassepartier, catch-all partier
- Marginalvælger, kernevælger og issue-ownership
- Molins model
- Downs model
- Parlamentarisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse og socialisering

I forløbet er der fokus på individernes identitetsdannelse i samfundet. Eleverne skal få en forståelse for socialiseringens betydning for identitetsdannelsen. Der er fokus på den primære, sekundære, dobbelt- og multisocialisering.
Desuden fokus på det senmoderne samfund og dets kendetegn, som de kommer til udtryk hos Anthony Giddens og Thomas Ziehe.
Afsluttende arbejdede eleverne med Bourdiues teorier om kapitaler, habitus og felter med fokus på arv/miljø. De så første afsnit af dokumentaren "En vej - to verdner" DR, 2016 om store sociale og økonomiske forskelle trods kort geografisk afstand.


FAGLIGE MÅL:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.


MATRIALER: Ca. 40 sider

Brøndum, P. & Hansen, T. B. (2024). LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. S.29-34, 61-73, 86-89,

Matthiesen, T., Skov, O. B. & Bjørnstrup, V. (2026). Kapitel 2: Identitet i det senmoderne – hvem er jeg?: Dobbeltsocialisering = familiens endeligt?. SAMF PÅ B. Columbus. (Ca. 3 sider -> se dokument under modulet d. 19/2/26)

Winding, A.(u.d.) Arbejder 15 timer daglig - med et smil. Billedbladet.
(Se dokument under modulet d. 8/1/26)

Felbo, F. N. (31. juli 2016). Kernefamilien i opbrud – solomødre er den nye normal. TV2.
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-kernefamilien-i-opbrud-solomoedre-er-den-nye-normal

Møgelbjerg Østrup, K. (31. juli 2016). Her er Danmarks 37 forskellige familieformer. TV2.
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer

Kjeldgaard Kristensen, P. (17. november 2019). Jeg bingewatcher reality-tv, når jeg får chancen: Hvorfor bliver jeg opslugt af det?. DR.dk.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/jeg-bingewatcher-reality-tv-naar-jeg-faar-chancen-hvorfor-bliver-jeg-opslugt

Forlaget Plenum. (6. april 2021): Kapitel 4 Pierre Bourdieu.mp4.
https://vimeo.com/537765325


FAGBEGREBER/TEORIER:
- Primær-, sekundær-, dobbelt- og multisocialisering.
- Normer, formelle og uformelle.
- Familietyper: Teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie og sociale akvarium.
- Samfundstyperne: traditionelle, moderne og senmoderne.
- Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, ontologisk usikkerhed, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet.
- Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering.
- Bourdieu: Kapitaler (økonomiske, social, kulturel og symbolsk), habitus og felter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærd, økonomi og behovsopfyldelse

Forløbet præsenterede eleverne for begrebet behovsopfyldelse i en økonomisk sammenhæng, herunder hvordan hhv. staten, markedet og civilsamfundet kan opfylde borgernes behov. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med de forskellige velfærdsmodeller (universelle, residuale og korporative), deres ideologiske udgangspunkt og de udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor i dag med fokus på den demografiske udfordring og borgernes stigende forventningspres.
Under gennemgang af markedet kom eleverne kort i berøring med mikroøkonomi og sammenhængen mellem udbud, efterspørgsel og markedsligevægten. Gennemgang af ”de økonomiske mål”, primært med fokus på typer af arbejdsløshed, vækst i BNP og lav inflation, samt kort diskussion af målkonflikter.


FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer

- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter  
- Hvordan har levevilkår, livsformer og livsstile betydning for den måde vi som danskere vælger at leve vores liv på.


MATRIALER: Ca. 50 sider

Brøndum, P. & Hansen, T. B. (2024). LUK SAMFUNDET OP!. Columbus. S. 174-182, 186-189, 197-209, 213-219.

Danmarks statstik. (u.d.). Befolkningen 1. januar. https://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm

Arbejdernes Erhvervsråd (AE). (17. oktober 2023) Der er råd til fremtidens velfærd trods demografisk modvind. (Ca. 6 sider -> Se dokument under modulet d. 13/4/26)

Arbejdernes Erhvervsråd (AE). (6. maj 2025). Dansk økonomi godt rustet til modvind.
https://www.ae.dk/analyse/2025-05-dansk-oekonomi-godt-rustet-til-modvind

Danmarks statistik. (u.d.). Indkomstfordeling.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling


FAGBEGREBER/TEORIER:
- Stat, marked og civilsamfund.
- Markedsmekanismen: Udbud og efterspørgsel, ligevægtsprisen, Ligevægtsprisen, Substituerende goder
- Velfærdsmodellerne: Universel, residual og korporativ.
- Velfærdsstatens udfordringer: bl.a. demografisk udfordring, globalisering, forventningspres og immigration.
- Udvidelsesstrategien, nedskæring, brugerbetaling og omprioritering.
- Konkurrencesstaten.
- Marslows behovspyramide.
- Det økonomiske kredsløb.
- De økonomiske mål, primært: Lav arbejdsløshed, vækst i BNP, lav inflation
- Udbud, efterspørgsel og markedsmekanismen.
- Typer af arbejdsløshed: sæson-, konjunktur-, friktion- og strukturarbejdsløshed.
- Skat: Progressiv skat, Robin Hood princippet
- BNP
- Gini-koefficienten
- Fattigdom: relativ og absolut
- Konjunkturer
- EU
- Metoder: kvalitativ og kvantitativ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer