Holdet 25-h-bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Haderslev Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Jovana Nommsen
Hold 25-h-bk (25-h-bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At læse et billede: virkemidler og analysemetoder
Titel 2 Det klassiske og det barokke
Titel 3 samtidskunst med fokus på installationskunst
Titel 4 Rum - dybdeskabende virkemidler og skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At læse et billede: virkemidler og analysemetoder

Hvordan læser og analyserer vi billeder? Hvor kigger vi hen? Hvad fanger vores blik i et maleri og hvorfor? Hvilken betydning har de enkelte motiver i værket? Hvad gemmer der sig bag et billede? Hvilken betydning har farver, lys og opbygning? Og hvordan kan man aflæse skjulte budskaber i billedkunstens visuelle sprog?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har arbejdet med i dette forløb.
Forløbets primære formål har været at give eleverne en forståelse af, at billeder ikke behøver være sammensat tilfældigt— at der ofte ligger et bevidst valg bag både motiv, komposition, lys, farve og symbolik. Målet har været at klæde eleverne på med en visuel værktøjskasse, så de kan se, forstå og sætte ord på det, de oplever i et værk – både formelt og i en indholdsanalyse.

Eleverne har arbejdet med kompositionsprincipper og deres virkning på beskueren. De har undersøgt, hvordan lys og skygge kan skabe stemning, dybde og betydning og hvilke funktioner lys og skygge kan have, og hvordan farvernes funktion kan understøtte eller udfordre et billedes udtryk.

Vi har desuden arbejdet kort med barokken som stilperiode, med særligt fokus på stilleben og vanitasmotiver. Her har eleverne fået mulighed for både at udvikle en formalanalytisk tilgang (hvordan værket er opbygget og hvordan lysvirkningen er), og en betydningsanalytisk tilgang. Gennem dette har de lært at se billeder som både æstetiske og symbolske udtryk.

Som en del af forløbet har vi besøgt Rasmus Bjørns udstilling i Kunsthuset og modtaget et oplæg fra kunstneren selv om hans værker og livet som professionel kunstner. Det gav eleverne et konkret indblik i, hvordan kunst skabes og forstås i en nutidig kontekst.
Samlet set har forløbet givet eleverne et skærpet blik for billeders opbygning og betydning.

Praktiske opgaver:
Tegnekursus - Hvordan tegner man et ansigt
Kompositionsøvelse med geometriske figurer, som skulle sættes sammen på en statisk og en dynamisk måde
Kompostion: Ændre værkets komposition (eleverne kunne vælge mellem forskellige professionelle værker: fx Bigum, Banksy og Monet og skulle analyser værkets komposition og derefter ændre kompositionen)
Lys-skygge tegning med cylinder (fokus på egenskygge og slagskygge) - formgivende funktion af lyset og skyggen i fokus
Vanitas opstilling skulle tegnes + derefter egen opstilling med moderne vanitasgenstande skulle tegnes
Farver: Farvecirkel, forskelllige farvekontraster på et værk - Hvordan virker de forskellige kontraster i modsætning til hinanden, Fotoøvelse - Tage billeder med forskellige farvekontraster, tryk med blade med forskellig farver - hvilke farver fungerer godt/ikke så godt sammen?, Ansigt med komplementær-farvevalg

Materialer: Skolens egne materialer om komposition, lys og skygger, farver
Barokken i billedkunst grundbogen
Afsnit om stilleben og vanitas i Jonas Wolters grundbog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer