Holdet s26SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Alssundgymnasiet Sønderborg
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Peter Kølbæk Johansen
Hold 2023 s26SA (s26SA, s26SA årsprøve, s26SA, s26SA årsprøve, s26SA, s26SA terminsprøve)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske partier og ideologier
Titel 2 Unge i det senmoderne samfund
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 EU - En introduktion
Titel 5 Præsidentvalg i USA - Demokrati i krise?
Titel 6 Dansk Økonomi
Titel 7 Social ulighed og velfærd - SRO
Titel 8 Klimadebat på Sønderborg bibliotek
Titel 9 Dansk politik - parti og vælgeradfærd
Titel 10 IP - Stormagternes rivalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske partier og ideologier

I dette intro politik-forløb har eleverne arbejdet med:

-de klassiske politiske ideologier,
-nyere ideologiske forgreninger,
-fordelings- og værdipolitik
-partiernes HV-placering
-rød blok og blå blok
-partiernes vælgerprofiler
-vælgeradfærd (marginalvælgere, kernevælgere, issuevælgere, Downs model)
-partiadfærd (Molins model og Downs model)

litteratur:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2022): Politikens kernestof, kap 2

supplerende:
partiernes hjemmesider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med det senmoderne samfund og hvordan unges identitetsdannelsesproces er påvirket heraf. Med sociologisk teori og begreber har vi særligt haft fokus på mistrivsel, præstationspres og perfekthedskultur blandt unge.

-Samfundstyper
-Identitet (jeg, personlig, social, kollektiv)
-Socialisering
-Giddens og det senmoderne samfund: Individualisering, aftraditionalisering
-Ziehe og reaktionsmønstre på det senmoderne
-Goffman og identitet på nettet (frontstage, backstage)
-Honneth og betydningen af anerkendelse
-Minoritetsunge og identitet
-integrationsformer
-identitetsstrategier
-kropsidealer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

I dette forløb har eleverne arbejdet tværfagligt med køn og ligestilling ud fra et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv. Vi har blandt andet arbejdet med.

-Køn i det senmoderne samfund
-Kønsroller og kønssocialisering
-Det frie valg af seksuel identitet
-Giddens (individualisering og aftraditionalisering)
-Ziehe (kulturel frisættelse og formbarhed, reaktionsmønstre)
-Kønsopfattelser (biologisk determinisme vs køn som social konstruktion)
-Simone de beauvoir og Judith Butler
-De politiske partiers holdninger til ligestilling
-Mål og midler i ligestillingspolitikken
-identitetspolitik og demokrati
-metoo bevægelsen
-lighedsbegreber: formel lighed, chancelighed, resultatlighed
-løngab
-gender crossovers
-det kønsopdelte arbejdsmarked

litteratur: Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge (2021): Samfundsfag på tværs, kap 1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU - En introduktion

I dette forløb introduceres eleverne til EU som politisk system. Som indledende forståelsesramme for hvordan/hvorfor EU er blevet til, samt hvilke udfordringer EU står over for i dag, præsenteres 1900-tallets begivenheder som en kamp mellem tre ideologier; facisme, kommunisme og liberalisme. I vesten blev liberalismen den dominerende fortælling og vision for samfundets virke, hvilket er afspejlet i oprettelsen og udviklingen af EU. Den liberale fortælling er imidlertid aktuelt under pres ifølge historikeren Yuval Harari og dette pres resonerer indgående med de udfordringer EU står overfor.

Undervisningen gik i dybden med EU's udvikling over tid mod dybere og bredere integration, EU's institutioner og hvordan magten er fordelt imellem dem samt hvordan beslutninger træffes i EU. Målet med undervisningen var, at lade eleverne forstå, at EU er gået mod mere integration over tid samt at EU som politisk system afspejler et dilemma mellem effektiv beslutningstagning på den ene side og medlemslandenes suverænitet på den anden side. Til at forklare den øgede integration blev neo-funktionalisme og liberal intergovernmentalisme introduceret samt failing forward-argumentet, som blev eksemplificeret med gældskrisen.


Efter denne gennemgang af de store linjer, fokuserede tredje og sidste del  af forløbet på det forestående parlamentsvalg. Her fokuserede undervisningen på at introducere EU's partier samt de vigtigste emner til valget.

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i EU (med kobling til danske)
- Identitetsdannelse og socialisering i forhold til EU
- Globaliseringen og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Sammenhænge på makroniveau ift. styring, bæredygtighed og målkonflikter
- Konflikter og integration i Europa
- Politiske ideologier, skillelinjer og vælgeradfærd
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Materialer:

- EU's mange udfordringer s. 13-49, s. 77-82
- Harari (2019) kapitel 1 s. 3-6, 9-18
- https://www.theguardian.com/world/2024/jan/17/crises-have-split-european-voters-into-five-tribes-survey-suggests

Supplerende:

- Erik Jones, R. Daniel Kelemen og Sophie Meunier (oversat til dansk) https://www.washingtonpost.com/news/monkey-cage/wp/2016/07/05/is-europe-failing-or-is-it-failing-forward/

- https://undervisning.deo.dk/rollespil/ef1972/

- https://undervisning.deo.dk/rollespil/spilletomparlamentet2024/

Arbejdsformer: Individuelt, par, gruppearbejde, klasseundervisning, skriveøvelser, afleveringer og rollespil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Præsidentvalg i USA - Demokrati i krise?

Dette forløb har været en optakt til det amerikanske præsidentvalg og har haft som mål at introducere eleverne til amerikansk politik og centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system. Vi har undersøgt hvordan den politiske magt fordeler sig mellem de tre centrale politiske institutioner samt hvordan man vælges til præsident og til kongressen. Vi har kigget på den politiske beslutningsproces i USA sammenlignet med den danske. Eleverne har desuden arbejdet med de to politiske partiers og præsidentkandidaters ideologi og standpunkter og vi har arbejdet med Downs model i relation til partiernes adfærd. Vi har desuden kigget på hvilke vælgertyper vi kan identificere i amerikansk politik, og hvad der har betydning for vælgerne. Omdrejningspunktet for forløbet har været, hvad der kan forklare den stigende polarisering i det amerikanske samfund samt hvilke udfordringer det amerikanske demokrati står overfor. Igennem forløbet har vi perspektiveret til udfordringer for demokratiet i Danmark. Vi har undersøgt forskellige demokratiidealer, mediernes rolle i demokratiet (traditionelle og sociale medier).

Grundbog:
Brøndum et al (2024): Kap 2 i USAs Udfordringer, 4. udgave, Forlaget Columbus

Supplerende:
Wang, Laura Friis (2023): »Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant, lokaliseret på: https://www.information.dk/indland/2023/10/deprimerende-analyse-danskernes-tillid-politikerne-faldet-markant

DR (2024): Harris vs. Trump - Hvem skal bestemme retningen for fremtidens USA?, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024

DR (2024): DR's korrespondenter: Sådan påvirker præsidentvalget resten af verden, lokaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/drs-korrespondenter-saadan-paavirker-praesidentvalget-resten-af-verden

Pew Research Center (2024): The presidential matchup: Harris, Trump, Kennedy, lokaliseret på: https://www.pewresearch.org/politics/2024/08/14/the-presidential-matchup-harris-trump-kennedy/

Pew Research Center (2024): Voters’ feelings about the 2024 campaign and candidates, lokaliseret på: https://www.pewresearch.org/politics/2024/07/11/voters-feelings-about-the-2024-campaign-and-candidates/

Emerson College Polling (2024): September 2024 Swing State Polls: Trump and Harris Locked in Tight Presidential Race, lokaliseret på: https://emersoncollegepolling.com/september-2024-swing-state-polls-trump-and-harris-locked-in-tight-presidential-race/

DR (2022): Genstart – USA mod Undergangen, lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/usa-mod-undergangen-11802200219

Buruma, Ian (2024): Trumps vælgere vil også beskytte demokratiet. De ser bare en anden trussel, 19. juli 2024, Information.dk
Hansen, Mogens (2016): Det er ikke eliten, men folket, der har svigtet, Politiken den 14. november, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk Økonomi

Vi har i forløbet arbejdet med de samfundsøkonomiske mål. Vi har set på det typiske konjunkturforløb og hvad der kendetegner henholdsvis højkonjunktur og lavkonjunktur. Vi har i den forbindelse snakket om, hvordan finanspolitikken kan være med til at sikre et mere jævnt konjunkturforløb.  
Vi har især anvendt det økonomiske kredsløb som model. Vi har set på hvordan forskellige beslutninger i husholdninger, virksomheder, den finansielle sektor samt politiske beslutninger kan påvirke den samlede økonomi - fx en skattelettelse eller en offentlig investering - men også hvordan politiske beslutninger eller hændelser i udlandet kan have stor indflydelse på den danske økonomi.
Vi har arbejdet med økonomiske mål i form af højt BNP-niveau og høj BNP-vækst, høj beskæftigelse, lige fordeling af velstand, miljømæssig bæredygtighed, stabil og lav inflation, balance på betalingsbalancen, lav udlandsgæld, balance på de offentlige finanser og lav statsgæld. Vi har i forlængelse af dette diskuteret hvordan disse mål kan være i konflikt med hinanden. Vi har i forlængelse heraf set nærmere på hvordan mangel på arbejdskraft og den stigende inflation har påvirket dansk økonomi. Vi har også arbejdet med strukturpolitik, hvor vi har talt om særlig uddannelsespolitik

I dette forløb har der været fokus på analyser dansk økonomi og forstå de bagvedliggende faktorer. Endvidere vil der blive set nærmere på forskellige udviklingstendenser i dansk økonomi og hvorledes disse kan håndteres. Her er der blevet anvendt økonomisk teori. Der også blevet set nærmere på EU.

Fokuspunkter
- det økonomiske kredsløb
- de samfundsøkonomiske mål
- Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik
- Strukturpolitik
- Økonomisk teori
- EU´s indflydelse på dansk økonomi

Litteratur
Økonomiens kernestof, Columbus, 2022, Kap. 2-16
Økonomibogen, Columbus, 2018, afsnit 7,6 - strukturpolitk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Social ulighed og velfærd - SRO

I dette forløb om ulighed og velfærd har eleverne undersøgt den sociale ulighed i Danmark. Vi har arbejdet med begrebet ulighed og forskellige lighedsbegreber (formel-, chance- og resultatlighed). Derudover har eleverne arbejdet med hvordan man kan undersøge forskellige aspekter af ulighed: økonomisk ulighed og ’den nye ulighed’, hvor en række andre socio-økonomiske ressourcer udover den økonomiske spiller en rolle for individets muligheder for at klatre op af den sociale rangstige. Eleverne har desuden arbejdet med forskellige målemetoder (gini, indkomst-, budget-, afsavnsmetoden) til at måle økonomisk ulighed og fokuseret på spørgsmålet om der findes fattige Danmark (relativ fattigdom). Vi har arbejdet med hvordan man kan inddele befolkningen i sociale klasser ud fra klassesamfundets definitioner. Vi har set på konsekvenserne af ulighed i de sociale klasser, men også for samfundet som helhed. Vi har derudover arbejdet med forskellige ulighedsteorier (strukturfunktionalisme, marxisme og Bourdieu). Vi har særligt fokuseret på Bourdieus begreber (kapitaler og habitus) til at forklare den sociale arv og ulighed i blandt andet uddannelse og sundhed. Vi har kigget på sociale ulighed i forhold til de klassiske politiske ideologier og inddraget aktørforklaringer og strukturforklaringer på social ulighed. Vi har stillet skarpt på integration og indvandrere, som en særlig udfordring i forhold til uligheden og vi har arbejdet med Honneths anerkendelsesteori i forhold til integration og med- (og mod-)borgerskab. Afslutningsvist har vi undersøgt og sammenlignet forskellige velfærdsmodeller med fokus på den danske universelle velfærdsstat, på udfordringerne for denne samt løsningerne herpå. Til sidst har vi kigget på begrebet konkurrencestat som en mulig aftager til den klassiske velfærdsstat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Dansk politik - parti og vælgeradfærd

Dette forløb har centreret sig om forskellige teorier om vælgeradfærd (politiske skillelinjer, sociologiske teorier om klassers betydning, partiidentifikation, fordelings- og – værdipolitik, issue voting, nærheds og retningsmodellen, sociodemografiske faktorer for vælgeradfærd). Vi har desuden kigget på vælgertyper (kernevælgere og marginalvælgere) og undersøgt hvorfor der er færre trofaste kernevælgere i det senmoderne samfund. Forløbet har også fokuseret på samfundsfaglig metode (kvantitative og kvalitative metoder) og eleverne har selv undersøgt et aspekt af vælgeradfærd med brug af kvantitativ metode (statistik fra surveybanken) og egne interviews-undersøgelser. Den sidste del af forløbet har handlet om partiadfærd og vi har fokuseret på teorier om partiernes adfærd – Strøms model, Downs model og særligt Molins model. Derudover har vi også kigget på partityper. Disse teorier har vi anvendt i undersøgelsen af de dilemmaer og udfordringer, som regeringspartierne, Venstre og Socialdemokratiet, og oppositionspartierne, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti, står overfor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP - Stormagternes rivalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer