|
Titel
2
|
Forløb#1-Det gode samfund - Kristendom- RELIGION
Formål:
Punkter fra læreplanen i dette forløb:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
- religionsfaglige metoder
Eleverne opnår kendskab jødedommen og derfor også til kristendommen formative periode via læsning af centrale myter fra GT, fx skabelsesmyten, syndefaldet og de ti bud samt centrale tekster fra NT, fx om den kristne etik og næstekærlighed i Bjergprædikenen, Den gyldne regel, Det dobbelte kærlighedsbud, og endvidere læsning af lignelsen Den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn. Vi har fulgt den historiske periode fra oldkirken til den danske folkekirke. Der har været nedslag i centrale begivenheder som Luther og reformationen, samt arbejdet med spørgsmålet om, hvorvidt Luther kan siges at danne det idemæssige grundlag for den danske velfærdsstat.
I forbindelse med Luther har vi arbejdet med toregimente-læren, Luthers solaer (sola fide, sola scriptura, sola gratia), Luthers afvisning af den katolske kirkes gerningsretfærdighed og hans fokus på barmhjertighedstanken, afskaffelsen af sakramenter (så der kun er dåb og nadver tilbage i den danske folkekirke). I forbindelse med Luthers angivelige indflydelse på den danske velfærdsmodel har vi arbejdet med: sekularisering, kristen etik (se ovenfor), De tre påstande om den lutherske teologi og den universelle velfærdsmodels opbygning (1.påstand: næstekærligheden som socialpolitik; 2.påstand: Reformationen skabte det organisatoriske grundlag for en stærk velfærdsstat; 3.påstand: Fra ”nåde for ingenting” til ”noget for ingenting”). Vi har læst argumenter fra både tilhængere og modstandere af ideen om Luther som baggrund for den universelle danske velfærdsstat i form af Mette Gjerskov (tidligere minister for socialdemokratiet, modstander), Kurt E. Larsen (ph.d. og lektor i kirkehistorie, tilhænger).
Vi har kort berørt, hvorfor mennesket er religiøs. Hertil har vi brugt forskellige teorier, nemlig ”Deprivationsteorien” (om de 5 deprivationsårsager til religiøsitet, 1: økonomisk, 2: social, 3: organisk, 4: etisk, 5: psykologisk), ”Rational Choice Theory” (forkortet ”RCT” – om at religion er et fornuftigt valg, hvilket følger Rodney Starks økonomiske model, om at mennesket vælger religion ligesom økonomi ud fra hvad der er fornuftigt - modvægt til ”Deprivationsteoriens” lidt mere negative tilgang til religion), ”Socialisationsteorien”. Derudover har vi brugt Dobbelaeres sekulariseringstese samt teorien om ”Fra sekulariseringsteori til individualiseringstese”
Af centrale begreber kan nævnes:
- Myter (skabelsen som grundlæggelsesmyten; syndefaldet som problemmyten; Jesu død og opstandelse som løsningsmyten samt at vi har arbejdet med ”Ivars definition af en myte”, nemlig: ”Myten fortæller sandheden med en ikke nødvendigvis sand historie”).
- kaos og kosmos, indefra og udefra, os og dem, sekularisering, minimalisme – maksimalisme,
- Gudsbillede (monoteismen; omnipotent/omniscient/omnipresent; Jesus som Gud (herunder Jesu dobbeltnatur) og den treenige Gud), bibelen som helligbog (forskellen på GT og NT), ren og uren, sindelagsreligion og gernings/lovreligion, Bultmanns afmytologisering
Materiale:
Jødedom: Artikel: Hvad er jødedom: https://www.religion.dk/j%C3%B8dedom/udviklingshistorie-j%C3%B8dedommen
Kristendommens historie og opståen: : Poulsen, Allan: ”Religion kort og godt”, i-bog, afsnit 3: ”Kristendommen”, underafsnit: ”Hvilke myter og historier fortæller de kristne?” + egne tilføjelser.
Den kristne grundmyte: https://religion.systime.dk/index.php?id=1006
”Mytetyper og 1Mos kap1-3”: Om myter inspireret af ”Begrebsnøglen” i underemnet ”Myter” (i-bogsversion) + helligteksterne: 1.Mosebog kap.1-3 + kort introduktion til Bultmanns begreb ”Afmytologisering” (af ukendt oprindelse).
Om kristen etik: iBogen ”Kampen for det gode samfund” fra Systime A/S, afsnittet: ”Kristen etik”. Herunder er der følgende kilder benyttet:
- Kort uddrag fra: Josephine Wisener: Den gode gerning kræver en anledning, Kristelig-Dagblad.dk, 6. februar 2016.
- Matthæues 7,12: den gyldne regel
- Matthæus 5,21-22 (fra Bjergprædikenen)
- Matthæues 5,27-28 (fra Bjergprædikenen)
- Matthæus 22,37-40
- Uddrag fra: Anna Rask Pedersen: Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste. kristendom.dk, 6. oktober 2015.
- Uddrag fra: Pernille Agerbo: Forfatter: Næstekærlighed betyder, at alle mennesker er lige værdifulde. kristendom.dk, 4. april 2016.
Om Luther:
- ”Luther og begrebslære” – eget materiale udarbejdet om Luther. Heri indgår følgende materiale:
o Eget materiale om ”De tre påstande om Luthers indflydelse på velfærdsstaten” + om ”Gerningsretfærdighed” + ”Luthers fem soli” + ”Luthers to-regimentelære” + ”Luther og den protestantiske arbejdsmoral”
o ”Dobbelaeres sekulariseringsteori” + ”Fra sekulariseringsteori til individualiseringstese”: her fra i-bogen ”Det gode samfund”: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=177.
- Filmen ”Luther”, 2003, instrueret af Eric Till, produceret af Eikon Film og NFP Teleart Berlin.
- Om Luthers indflydelse på velfærdsstaten: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/har-luther-haft-betydning-velfaerdsstaten
- De tre påstande: her fra i-bogen ”Det gode samfund”. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=187
Teori: Jan Hjärpes model + minimalisme og maksimalisme + elite og mainstream: sakset og modificeret efter ”Kategorisering af religiøse udøvere” i ”Begrebsnøglen” og Madsen, Lene et al: ”Grundbogen til religion c”, Systime 2012 samt ”Gyldendals religionshistorie” 1994: 333-335.: Teori-Jan Hjärpes model+minimalisme-maksimalism+elite-mainstream
Moderne kristendom:
- Om kristendommen i Danmark: Reformationen og Folkekirken: https://www.folkekirken.dk/tro/reformation/i-dag/folkekirken
- Om religion i USA: https://kirkeforalle.dk/evangelikale-kristne-den-amerikanske-hoejrefloej-og-international-politik/
- Eget materiale til kvalitativ og kvantitativ metode – til udarbejdelse af interview og spørgeskema: ”24q-ks-re-2025-Kvantitativ og kvalitativ metode”
- WHR-Lykkerapport: ”WHR-Lykkerapport-spørgsmål”
Supplerende materiale:
”Kristendom-Religion kort og godt-Kristendom-Hvilke myter og historier fortæller de kristne-Opgaver”
”Kristendom-Begrebsliste-vendespil”
”Etik-2Cases” (egne eksempler på etiske spørgsmål/dilemmaer)
Forskellige former for etik: ”Etik-forskellige etikformer-prezi” (pligtetik, kristen etik, nytteetik, dydsetik) – lavet ud fra Jimmy Z. Hagen: ”Eksistens og ansvar”, s.31-54.
Om Luther:
” Kristendom-Luther-Martin Luther og hans lære” (ChatGPT-generet tekst)
”Kristendom-Luther-Øvelse-Så spørg dog Martin”
”Kristendom-Luther-Øvelse-Find fejlene i teksten”
”Kristendom-Luther-Øvelse-Forklar kernebegreber1”
Om tekstanalyse og taksonomi (på dokumentet: ”Luther og begrebslære”)
Fiktivt brev fra Martin Luther til kurfyrste Frederik den Vise forfattet af chatgpt d.21.03.2025, efterbearbejdet af cand.mag. lektor Thomas Gregers Mortensen.
”Kristendom-Luther-Øvelse-Forklar kernebegreber2”
AI-genereret tekster til brug for Hjärpes model (+ minimalisme/maksimalisme og elite/mainstream)
24q-ks-re-2025-OPSAMLING på forløb
|