|
Titel
10
|
Velfærd - kristendom
Velfærd – kristendom
Tværfagligt forløb med historie og samfundsfag om velfærdssamfundet. I religion fokuserer vi på kristendommens oprindelse, samt hvilken rolle kristendommen og næstekærlighed spiller i velfærdssamfundet i dag.
Fokus på adskillelsen fra jødedommen (forskelle mellem jødedom og kr.dom) og kristendommens grundlæggelse, kristendommens etik vs. jødedommens etik, reformationen og Luther, næstekærlighed før og nu i velfærdsstaten. Vi ser også på udviklingen fra katolsk kirke til Folkekirke, samt hvilken rolle kirken har spillet i forhold til velgørenhed og kirkelige organisationer (Kirkens Korshær og Frelsens Hær).
Problemstillinger til debat: Har kristendommen spillet en rolle i udviklingen af velfærdssamfundet og spiller næstekærlighed en rolle i samfundet i dag? Hvem er min næste og har jeg pligt til at hjælpe - hvorfor og hvorfor ikke?
Vigtige begreber:
myter (genren), grundlæggelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten, monoteisme, arvesynden, lignelser (genren), det dobbelte kærlighedsbud, treenighed, næstekærlighed i GT og NT, frelsesbegrebet i GT og NT, agape, De 10 Bud, Bjergprædiken, kristen etik = sindelagsetik, den historiske Jesus vs. den mytiske Jesus, reformationen (Luther - sola fide, sola scriptura, sola gratia) og de to regimenter (det verdslige og det åndelige), diakoni
Gerningsreligion (katolsk kristendom) vs. trosreligion (luthersk kristendom)
Tekster (udleveret kompendium)
Lignelsen om den fortabte søn (kristendommens menneskesyn og etik) fra Luk, kap. 15, v. 1-3 og 11-32
De 10 bud (Gamle Testamente, 2. Mos, 20,1-17) og Bjergprædikenen (Matt 5, 1-48) fra Ny Testamente (kristendommens etik)
Næstekærlighedsbudet (3 MOS 19, 18), Det største bud i loven (Matt 22, 34-40), Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10, 25-37) (Næstekærlighed i kristendommen)
Marie Krarup "Den syriske flygtning er ikke min næste" (Kristeligt Dagblad, oktober 2015)
Mette Bock "Ethvert menneske er min næste" (Kristeligt Dagblad, februar 2016)
"Velfærdsstaten er ved at miste sin kristne etik" af Daniel Øhrstrøm, januar 2014 etik.dk
Artikel om Martin Luther fra kristendom.dk (https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/martin-luther-1483-1546)
Film: Anders Agger "Indefra - Fixerum", fra 2018 (om Kirkens Korshærs arbejde)
Kompendie med baggrundslitteratur fra "KS-bogen", 2. udgave, 2018, Forlaget Colombus af Anna Madsen, Anna Amby Frejbæk m.fl.
Siderne s. 196-207 (Hvad tror de kristne på?) fra s. 207-210 (Reformationen og Luther), fra s. 210-211 (Fra Katolsk Kirke til Statskirke til Folkekirke), s. 222-225 (Kirkelige organisationer og velgørenhed samt om velfærdsstaten er en kristen opfindelse).
Forløbet ender med en prøveeksamen på baggrund af en synopsis, som eleverne skriver i alle tre fag dvs. fællesfaglig synopsis. Eleverne arbejder i grupper og fremlægger synopsen i grupper.
Omfang: ca. 80 sider
Følgende faglige mål opfyldt:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- kreativt og innovativt at bidrage til formidling ved hjælp af digitale produktioner i faglige sammenhænge, herunder ansvarlig remediering (Bjergprædikenen omskrevet til læserbrev eller reklame, Den Barmhjertige Samaritaner lavet om til emoji-historie).
- træning i kritisk anvendelse af internettets ressourcer (hvilke sider på nettet er gode til at søge info om religion på)
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ -forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
|