Holdet 23-g-ng1.2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 23-g-ng1.2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Signe Meyer Rode Nielsen
Hold	23-g-ng1.2 (23-g-ng1.2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Emne 1: Vand
Titel 2	Emne 2: Hvorfor er Den grønne mur en god idé?
Titel 3	Emne 3: Hvorfor er Grønland blevet så interessant?
Titel 4	Emne 4: Geologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Emne 1: Vand

Emne 1: vand

Særlige fokuspunkter:
Vandets kredsløb, vandbalanceligning, nedbørsdannelse, grundvandsdannelse, landbrugets udvikling til intensivt landbrug, bæredygtigt landbrug, Kvælstofudledning, iltsvind i danske fjorde, klimanormaler for Danmark, udfordringer med ferskvand i Verden, Virtuelt vand.

Afdækkes kernestof:
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende vilkår.
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Anvendt materiale:
DMI: Klimanormaler for Danmark. https://www.dmi.dk/vejrarkiv/normaler-danmark

Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe: Kap. B.2 + 5.3

Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog).
https://naturgeografi.goforlag.dk/gym. Tabel over udviklingen i dansk landbrug fra kap. 9.3

Desuden har eleverne selv indhentet empiri i forbindelse følgende:
- et miniprojekt om udfordringer med ferskvand i selvvalgte regioner i Verden.
- Den grønne trepart

Film:
The Biggest Little Farm, Amerikansk dokumentar fra 2019 https://www.dr.dk/drtv/se/den-stoerste-lille-gaard_393794
Our Planet II - Ferskvand. Netflix 2023

Øvelser:
1) Beregning af vanddamp i lokale
2) Beregning af stigningsregn
3) Permeabilitet

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
vanddamp i lokalet	25-11-2024

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Emne 2: Hvorfor er Den grønne mur en god idé? Forløbet kobler demografiske data og viden om samfundsudvikling i særligt Sahel-landene med teori om plantebælter og det globale vindsystem. Særlige fokuspunkter: Landedata, Demografisk transitionsmodel, befolkningspyramider, erhvervsudvikling, plantebælter, det globale vindsystem, ITK-zonen, hydrotermfigurer, Den grønne mur. Afdækket kernestof: - Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold Anvendt materiale: Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe: Kap. 4.1 + 5.1 + B.2 Kristiansen, Asger N. m.fl. (2021): GO Naturgeografi. GO Forlag (iBog). Kap. 6.3 + 6.7 (Om forudsætninger for landbrug og udvikling i Sahel - teksten er trykt i udleveret dokument) Desuden har eleverne selv indhentet viden om Den grønne mur samt samfundsforhold i forskellige lande. Film: What is Global cirkulation? Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=xqM83_og1Fc The Great Green Wall. Canadisk/ britisk dokumentar fra 2019. Set via MitCfu Øvelser: 1) Udarbejdelse af demografiske transitioner over to selvvalgte lande på baggrund af demografiske data fra FN 2) Beregning af solhøjde 3) Konvektionskammer
Indhold	Kernestof: Projekt om befolkningsudvikling i to forskellige lande A.docx GO Forlag NF-bogen Kap. B.2 - Klimazoner og plantebælter Lektie: Læs kapitel 4.1 GO Forlag Kap. 4.1 Projekt om befolkningsudvikling i to forskellige lande B.docx Læs kapitel 5.1 igennem GO Forlag NF-bogen kap. 5.1 WPP2019_FERT_F03_CRUDE_BIRTH_RATE-2 (1).xlsx Demografisk transition.cmbl WPP2019_MORT_F02_CRUDE_DEATH_RATE-2.xlsx Fourastiés model.docx GO Forlag NF-bogen kap. B.2 Ingen lektier, men vi arbejder med følgende afsnit under kapitel B.2: "Jordens bane om solen" + "Termiske høj- og lavtryk" + "Sø- og landbrise" Øvelsesvejledning Konvektionskammer.pptx Journalskabelon 1.docx Under kapitel B.2 skal i læse de to afsnit "Termisk høj- og lavtryk" + "Sø- og landbrise" Sørg for at have jeres præsentationer helt klar! The great green wall Filmen kan også findes på Filmstriben. Skim teksten i det vedlagte dokument igennem Grundbogsstof om vinde og tryk fra GO Naturgeografi.docx What is global circulation? \| Part Two \| The three cells Læs det vedlagte dokument (Teksten hopper lidt pga nogle figurer, der driller) Landbrug og udvikling i Sahel.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Emne 3: Hvorfor er Grønland blevet så interessant? Forløbet sætter fokus på, hvilke årsager der kan være til, at mange lande i Verden har fået et forøget fokus på Arktis og Grønland. Kernestof: - Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug Særlige fokuspunkter: Indlandsis kontra havis, temperaturstigning i Arktis, Strålingsbalance, albedo-effekt, Oliedannelse, Indvindingsmetoder, Grøn energi, sjældne jordarter, nye sejlruter, geopolitik. Materiale: Ahlstrøm, Andres Peter (2024): "Grønlands Indlandsis skrumper for 28. år i træk". GEUS. https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2024/sep/smeltesaeson-nyhed-2024 Justesen, Birgit & Petersen, Asbjørn (2021): GO Naturvidenskabelig Faggruppe. GO Forlag (iBog). https://goforlag.dk/go-naturvidenskabelig-faggruppe Kap. 2.1 + 2.2 + 3 + 3.1 + 3.2 + B.3 Kullerud, Kåre: Webgeology. Norsk Bergverksmuseum. https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html Film: Deadline om Trumps interesse for Grønland. DR. 13/1/2025. Set via MitCFU Øvelser: 1) Opmåling af Gletsjere i programmet "IceFrontiers" 2) Is-Albedo-effekten 3) Opmåling af Havbundsprofil mellem Norge og Grønland i Google Earth 4) Opmåling af sejlruter i Google Earth
Indhold	Kernestof: IceFrontiers Forandringer i Arktis.docx Lektier: Læs artiklen i linket. Grønlands Indlandsis skrumper for 28. år i træk 5. Strålingsbalance.docx 2 Arktis kap. 2.1 om stråling + kap 2.2 om albedo Journalskabelon 1.docx Sørg for at være færdige med den opgave, I lavede sidst. Både alle spørgsmålene og selve øvelsen i IceFrontiers. Og genlæs artiklen i linket Isens udbredelse data NF.xlsx Grafer temepratur is-albedo 23-g resultater.xlsx GO Forlag NF-bogen kap. 2.2 Læs journalskabelonen + skim kapitel 2.2 Journalskabelon Is-albedo.docx Læs kapitel B.3 Carbonkredsløbet GO Forlag NF-bogen kap. B.3 Go Forlag NF-bogen. Kap. 3.2 Dannelse af olie og Gas + Oliefælder Øvelse Oliens migration.docx Kig de første fem afsnit igennem i linket WebGeology. Altså fra og med "indledning" til og med "Kildebjergart og oliereservoir" Web geology Læs afsnit 3 + 3.1 plus det aller øverste afsnit om energikilder i 3.2 (ikke det om dannelse af olie og kul osv.) GO Forlag NF-bogen 3 + 3.1 + 3.2 CFU Deadline 13/1/2025 om interessen for Grønlands mineraler Vi starter med at arbejde videre med lektien fra i går: Om energikilder. Er der olie i Grønland.docx Læs siderne i det indscannede dokument og kig desuden på dannelsen Nornefeltet i linket. Husk, at man kan "bladre" i bunden af siden. Det er særligt oliefælderne I skal holde høje med. oil_gas_dk Nornefeltet Er der Olie ved Grønland - Fra Geodetektiven.pdf opg_4_3_A_Sejlruter.docx Læs dokumentet om sejlruter i polhavet Sejlruter gennem polhavet.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Emne 4: Geologi Geologi Særlige fokuspunkter: Det geologiske kredsløb, forskellige bjergarter, pladegrænser, hot spot, dannelsen af hhv. kegle- og skjoldvulkan, jordskælv, anvendelse af geotermisk energi Afdækkes kernestof: - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer Materiale: Nørrekjær, Tomas W. m.fl.: (2015): "Naturgeografi C". Lindhardt og Ringhof. S. 12-37 Kullerud, Kåre: Webgeology. Norsk Bergverksmuseum. https://www.nbvm.no/index_dk.html Øvelser: - Grovsortering af bjergarter ved hjælp af bestemmelsesdug - Øvelse i Google Earth: profilopmåling af forskellige vulkantyper - Virtuel seismolog
Indhold	Kernestof: Webgeology - Pladetektonik Pladerande.docx Læs side 22-28 i dokumentet "Geologi fra c-bogen" Geologi fra C-bogen.pdf Besvar spørgsmålene i dokumentet. Læg i elevfeedback i løbet af dagen. Individuelt eller i grupper. Jeg fører fravær torsdag morgen. Brug resten af tiden på at læse lektien til 5. modul. Reserve-_ ressourcebegrebet.docx Læs side 13-21 i dokumentet "Geologi fra C-bogen", som ligger på modulet tirsdag 1/4 Opg_6_2_C_Vulkaner_i_Google_Earth_HLF130323 (2).docx volcanoes_dk Læs om konsekvenser af pladetektonik samt vulkanisme på s. 28-34 (frem til afsnittet "jordskælv") i dokumentet "Geologi fra c-bogen. Dokumentet blev lagt op første gang på modulet 1/4. Genlæs om magmatiske bjergarter på s. 17-18 samt om vulkanisme på s. 30 i kompendiet "Geologi fra c-bogen". Læs side 34-37 i dokumentet "Geologi fra c-bogen". Skim desuden igennem de første fem afsnit i linket. earthquakes_dk Bliv virtuel seismolog.docx Genlæs om jordskælv i dette link. Kvikguide til jordskælv Eksamensspørgsmål C.docx
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb