Holdet 22-x-HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Sommerlund, Signe Meyer Rode Nielsen
Hold 22-x-HI (22-x-HI, 22-x-HI, 22-x-HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Emne 1: Danmarks tilblivelse
Titel 2 Emne 2: DK:Fra Reformation til Oplysningstid
Titel 3 Emne 3: Romerriget
Titel 4 Emne 4: Israel-Palæstina
Titel 5 Emne 5: Europæisk middelalder med fokus på korstog
Titel 6 Emne 6: Imperialisme
Titel 7 Emne 7: Verdenskrige og kriser
Titel 8 Emne 8: Kold krig og globalisering
Titel 9 Emne 9: Velfærdsstatens historie
Titel 10 Kronologiforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Emne 1: Danmarks tilblivelse

Vores første forløb handler om Danmarks tilblivelse hvor vi ser på oldtiden, vikingetiden samt middelalderen. Undervejs introducerer vi kildekritik på et par udvalgte kilder.

Særlige fokuspunkter>Kildekritik: Sen-samtidig, 1.-2. håndskilde, offentlig-konfidentiel, tendens og troværdighed. Funktionelle kildebegreb. Diakron-synkron, historiesyn(materialistisk vs. idealistisk), historisk empati, historieskabt. vs. historieskabende, aktør-struktur, periodiseringsprincipper,

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Sider:50

Forløbet er før år 500 DK og før 1500

Ud over de kildeuddrag der er i materialet har vi læst følgende Kilder kilder:
Ibn Fadlan, Harald Herdal om Ibn Fadlan og Palle Lauring om Ibn Fadlan. Alle tre kilder er s. 99-103 i Carl og Esben Harding Sørensen "Danmark i vikingetiden" Gyldendal 1979.
Forskellige uddrag fra kirkeårbøger alle fra Carl og Esben Harding Sørensen "Danmark i vikingetiden" Gyldendal 1979. jf. side 2 i materialet der ligger under holdet i det første forløb. Samt Danmarks første håndfæstning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Emne 2: DK:Fra Reformation til Oplysningstid

I forløbet bevæger vi os fra Reformationen over Renæssancen op til indførelsen af Enevælden og slutter ved overgangen til den oplyste enevælde(ca. 1750'erne i DK)

Inkl. DHO.

Særlige fokuspunkter: Magt, decentralisering/centralisering. Magtens deling(Kirke, Adel, Konge).

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Forløbsbindinger. DK efter år 1500

Sider:55

Kilder:Vi bruger primært anførte bog; Søndberg.

Kilder kilder: Rigsdagen 1536, Martin Luther bryder med romerkirken, Poul Helgesen angriber reformationsbevægelsen, Christiern Pedersen om kristendom på dansk, Tridentinerkonciliet, Sandheden rummes i skriften og traditionen, Tyge Brahe om astrologi, Tyge Brahes selvbiografi fra 1598.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Emne 3: Romerriget

Romerriget.
Et forløb, der dækker en periode før år 500 og som strækker sig over Romerrigets eksisten fra bystater, over republik til kejserrige.

Særlige fokuspunkter:
Puniske krige, Provinser, styreformer, klientsystemet, slaveri, overgang til kejserdømme, overgang til kristendom, diskussion af årsager til rigets undergang.

Antal læste sider: 60. Før år 500 Europa

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analyserer historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie fra Antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorienteringer.
- Historiebrug og -formidling.

Materiale:
(I kompendier)
Carlsen, Jesper & Løfholm, Hanne (1987): "Slaver i Romerriget." Systime.
S. 8-27
Danielsen, Kim, B. m. fl. (2010): "Fokus kernestof i historie. Fra antikken til reformationen." Gyldendal.
S. 51-52
Frederiksen, Peter (2019): "Vores verdenshistorie." Columbus.
S. 50-85

Heraf kilder:
Polyb om Roms forfatning, ca. 150 f.v.t.
Livius om retfærdig krig, ca. 20 f.v.t.
Flavius Josefus om den romerske hær, ca. 70 e.v.t.
Dio Cassius om mordet på Cæsar, ca. 200-230 e.v.t.
Marcus Tullius Cicero om staten, 54-51 f.v.t.
"Den lille bog om at stille op til valg" (i uddr.) af Quintus Cicero, 1. årh. f.v.t.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13,78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Emne 4: Israel-Palæstina

Israel-Palæstina.
Et forløb, der kulturgeografisk ligger uden for Europa og USA, og som dækker perioden fra de første tanker om Zionismen i sidste halvdel af det 19. årh. og frem til begyndelsen af det 21. årh.

Særlige fokuspunkter:
Zionismen og de første tanker om en jødisk stat, 1. vk og Balfour-erklæringen, mandatperioden, 2. vk., oprettelsen af staten, FN, junikrigen 1967, Camp David- aftalerne, Duer & Høge, Olsoaftalerne, tiden efter Oslo-aftalerne.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- Hovedlinjer i verdens historie
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Sideantal:50 Forløb uden for Europa/USA. Efter år 1900

Anvendt materiale:
Bender, Johan (1999): Palæstinaproblemet. Krig. Krise. Fredsproces. Gyldendal. S. 74-80 + 151-151 + 171
Fafner, Hans Henrik m.fl. (2014): Israel-Palæstina. Historie, samfund, religion. Systime. S. 111-117
Jano, David (2015): Israel 1948-2015. Frydenlund. S. 13-43
Mortensen, Henrik Wiwe (2011): Israel- en stat i Mellemøsten. Systime. S. 21 + 28-30 + 91 + 98-99 + 128 +
172+ 183-190

Heraf kilder:
Hussein-McMahon-brevudveksling, 1915-1916
- Sykes-Picot- aftalen, 1916
- Balfour-erklæringen, 2. nov. 1917
- Einsteins vurdering af jødernes situation, 1938
- Israels officielle standpunkt til flygtningeproblemet,
1955
- Tabel over befolkningstal 1882-2009
- Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967
- FN-resolution 242, nov. 1967
- Sadats tale i Knesset, 1977
- Osloaftalens principerklæring, 1993
- Peres om fred i Mellemøsten, 1994
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Emne 5: Europæisk middelalder med fokus på korstog

Forløbsbeskrivelse: Europæisk middelalder med fokus på korstog.
Et forløb, der strækker sig over perioden fra Romerrigets fald og frem med Renæssancen, og som fokuserer på middelalderens samfund samt korstogene til Levanten. Herunder de politiske kampe mellem den verdslige og den gejstlige magt.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
-  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til og forstå problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
(I kompendie):
Fredriksen, Peter m.fl. (2013): "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund".
Systime, s. 128 + 134-136 + 138 + 148-150
Grubb, Ulrik m.fl (2016): "Fokus kernestof i historie. Fra Antikken til europæisk ekspansion".
Gyldendal. S. 111-124 + 142-143 + 145-165 + 168-170 + 175-176.



Heraf kilder:
Einhard om Karl den Stores forhold til Pavemagten i Rom, 829-836
Pave Gregors diktat, 1075
Kong Henrik afsætter pave Gregor 7., 24. januar 1076
Kongen lyses i band, Pave Gregor 22. februar 1076
Konkordatet i Worms
Brev om lensrettigheder- og pligter i Frankrig, 1020
Pave Urban 2.'s tale i Clermont, 1095
Jerusalems erobring, 1099

Antal læste sider: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Emne 6: Imperialisme

Forløb om imperialisme. Forløbet strækker sig geografisk over primært Europa og Afrika inden for perioden 1500-1900

Særlige fokuspunkter: Kolonisering-imperialisme, industrialisering, nationalisme. Begyndende globalisering og magt via lande.

Faglige mål:
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶politiske og sociale revolutioner

Materiale:
Fredriksen, Peter (2019): "Vores verdenshistorie 2". Columbus
s. 32-36
Frederiksen, Peter (2012): "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig". Systime
s. 101-109
Fokus + Kûhle, s. 11-17

Heraf kilder:
Columbus´ logbog, startet august 1492
Columbus om mødet med "de vilde",  
Columbus om mødet med de fremmede, 1493
Cecil Rhodes planer for engelsk overherredømme, 1877 (kilden har overskriften "Den hvide mands byrde")
Rudd-koncessionen, 1888
Lobengulas klage til dronning Victoria, april 1889
Dronning Victorias svar til Lobengula, november 1889

Sider 55 Forløb 1500-1900 og efter år 1900. Uden for Europa og i Europa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7,29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Emne 7: Verdenskrige og kriser

Forløb om begge verdenskrige og mellemkrigstiden.

Særlige fokuspunkter: Kz-lejre vs. udrydddelseslejre, holocaust, antisemitisme, statsborgerskab, rettigheder, gerningsmænd, ofre, bystanders/"tilskuere", befriere.

Faglige mål:
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over
mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Historiebrug og formidling
Holocaust og andre folkedrab

Forløb: Europa efter 1900

Sidetal:50

Vi var i februar på besøg på Frihedsmuseet i KBH med fokus på modstand under besættelsen.

Kilder kilder:
Primo Leve "De drukne og frelste" 1992 Uddrag
Versaillesfreden
Cabaret(film som kilde)
Leni Riefensthal "Dokumentarfilm" Uddrag Triump des Willens.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Emne 8: Kold krig og globalisering

I forløbet om den kolde krig får vi et overblik over relationen mellem Øst og Vest og vi dykker ned i Koreakrigen som et eksempel på en af stedfortræderkrigene. Vi perspektiverer afslutningsvist ud af den kolde krig frem mod situationen i dag med Ukraine-Rusland-krigen.
Vi kommer også omkring vores FF-forløb, der leder op til SRP-forløbet efter nytår.

Særlige fokuspunkter: Polariteter, magt, stedfortræderkrige.

Kernestof
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Politiske ideologier herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering

Faglige mål
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt om mennesket er historieskabt og historieskabende.

Kilder
Peter Frederiksen Korea Systime 2005 s. 61-69, 76-95 samt 111
Barner, Kai Otto Den kolde Krig 2011 17-24.

I alt sider 55 efter år 1900

I forbindelse med forløbet var vi på besøg i Koldkrigsbunkeren under Haderslev Katedralskole.

Kilder Kilder
(Fra Peter Frederiksen Korea)
Trumans tale 27. juni 1950
Chou En Lai om situationen
Amerikansk henvendelse til Sovjetunionen 27. juni 1950
Sovjetunionens svar til 29. juli 1950
Willian H. Shaws brev
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Emne 9: Velfærdsstatens historie

I vores forløb om velfærdsstatens historie går vi tilbage til Danmark efter Besættelsen og ser på velfærdsstatens fremkomst samt ligestilling og EF/EUs fremvækst.

Særlige fokuspunkter:Grundloven, ideologier, rettigheder, behovs/skønsprincip-retsprincip, stat, marked, civilsamfund, velfærd, ligestilling.

Kernestof:
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Sider 55 Efter år 1900 DK

Vi besøgte politimuseet i KBH i februar 2025 med fokus på politiets rolle og synet på straf.

Kilder Kilder:
Christoffer Arzruni om Kanslergadeforliget, fokus tendens
Forskellige valgplakater.Eleverne finder selv på danmarkshistorien.dk m.m.
Valgsange imod EF. Den Røde Lue
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløbet

I vores kronologiforløb samler vi tråde fra 3 års undervisning og samler op på de store og små udviklinger over tid og gør os klar til evt. mundtligt eksamen.

Læst sider 40 sider

Sider i alt:520 ca. dertil kommer materiale gennemgået ved besøg på de tre museer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer