Holdet 24-r-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Iben Schou Simonsen, Louise Dalby, Rikke Erhardi
Hold 24-r-ks (24-r-ks, 24-r-ks-hi, 24-r-ks-re, 24-r-ks-sa, 24-r-ks, 24-r-ks-hi, 24-r-ks-re, 24-r-ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krigens århundrede
Titel 2 Identitet - samfundsfag
Titel 3 Intro til religion
Titel 4 Identitet, historie
Titel 5 Identitet - religion
Titel 6 Kulturmøder - samfundsfag
Titel 7 Kulturmøder - religion
Titel 8 Kulturmøder, historie
Titel 9 Velfærd - samfundsfag
Titel 10 Velfærd - historie
Titel 11 Velfærd - religion
Titel 12 Israel-Palæstina konflikten
Titel 13 Demokrati - enkeltfagligt forløb i samfundsfag
Titel 14 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Identitet - samfundsfag

Vi har arbejdet med følgende faglige mål:


- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Vi har haft følgende fokuspunkter:

fordele og ulemper for individet i det senmoderne samfund
Kønsroller og ligestilling
Familien

I den forbindelse arbejder vi med følgende centrale teoretikere og fagbegreber:

Identitet
Socialisation; herunder primær-, sekundær og dobbeltsocialisation, roller og rollekonflikter
Det senmoderne samfund
Anthony Giddens
Thomas Ziehe
Axel Honneth
Pierre Bourdieu
Richard Senneth
Christopher Lasch
Socialisering
Erving Goffman
George Herbert Mead
Social arv
Mønsterbryder
Morten Ejrnæs
Sociale medier
Familietyper; teamfamilien, Den patriarkalske familie, svingdørsfamilien og det sociale akvarium
Livsstile
Ligestilling
Struktur- og aktør-forklaringer


Vi har arbejdet med følgende materiale (ca. 50 sider):

"SamfNU", Systime, 2008, s. 8-17, 19-20 og 21-23
"Ungdomssociologi", Columbus, 2011, s- 23-27
"SamfC", Systime, 2017, s. 20-27 og 67-73
"Min barndom i helvede", dokumentar fra 2012 om Lisbeth Zorning Andersen
Morten Hansen Thorndal: "Sociologi ABC", Columbus, 2011, s. 182-183
DRTV – De perfekte piger (de første 7 min.), https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514
"Kunde: Tusindfryd - "Børnehave morgensamling" - Instafilm", https://www.youtube.com/watch?v=wcfrz446dgk
Uddrag af "Presset ungdom", CFU
Min barndom i helvede, https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/min-barndom-i-helvede
"Gallup kompas", https://kantargallup.dk/Kompas2020.php
Minervamodellen, kilde: https://re-ad.dk/minerva-modellen/
"Sociale medier påvirker de unges trivsel på godt og ondt", https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/Sociale-medier-paavirker-unges-sociale-liv-og-trivsel-paa-godt-og-ondt
Figur 2.1, Samfundsstatistik 2022, Columbus 2022
"7 ud af 10 kvinder mener ikke, at vi har ligestilling i Danmark", https://tryghed.dk/viden/nyheder/2025/0308-7-ud-af-10-kvinder-mener-ikke-vi-har-ligestilling-i-danmark
"Lige muligheder og lighed for loven", https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/
"Ligestilling", https://sf.dk/det-vil-vi/ligestilling/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Intro til religion

Introduktion til religion

Et introduktionsforløb med fokus på hvad religion er, samt forskellige religionsfaglige begreber og teorier.
Eleverne blev introduceret for Ninians Smarts religionsdefinition (de 7 dimensioner), begreberne indefra/udefra.
I forbindelse med intro til Smart så eleverne en kort film om Maradona, for at finde så mange af de 7 dimensioner og herefter diskussion af, hvad man egentlig kan kalde for religion.


Materiale:
"Grundbog til religion C" af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen mfl, Systime, 2012-2016 siderne 262-263, 264-265, 267-268 og 246-248
www.youtube.com/watch?v=knRo_1xrJ2A&feature=youtu.be&fbclid=IwAR1MDVBv7mivZrtF6L86Lp3nvZVSj5sSrMFJEwnJI1ANN4lBuCKn93EdLTw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet, historie

I dette forløb skal vi kigge på identitetsdannelse i historisk perspektiv. Forløbet handler  om den identitet, der knytter sig til familien (familieidentitet) og kønsroller. Vi skal også arbejde med national identitet, herunder det danske demokrati og danskhedsbegrebet.

Kernestof, vi berører i dette forløb:
• Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
• Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
• historiebrug

I forløbet er der fokus på de tre samfundstyper:
- Det traditionelle samfund, det moderne og det senmoderne samfund

Kernebegreber:
Det traditionelle samfund:
- Landbrugssamfund, primære erhverv
- Storfamilie
- Arbejdsfællesskab
- Feudalsamfund
- Patriarkalsk samfund
- Traditions- og normstyret
- Lille social mobilitet

Det moderne samfund:
- Industrisamfund, sekundære erhverv vinder frem
- Klassesamfund
- Urbanisering (push-pullfaktorer)
- Den sociale mobilitet større med tiden, men stadig afhængig af klassetilhørsforhold
- Kvindekamp for stemmeret og ligestilling
- Kernefamilie
- Normer og traditioner har stadig betydning, men bliver mindre hen mod det senmoderne samfund.

Det senmoderne samfund:
- Servicesamfund, tertiære erhverv vinder frem
- Stadig klassesamfund, men øget lighed
- mulighed for social mobilitet
- Ikke styret af normer og traditioner
- kernefamilien er stadig idealet, men der findes mange familieformer
- individualisering

Materiale:

Identitetsdannelse i det traditionelle samfund:
Maria Madsen m.fl.: KS-Bogen, Columbus, 1.udg. 2015, s. 13-17 (5 s)

Kilder:
Det hellige Ægteskabs Ordensregler, 1557 (uddrag). Fra Ole Ravn m.fl.: Dansk historie og litteratur, Systime 2010, s. 38-40 (2 s)
Ole Worm med familie (billede) (0,5 s)
Kalkmaleri fra 1300-tallet i Højby Kirke (0,5 s)

Identitetsdannelse i det moderne samfund
Maria Madsen m.fl.: KS-Bogen, Columbus, 1.udg. 2015, s. 17-24 (8 s)
DR- historien om Danmark 8 (8 s)
Spille film: Før Frosten (2018) (10 s)

Kilder:
H. A. Brendekilde - Udslidt (1889) (0,5 s)
En ufaglært kvindes erindringer, 1932. Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 178-181 (4 s).
"Familien lever". Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 259-261 (2 s)
"Hun og han". Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 262-265 (uddrag) (2 s)

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Maria Madsen m.fl.: KS-Bogen, Columbus, 1.udg. 2015, s. 24-29 (5 s)

National identitet

Adriansen m.fl.: Fokus 2, 2.udg. Gyldendal 2016 s. 101-103, 118-120 (4 s)
DR: https://www.dr.dk/skole/historie/national-identitet (2 s)

Århus Universitet om Grundloven: https://www.youtube.com/watch?v=0Xo-6zo9oP8 (1 s)
Danmarkshistorien.dk om Grundloven: https://www.youtube.com/watch?v=nRkpUt8juz0 (0,5 s)

Kilder:
HC Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (2 s)
Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (1848)  (2 s)
Junigrundloven, 1849 (uddrag) (2 s)

Kampen for ligestilling:
Video fra Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/ (1 s)
DR: 1915-2015: Kvinders Valgret 100 år, https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M (1 s)
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling (1 s)

Rødstrømpebevægelsen:
Danmarkshistorien:https://danmarkshistorien.lex.dk/R%C3%B8dstr%C3%B8mperne_og_den_nye_kvindebev%C3%A6gelse,_ca._1970-1985 8 (2 s)

DR Dokumentar: "Vejen er lang" - om kvindebevægelsens historie, episode 1, DR Kultur 2016 (29 min.) (4 s)


sider i alt: ca. 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitet - religion

Identitet - religion

Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Tværfagligt forløb med historie og samfundsfag.

Forløbet i religion tager udgangspunkt i at kigge på religionens rolle i de tre samfundstyper, dog med mest fokus på religionens rolle i det senmoderne samfund.

Traditionelle samfund fokus på og gennemgang af følgende begreber: deocentrisk samfund, fortryllede verden, statisk samfund og menneskesyn, myren.
Moderne samfund med fokus på og gennemgang af følgende begreber: sekularisering, affortryllet verden, industrialisering, antropocentrisk samfund, aftraditionalisering, begyndende privatreligion (fra 1950'erne), sneglen.
Senmoderne samfund med fokus på begreberne: polycentrisk samfund, genfortryllet verden, Giddens' kendetegn ved det senmoderne samfund, synkretisme, selv-religion, privat-religion, det situide menneske, google-religion, afsekularisering, individualisering.  

For at kigge nærmere på danskernes religiøsitet læste eleverne artiklen "Danskerne tror på lidt af hvert".

Under det senmoderne samfund har vi kigget på ritualers betydning for det senmoderne menneske i dag. Her er eleverne introduceret for Van Genneps model til analyse af overgangsritualer og de tre faser (separationsfasen, liminalfasen, inkorporationsfasen).

Vi havde her fokus på vielsesritualet og hvad der sker i de forskellige faser. Hertil læste eleverne artiklen "Jeg vil giftes i en kirke, selvom jeg ikke er rigtig troende". Vi diskuterede her også begrebet kultur-kristen og igen ritualernes betydning for det enkelte individ, og at man primært anvender kirken i forbindelse med de store ritualer. I den forbindelse læste eleverne også artiklen "Folkekirken bør indføre skilsmisseritual", hvor de skulle opføre en lille diskussion ud fra artiklens synspunkter.

Herefter fokuserede vi på, hvordan kirken så gør for at tiltrække medlemmer og eleverne sammenlignede lokale kirkers hjemmeside med Københavnske kirkers hjemmesider. Her kiggede vi bl.a. på, at kirken tilpasser sig det senmoderne samfund og menneske ved at tilbyde drop-in dåb, drop-in vielser, spaghettigudstjenester, kirke-yoga, meditationer og div. andre familiearrangementer.

Slutteligt så vi dokumentaren "Anders Agger Indefra: Spiritualitet".

Omfang: ca. 60 sider

Materiale:
Baggrundsstof (som er samlet i et kompendie)
"KS-bogen", 2. udg. af Maria Madsen, Anna A. Frejbæk m.fl., 2018, Forlaget Colombus, siderne 11-14 + s. 38-39 (Om Giddens)
"Kultur og Samfund", Systime, 2020 af Christina Blach Hansen, Lene Madsen og Sofie Riemick (i-bogen), afsnittene "Myter, religion og ritualer"

Artikler mm.
"Danskerne tror på lidt af hvert" af Jens Ejsing, Berlingske, 20.10.13
"Jeg vil giftes i en kirke - selvom jeg ikke rigtig er troende", af Katrine F. Baunvig, Kristeligt Dagblad, 20.07.18
Folkekirken bør indføre skilsmisseritual", fra Kristeligt Dagblad af Jens From Lyng og Nikolaj Krak 05.03.19
Billede med "den religiøse slikbutik" fra artiklen "Mig og gud og mig" fra Ud & Se, oktober 2014.
Dokumentar: Anders Agger "Indefra - spiritualitet", fra DR1, 2021.

Følgende faglige mål er opfyldt:
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder - samfundsfag

Vi har arbejdet med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.  
̶-kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale ̶
̶-formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶-argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Vi har haft følgende fokuspunkter:

Vi har undersøgt kulturmøder ud fra en sociologisk vinkel og set på identitetsdannelsesproblematikker, når to kulrurer mødes, og vi har undersøgt den politiske dimension med fokus på udlændinge- og integrationspolitik.
Vi har haft følgende fokuspunkter:

I den forbindelse arbejder vi med følgende centrale teoretikere og fagbegreber:

Ideologier; Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme
Partierne i Folketinget
Det senmoderne samfund
Det traditionelle samfund
Identitetsvalg; den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet
Strategier; uddannelsesstrategien, den religiøse strategi, den traditionelle strategi og den kriminelle strategi
Integrationsformer; assimilation, segregation og pluralistisk integration
Molins model
Social kontrol


Vi har arbejdet med følgende materiale (ca. 50 sider):

"Ungdomssociologi", Columbus, 2005, s. 210 og 215-221
"SamfNU", Systime, 2008, s. 24-26
"Ungdomssociologi", Columbus, 2011, 242-246
"KulturNU", Systime, 2015, s. 86-87
"SamfC", Systime, 2017, s. 73-75 og 80-99
"”Negativ sociale kontrol i parallelsamfundene – hvorfor er det faglig vigtig at have fokus på det?”, https://integrationsinfo.dk/negativ-social-kontrol/
"Samfundsstatistik 2022", Columbus, 2022, figur 4.1
"Stram udlændingepolitik", https://danskfolkeparti.dk/maerkesager/stram-udlaendingepolitik/
"Basissamf.dk", Systime, 2013, s. 52
"Molins model", kilde: https://www.google.com/search?q=molins+model&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjijNi6q67hAhXpkIsKHfksAC0Q_AUIDigB&biw=1463&bih=711#imgdii=DAWNYCPMhvwlVM:&imgrc=V2pXtww4cXd8kM:&spf=1554102862312
"Udlændinge og integration", https://enhedslisten.dk/politikomraade/udlaendinge-og-integration
"Hvorfor skiftede Socialdemokratiet udlændingepolitik?"18.11.19, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-skiftede-s-udlaendingepolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder - religion

Et tværfagligt forløb med fokus på kulturmøder og islam.

Forløbet tager udgangspunkt i en generel samtale om, hvad begrebet 'kulturmøder' dækker over.
I religion fokuseres på islams formative periode med vægt på islams oprindelse samt hovedtræk i islams udviklingshistorie. Som præsentation til islam har eleverne arbejdet med ”Religionsnørden – islam” fra YouTube.
Herefter har der været fokus på de 5 søjler, de 6 centrale religiøse forestillinger (dog mest fokus på Allah, Koranen og Muhammed). I forbindelse med Muhammed, har eleverne læst artiklen ”Jeg er stolt af at være Muhammeds tilhænger”, for at forstå Muhammeds betydning i islam.

Under de 5 søjler har der været stort fokus på bønnen (renselse og udførsel) og valfarten, hvor eleverne har arbejdet med BBC-dokumentaren om valfarten til Mekka (Van Gennep – overgangsritual).

Herefter har vi haft fokus på livet som muslim og især livet som muslim i Danmark, samt de kulturmøder der kan opstå. Eleverne er her præsenteret for begrebet sharia + de 4 rødder (Koranen, Hadith, qiyas og ijma), samt islams klassifikationssystem (obligatoriske og ulovlige handlinger).
For at kunne arbejde med livet som muslim i Danmark har vi også beskæftiget os med Jens Formans fire idealtyper – sekularisten, modernisten, traditionalisten og islamisten. I den forbindelse har eleverne læst et interview med Bünyamin Simsek (forskellige integrationsformer + assimilation, integration, segregation), og et klip med den unge pige Duaa "Duaa er muslim: Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet" (Youtube), samt dokumentarserien ”Mor – han er dansker” (kulturmøde ml. pigerne og deres forældre, idealtyper i forhold til pigerne og deres familier). Her har eleverne også været på besøg i den lokale Moske, hvor vi blev vist rundt af Fatema, som fortalte om livet som muslim i Danmark og eleverne kunne efterfølgende stille spørgsmål.  

Til sidst sluttede vi af med Rambos teori om konversion, hvor eleverne læste en konversionsberetning (Said bin Gunnar Bak).

Vigtige begreber til forløbet:
indefra/udefra synsvinkel, monoteisme, Muhammed, de fem søjler, ritualer (overgangsritual - Van Gennep), Koranen, de seks centrale trosforestillinger, klassisk sharia, moderne sharia - de fire idealtyper (sekularist, modernist, traditionalist, islamist), konversion.


Baggrundsmateriale:
Religionsnørden om islam fra youtube.com - https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA&t=2s
"Islam kommer til Danmark", "At være muslim i Danmark", "Religion og identitet hos efterkommere", "Kvinder i islam og tørklædets betydning", "Tøj og tørklædet som identitetsmarkør".

I kompendie 1 er der anvendt materiale fra følgende grundbøger:
"Klassisk og moderne islam" af Deniz Kitir, Systime, 2010. Afsnittene "At undersøge islam og muslimer".
"Religion og kultur" af Jørgen Bæk Simonsen s. 175-177 og 177-180, Systime, 2014

I kompendie 2 er der anvendt materiale fra følgende grundbøger:
"Grundbogen til religion C" af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave, Systime 2019 (afsnittet om de 5 søjler og de fire idealtyper (moderne sharia))
"Klassisk og moderne islam", Deniz Kitir og Christian Vollmond, Systime, 2020 afsnittet om "Sharia og retsskoler - livet som muslim".



”Begrebsnøglen” (konversion inkl. Lewis Rambo), s. 58-60 af Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl. Systime, 2016

”Islam og muslimerne” af Jens Forman s. 18 (sunni og shia forskelle), Systime 2011
”Muslimernes Religion” af Jens Forman s. 33-35 (om Hajj – valfarten) og s. 96 (Om søjlerne), Systime, 2013
Skema over de seks centrale trosforestillinger baseret på Jens Forman "Islam og muslimerne", Systime, 2011

Tekster:
”Jeg er stolt af at være Muhammeds tilhænger” fra religion.dk, 20.11.18 af Mohamad Abd Almonan
Jens Forman "Muslimernes Religion" s. 96-101 (BØN) "Tekst 22: Renselse"
Youtube: Fajr-bønnen og Wudu (renselse)
BBC-dokumentar om "Hajj" fra mitcfu.dk (60 min).
Islamsvar.dk om at høre musik: http://islamsvar.dk/halal-og-haram/medier-og-underholdning/er-det-tilladt-at-hore-musik/
Bünyamin Simsek "Muslim anno 2005: Islam handler om at være et godt menneske", fra Jyllands-Posten 17.04.2005.
Sura 1 "Åbningen" (Koranens betydning) fra Koranen
Klip med Massoud Fouroozandeh fra "Religionsportalen" om Koranens betydning - https://religion.systime.dk/index.php?id=480
Dokumentar: "Mor han er dansker", DR3, 2020 (1. afsnit), 28 min.
"Duaa er muslim: Jeg gør ting for at være en del af fællesskabet", https://www.youtube.com/watch?v=D5DyqRFXDMg (9 min.)
"Hvordan jeg blev muslim" af Said bin Gunnar Bak (konversionsberetning)



Følgende faglige mål er opfyldt:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kulturmøder, historie

Vi skal fokusere på det dansk-muslimske kulturmøde, som begynder med gæstearbejdernes indtog fra 1967.

Faglige mål, der især kommer i spil i dette forløb:
• Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
• Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
• Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Historie kernestof, der berøres i dette forløb:
• Dansk historie og identitet
• Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
• globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
• historiefaglige metoder
• historiebrug.

Der er fokus på følgende begreber:
- push- og pullfaktorer
- Gæstearbejdere
- Familiesammenføring
- Flygtninge
- Inklusiv og eksklusiv
- assimilation, segregation og pluralistisk integration
- liberal flygtningelovgivning
- menneskerettigheder
- indvandrerpolitik


Anvendt materiale i historie:

Fremstilling:
Rasmsussen, Martin Cleemann m.fl: Danmarks historie, Lindhardt og Ringhof 2014, s. 341-354 (15 s.)
Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og Samfund, Systime 2009-10, s. 167-169 (2 s.)
Facts om Menneskerettigheder. Taget fra Fokus 3 s. 108, 117-118, 121 (2 s.)
Indfødsretsprøven: https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove
Film:
DR2: 100-års indvandring, afsnit 5: Gæstearbejderne der blev. (7 s.)
https://drive.google.com/file/d/0B4d6_n7OX0ZaQ0dYdUx3V1pkU1k/view?usp=sharing&resourcekey=0-Vf_XtyJsTP5-o91uD8sRlA

DR2: 100-års indvandring, afsnit 6: Flygtningestrømmen, der splitter DK. (7 s.)

Kildemateriale:
- Beretningen om Leyla, Taget fra Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og jihad, Gads Forlag 1998, s. 10-12, 14 (3 s.)
- DF-valgvideo 2007 (youtube) (1 s.)

Ud af huset aktivitet: Besøg i den lokale moské.

I alt ca
38 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærd - samfundsfag

Vi har arbejdet med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Vi har haft følgende fokuspunkter:

Vi har undersøgt, hvordan den danske velfærdsmodel er opbygget, og hvilke langsigtede udfordringer den står overfor samt hvordan makroøkonomi og velfærd hænger sammen.

I den forbindelse arbejder vi med følgende centrale teoretikere og fagbegreber:

Den residuale velfærdsmodel
Den selektive velfærdsmodel
Den universelle velfærdsmodel
Skattetryk
"Forsørgerbyrde"
Konkurrenceevne
Ideologier
Planøkonomi
Markedsøkonomi
Blandingsøkonomi
Konjunktur (høj- og lavkonjunktur)
Økonomiske mål (og den aktuelle økonomiske situation i Danmark i forhold til de økonomiske mål)
Økonomisk politik (finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik)
Konkurrencestaten
Det økonomiske kredsløb


Vi har arbejdet med følgende materiale (ca. 34 sider):
Samf C, Systime, 135-138, 141-147, 152-165
"IMD: Danmark er i top på global konkurrenceevne", https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2023/6/imd-danmark-er-i-top-pa-global-konkurrenceevne/
"Dorthe vælger nødløsning: Dropper fast læge og får brugerbetaling for at hjælpe datter", https://www.lectio.dk/lectio/163/studieplan/forloeb_vis.aspx?phaseid=74692902158&prevurl=studieplan%2fundervisningsbeskrivelse.aspx%3flaererid%3d1372984547%26sel_hold_id%3d62107866427#ACH73992716212
"Regeringen vil stort set fjerne elafgiften: Det betyder det for din økonomi", https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-vil-stort-set-fjerne-elafgiften-det-betyder-det-din-oekonomi
"Hvordan vil 15 procent told ramme danske virksomheder?", https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-03-12-trumps-toldkrig-og-uro-paa-finansielle-markeder/hvordan-vil-15-procent-told-ramme-danske-virksomheder-?entry=0cfb8ee3-cf52-4b11-9e00-f67c4cc3bda5
"Få overblikket: Her er de centrale dele af regeringens udspil til finanslov", https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-08-29-faa-overblikket-her-er-de-centrale-dele-af-regeringens-udspil-til-finanslov
"Dansk Erhverv: Finanslovsforslag med vigtige afgiftslettelser", https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/august/dansk-erhverv-finanslovsforslag-med-vigtige-afgiftslettelser/
Figur 1.2a og 1.2b "Befolkningen fordelt på alder og køn 2022 og 2060. Procent", Samfundsstatistik 2022, Columbus, 2022
Samf på B, Columbus, 2016 s. 165
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærd - historie

Formål:
Vi skal i dette forløb se nærmere på fattighjælp og velfærd gennem historien. Vi laver nedslag gennem det traditionelle samfund og bevæger os videre ti det moderne samfund og opbygningen af den velfærdsstat, som vi kender i dag i det senmoderne samfund.
Der er fokus på
- hvem der har ansvaret for de svage i samfundet,
- hvem der kan få hjælp, og
- hvordan hjælpen finansieres.

Til dette bruger vi begreber  som
- almisse, forsikring og forsørgelse
- værdigt- og uværdigt trængende
- skønsprincip, retsprincip og universel princip.

Desuden arbejder vi med forskellige syn på velfærdsstaten udvikling.

Vi vil i historie fokusere på følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof.
• Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Historisk kernestof, der berøres:
• dansk historie og identitet
• natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
• ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale:

Intro, Kompendium s. 2-2A (trykte sidetal)

Ulrik Juel Lavtsen m.fl.: Flere sider af KS. Velfærdsstaten: "Er velfærdsstaten en kristen arv?", L&R, s. ?
Cepos: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0004-danmark-har-den-7-laveste-ulighed-blandt-oecd-landene
Thomas More: “Utopia”(1516)
(2 s.)

Fattighjælp i det traditionelle samfund, Kompendium s. 3-12, (trykte sidetal)

Vikingetid og middelalder

Kristeligt Dagblad, 19. juli 2007,Af Thorsten Asbjørn Lauritsen: https://www.kristendom.dk/klosterliv/klostre-opfandt-hospitalet (2 s.)
Nationalmuseet: Da danerne blev kristne: https://www.youtube.com/watch?v=77-H-mzNabM (1 s.)
Ålborg Stift: http://www.martinluther2017.dk/materialer/1-episode/samfundshierarki.jpg
Oversigt over klostre og
Oversigt over klosterindretning, https://www.roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/klostre/klostre.htm (1,5 s.)

Reformation og renæssance:

Asbjørn Petersen, Kristelig Dagblad, 2. november 2005: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/martin-luther-1483-1546 (1 s.)
HistorieLab, Den sønderjyske historiekanon: https://historiekanon.dk/hoejdepunkter/reformationen/(1 s.)
TV SYD: https://www.tvsyd.dk/artikel/reformationen-fejres-den-udgik-fra-haderslev (1  s.)
Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet:https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattighjaelp-lige-efter-reformationen (2,5 s.)

Kilder:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Braunius_Prospekt_Haderslev_1585.jpg
Den store Danske: Sandstensfigur af kvinde med tiggertegn fra Bursø Hospital på Lolland, der blev opført i 1703: https://denstoredanske.lex.dk/fattigv%C3%A6sen
(i alt 2 s.)

Enevældens tid

Uddrag fra:
Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet:https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovene-fra-1708-og-forbuddet-mod-tiggeri (0,5 s.)
Podcast: Tiggerjagt i København, https://kbhhistorier.podbean.com/e/tiggerjagt/(3 s.)

Kilde:
Ugerapport om arresterede tiggere i København, juli 1779 (uddrag), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ugerapport-om-arresterede-tiggere-i-koebenhavn-juli-1779 (0,5 s)


Velfærd idet moderne samfund, Kompendium s. 13-31 (trykte og håndskrevne sidetal)
Lars Andersen m.fl: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, Kapitel 2: Fra fattighjælp til velfærdsstat, s. 48-57.

En lille afstikker med racehygiejne i DK, som "biprodukt" af den nye sociallovgivning:
Sprogøpigerne, Karolines historie: https://www.youtube.com/watch?v=fefZMyoHH60, TV2 Fyn
Gymnasieelever besøger Sprogø: https://www.youtube.com/watch?v=1jqo2xWy5SI
(1 s.)
Undskyldningen https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-anbragte-fik-i-dag-en-undskyldning-et-af-de-moerkeste-kapitler-i

Kilder:
Jakob Knudsen: ”Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden” (1908) (1 s.)
Ernst Hansen: "Livet som arbejdsløs i 1930'erne" (1960'erne)
Poul Møller: "Velfærdsstaten sløver modstandskraften" (1956)

Kilderne også fra Fokus 3.

(15 s.)

Velfærd i det senmoderne samfund, Kompendium s. 32-41 (håndskrevne sidetal)

Lars Andersen m.fl: Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, Kapitel 2: Fra fattighjælp til velfærdsstat, s 57-62

Kilder:
Anders Fogh Rasmussen:
"Fra socialstat til minimalstat" (1993), kort uddrag. (1/2 s.)
”Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet” (2005) (1 s.)

(8 s.)

Film:
Film: 125-års velfærd, 30 min (7 s.)

Miniforedrag om velfærdsstaten: Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten (1 s.)

Sider i alt: 50

Vi har desuden været på byvandring i Haderslev for at spotte renæssancens "rester" i bybilledet med fokus på nye "velfærdsbyggerier" som skole og hospital i Hertug Hans' tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærd - religion

Velfærd - religion (kristendom)

Tværfagligt forløb med historie og samfundsfag om velfærdssamfundet. I religion fokuserer vi på kristendommens oprindelse, samt hvilken rolle kristendommen og næstekærlighed spiller i velfærdssamfundet i dag.
Fokus på adskillelsen fra jødedommen (forskelle mellem jødedom og kr.dom) og kristendommens grundlæggelse, kristendommens etik vs. jødedommens etik, reformationen og Luther, næstekærlighed før og nu i velfærdsstaten. Vi har også kigget på udviklingen fra katolsk kirke til Folkekirke, samt hvilken rolle kirken har spillet i forhold til velgørenhed og kirkelige organisationer (Kirkens Korshær og Frelsens Hær).

Problemstillinger til debat: Har kristendommen spillet en rolle i udviklingen af velfærdssamfundet og spiller næstekærlighed en rolle i samfundet i dag? Hvem er min næste og har jeg pligt til at hjælpe - hvorfor og hvorfor ikke?

vigtige begreber:
myter (genren), monoteisme, arvesynden, lignelser (genren), det dobbelte kærlighedsbud, treenighed, næstekærlighed i GT og NT, frelsesbegrebet i GT og NT, kristen etik = sindelagsetik, den historiske Jesus vs. den mytiske Jesus, reformationen (Luther - sola fide, sola scriptura, sola gratia) og de to regimenter (det verdslige og det åndelige)

Materiale (kompendium)
Lignelsen om den fortabte søn (kristendommens menneskesyn og etik) fra Luk, kap. 15, v. 1-3 og 11-32
De 10 bud (Gamle Testamente) og Bjergprædikenen fra Ny Testamente (kristendommens etik)
Næstekærlighedsbudet (3 MOS 19, 18), Det største bud i loven (Matt 22, 34-40), Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10, 25-37) (Næstekærlighed i kristendommen)
Marie Krarup "Den syriske flygtning er ikke min næste" (Kristeligt Dagblad, oktober 2015)
Mette Bock "Ethvert menneske er min næste" (Kristeligt Dagblad, februar 2016)
"Velfærdsstaten er ved at miste sin kristne etik" af Daniel Øhrstrøm, januar 2014 etik.dk
Artikel om Martin Luther fra kristendom.dk (https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/martin-luther-1483-1546)
Film: Religionsnørden "Protestantisk kristendom", fra youtube.com
Film: Anders Agger "Indefra - Fixerum", fra 2018 (om Kirkens Korshærs arbejde)

Kompendie med baggrundslitteratur fra "KS-bogen", 2. udgave, 2018, Forlaget Colombus af Anna Madsen, Anna Amby Frejbæk m.fl. - Siderne s. 196-207 (Hvad tror de kristne på?) fra s. 207-210 (Reformationen og Luther), fra s. 210-211 (Fra Katolsk Kirke til Statskirke til Folkekirke), s. 222-225 (Kirkelige organisationer og velgørenhed samt om velfærdsstaten er en kristen opfindelse).


Film: Den Barmhjertige Samaritaner fra Youtube (lego) https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o&t=1s
Film: ”The story of Martin Luther” (Playmobil) fra youtube https://www.youtube.com/watch?v=tox2TflUH90
"Jeg tror ikke Gud kun lytter til latin" af Sigurd Barrett (https://www.youtube.com/watch?v=Ykg_zBfMrLo)

Forløbet ender med en prøveeksamen på baggrund af en synopsis, som eleverne skriver i alle tre fag dvs. fællesfaglig synopsis. Eleverne arbejder i grupper og fremlægger synopsen i grupper.

Omfang: ca. 80 sider


Følgende faglige mål opfyldt:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- kreativt og innovativt at bidrage til formidling ved hjælp af digitale produktioner i faglige sammenhænge, herunder ansvarlig remediering (Bjergprædikenen omskrevet til læserbrev eller reklame)
- træning i kritisk anvendelse af internettets ressourcer (hvilke sider på nettet er gode til at søge info om religion på)
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ -forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Israel-Palæstina konflikten

Formål med forløbet er at belyse:
- Den historiske baggrund for konflikten med tråde tilbage til antikken
- Kampen om landet og byen før og efter Israels oprettelse i 1948
- Mislykkede fredsplaner – hvorfor?
- Palæstinensisk og jødisk radikalisering
- Perspektivering til nutiden – hvor ender historien?
- Kilder til konfliktens historie
- Historiebrug

Grundbogsmateriale:
Fafner, Hans Henrik m.fl.: Israel-Palæstina: Historie, Samfund, Religion. Systime 2014, s. 13-40 (27 s)
Suzanna Gudbjerg-Hansen m.fl: Flere sider af KS, Grundbogen, 2.udg. L&R, 2017, s. 34-39 (6 s.)

Film: Ridley Scott: Kingdom of Heaven, 2005 (10 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Demokrati - enkeltfagligt forløb i samfundsfag

Demokrati
Den værst tænkelige styreform – når man ser bort fra alle de andre. — Winston Churchill.

I den forbindelse arbejder vi med følgende centrale teoretikere og fagbegreber:
Demokrati

Mindretalsregering
Flertalsregering
Koalitionsregering
Indirekte demokrati (repræsentativt demokrati)
Direkte demokrati (folkeafstemninger)
Værdi- og fordelingspolitik
Det politiske kompas
Populisme
Magtens tredeling
Blokpolitik
Spærregrænse
Støttepartier
Mistillidsvotum
Forholdstalsvalg
Parlamentarisme
Dronningerunde
De seks ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme)
Regeringsdannelse
Meningsmåling
Mandater
Forordninger og direktiver (EU)
Ministerrådet
Kommissionen
EU-parlamentet
Molins model
Opposition
Classvoting
Catch-all-partier
Issue-voting
Udligningsordning
Kernevælgere
Marginalvælgere
Lovgivningsprocessen
Finansloven
Græsrodsbevægelser
Interesseorganisationer
Nærdemokrati
Demokrati=folkestyre
Kvalitativ
Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Buddhisme

Forløbet er et enkeltfagligt forløb

Forløbet er et relativt kort forløb om buddhismen med fokus på centrale begreber og på buddhismen i vesten, samt buddhismens betydning for den senmoderne religiøsitet i Danmark.

Forløbet startede ud med en generel introduktion til buddhismen via filmen "5 skarpe om buddhismen". Herefter læste vi et kort uddrag af "Buddhalegenden", som yderligere introduktion til buddhismen. Fokus her på lidelse og Buddhas vej til oplysning (de 4 syn). Herunder også de tre juveler (Buddha, Dharma, Sangha). Eleverne har endvidere læst "Benarestalen" og har lært om de 4 ædle sandheder, den ædle 8-leddede vej (Middelvejen) og Livshjulet Samsara. Eleverne har arbejdet med begreberne karma og Nirvana, an-atman og de 5 skandaer.

Eleverne er meget kort introduceret for buddhismens etik (forskrifter for lægfolk og munke), Tripitaka (buddhismens helligskrift). I forhold til munkeordenen har eleverne fået en kort introduktion til munkenes levevis og etik, samt forhold til lægfolket. Eleverne har også arbejdet med overgangsritualer i buddhismen, hvor vi har set på det buddhistiske indvielsesritual til munkeordenen og fået repeteret Van Genneps tre faser i et overgangsritual, og derudover har eleverne set et klip med en dagligdag for en praktiserende buddhistisk munk.
I forbindelse med den buddhistiske praksis har eleverne stiftet bekendtskab med Melford Spiros tre typer af praksis: Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk).


Sidste del af forløbet har fokus på, hvordan buddhismen kommer til udtryk i en vestlig kontekst, med fokus på konvertit-buddhisme i Danmark, samt hvorfor buddhismen er så populær i vesten. Her laves desuden koblinger til det fællesfaglige forløb om identitet (især identitet og religionens rolle i det senmoderne samfund fx google-buddhisme og synkretisme), og vi diskuterede spørgsmål som "hvilke ting fra buddhismen kan særligt appellere til det senmoderne menneske i dag og hvorfor?". Herudover snakkede vi også om karma-begrebet i vestlig moderne kontekst (jf. Pizza - og karryeffekten)


Baggrundsstof:
"5 skarpe om buddhismen", fra mitcfu.dk (DR)
”Buddhismens historiske udvikling” fra ”Grundbogen til religion C” af Lene Madsen m.fl., s. 148-149, Systime 2012-2019
”Religiøs praksis i buddhismen” fra ”Grundbogen til religion C” af Lene Madsen mfl., Systime 2012-2019 s. 150-155
”Livshjulet” fra ”Grundbogen til religion C” af Lene Madsen mfl., Systime 2012-2019, s. 158-160
"Buddhisme i Vesten" fra "Buddhisme - introduktion og tekster", Anders Nielsen, Systime, 2019
Uddrag fra ”KS-bogen”, Maria Madsen m.fl., Colombus, 2015 (om googlebuddhisme) s. 52-56
”Det Buddhistiske Munkeliv” fra ”Mennesket og magterne – en grundbog til religion”, Esben Andreasen m.fl., Gyldendal 1991 s. 150
”Ritualer i Buddhismen” (Om meditation og overgangsritualer) fra ”Buddhisme – introduktion og tekster” af Anders Nielsen, Systime 2022 (i-bogen) afsnit 3.2.1 (meditation) og afsnit 3.2.5 (overgangsritualer)

Buddhalegenden (sammenskrivning af forskellige kilder af Jørn Borup) fra ”Grundbog til religion C”, side 265-266.
Benarestalen (uddrag) fra ”Mennesket og magterne”, Gyldendal 1992 (findes i arbejdsarket til Benarestalen).
”Buddhisme i Vesten” fra ”Buddhisme – introduktion og tekster”, Anders Nielsen, Systime, 2019
Ark om pizza-effekt og karry-effekt (lærernoter)

Dokumentar: ”Buddha og milliardæren” fra mitcfu.dk (Christian Stadil og buddhismen)

Youtube: ”The Life of Buddha” (tegneserie på https://www.youtube.com/watch?v=1wUh3E9PSbI&feature=emb_logo)
“Becoming af Buddhist Monk – Ordination Ceremony” (https://www.youtube.com/watch?v=MpKzoH0mTDU&feature=emb_logo)
“A Day in The Life of a Buddhist Monk” (https://www.youtube.com/watch?v=4n-X2Dj01AE&t=1s)
"Religionsnørden - Buddhisme" (https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw)  

I forløbet indgår også en enkeltfaglig prøveeksamensopgave, hvor eleverne har trænet mundtlighed

Omfang: ca. 45 sider

Følgende faglige mål opfyldt:
- udvalgte sider af yderligere en religion
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enkeltfaglig prøveeksamen 14-11-2025
Særfaglig opgave/prøveeksamen 18-11-2025
Enkeltfaglig prøveeksamen 28-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer